Er der en sundhedsrisiko ved urin og husdyrgødning?

Efter en artikel i Praktisk Økologi har jeg nu i et par år brugt mit eget urin til gødning af især porrer, rødbeder, løg og tomat, og det med rigtig gode resultater. Reaktionerne i mine omgivelserne har ligget lige fra smil over medvidende anerkendelse til dyb skepsis, både æstetisk og sygdomsmæssigt via bakterier.

Har de to læger i familien nu ret i, at der er en sundhedsmæssig risiko. For hvis de har det, er riskoen fra svin, ko og heste og deres møg, som vi med stor iver overalt ser brugt, vel også en latent faktor til smitteoverføring m.m.?

Med venlig hilsen
Morten Unmack Larsen, marts 2002

Svar

De to læger i familien har ret i, at der kan være en sundhedsmæssig risiko, hvis man bruger human urin. Det samme gælder dyregødning. Men hvis man bruger det med omtanke, er risikoen meget minimal – nok mindre end ved at håndtere lørdagskyllinger og æg i køkkenent. Følgende om problematikken har jeg skrevet i tidsskriftet Praktisk Økologi 5/2000:

Smittefare ved brug af human urin

I litteraturen står der stort set alle steder om brug af urin fra seperationstoiletter, at urin er steril. Jeg har talt med embedslæge Arne Poulstrup, Vejle og Dorte Baggesen, Statens Veterinære Serumslaboratorium. Urin er kun steril ved en regelret urinprøve fra stråle. Urin, især fra kvinder og børn, er ikke steril.

I øjeblikket er det ikke tilladt at bruge human urin som gødning på landbrugsjorde i Danmark. Men i disse år undersøges det, hvordan det er forsvarligt at bruge urin på landbrugsjorde. Embedslæge Arne Poulstrup er yderst betænkelig og mener, at brug på landbrugsjorde kan give tilfælde med dysenteri, leverbetændelse og orm. Blandt indvandrere findes der en del bakterier, bla. dysenteri, som vi ellers ikke kender til herhjemme. I følge svenske anbefalinger, skal brug på landbrugsjord ske efter en forudgående lagring af urinen i 9 måneder.

Til landbrugsjorde er der tale om sammenblanding af urin fra mange mennesker, som spredes ud på afgrøder til mange mennesker. Og her vil jeg i hvert fald gerne have 100% sikre regler. Jeg har en lidt mere nuanceret holdning til brug af egen urin i egen have, hvilket embedslæge Arne Poulstrup er enig i. I egen have har man fuldstændig kontrol over, hvor og under hvilke afgrøder, man udbringer urin. Normalt vil man vide, hvis familiens medlemmer har salmonellainfektioner eller er syge.

I »The Composting Toilet System Book« er der en opgørelse over, hvor længe de patogener, som kan findes i fæces, vil overleve ved 20–30° C (længere ved lavere temperaturer) De samme patogener kan forekomme i små mængder i opsamlet urin:

Jeg mener, at man sagtens selv kan tage ansvar for brug af egen urin i egen have – resten af verden er jo så langt fra steril – isterningemaskiner kan man f.eks. ikke gardere sig imod.

God hygiejne i haven ved brug af husdyrgødning

Husdyrgødningen kan indeholde patogener (bakterier m.m., som mennesker kan blive syge af). Derfor skal man undgå gødning fra besætninger, hvor der er et sygdomsangreb, f.eks. en salmonellainfektion. Frisk gødning bør ikke udbringes i nærheden af grønsager.

Delvis omsat kompost med husdyrgødning kan man bruge efter 4–6 mdr, f.eks. til jorddække. Kimtallet vil da være faldet til et rimeligt lavt niveau. Patogenerne overlever kortest tid ved høje temperaturer (varmkompostering) og i sollys. Bør ikke udbringes tæt ved bladgrønsager o.l., som snart skal høstes.

Helt omsat gødning kan bruges uden problemer, da den er lagret i lang tid.

Skyl altid grønsagerne, før de spises.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave