Dyrk dine egne salatfrø

Næst efter kålen er salat den grønsag, der byder på størst sortsvariation. Nogle har deres højsæson om sommeren, andre tidligt forår, men der er også salattyper, som kan klare en overvintring under beskyttede forhold.

Sorterne varierer både i farve, blad- og hovedform, konsistens og smag, og der kommer hele tiden nye til fra ivrige planteforædlere.

Salattyper og -sorter varierer meget i både tekstur, farve og smag. Foto: Eva Skjødsholm

Salat som kandidat til frøavl for begyndere og øvede

Når det handler om frøavl, er salatplanter villige (nogle typer næsten for villige) til at gå i stok og sætte frø, navnlig pluksalat går næsten altid i stok.

Der er helt sikkert mange, som måske uden at vide det, er sprunget ud som frøavlere: Salatplanterne er gået i stok, bladene er blevet bitre, har blomstret og derefter sat frø, som måske allerede spirer omkring planterne hen på sommeren.

Det lyder nemt, men der er også udfordringer. Det skal man dog ikke lade sig afskrække af, for der er gevinst at hente, hvis man selv dyrker sine salatfrø.

Man får meget livsduelige frø, og en enkelt blomstrende salatstok kan nemt give 10–15 g frø (1g svarer til 700–1.100 frø). En pose økologiske salatfrø rækker oftest kun til 100–200 planter, så der er faktisk også en økonomisk gevinst. Samtidig har man salatfrø til sig selv og til uddeling i flere år.

Man kan også fråse med dem og bruge dem til babyleaves. Endelig er der den helt store sidegevinst, at man kan lave frø af sorter, som er ualmindelige og derfor svære at skaffe, for eksempel de gamle kulturarvesorter, som er særligt interessante at dyrke.

Gensidig glæde – en salatblomst besøges af en svirreflue. Foto: Eva Skjødsholm

Tidlig såning og overvintring

Når man skal dyrke salat til høst af frø i det danske klima, er det største problem det fugtige eller regnfulde vejr, især hen på sommeren hvor salatplanternes frøstande ofte bliver angrebet af fugt og råd. Derfor gælder det om at så tidligt på sæsonen – forkultivering februar/marts.

Udviklingstiden fra blomsterstænglen skyder op, indtil frøene er modne, er meget lang for nogle typer. Batavia- og icebergsalaterne hører til de langsomme, så de skal helst sås i sensommeren (august/september) og derefter overvintre beskyttet. De går ikke nemt i stok og skal derfor nogle gange hjælpes lidt på vej ved forsigtigt at skære et kryds i toppen af de yderste blade for at hjælpe frøstokken ud.

Hvis man vil være helt sikker på en vellykket frøproduktion, kan man grave en eller to planter forsigtigt op med en stor rodklump og plante dem over i store potter eller spande. Derefter flyttes de under en form for plastoverdække eller i drivhus. Alternativt kan man have hele dyrkningssæsonen i drivhus eller polytunnel, hvis man har plads.

Dette er et uddrag af en længere artikel om selv at lave sine egne salatfrø. Vil du gerne læse resten af artiklen, så kan du finde den i Landsforeningen Praktisk Økologis medlemsblad 02–2021.