Spiretest de gamle frø

Et af vinterens absolutte lyspunkter er de lokkende tilbud på frøfirmaernes hjemmesider og i deres kataloger. Her kan man finde en masse spændende sorter, man endnu ikke har prøvet at dyrke. Og hvem har ikke lyst til gulerødder i alle farver, syv slags salat eller mange flotte sommerblomster? Men der skal ikke mange museklik eller pennestrøg til, førend man har bestilt for mere, end budgettet kan bære.

Inden man kaster sig ud i at bestille nye frø over hele linjen, er det derfor en god idé at samle alle gamle frøposer og hjemmehøstede frø midt på spisebordet og finde ud af, hvor meget frø, man i virkeligheden allerede har i huset. Der er tit mere, end man kan huske. Spørgsmålet er dog, om de gamle frø kan spire tilfredsstillende i år?

Der er mange frø tilbage i posen fra sidste år – men kan de stadig spire tilfredsstillende? Foto: Jakob Bock

Spireevne og holdbarhed

Hvis frøene har været opbevaret tørt og køligt, bevarer næsten alle arter spireevnen i mindst 2–3 år og mange i 4–6 år. Holdbarheden er lidt kortere, hvis de er opbevaret tørt, men i et opvarmet rum. Hvis de har været opbevaret under fugtige forhold i selv kortere tid, forsvinder spireevnen meget hurtigt, også selv om der har været køligt.

Holdbarheden, der er angivet i skemaet i denne ­artikel, gælder fra frøene høstes, men normalt kender vi kun høståret for de hjemmeavlede frø. Hvis frøene er høstet, tørret og opbevaret på en god måde, kan vi være ret sikre på, at frøene bevarer spireevnen i hvert fald en stor del af det antal år, der opgives. Efter nogle år er det dog en god idé at teste dem inden såning.

De frø, vi køber, skal for grønsagssorternes vedkommende opfylde en fastsat norm for spiringsprocent, inden de kommes i poser. På posen trykkes enten det årstal, hvor de er fyldt i posen, eller deres udløbsdato. På nogle frøposer angives spiringsprocenten også. Enkelte frøfirmaer sælger frø med lille spiringsprocent, men med flere frø i posen – her skal man virkelig være interesseret i sorten for at købe. Med andre ord, vi ved ikke, hvor gamle købte frø er, og derfor kan vi ikke vide, hvor store chancerne er, for at de vil kunne spire de efterfølgende år.

Hvilke frø bør spiretestes?

Hvis du spiretester lidt frø fra den enkelte pose frø, kan du få vished for, om de vil kunne spire tilfredsstillende. Det er især vigtigt for de arter, som spirer langsomt, og hvor en omsåning vil resultere i nedsat udbytte, eller hvor man ikke kan nå at så om. Det er arter som persille, pastinak, persillerod og gulerod.

Men også kvaliteten af frø til tidlig forkultivering er kritisk, da f.eks. peberfrugt, tomat, agurk, porre, selleri og en række blomsterfrø netop skal sås indenfor, hvis de skal nå fuld modenhed eller udvikling i tide.

Arter som radise, salat og kål kan man derimod hurtigt så om, hvis de ikke spirer i løbet af en uges tid.

Spiretesten

Der er ikke mange ben i at lave en spiretest. Man drysser lidt frø ud på et stykke fugtig køkkenrulle, en vatrondel eller lignende, som er godt gennemfugtet, hvorefter spireprøven overdækkes med husholdningsfilm eller plastikpose, så der er 100% luftfugtighed. Placer spireprøven ved anbefalet spiretemperatur. Spirer man flere slags frø på samme underlag, vil de fleste kunne spire ved 20° C. Husk, at salat ikke spirer ved høje temperaturer, hvorimod tomat, peberfrugt/chili og agurk spirer bedst ved 24–26° C. Efter 2–3 dage vil de fleste arter begynde at vise tegn på spiring, mens andre, f.eks. nogle chiliarter, kan tage uger.

Frø skal helst have en god spireenergi for at give gode planter. God spireenergi har kun de frø, som spirer i løbet af de første 2–3 døgn efter, at første frø spirer. De senere spirende frø vil måske ikke klare det ude i den barske virkelighed med langt mindre optimale betingelser.

Ud fra hvor mange frø, der spirer af en given portion, kan man beregne spireprocenten, og derefter kompensere for det ved at så tilsvarende flere frø i sine potter og såriller.

Her prøvespirers bl.a. ærten ‘Jof’ af egen avl, knude­kålen ‘Delikatess Blauer’, og guleroden ‘Nestor’. Det er let at se, om en sort spirer tilfredsstillende til at man kan bruge frøene i år. Foto: Karna Maj

Spar – eller få råd til mere

Det tager måske to timer at spireteste 30 sorter – og antagelig vil man kunne spare at købe nye frø af mindst de 20 sorter – det er mange hundrede kroner. Eller endnu bedre, man kan tillade sig at købe 20 nye sorter ekstra. Og så er det lidt hyggeligt at se frø spire i januar og februar.

Det er lettere at holde frøsorterne adskilt, hvis man har små rum til hver sort. Her er brugt en muffinsform, hvor det passer at lægge vatrondeller ned i fordybningerne. Foto: Karna Maj

Der kan spiretestes mange frø på en tallerken. Husk at skrive ned, hvilke sorter, der er hvor. Her er sat sedler på kanten af tallerkenen. Skriv med vandfast tusch eller kuglepen, da der kommer fugt under filmen, der skal sættes over under spiringen. Foto: Karna Maj