Græsplænen visner i store pletter. Der er ingen larver eller insekter at se. Plænen har fået gødning og jernvitriol i april måned – ingen pletvis spild. Pletterne vokser i omfang og i uregelmæssig form. Det visne græs bliver helt udtørret. Sidste år var der også visne pletter, men ikke de samme steder, men en ½ til 1 meter fra de nye pletter. Sidste år eftersåede jeg de visne områder flere gange, fordi græsfrøene havde meget svært ved at spire. Jordbund er lermuld. Vi har ingen hunde i haven.
Klart afgrænsede visne pletter i græsplænen Foto: Carl Friis Dela
Græsset i de visne områder er stort set helt vissent. Foto: Carl Friis Dela
Med venlig hilsen
Carl Friis Dela, juni 2012
På baggrund af billederne og de skrevne oplysninger, tror jeg næppe, det kan skyldes en svampeinfektion (så ville det spredes ud fra allerede angrebne steder, og gensåning ville ikke lykkes). Derimod har jeg en mistanke til fritfluelarver. De er bittesmå, ormeagtige og uden ben, gangvorter eller tydeligt hoved. Prøv engang at grave op i udkanten af en af pletterne og søg i jorden efter 1–2 mm lange, gråhvide og tenformede larver.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Alt til den økologiske have
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad skyldes de visne pletter i græsplænen?
Kommentarer
Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…