Podekviste fra frugttræer

Frugttræer formerer man først og fremmest ved podning. I februar og marts kan man pode ved kopulering af små grundstammer i dvale. I april og maj kan man fortage barkpodning på træer i vækst. Til begge slags podning skal man bruge podekviste.

Podekviste skal indsamles i januar

For at pode sidst på vinteren og hen på foråret skal man imidlertid være ude i god tid for at skaffe sig sine podekviste. Træers saftspænding tager til tidligt på foråret, og knopbrydningen kan også med lunt vejr være gået i gang længe før, man venter det. Podekvistene skal derfor klippes af modertræet, mens dette er i dvale – bedst i januar i en tøvejrsperiode. Det skal med andre ord ske i god tid, før selve podearbejdet foregår.

Podekviste kan også høstes om efteråret

Jeg har med held taget årsskud fra æbletræer sent i oktober samtidig med, at der var æbler på træet. Det åbner muligheder for at en nyopdagelse af noget, som smager vidunderligt, med det samme kan tages med hjem. Der står jo mange pragtfulde træer rundt omkring, som man måske møder ved et museumsbesøg eller lignende, og på et sted man ikke lige kommer tilbage til. Så er det jo rart at vide. at det også kan lykkes at pode med kviste høstet om efteråret. I øvrigt er der stor villighed til at afgive en kvist eller to, når bare man spørger. Det er en menneskelig trang at sprede sin arv.

Indsamling af podekviste

Beslutningen om hvilke sorter, der skal podes, må normalt træffes om vinteren. Når beslutningen er truffet og modertræerne er udvalgt, udstyrer man sig med en almindelig havesaks, mærkater, en vandfast tuschpen, fugtige aviser og plastposer. Derefter er det bare at klippe et passende antal sunde, friske skud fra sidste år, sætte navneskilt på bundtet, pakke det ind i fugtigt avispapir og ned i plastposen, og endelig lægge posen i køleskab til podekvistene skal bruges.

Brug podekviste fra sunde træer

Valget af modertræ er bestemt af hvilken sort, man ønsker, eller om det er et ganske bestemt træ, der skal kopieres. Man bør selvsagt vælge at klippe podekviste af et træ, som virker sundt.

Den enkelte podekvist skal være fri for synlige sygdomme, d.v.s. have et helt og friskt udseende og normalt en grå-brunlig farve. Den må gerne være lidt tyk, så den modsvarer grundstammens tykkelse. Tynde podekviste er sværere at arbejde med. Træet skal så vidt muligt være fri for virus, men da dette er meget vanskeligt at vide for lægmand, kan det kun undgås ved at anskaffe podekviste fra testede træer, d.v.s. fra planteskoler eller fra Pometet på Landbohøjskolen.

Podekviste skal være årsskud

Det er meget vigtigt at kvisten er et årsskud eller det, der kaldes et vanris – dvs. et skud fra året før. Hvordan ser man det? Et årsskud, har kun simple, enlige knopper. Er skuddet 2 eller flere år gammelt, er knopperne mere knudrede og evt. nærmest små forgreninger eller såkaldte sporer. Disse kviste er for gamle, forvedede og grenagtige og vil brugt som podekviste kun med held være i stand til at kunne vokse sammen med grundstammen.

Podekviste fra gamle træer

Problemet kan være, at man stillet overfor et ældre eller gammelt træ slet ikke kan finde de friske, sunde årsskud, eller at der evt. kun sidder nogle små tynde kviste, som kun vanskeligt egner sig til podning. Da er der kun et at gøre, nemlig at skære eller klippe nogle lidt større grene af her og der på træet. Træet vil da skyde i den kommende vækstsæson der, hvor det er blevet såret af beskæringen. Disse skud kan så klippes af den kommende vinter, og podearbejdet er udskudt med et år.

Når træet er gammelt og uden ordentlige årsskud er mit råd følgende:

1. Tag kviste og pod, selvom podekvistene ikke er optimale.
2. Skær i træet, så kan det nemmere gøres om året efter, hvis ikke podningen det første år lykkedes.

Er der tale om et forulykket træ, f.eks. et stormfald, gælder det om at finde det bedst egnede materiale. Er der kun skud med sporer, prøv da at pode et større antal. Så skal det nok med lidt held lykkes alligevel.

Hvor mange podekviste skal der bruges?

Hvor mange kviste, der er nødvendigt til podearbejdet, afhænger af øvelsen, af kvistenes kvalitet og hvor mange træer, der skal podes. Er kvisten ca. 30 cm, kan den godt levere stykker til 2–3 podninger.

Opbevaring af podekviste

Den bedste og nemmeste opbevaring sker pakket ind, så kvistene holder fugtigheden, og ved køleskabstemperatur. De kan også slås ind som bundt i fugtigt sandblandet muldjord på et køligt, skyggefuldt sted. Men musene vil sætte pris på denne herlige servering, så det kræver, at det er tykkere bundter for at være sikker på, at der også er noget tilbage, når podetiden kommer.

Kvistene kan holde i køleskab fra januar frem til maj.

Se også artiklen Opbevaring af podekviste.

Vær omhyggelig med mærkning

For god ordens skyld er det værd at fremhæve, at mærkningen af kvistene ikke kan gøres omhyggeligt nok – også senere, når podningen foregår, og træerne står til tiltrækning. Der vil gå mange år før fejl bliver opdaget, om nogensinde, hvis der er tale om mere usædvanlige modertræer end de gængse, velkendte sorter. For at være sikker, er det en god idé at mærke kvistene og skrive uden på plastposen. Det gør det også nemmere, hvis man har flere sorter liggende i køleskabet.