Drivning af juleroser

Juleroser kan ikke lide at blive flyttet, og de kunne godt tænke sig et mildere klima end det, der er her i min have på Midtdjursland. Ikke at de dør, men de blomstrer mindre og senere, når de står ude, end når de er plantet inde i drivhuset.

Helleborus orientalis i blomst i drivhuset. Foto: Winnie Poulsen

Helleborus orientalis plantet op ad mur

Min tidligste julerose er en lyserød Helleborus orientalis, som jeg fik for mange år siden fra en have med mildere beliggenhed end min. Den fik plads op ad en sydmur halvt dækket af en hvidtjørn. Den levede da også og gav enkelte blomster hen på foråret – ikke rigtig tilfredsstillende. Da jeg gravede den op og plantede den ind langs nordsiden af det lille drivhus, livede den gevaldigt op. Næsten hvert år kan jeg plukke en stor buket juleaftensdag. Det foregår med en skål vand i den ene hånd og et barberblad i den anden hånd. Julerosens stilke er så sprøde, at de ikke tåler at klippes med en saks. Ved at skære dem over og straks komme dem i vand, kan vandforsyningen opretholdes, og de kan stå i stuen ca. en uge.

Helleborus orientalis drevet inde

Som sagt er det ikke hvert år, der kan plukkes en buket, så for ikke at måtte undvære juleroser i julen, har jeg plantet en meget stor potte til med en klump. Den får lov at stå i samme potte år efter år. Bliver der plads til lidt kompost øverst, får den det. Om sommeren står potten i haven. Om efteråret rykker den ind i drivhuset og i december ind i huset. Igen er det den tidlige Helleborus orientalis, der er brugt. Den mister lidt af farven ved at blive drevet indedørs, men hvide juleroser er nu også dejlige.

Helleborus niger når ikke i blomst til jul

Den allerbedste hvide julerose er Helleborus niger. De har et lidt tykkere og mere mørkegrønt, skinnede løv, der rigtigt fremhæver de sarte blomsterskåle. Desværre kan jeg normalt ikke få disse i blomst til jul, selv om jeg for længst har flyttet en klump ind i drivhuset. Det er dog lykkedes enkelte år.