Jul på Kastaniegaarden

På Kastaniegaarden arbejder Theresa og hendes familie på at bruge deres selvforsyningskundskaber til at skabe hyggelige juletraditioner uden om den traditionelle forbrugskultur. Det betyder, at julen ikke først starter i december, men er med i baghovedet hele året igennem, når der sås, høstes og forarbejdes råvarer.

Jul på Kastaniegaarden

Hos os på Kastaniegaarden er der to meget forskellige opfattelser af julen. Den ene går på, at julen er en oplagt anledning til en lang række traditioner, ritualer og hyggelige stunder, som tilsammen er indbegrebet af jul.

Den anden opfattelse er af mere neutral og lavpraktisk karakter i forhold til, hvilke forventelige aktiviteter december måned byder på. Der er, sagt med andre ord, ikke for alle herhjemme lighedstegn mellem pynt, kagebagning, diverse juleafslutninger og julen, det er derimod mere de hverdagsting, der skal gøres i december, der skaber stemningen af jul.

Vinteren 2019 var ikke så vinterkold, som det er at foretrække. Men Bent Vinklers gedebukkehoved i halm kommer altid op på hoveddøren uanset. Foto: Theresa Maria Jessing

Er der noget, jeg har lært af mine år på vores lille selvforsynende husmandssted Kastaniegaarden, så er det at leve med årstiden. Det er årstiden, der definerer sæsonernes daglige gøremål og aktiviteter.

Således har også december måned sine kendetegn; dyrene står trygt og godt på stald, der er ikke mere, der skal høstes eller flere dyr, som skal slagtes, køkkenhaven er i dvale og kræver ingen tilsyn, brændet er kløvet, huset er tørt og varmt, og alt, hvad der skulle repareres og ordnes udenfor på bygningerne, er gjort forud for vinteren eller i det mindste tildækket til varmere og tørrere tider.

Det er nu anledning til flere indendørs sysler. De lange, mørke morgener og ditto aftener tillader mere hvile, boglæsning, tv-fornøjelser, håndarbejde og dvask fordrivelse af tid. Det er nu, vi taler drømme og ideer for et nyt år, gennemtænker køkkenhaven og drivhuset og prioriterer muligheder. Så december er kærkommen for krop og sjæl og virksom på sin helt egen måde.

Maden

Med tiden, og i takt med de stigende ambitioner for selvforsyningsgraden herhjemme, er det blevet tydeligt for mig, at julen ikke starter d. 1. december.

Når man ikke køber sig til julen og alle dens ingredienser, men gerne vil lave og gøre mest muligt selv, er julen noget, man indirekte såvel som direkte forbereder sig på igennem året. Planlægning, såning, pleje, høst og indsamling af forråd er alt sammen forstadier til måltiderne, vi nyder igennem hele året – således også i julen. Disse aktiviteter foregår i store dele af året.

Når de første Reine Claude blommer kan plukkes nede i baghaven, sylter jeg et glas blommer med maderia synkront med tanke på julekonfekten. Samtidig og henover sommeren kommer høsten af bær i alle mulige afskygninger, hvor især kirsebær og brombær kan nydes som sovs til risalamanden og marmelade i honningkage.

Senere, som regel i august, plukkes de første umodne valnødder, før nøddeskallen bliver hård, de halveres og overhældes med snaps til at trække en ekstrakt, der først hen mod julen sigtes og fortyndes yderligere 1:4 med klar snaps til julefrokosterne.

Hasselnødderne samles og bruges til nøddecreme, i salater, mysli, brød og som snack. Bittermandlerne plukkes, åbnes og koges fri for den giftige blåsyre, førend de bruges til marcipan, vaniljekranse samt risalamande juleaften.

De år vi har haft honningbier, har vi slynget honningtavler i sensommeren med henblik på honningkage og te. Overskydende bivoks kan smeltes og dyppes til de mest velduftende lys, og december er måneden, vi dypper lys til hele året. Almindelig størrelse lys til vindueskarmene, mindre lys til juletræet og et større trearmet helligtrekongerlys, som også udgør en fin gave til dem, der gerne vil følge gammel skik og bære julen ud d. 6. januar.

Kornhøsten i august giver rug og hvede til brødet, havre og nøgenbyg til grøden, hvoraf en lille portion grød bliver stillet til nissen juleaften ude i stalden – eller musene – alt efter hvem, man tror, kommer først. Halmstråene fra tærskning kan bruges til at flette en adventskrans eller gedebukkehoveder. Kranse af havre kan udgøre et måltid til fuglene.

Løbende henover sensommeren og efteråret indsamles de forskellige sorter af æbler og pærer og bruges ivrigt til henholdsvis grød, tørrede æbleringe, smørrepålæg og most. Størstedelen af mosten forædler vi til cider, hvoraf der også laves eddike til husholdningen.

Til most og cider bruger vi bitre sorter, primært franske som ‘Bedan’, ‘Peau de Chien’, ‘Douce Moen’ m.fl. Nogle af de søde sorter, vi har og bruger, er danske ‘Filippa’, ‘Guldborg’, ‘Elstar’, ‘Aroma’, ‘Bodil Neergaard’ og ‘Golden Delicious’.

Madæbler som ‘Belle de Boskoop’, ‘Dumelow’ og ‘Høve Reinet’ plukker og gemmer vi i trækasser med behørig afstand til en anden meget forventet vintertradition, nemlig æbleringe i beignetdej, som for os erstatter den runde æbleskive i julen.

Det er en meget lækker varm og sød spise, som vi gerne laver i juledagene. Det foregår under åben himmel og i ordentligt vejr, da æbleringene skal frituresteges, og det samtidig er en anledning til at komme udenfor med en aktivitet.

Med slagtningen afsluttes årets fabrikation af forråd. Af slaget fra fåret laver vi rullepølse, fedtklumperne smeltes og bruges til fuglekugler, skindet garves, hvis tiden og prioriteringen er til det, ulden bliver lejlighedsvis kartet til spinding af garn eller brugt direkte som dukkefyld.

Slagter vi en ko, bruges knoglerne til suppeafkog, der efter let afkøling kommes i fryseposer og anbringes i rensede mælkekartoner for at køle helt ned. Nu er suppefonden let at håndtere og stille i fryseren.

Netop supper udgør en stor del af vores vintermåltider. Med hjemmegjorte melboller, rodfrugter, porrer, hele peberkorn og kogt nøgenbyg er der god hjælp at hente til kolde tæer og løbende næser.

Gåsen, som kan andet end at skræmme posten fra gårde, er et fantastisk nyttedyr i løbet af året. Her sørger den for, at græs i løbet af sommeren og nedfaldsfrugten i efteråret bliver ædt. I det sene efterår slagtes eventuelt overskydende individer og forædles ydermere til gavn for både ganen og gavesækken. Traditionen foreskriver, at vi juleaften får gåsesteg, og dunene fra gåseplukningen samles til pudefyld.

Vejr- og temperaturbetingelserne i det pågældende års sæsoner spiller i høj grad ind på, hvilket høstudbytte man kan forvente af de forskellige afgrøder og deraf, hvilke aktiviteter der er relevante og mulige at prioritere. Det er denne konstante veksling, der er med til at gøre det interessant at arbejde med selvforsyning.

Læs hele artiklen

Du kan læse hele artiklen om julen og dens mange forberedelser i medlemsblad 06–2020 fra Landsforeningen Praktisk Økologi.

Bladet kan ikke købes i butikkerne, men det kan lånes på biblioteket. Som medlem af Praktisk Økologi kan man også købe tidligere medlemsblade til en fordelagtig pris.

Bliv medlem af Praktisk Økologi og få mulighed for at købe bladet >