Julerose

Når vinteren rigtig begynder at tage fat, når træerne står nøgne, og de fleste stauder er som ruiner fra en svunden sommer, så er det en smuk oplevelse at se juleroserne stå blomstrende. Rene og smukke fortæller de, at der stadig er liv.

Julerosen i naturen

Den almindelig julerose vokser vildt i Alperne og på Balkan. Den vokser ofte i den yderste del af skovbrynet, hvor der er både sol og nogen skygge. Julerosen trives bedst i en kalkrig humusjord. Den kan godt lide, at jorden er fugtighedsbevarende, men kan bestemt ikke klare at stå og soppe i vand. Rødderne vil da efterhånden rådne, og planterne dø.

Julerosens bestøvningsforhold

Julerosen, Helleborus niger, blomstrer fra december til april. Blomstringstidspunktet kan forrykke sig noget, alt afhængig af vejret. Den har tykke, læderagtige og vintergrønne blade. Blomsterne sidder enkeltvis på en kraftig bladløs stilk.

Selve blomsten er noget speciel. Hos de fleste planter er det kronbladene, som er farverige, og bægerbladene, som er grønne. Sådan er det ikke hos julerosen. Bægerbladene er store og hvide, medens kronbladene er omdannet til nektarier (små kræmmerhusformede, grønne nektarbeholdere).

Julerosen skal insektbestøves, og da den jo blomstrer om vinteren, må den både kunne ses og duftes, når insekterne er fremme. Hvis der en vinterdag pludselig er varme i luften, vil man opleve, at der er en summen af insekter, som henter foder. Både nektar og pollen er hos julerosen af en høj kvalitet.

Placerer man juleroser i nærheden af sine bistader, er der godt foder tæt på i de kolde måneder, og bierne skal så ikke brænde for megen energi af for at hente nektar og pollen.

I folkekulturen

Juleroser kan købes i blomst allerede i januar. Her i Den lille Butik i Botanisk Have, men de fås også i mange almindelige blomsterbutikker omkring jul. Foto: Karna Maj

Julerosen har mange navne. Den er i ranunkelfamilien og har bestemt intet at gøre med roser. Men som en vinterblomstrende staude har den fået mange navne. Den er bl.a. blevet kaldt sneklokke, snelilje, snerose, julerod. Man kaldte den også for svinerod eller svineblomme, fordi roden blev anvendt veterinærmedicinsk mod mund- og klovsyge og mod lungesyge. Også i skadedyrsbekæmpelsen er den blevet brugt, bl.a. mod mus, fluer, lus og til at dræbe orm og larver på planter.

Julerosen bliver også kaldt nyserod eller sort nyserod. Det skyldes, at den mørke rod blev tørret og pulveriseret og brugt som nysepulver. Man havde førhen den opfattelse, at et godt kraftigt nys var rensende og helbredende. Planten indeholder stoffet helleborin, som er giftigt. Stoffet kan give udslet, og selvom man bare skal høste lidt frø, kan det være en god ide at tage handsker på for ikke at blive påvirket.

Andre juleroser

Rød julerose er med sine store, smukke blomster næst efter den hvide julerose den tidligst blomstrende staude i haven, og den blomstrer normalt flittigt. Foto: Karna Maj

Der findes mange andre julerosearter end den almindelige hvide enkeltblomstrede Helleborus niger. En grøn Helleborus, Helleborus foetidus, kaldes stinkende nyserod. Det er en flot plante, som mange insekter er glade for. Der findes en rød julerose, Helleborus abchasicus, der kaldes påskeklokke. Dens blomstring er på sit højeste i marts–april.

Arten Helleborus orientalis har blade på stænglen. Den art kan være enten rød eller hvid. Der findes utrolig mange flere arter, og efterhånden er der et hav af krydsninger. Julerosearterne krydser meget let med hinanden, og det kommer der smukke og sjove planter ud af. F.eks. Helleborus hybridus‘Atrorubens’, som er flot rødblomstrende.

Formering af juleroser

Man kan lave juleroser på forskellige måder. Vil man bevare en sort, skal man formere ved deling. Vil man have noget nyt materiale, som er fri for sygdomme skal man frøformere. Der er fordele og ulemper ved begge metoder.

Julerose får let svamp, især Helleborus niger. Vælger man at dele planten, bliver svampen i planten. Frøformerer man, vil den nye plante være frisk. Svampen gør, at bladene bliver brune og kedelige, men planten kan blomstre og klare sig nogenlunde alligevel.

Formering ved deling

Delingen af juleroserne kan foregå på mange forskellige tidspunkter. Et udmærket tidspunkt kan være om foråret, når de er afblomstrede, og bladene har nået at opsamle en del energi. Af en god, kraftig treårig julerose kan der laves 4 -5 nye planter. Planterne deles forsigtigt med fingrene. Det er vigtigt ikke at lave unødvendigt mange sår, som vil være indfaldveje for bl.a. svampe.

De delte planter pottes op i en blanding af 1 del sand (det sjællænderne kalder grus), 1 del kompost og 1 del havejord. Tilsæt lidt kalk, og den nye plante vil trives fint. I løbet af eftersommeren vil planterne have fået et rimeligt rodnet, så de kan udplantes på det blivende sted. Man kan også plante de delte planter ud direkte, men det er lettere at sortere evt. syge planter fra, hvis man har dem stående i potter.

Frøformering af juleroser

Det er altid spændende, hvordan frøformerede juleroser kommer til at se ud. Her er resultatet flotte røde blomster, som først springer ud først i april. Foto: Karna Maj

At lave frøformerede planter af juleroser er let og sjovt. For det første kan man selv krydse ved at føre pollen fra de forskellige juleroser v.h.a. en lille, blød pensel. Er man en forsigtig luger, vil der komme små kimplanter under juleroserne, men de færreste har held på denne måde. Derfor skal man høste frøene, inden de falder ud af kapslerne på julerosen. De skal være modne, så man må holde øje med, om kapslerne er ved at åbne sig.

Man sår direkte, medens frøene er grønne. Det er en god ide at så i en bakke med en jordblanding, som beskrevet ovenfor. Læg frøene på jorden og dæk med ½ cm sand. Der vil være en fin spireprocent, men man skal have tålmodighed, det går langsomt med at lave planter fra frø. Når de nye planter har stået i bakken et årstid, er det tiden at prikle planterne ud i potter, så der bliver plads til rodudvikling. Der går en del år, inden de blomstrer, og man finder ud af, om det er en flot krydsning, man har lavet.

God pleje giver blomster

I maj har julerosen fået smukke nye blade, og de gamle ligger henad jorden. Foto: Karna Maj

Det er vigtigt at opfylde plantens naturlige behov, og give den tid til at etablere sig. Mange har problemer med at juleroserne ikke kommer i blomst, men det viser sig ofte at være kalkmangel. Giv planterne lidt kalk, og året efter vil de som regel stå i blomst. En anden vigtig plejeforanstaltning er kun at klippe blade af, hvis de er syge. Det er vigtigt, at planten får lov til at samle så meget energi som muligt, så de har energi til blomstring, frøsætning og til at modstå evt. sygdomme.