Mistelten

Mistelten er en halvsnylter og har altid været omgærdet med overtro, mystiske drømme og spændende forestillinger.

Mistelten er en halvsnylter

Misteltens botaniske navn er Viscum album. Den er hjemmehørende i det meste af Europa, og altså også i Danmark. Det er en stedsegrøn busk, som kan blive ca. 1 m i diameter. Mistelten kaldes en halvsnylter, da den med fotosyntesen i de grønne dele selv laver sukkerstof, mens den fra træet stjæler vand og mineraler.

Dens grene er grønne, og de læderagtige, lange tungeformede blade sidder, så de altid forgrener sig parvis og danner et spændende mønster.

I april–juni blomster den med bitte små, grøngule blomster. Den er særbo – den enkelte plante er enten hanlig eller hunlig. Der skal altså to forskelligt kønnede planter til for at danne frugter. Bestøvningen klares af insekter.

Frugterne er noget af det, som gør planten spændende. Hen på efteråret dannes små runde, grønne frugter på hunplanterne. I løbet af vinteren bliver frugterne hvide, og gennemsigtige. Hvert bær indeholder fra et til tre grønne frø. Frøene ligger i en slimet geléagtig substans.

Mistelten er sjælden i naturen

Misteltenen er sandsynligvis indvandret til Danmark i hassel-fyrretiden, altså for ca. 8.000 år siden. Nogle mener dog, den har været forsvundet i en periode, hvor klimaet blev koldere. Den skulle så være blevet genindført i middelalderen. I hvert fald, er det i dag kun få steder, hvor vi finder den naturligt forekommende i Danmark. Men vi skal ikke langt sydpå i Tyskland og Frankrig, før vi kan finde mange store misteltene.

Der findes mange arter af mistelten rundt omkring i verden, men i Danmark findes kun Viscum album. Til gengæld findes der 3 underarter, som adskiller sig mht. værtsplante. En har ædelgran som værtstræ, en anden har fyr, og den mest almindelige snylter på løvtræer som æble, pære, tjørn, poppel, ask, eg, birk og lind. Det er oven i købet sådan, at frø fra en mistelten spirer bedst på samme art, som misteltenen selv snylter på.

Fuglene sørger for spredning og formering

I naturen er det fuglene, som sørger for spredning og formering af planten. Når fuglene spiser bærret, kommer frøet hel igennem fordøjelsessystemet, og rammer frøet et træ, er der mulighed for spiring. Det kan også ske, at frøet klistrer sig fast på fuglens næb. Den vil så forsøge, at få det slimede stads af ved at gnide næbet mod grenene på et træ. Når frøet er havnet på det rigtige værtstræ, er der god mulighed for dannelse af en ny mistelten. Det grønne frø spirer, og kimstænglen svinger ind mod træets bark, hvor den danner en hæfteskive. Kimen bryder ind mellem bark og ved, hvorfra der sendes barkrødder ind i plantens vedkar og skaffer dermed planten vand og mineraler.

Året efter vil der dannes to grønne blade. Hvert år vil der for enden dannes et nyt bladpar. Efter ca. 6–7 år er de kønsmodne og vil gå i blomst. Der vil dannes frugt, som kan sikre artens overlevelse, og samtidig bliver planten større og større. Og måske vil der komme flere mistelten på værtsplanten. Efter en 20–30 årig periode vil misteltenen skygge så meget, at det ofte vil gå ud over træets egen fotosyntese. Træet begynder efterhånden at svækkes – det bliver angrebet af svampe og bakterier, bliver endnu mere svækket, og går døden i møde sammen med misteltenen, som ikke kan leve uden træet.

Frøformering af mistelten i haven

Det er ikke vanskeligt at så sine egne mistelten. Det kræver kun, at man har friske bær og et egnet værtstræ.

Da der efterhånden ikke er mange mistelten i naturen, er den fredet. Det er muligt at købe frø i Danmark, men der er da også en del folk, som har planten i haverne, så det er muligt at skaffe sig frø. Men der skal ikke gå særlig lang tid fra høst til podningen på værtstræet. Frøet kan ikke klare mere end 2–3 døgn i mørke, før de mister spireevnen. Det er lidt forskelligt, hvornår frøet er modent, men normalt fra marts til maj.

De modne frø smøres forsigtigt ind i et grenhjørne på det valgte værtstræ, som helst skal være af samme art, som man har høstet frøene fra. Frugtkødets slimede konsistens skal nok få frøet til at hænge fast og virker beskyttende mod udtørring.

Der skal sættes en del frø på træet, da det oftest kun er 20–30% som spirer, og man skal helst have både han og hun på samme træ.

Når træet er podet med frø, er det bare at vente, men det er spændende at se, hvordan udviklingen forløber. I løbet af en måneds tid vil frøet spire, men først den følgende sommer, vil der igen være noget at se, når der vokser nye blade frem. Orker man ikke vente flere år på en frugtbærende mistelten, kan man i enkelte planteskoler købe mistelten færdigpodet på frugttræer.

Den smukke død

Når først misteltenen har etableret sig, klarer den sig som regel fint, da den på det tidspunkt har lavet forbindelse til vedkarene i træet og kan forsyne sig med vand og mineraler. Kun hvis træet kommer til at lide af vandmangel, kan det gå ud over misteltenen. Den vil ikke nødvendigvis dø, men ofte kaste de nyeste blade.

Det er som regel træet, ikke misteltenen, der får sygdomme, derfor skal man vælge sunde træer til værtsplanter.

Misteltenens udvikling skal man fryde sig over. Fra det spæde kim, til en stor flot plante med insekt- og fugleliv, til døden sammen med træet. Kan man ikke acceptere døden, kan misteltenen begrænses med en saks, men så går man glip af den naturlige afslutning – den smukke dødsproces.