Mistelten, mytologi og medicin

Naturens enhed af nyt liv og selvdestruktion er fascinerende. Når misteltenens frø spirer, er det begyndelsen til nyt liv, men også til den sikre død. Denne halvsnylter har altid været omgærdet med overtro, mystiske drømme og spændende forestillinger.

Mistelten og mytologi

Gennem århundreder har man kendt misteltenen fra den nordiske mytologi. Odins søn Balder havde drømme om sit endeligt, men Frigg fik alle til at sværge på, at de ikke ville gøre ham fortræd. Men hun glemte at tage misteltenen i ed. Den onde Loke lokkede den blinde Høder til at skyde en pil lavet af mistelten mod Balder. Den uskyldige Balder blev ramt i hjertet og døde.

Misteltenen har fået stor symbolsk betydning. Den er blevet forbundet med renhed og uskyld. Den kunne holde ondskab, ulykke og trolddom væk – derfor hængte man den over døren.

Mistelten og medicin

I Danmark har den været brugt i folkemedicin i flere hundrede år, og helt op til 1950 har man kunnet få den i blandinger på apotekerne.

Den har fundet anvendelse mod mangt og meget. Ikke kun mod ondskab, nej, mod mareridt, nervesygdomme, forhøjet blodtryk, ledinfektioner, åreforkalkning og klimakterielle forstyrrelser. Mod epilepsi er den blevet anvendt på mange måder, bl.a. sammen med pæonfrø og liljekonvalvand – en giftig blanding.

I dag bruges den af nogle som støtte ved kræftbehandling. I Tyskland anvendes den homøopatisk i forskellige sammenhænge. Men det bør være klart, at man ikke skal forsøge sig med selvmedicinering, det kan være yderst farligt.

Plantens indholdsstoffer er tilsyneladende ikke helt klarlagt, men bl.a. indeholder den viscotoxin, cholinforbindelser og histamin.

At blive kysset under en mistelten

De senere år er den især blevet forbundet med jul og kærlighed – at blive kysset under en mistelten.