Kommentarer til »Mistelten«

Jeg har egentlig ikke nogen kommentarer, men-
som dreng, i skolen, læste vi en historie om misteltenen der som frø kom til et træ via en fugl, jeg kan ikke finde historien hverken på nettet eller i gamle læsebøger som vi har en del af.

Kan nogen hjælpe mig?

Misteldroslen er dens vigtigste spreder af mistelten i naturen. Denne fugl er ikke mere så almindelig i Danmark og nogle mener det er derfor misteltenen næsten er forsvundet som vild plante hos os.

Jeg ved ikke og det er den fugl du tænker på?

Den lille fugl munken spiser også mistelfrø med stor glæde.

Den hugger hvert år vore frø i marts/april, netop som de er ved at være modne og klar til at så.

Hilsen Anne Marie

Hvordan ser man om det er en han- eller hunplante?

Det ses normalt først når der kommer bær eller ej.

Med lup kan man se om blomsten er han eller hun. De ''åbner'' sig først til sommer, og har man kun en,kan det være svært at afgøre om det er han eller hun.

Som kuriosum kan jeg fortælle, at på et træ kom kun en mistel,og det var en han efter blomsterne. Nu to år efter er der både han og hun samme sted på træet=masser af bær på den ene. Hvordan det er opstået kan jeg ikke botanisk få opklaret. Og trolde tror jeg ikke på,så naturen kan jo åbenbart selv.

Hilsen Anne Marie

Jeg bor for en periode i Polen, Szczecin, hvor vi har et stort træ i haven, hvor der er en mistelten.

Her i Szczecin ser man mistelten i rigtig mange træer, hvilket jeg til at starte med syntes var ret sjovt når man næsten ingen så i DK. Jeg troede måske at man i DK sprøjtede mod dem. Så jeg har helt sikkert fået mere viden ud fra jeres hjemmeside.

Tak

Jeg har haft en ret stor mistelten (ca. 1 meter i diameter), der snyltede på mit paradisæbletræ.

Men desværre er den nu knækket af under de store våde snemængder.

Kan jeg på nogen måde redde noget/ udnytte min fine kæmpestore misteltengren.

Tak

Jeg forstår ikke helt om det er en busk eller et træ? i skolen har vi om misteltenen og jeg skal lige have nogen informationer om den :)

Nikoline
Se selve artiklen om mistelten på www.havenyt.dk
her fremgår det, at det er en busk, som er noget speciel, fordi det er en halvsnylter.

Mistelten vokser på et andet træ. Det er som skrevet en snylteplante. Når man har høstet frø fra en Mistelten, så skal den inden få dage sættes på et træ. Jeg fik frø i foråret og har sat dem på mit æbletræ. Der går nogle år inden der kommer en brugbar plante ud af det.

Helle – www.helleshave.dk

På hjemmesiden

www.viscum.dk/dk-sider/om_viscum.htm

er der nogle gode oplysninger om mistelten

Jeg "satte" for ca. 4 år siden i dec. mdr. nogle bær fra en mistelten jeg havde købt, fast på mit philipa æbletræ. Jeg skar et snit i barken på træet og satte bærene fast der. I mellemtiden havde jeg helt glemt det. Tilfældigivs så jeg den 23.12.07 at der voksede en mistelten på træet. Den var stor nok til at jeg kunne plukke et par grene ind.

Her er lidt fakta om misteltenen

Mistelten.

Misteltenen er en snylteplante, der ikke gror i jord, men på en træstamme. Denne berømte stedsegrønne halvbusk snylter på forskellige løvtræer, især på æbletræer, og er temmelig sjælden i Danmark, denne snylter, som kun assimilerer kulsyre gennem blade og stængler, mens værtsplanten må aflevere de øvrige næringsstoffer. Den blomstrer om vinteren, hvorefter den sætter hvide bær, der modnes over et år til jul, for derefter at sætte blomst igen.

Frøenes spredning sker ved fuglenes hjælp. Frøene er omgivet af sej slim, som ikke opløses af fuglenes fordøjelsesapparat, og som siden hen hjælper frøene til at sætte sig fast. Når frøet spirer, gennemborer Misteltenen træets bark og slår korte rødder i veddet.

Mistelten er så sjælden her i Norden, at den ikke har fået nogen videre plads i folkemidicinen.

Mest kender vi nok Mistelten fra julens traditionen med, at man må kysse den pige, som i julen kommer til at stå under Misteltenen, en skik, som er kommet til os fra England, hvor planten da også har fået tilnavnet "the kissing bush".

Skikken er nok kommet af, at englænderne før i tiden ofte brugte at hænge misteltenen over lamper og døre nytårsaften, og der skulle den blive hængende til næste nytårsaften kl. 12, da den blev udskiftet med en ny. Så var huset sikret mod ildsvåde og onde ånders magt. I Frankrig sker det stadig nogle steder, at folk drager i skovene nytårsdag og indsamler planten, og man ønske hinanden "Godt Nytår med Misteltenen..."

Misteltenens historie.

Mynten om Balder, som fortæller, at han blev aflivet med en pil af Misteltenen, (Balder var søn af Odin, og gud for retsvæsen. Han boede i dødsriget Hell) er nok af mange blevet betragtet som bevis på, at planten har været almindelig i Norden i oldtiden, men man finder ikke noget nordisk navn for planten. "Mistelten" er direkte oversat fra det engelske "Misteltoe", og tilnavnet som "Fuglelim" og "Vintergrønt" er kommet fra tysk.

Mistelten optræder også i den religiøse kultur i Frankrig, hvorfra den har bredt sig til England og Irland,og mange mener at sagnet om Balder slet ikke oprindeligt har været en del af Nordens gudelære, men at det først er kommet til efter at kristendommen kom til Irland.

Om gallerkrigene fortæller Cæsar om forholdene, som de var i Gallien (det nuværende Nordfrankrig og Belgien), Gallerne havde en præstestand, druiderne, som samtidig var læger. De blev rekrutteret blandt folket, men først anerkendt som præster efter en lang læretid, og de havde stor magt, tildels fordi folket tiltroede dem overnaturlige evner. De brugte misteltenen både som tryllemiddel og som lægemiddel, og de foretrak den mistelten, som voksede på Egen, velsagtens fordi Egen var et hellig træ.

Indsamlingen af planten foregik under højtidelige ceremonier og megen mystik. Ved årets begyndelse, på den 6. dag af tiltagende måne, skulle afskæringen finde sted. Den skulle fortages af overdruiden, en slags ypperstepræst, og med en særlig kniv af guld. Han skulle være klædt i skinnende hvidt, og andre præster holdt et lagen under træet, for at hindre den hellige plante i at komme i berøring med jorden. Derefter blev to hvide okser, som aldrig havde været brugt til arbejde, ofret på stedet, og Misteltenen ført hjem i procession.

Mistelten som behandling.

Mistelten har vist sig nyttig som blodstillende og fordøjelsesfremmende middel. Den anvendes ved forhøjet blodtryk, åreforkalkning, blødning, kredsløbsforstyrrelse, åreknuder og forstoppelse. Mange har den opfattelse, at Misteltenens giftighed er farlig for mave- og tarmkanalen. Den optræder i en mængde lægemiddelopskrifter fra middelalderen og senere.

Et dansk lægemiddel fra 1600- tallet bestod af Mistelten indsamlet ved aftagende måne, tørret efterbyrd efter en førstefødt, brændt hovedskal af et mandfolk, raspede enhjørninghorn, bævergejl, rav, pæonrod og pæonfrø, ambra og koraller. Det anbefales for epilepsi – samme sydom som druiderne væsentligt brugte Misteltenen imod.

Der forskes i brug af Mistelten mod cancer, og der ligger mange naturvidenskabelige arbejde fra Østrig, Schweiz og Tyskland, som viser, at Misteltenen kan strække et cancerforløb, og at den er smertestillende.

Nogle steder skal Misteltenen stadig tjene som amulet mod mareridt og hekseskud.

De, der har set Misteltenen i Københavns Botaniske Have, vil have lagt mærke til, at den er sikret ved indhegning. Hvorvidt det er troen på plantens overnaturlige kraft, som har overlevet hos nogle, eller det er dens brug som "julepynt" der gør at den bliver stjålet, er ikke til at sige, men stjålet bliver den, hvis man ikke passer på.

Mistelten er er halvsnylter, den kan selv lave fotosyntese.

Til februar, hvor miseltenbærrene er moden er jeg leveringsdygtig i dem. Man skal blot huske på at bærrene skal påsættes værtsplanten, inden 4 dage efter høst, da de mister spireevnen. Der mistes ca 20% den første dag og 40% den efterfølgende dag osv. Det er derfor det sjældent lykkedes med gamle bær. Jeg har mistelten sat på både, fersken, æble, pil og birketræ. Bærrene kommer fra samme moderplante. Ved friske bær skal men regne med at 10 bær påsat giver ca 3 til 5 leve dygtige planter. Resten vil falde af, tørre ind eller blive skubbet af, af fuglene

Hej Søren
Jeg er meget interesseret i at prøve med misteltendyrkning. Er det sådan at jeg kan få lidt frø af dig? Hvordan får jeg din adresse?
Hilsen Kirsten

Det kan vi godt finde ud af . Send mig en frankeret svar kuvert i starten af februar . Søger du på mit navn og postnr 2730 kan du nemt finde mig .

Jeg plejer at plukke og sende dem om eftermiddigen , så du forhåbentlig har dem næste dag hvor de skal sættes ud i træet . Ligger de for længe mistes spireevnen .

Hej Søren

tak skal du have. Det vil jeg gøre
HIlsen KIrsten

Hej Søren

tak skal du have. Det vil jeg gøre
HIlsen KIrsten

Hej Søren

tak skal du have. Det vil jeg gøre
HIlsen KIrsten

Vej og Park har i dag fældet en stor poppel i Utterslev Moses østligste ende. Poplen var vært for to flotte misteltene.
Er det rigtigt, at misteltenen er fredet?
Hilsen Bent L

Det er rigtigt at den er fredet. Problemet er bare at der ikke rigtig findes vilde mistelten mere og den i har set i poplen stammer enten nede fra os (i Mørkhøj), hvor vi har mindst 20 store planter i vores æble træer , der hvert år får besøg af bl.a. sjakkere , der guffer disse bær i sig. Det kan også være at den er kommet fra en villahave i Brønshøj/Husum, hvor der har siddet nogle planter med bær . Mistelten er ikke så vanskeligt at formere og hvis i vil råde bod jeres fældning vil jeg gerne hjælpe jer til at få en ny mistelten .

Søren kan jeg tigge lidt mistelten også?
Hilsen Lis

Selvfølgelig kan du det . Du sender bare en frankeret svarkuvert engang i februar .

Når i får dem har de sikkert været udsat for en voldsom tur igennem postdanmark og er derfor lidt flade . Det skal i ikke lade jer slå ud af . Det er frøene i skal bruge . Omkring frøene er der det kan kalder "fuglelimen" og det er den som efter en dag, stivner og holder frøet på plads .Frøet skal ligges på grenene . Man skal ikke ødelægge barken . Frøet skal nok selv bryde den .

Det er i øvrigt dum at sætte frøene i grenvikler da man kan risikere at planten efter nogle år bliver kvalt . Sæt dem øverst og helst på et til to årige grene . Sætter man dem på større træer er den en god ide at sætte et mærke , i form af bånd mv. så man ikke klipper dem af igen . Fra frøet spire og til de selv for bær går der ca 5 - 7 år . Det skal være både hun og han til stede for at få bær . Hvis man vil vide mere om denne spændende planter vil jeg klar anbefale denne hjemmeside, www.viscum.dk/dk-sider/om_viscum.htm ,

Hej Søren
Har du stadig misteltenfrø, som du vil dele ud af??
MVH. Jacob

Dette er selvfølgelig ikke for at "gå nogen i bedene", men...

Hvis der er nogen der vil have mistelten på deres æbletræ (incl. Paradisæbletræ), er de også velkommen til at ringe til mig.
Min adresse og tlf.nr. findes på samme måde som Søren Duun's, men bare med postnummer 3600, der er jeg den eneste der hedder sådan.
Hos mig er det kun ved personlig henvendelse, man kan få alle de bær/frø man kan bruge, men så får man også en "bruger/så-vejledning" med hjem. Man bør nok så samme dag man har høstet mistelten.
Jeg plejer at sige, at det bedste tidspunkt at så mistelten på er marts-april. Da plejer jeg at have mest held med at så.

Grunden til at jeg skriver æbletræ, er at hvis man har høstet bær/frø fra et æbletræ, så er chancen størst for "held i sprøjten", at man så'r på et æbletræ. Grenen man så'r på bør ikke være tykkere end en pegefinger, for ellers er barken for tyk.

Mistelten er giftig på samme måde som amerikansk olie, det må ikke komme i blodbanen.
Altså Balder blev dræbt med en pil der var smurt ind i mistelten-slim.

MVH
Holger Pedersen

Hej Holger

Tak for dit svar, Det er æbletræ jeg vil "plante" på.
Jeg har desværre ikke mulighed for at komme til Nordsjælland, vil du sende nogle frø/bær, hvis jeg sender en frankeret svarkuvert i marts?
mvh.
Jacob Jørgensen

Hej Jacob.
Ja, selvfølgelig vil jeg sende misteltenbær, som du kan så på dit æbletræ.
Du får selvfølgelig samtidig en "bruger/så-vejledning" med.

Min adresse:
Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund
Mail: hope@post.tele.dk

Venlig hilsen
Holger

hej Holger
Jeg skrev til dig i januae måned angåendene mistelstensbær. Du svarede, at din bror havde fødselsdag i marts måned og så kunne du tage dem med. <imidlertid har min PC været gået ned så jeg ikike har kunnet bruge den. Det er først lykkedes for mig, at komme på nettet i dag, så jeg ved ikke om du har prøvet at kontakte mig. Har du været til fødselsdag i Næstved? Hilsen fra Merete.

Hej Søren
Kan jeg stadig nå, at få sendt nogle misteltenfrø?
Hilsen Merete

- som holger skriver mistelten skal helst sås samme dag som den er høstet - fordi mistelten mister spireevnen hvis den er uden dagslys 1-2 døgn - derfor er det ikke nogen særlig god ide at putte dem i en kuvert og overlade dem til postvæsenets nåde og det kan vare flere døgn inden de dukker op -
MM

Jeg vil gerne lige præcisere at misteltenen ikke er fredet. Den skulle i såfald stå på bilag 3 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter. Og den er ikke på bilag 3.

Dette fremgår både af artiklen om misteltenen her i havenyt.dk og af Søren Duun's kommentar, men hvor end gerne nogle kunne tænke sig at misteltenen er fredet, forholder det sig altså ikke sådan.

Og den må altså gerne plukkes i naturen, men tænk over at den er sjælden og vær varsom med at tage for store dele af planten til podning.

rasmus emborg - man tager ikke dele af planten til podning - man tager blot frøene og sætter på sit træ

Nu er det ved at være sidste frist, hvis man vil så mistelten på sit æbletræ i år.
Hvis man har et æbletræ (uanset hvilken sort) i sin have, så kan man få alle de bær man vil så på træet.

Det er bedst hvis man kan hente de bær man vil bruge, her hos mig, og derpå så dem når man kommer hjem samme dag.!

Så-tidspunktet er marts-april, og tidspunktet bør være en tørvejrsdag, hvor det helst heller ikke regner den følgende dag, så frøet's / bærret's klister kan nå at størkne, så det sidder rigtig fast på den tynde gren man har sået det på.

Det er som altid gratis fra mig, men modtageren forpligter sig til at købe en "HUSFORBI", af én af de hjemløse, så er det betalt.

Man får selvfølgelig en "brugervejledning" med ved afhentningen.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund
Tlf.nr.: 4731 4705,
hvis jeg ikke tager den, så
mobil 3033 8311
Mail: hope@post.tele.dk

Jeg er også leveringsdygtig i miseltenbær og det er sidste gang jeg kan levere da jeg flytter til køge og skal til at starte en ny have op igen.
Så der vil går en del år før jeg bliver leveringdygtig igen .

Så send mig en frankeret kuvert. På adressen S. Duun Ottingvej 45 2730 Herlev .

Slettet af administrator 26. november 2014 kl. 18.56.

Slettet af administrator 26. november 2014 kl. 18.56.

Slettet af administrator 26. november 2014 kl. 18.56.

Slettet af administrator 26. november 2014 kl. 18.57.

Hej Søren.

Er du kommet rigtig i gang med din nye have i Køge.??

Hvis du ikke har fået held med de misteltenbær du sikkert havde med dig, da du flyttede i april 2014, så send mig en mail, så kan jeg sende dig alle de bær du kan bruge, det er som altid gratis fra mig.

Modtageren forpligter sig bare til at købe en "HUSFORBI" af en af de hjemløse der sælger dem.

Det er jo kun i marts - april, man kan have held med at så mistelten.
De mistelten jeg sender er fra et æbletræ, så man har mest held med såningen, hvis man derfor så'r på et æbletræ.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund

Hej Holger.

Jeg har i sin tid lavet nogle planter hos min far som også giver bær og dem plukker jeg nok nogle bær på.
Ellers var det pænt af dig sådan at huske på mig. Vi har fået skåret en del ned her og skal til og plante hæk og anlægge køkkenhave, så jo der er nok og se til .

Hilsen Søren .

Min lille mistelteen får lige nu nogle sorte pletter på bladene. De er lige til at pille af. Hvad kan det være ?? Nogen der har prøvet det.

Hilsen Lone

Hej Lone.
De små pletter du skriver om, er det små brune knopper.?
Hvis det er det, så kunne det være skjoldlus.
De kan evt. aflives med KØBT insektsæbe, det skal være noget deú har købt, fordi der deri er et stof der ikke skader bladene, men opløser skjoldlusens skjold.
Du kan læse om dem på denne adresse:
www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/112.html

Hvis du ikke finder ud af hvad det kan være, så kan du evt. stille dit spørgsmål til denne adresse: www.viscum.dk/
Send mail til denne adresse her:
www.viscum.dk/dk-sider/post.htm

Du er altid velkommen til at sende mig en mail: hope@post.tele.dk

Venlig hilsen
Holger Pedersen
holger3600.dk/

Hej alle

Nu er vi startet på en ny sæson. Er der nogen i Århus-området, der har misteltenbær til udsåning. Marts måned er nok ved at være sidste udkald, men hvis der er nogen jeg kan erhverve vil jeg være taknemmelig. Det er et æbletræ jeg har tænkt at "befrugte" med mistelten.

Venlig hilsen
Per Søndergaard

Hej Per.

Du kan så mistelten i både marts & april.
Der er faktisk 2 krav fra misteltenbærret, det ene er at bærret SKAL så's inden der er gået 2 døgn efter at bærret er plukket af, det andet er, at det skal være tørvejr når du så'r bær / frø i næsten et helt døgn efter, så den slim der er omkring bærret, kan nå et stivne, for derefter kan frøet ikke skylles af med regnvejr.
Hvis du vil have misteltenbær af mig, så send mig en mail med din postadresse, det ser ud til at blive tørvejr til og med søndag. Jeg skal nok have din mail senest i morgen tidlig, for at nå at sende dig misteltenbær, så du kan så dem lørdag.
Jeg plejer at sende så mange, at der også er til din evt. nabo.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Frederikssund
Tlf.nr.: 4731 4705,
hvis jeg ikke tager den, så mobil: 3033 8311
Mail: hope@post.tele.dk

Er der mon nogen i dette forum der har mistelten med røde bær (Viscum Cruciatum)?

Hvor hulan har du set den?
Spændende.
Anne Marie

Knuthenborg safari park udgav for år tilbage en lille bog om mistelten og heri nævnes det, at der fandtes fire arter af mistelten
Der skulle både være den almindelige viscum album, men også en viscum art der gror på gran eller fyrretræer og en som gror på oliven. Den sidste kunne meget vel være den du har der. Det siges at de også har en viscum art inde i tropehuset inde i botanisk have i København, men jeg har aldrig fundet den.

Misteltenen med de røde bær vokser vist kun i Syd-Spanien, så den vil næppe kunne vokse her i Danmark. Her i Danmark må vi nok nøjs med den med hvide bær.
Her er en oversigt over de 4 europæiske Mistelten arter og deres udbredelse.
mistletoe.org.uk/homewp/index.php/distribution/