Honning på bordet, frugt på frugttræerne, stabil frøsætning, alt sammen noget vi tager for givet. Vi betragter bierne og deres værk som en selvfølge, men det er det bestemt ikke. Det kan være surt at være bi. Vores behandling af miljøet har efterhånden betydet, at gode leve– og fourageringssteder for mange insekter er gået tabt.
Det danske landskab har siden århundredeskiftet gennemgået en fundamental forandring, i særlig grad siden 50’erne. Fra at være et sammenhængende landbrugslandskab, har det udviklet sig til et åbent og opsplittet industrilandskab. Denne udvikling har fået konsekvenser for den vilde flora og fauna. Grundene kender vi: mekanisering, dræning, monokultur, ændrede gødskningsformer, sprøjtemidler. Nogle af følgerne heraf har været, at skovbrynene er blevet smallere og ikke så mangfoldige, og vandløbene er blevet dårligere.
Det betyder, at problemerne ikke kan løses isoleret. Der skal sammenhængende løsninger til, der skal samarbejdes. Men det skal ikke afholde den enkelte fra at gå i gang med forsøge at plante, så det bliver til størst mulig glæde for den vilde fauna.
Det er selvfølgelig ikke lige meget, hvad vi planter. Der skal plantes, så det får størst mulig biologisk værdi, derfor må der vælges med omhu. Basis må altid være arter, som er hjemmehørende i Danmark. Disse planter har et langt større samliv med andre organismer (insekter, fugle, svampe m.m.) end indslæbte arter. Eksempelvis har stilkegen omkring 200 insekter, som udnytter den, medens indførte ege kun har 10–20 insekter knyttet til sig. Indførte arter er tit meget aggressive og breder sig uhæmmet. Det betyder ikke, at vi ikke kan plante udenlandske planter, men at vi skal sikre, at vore plantninger ikke domineres af udenlandske.
Når der vælges planter til glæde for bierne, er det også af betydning, at vi vælger vildarter og ikke forædlede og hybrider. Når man køber løg, skal man vælge det, som kaldes botaniske løg. De er ikke så store og prangende i blomstring, men har så en anden skønhed og større biologisk værdi. De rene arter har som regel den bedste pollen– og nektarværdi, og der er slet ingen tvivl om, at insekterne foretrækker vildarterne.
Vi skal forsøge at plante så mange steder som muligt. Plant krat og småskove, lav bedre og bredere skovbryn. Lav læhegn – og der kan godt være vildstauder i hegnet. Forsøg at få plantet på arbejdspladserne og på skolerne, mange steder er der kun golde græsplæner. Og naturligvis i haven. Haverne er Danmarks mest frodige skov, men de kan blive endnu bedre med flere løgvækster, stauder, buske og træer. Og selvfølgelig skal der plantes så tæt ved bistaderne som muligt.
Hvis vi vil plante, så det virkelig er til gavn for bierne, skal der stort set være blomstring i alle sæsoner. En dag med sol kan lokke bierne frem, og det er derfor af stor betydning, at der er noget at komme efter, selv i vintermånederne. De skal helst ikke på for lange flyveture, for så vil de brænde al energi af i løbet af kort tid. Hvis vi forsøger at plante varieret, har vi størst mulighed for at opfylde insekternes behov for nektar og pollen på de rette tidspunkter på året.
Det kan lade sig gøre at sikre blomstring året igennem, hvis man er bevidst herom i sit plantevalg, og hermed kan man bidrage til at skabe et godt insektliv i landskabet.
Blomstrende brombær tiltrækker mange honningbier. Foto: Karna Maj
Bi i hjulkrone. Foto: Karna Maj
Her er du: Forsiden > Dyr i haven > Insekter > Vælg planter til gavn for bierne
Kommentarer
Der er 13 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…