Komposteret hestemøg, som er næsten helt omsat. Foto: Karna Maj
Det kan være vanskeligt at vurdere, hvor stor en mængde gødning, man skal tilføre, når det drejer sig om kompost og dyregødninger. Og desuden er der stor forskel på de forskellige afgrøders krav. I tabel 1 og 2 nedenfor ses de normer, som landmænd og gartnere skal rette sig efter. Normerne retter sig både efter afgrøde og jordtype. Jo lettere jord, desto mere kvælstof må der tilføres.
Hvidkål er en af de mest krævende afgrøder, da den producerer meget tørstof, og derfor kan den på sandjord tilføres op til 285 g N per 10 m². Gulerødder må derimod kun få 125 g N per 10 m². Bælgplanter skal ikke have kvælstof, da planterne optager det fra luften i de knolde, som hurtigt dannes på rødderne. Altså intet kvælstof til ærter.
Det er ikke meningen, at man skal udarbejde et komplet gødningsregnskab, men prøve at danne sig et overblik over, hvor megen gødning, der skal tilføres til f.eks. kartofler, kål, porrer osv. efter jordbund og den type gødning, man har til rådighed.
I praksis frigives kun en del af den mængde kvælstof, som er opgivet i tabel 2, det første år. Resten frigives de kommende år – den såkaldte forfrugtvirkning.
Til de afgrøder, som har et lavt kvælstofforbrug – se tabel 1, kan man nøjes med forfrugtvirkningen efter f.eks. tilførsel til kartofler. Det gælder afgrøder som gulerødder, andre rodfrugter, ærter, salat og løg. Her kan man evt. tilføre supplerende kompost efter, at planterne er kommet i vækst.
Hvis man tilfører jorden for store mængder gødning, kan koncentrationen af opløste næringssalte (ledetallet) blive så højt, at frø spirer dårligt eller slet ikke.
I tabel 1 kan man aflæse, at der til kartofler på sandjord kan tilføres 146 g kvælstof til 10 m².
I kvæggødning uden for megen halm er der jvf. tabel 3 5,1 kg N per tons gødning – svarende til 5,1 g N pr. kg kvæggødning. Det simple regnestykke er at dividere 146 med 5,1. Resultatet bliver 28,6 kg kvæggødning til et kartoffelstykke på 10 m².
I praksis frigives der ikke denne mængde kvælstof i det år, man tilfører gødningen. Derfor skal mængden være større, hvis det er første år, man bruger husdyrgødning. Snarere 40 kg pr. 10 m².
Totalmængder pr. år uden fradrag for eftervirkning af husdyrgødning og anden organisk gødning.
Sandjord | Lerjord | |
Asier | 135 | 110 |
Asparges | 150 | 125 |
Bladselleri | 215 | 190 |
Blomkål | 255 | 230 |
Broccoli | 215 | 190 |
Grønkål | 165 | 140 |
Gulerod | 125 | 100 |
Hvidkål | 285 | 260 |
Kartofler | 146 | 142 |
Kepaløg | 165 | 140 |
Kinakål | 195 | 170 |
Knoldselleri | 235 | 210 |
Pastinak, rodpersille | 165 | 140 |
Bladpersille | 205 | 180 |
Porre | 225 | 200 |
Rosenkål | 240 | 215 |
Rødbede | 180 | 155 |
Rødkål | 265 | 240 |
Salat | 165 | 140 |
Savoy- og spidskål | 265 | 240 |
Spinat | 120 | 95 |
Sukkermajs | 155 | 130 |
Ærter | 0 | 0 |
Kilde: Plantedirektoratets »Vejledning og skemaer 2000/01«. Heri findes også normer for fosfor og kalium for de enkelte afgrøder.
Totalmængder pr. år uden fradrag for eftervirkning af husdyrgødning og anden organisk gødning.
Jordbær | 80 |
Kirsebær | 100 |
Solbær, ribs | 160 |
Pærer | 140 |
Hindbær | 100 |
Æbler | 140 |
Hassel | 85 |
Blommer | 100 |
Kilde: Plantedirektoratets »Vejledning og skemaer 2000/01«. Heri findes også normer for fosfor og kalium for de enkelte afgrøder.
Kvælstof kg/ton gødning | |
Kompost – haveaffald | 5 |
Kompost – husholdningsaffald | 12–17 |
Fast gødning – kvæg | 5,1 |
Fast gødning – so med grise | 7 |
Fast gødning – slagtefjerkræ | 26,9 |
Fast gødning – heste | 6,9 |
Fast gødning – får | 7,9 |
Ajle – kvæg | 5,6 |
Søg i forhandlerguiden:
Orme til kompostbeholderen
HORNUM gødning – det professionelle valg
Alt til den økologiske have
Sænker jordens surhedsgrad
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Gødning > Gødningsmængder til køkkenhaven
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…