Sneglebekæmpelse i praksis

Af Susanne Mørk-Jensen, agronom, Susannes have

Sneglene trives godt ude i haverne. Mange haveejere prøver forskellige metoder for at blive sneglene kvit. Ud fra samtaler med mange haveejere fra alle dele af landet samt ud fra vore erfaringer i Den Økologiske Have vil jeg omtale nogle af de erfaringer, der er gjort med sneglebekæmpelse.

Dræbersnegl

Morgenens rutinemæssige indsamling af dræbersnegle i Den Økologiske Have. Foto: Susannne Mørk Jensen

Den tørre jords taktik

En af de anbefalede strategier er »den tørre jords taktik«. Den indebærer at holde jordoverfladen mellem afgrøderne så bar som muligt. God rækkeafstand og grundig oprydning overalt i haven. Ingen jorddække, ingen blandingskultur i højbedene, ingen kompost- og grenbunker.

Den opskrift vil jeg sætte spørgsmålstegn ved. En ting er nemlig sikkert: Den vil forringe jorden samt forholdene for insekter og fugle i haven. I takt hermed vil omfanget af sygdomme og skadedyr i planterne øges. Det er en høj pris. Og det er tvivlsomt, om opskriften sikrer mod snegleproblemer i haven. Sneglenes naturlige fjender som løbebiller, pindsvin, padder og fugle vil bestemt ikke tiltrækkes af den »friserede« have. Jeg har oplevet mange »friserede« haver, som havde flere snegleproblemer end haver med jorddække og kompost.

Hegn mod dræbersnegle

Sneglehegn

Fysisk sneglehegn. Foto: Susannne Mørk Jensen

Hvis man er så uheldig at bo i et område med en veletableret bestand af dræbersnegle (iberisk skovsnegl), vil man tilsyneladende få sin del af disse, uanset om haven er friseret eller ej.

Enkelte steder f.eks. op til brakmarker eller åer er det egentlig kun et sneglehegn, der kan gøre haven almindeligt brugbar. I Den Økologiske Have har vi et fysisk sneglehegn. Det er effektivt, men noget bekosteligt. Man kan evt. selv fremstille det eller få en lokal smed til at bukke det af galvaniseret plade.

Det elektriske PODA-hegn er også ret dyrt. Naturhistoriker Lars Trolle på Bornholm har afprøvet hegnet, som er på 5000 V. Det er effektivt overfor dræbersneglene, men det kan være problematisk m.h.t. til hunde og småbørn, da det giver stød svarende til et fårehegn. Lars Trolle oplyser, at det slår dræbersneglene ihjel, når de berører de to tråde, som sidder med et mellemrum på 4–6 mm. Desværre er det ikke kun dræbersneglene, der slås ihjel, men også større insekter og græshopper. Lars Trolle har fundet både salamandere og frøer, som er blevet slået ihjel.

Kompost og dræbersnegle

Hvis man har fået dræbersneglen ind i haven, bør man dog tage nogle forholdsregler vedr. kompost- og grenbunker. Det hænger sammen med, at dræbersneglen bør indsamles konsekvent og slås ihjel.

Store bunker, hvor grene og kompost er sammenblandet, er håbløse at undersøge og rense for sneglene. Dels er de fyldt med hulrum, hvor sneglene let kan komme langt ind, og dels er de vanskelige at løfte op i. Man bør derfor lave overskuelige bunker på højst 1 m³ af grene eller kompost, som kan checkes næsten dagligt. En varmkompost må dog gerne være større. Det vil kun øge temperaturen. Får man en høj varme i komposten vil dette slå snegleæg ihjel og fordrive sneglene. Når først komposten er halvt nedbrudt, virker den ikke nær så tillokkende som frisk kompost.

Er der gået dræbersnegle i en lukket kompostbeholder, bør denne tømmes. En lukket kompostbeholder er vanskelig at få rigtig varm, og den er svær at undersøge for snegle. Derfor er det en god idé med et sneglehegn omkring den. Det affald som kommes i, skal selvfølgelig være sneglefrit.

Jorddække og dræbersnegle

I Den Økologiske Have kan vi se, at hvor der er bar jord mellem planterne kan dræbersneglene godt finde ud af at gemme sig i dagtimerne alligevel. De er f.eks. skrappe til at knibe sig ned ved rødderne på stauder og andre planter.

Selvom vi ikke har lavet egentlige forsøg, tyder vores erfaringer på, at der ikke er forskel på snegleangrebene, hvor vi har jorddække, og hvor vi ikke har. Det skal dog siges, at vi ikke lægger jorddække mellem grønsagerne, før disse er i god vækst. I jorddækket har vi undgået frisk planteaffald samt kakaoskaller, som lugter sødt. Klaus Eriksen, Vissenbjerg, har lavet et mindre privat forsøg, hvor der i ølfælder på områder med kakaoflis druknede flere dræbersnegle end i ølfælder, hvor der ikke var kakaoflis på området.

Forkultiver planterne

Forskellene i sneglenes angrebslyst synes mere at gå på, hvilke afgrøder de kan lide. De værdsætter især bønner, ærter, blomkål, kartofler, tagetes, blomsterkarse og de mest sprøde og saftige salatsorter. Disse arter har vi i Den Økologiske Have så valgt at forkultivere. De planter som var godt i vækst ved udplantning har klaret sig, bortset fra iceberg-salat.

Sneglefælder

Ligesom dræbersneglene har deres favoritspiser, har de også favoritdrikke! Lyst øl gider de ikke, men rigtigt øl kan tiltrække dem over nogen afstand. Så med ølfælder i haven risikerer man også at tiltrække naboens snegle. Desværre har jeg set mange glas med øl stillet så langt ned i jorden, at de også fangede mange insekter. F.eks nyttedyr som løbebiller, der ellers har snegle på menuen. Hvis man endelig vil bruge denne form for fælde, skal glasset stikke nogle cm op over jorden.

En mere udspekuleret sneglefælde baseret på både øl og salt er lavet af Søren Gülck, slotsbetjent på Gråsten Slot. Den kan nemt laves hjemme og består af et 30–40 cm langt stykke nedløbsrør, hvor der i hver ende stikkes den øverste halvdel af en engangsflaske ind. Inde i de halve flasker lægges oasis fugtet med øl samt en håndfuld dræbende salt. Saltet udtørrer sneglene, og de dør i løbet af en halv time. Man kan så overveje, om så lang en aflivning er etisk korrekt.

Bekæmpelsesmidler

Biologisk bekæmpelse af dræbersneglene ved hjælp af nematoder er også praktiseret. Det har to ulemper. For det første er virkningen mere end usikker, for det næste kan man diskutere det forsvarlige i at lukke så mange nematoder af én art ud i miljøet. I Landsforeningen af Økologiske Jordbrugere, siger man nej til nematoder mod snegle.

Flere gange er jeg blevet ringet op af folk, som har hørt, at sneglegiften metaldehyd er »meget uskadelig«. I nogle kommuner har man delt det gratis ud. Men metaldehyd er giftigt for fugle, pattedyr, fisk og andre vandlevende dyr. Pindsvin, som spiser forgiftede snegle, bliver forgiftet. 40 gram af handelsproduktet er dødeligt for spædbørn og små hunde. Desuden rammer metaldehyd alle sneglearter, hvoraf flere æder dræbersneglens æg. Og ironisk nok virker det dårligst overfor dræbersneglen.

Det bedste bekæmpelsesmiddel mod dræbersnegle er et middel indeholdende ferrofosfat (FePO4), som får sneglen til at holde op med at spise, den går ned i jorden, og man ser den ikke mere. Det er godkendt til økologisk dyrkning, selvom der er påvist, at midlet påvirker bl.a. nogle nytteleddyr. Se mere i artiklen Middel mod snegle i haven.

Indsamling bedste metode

Alt i alt tror jeg bekæmpelsen af dræbersnegle især bør baseres på konsekvent indsamling. Indsamling kan lettes ved at udlægge fælder f.eks. våde sække med lokkemad under.

I Den Økologiske Have indsamler vi rutinemæssigt dræbersnegle hver morgen. Vi bruger ikke fælder, men ved efterhånden, hvor vi skal finde dem.

Den konsekvente indsamling betyder, at vi kan holde antallet nede, så man faktisk ikke kan se, at der er så mange dræbersnegle i Haven. Sneglene afliver vi ved at overhælde dem med kogende vand. Det er den hurtigste aflivningsmetode.

Ænder æder snegle

Hvis opgaven virker uoverkommelig, kan man alliere sig med en flok ænder. Moskusænder er lukket ud i en park i Malling nord for Odder til sneglebekæmpelse, og flere steder har private gjort det samme. Khaki-Cambell-ænder og indiske løbeænder skulle også have appetit på dræbersnegle. Dræbersnegle kan således forvandles til lækker andesteg. Moskusænder er en lige så stor delikatesse som andre ænder.

Høns æder unge, nøgne snegle

Ofte hedder det sig, at høns ikke æder nøgne snegle. Det passer ikke helt. De æder faktisk de unge nøgne snegle. Det har jeg set hos mine egne høns af racerne Lys Sussex og Guldrandet Wyandot, og også hørt om det fra andre hønseejere.

Naturlige fjender

Det er heller ikke korrekt, at dræbersneglen ikke har nogen naturlige fjender. Dens æg og unger ædes af fugle, pindsvin, padder, løbebiller samt andre sneglearter. Så det handler (som altid) også om at skabe vilkår for meget forskelligt liv i haven.

Det kan lyde ørkesløst, at man sommer efter sommer skal luske rundt og samle snegle ind. Det bliver næppe heller nødvendigt. Snegleeksperterne spår, at selv om dræbersneglen nok er kommet for at blive, vil den have op- og nedgangsår som alle de andre sneglearter. Og som sagt har de alle opgangsår lige for tiden.

Mere om dræbersnegle

Ibirisk skovsnegl. Grøn Viden Havebrug, nr. 124, 1999. Kan bestilles eller downloades som PDF fra Danmarks JordbrugsForsknings hjemmeside.

Bio-Nyt nr. 104 (fra dec. 98) indeholder den 16 sider lange artikel »Spansk Skovsnegl alias Dræbersneglen« af Ole Terney, som på meget saglig vis fortæller praktisk taget alt om denne særlige snegl. Der er mange gode billeder af forskellige slags snegle samt af omtalte sneglefælde med øl og salt. På BioNyt’s hjemmeside kan du læse hele artiklen (uden billeder).

Kommentarer

Der er 119 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Spiroggro

Frø til gavn for insekter

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Revira – det usynlige hegn

Revira-Det usynlige hegn.

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Skade- og nyttedyr > Sneglebekæmpelse i praksis

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider