Kommentarer til »Sneglebekæmpelse i praksis«

DRÆBERSNEGLE PÅ MENU-KORTET

Jeg synes lige, vi i disse indlæg må have med, at der her på Bornholm er en kendt gourmet kok, der har sat dræbersnegle på menueen. Skulle han mangle, er vi desværre leveringsdygtige i høj grad – vi har oplevet en voldsom stigning her i vores vidunderlige gamle bondehave op til Slotslyngen i Allinge.

Annetterose

Jeg har en kolonihave, og har lagt mærke til, at der er flere haver i foreningen, som har snegleplage.

I min have er der indtil nu meget få snegle.

Jeg har tænkt over hvorfor, andre har og ikke jeg. Jeg tror det skyldes, at jeg har grus hele vejen rundt i yderkanten af haven. Stierne er 50–70 cm. brede.

Det kan da ikke passe at nematoder ikke virker for dræbersnegle, Helge Petersen siger at de virker og han ved da noget om det! er der nogen som har erfaringer

Man kan bruge ganske almindligt saltvand
i en stærk koncentrat (2kg til ca 10 l vand) brug en have sprøjte og vask sneglen
anden mulighed(½dl 3 dobbelt salmiakspiritus til 5 l vand)
og disse metoder virker har bare en ulempe
det giver brune pletter i plænen

Jeg vil gerne stærkt fraråde alle at bruge både salt og salmiakspiritus mod dræbersnegle. Naturhistorisk Museum i Århus anbefaler klart kogende vand som den mest dyrevenlige måde at aflive dræbersnegle på. Eller man kan hakke dem midt over med en spade eller klippe dem over, så de dør med det samme.

Selvom dræbersnegle er ulækre, irriterende og ved at drive havejere fra hus og have, så skal vi stadig opføre os anstændigt overfor sneglene, når vi vil aflive dem. De har en meget følsom glidesål, så prøv lige at tænke på, hvordan du føler det, når du får salt eller salmiakspiritus i bare et lille bitte sår.

Desuden forsvinder kemikalier, som spredes ud i haven ikke ud i den blå luft. Saltet giver ikke kun svedent græs – på et tidspunkt vil man kun kunne dyrke salttålende planter på jorden. Det er allerede tilfældet i mange midterrabatter på vores store veje, hvor der saltes om vinteren.

Jeg vil også godt fraråde mod brugen af salt som bekæmpelsesmiddel, salt siver lige som mange andre stoffer ned til grundvandsreserverne. Jeg har hørt at der er kommet et nyt stof der hedder feomol, men er der nogen der ved hvilke bivirkninger dette stof har for miljø mm.

Jeg har gode erfaringer med Ferramol. Jeg bruger det meget koncentreret lige nøjagtig dér, hvor jeg ikke vil have sneglene. Dvs rundt omkring i køkkenhaven, rundt om nyplantninger og hvor de ellers optræder i store mængder. Jeg ved ikke om det er dræbersnegle jeg har – det er nok nærmest mest agersnegle, men der er for mange under alle omstændigheder. Ferramol er billigst at købe på korn- og foderstofcentraler. Jeg har også forsøgt Helge Petersen's råd angående nematoder – det hjalp ikke overhovedet!

Helt enkelt og garanteret uden forurenende kemikalier. Læg et lille stykke træ ca. 10 x 5 centimeter med 1 par meters mellemrum i bede og køkkenhave. Når solen står højst, kan man stille og roligt vende træstykkerne om, hvor sneglene ligger og venter og på at solen skal gå ned og de kan starte deres "æde gilde". Det kræver godt nok, at træstykkerne vendes hver dag, da man ellers blot skaber gode "bo-sted" for sneglene. Men metoden udnytter blot sneglenes naturlige opførsel og efter ca. 14 dage er der sikkert ikke mange tilbage. Hvis de skulle komme igen, så kan metoden anvendes igen og igen uden at skade miljøet.

Hvad du vil gøre ved sneglene er op til dig selv og din etik.

UG til Jesper F. bortset fra at du ikke fortæller, hvad du gør ved de fundne snejle? Indlæggene omhandler både alm. snejle og dræbersnejle (er faktisk svær at kende fra de alm.). De sidste er ikke så rare at "eje", men vær sikker i din sag, får du begynder at aflive alle snejle efter forhåndværende principper eller "gode" ideer. Jeg vender bræddene langs køkkenhavens kant, samler dem i en spand, og læsser dem af i den nærmeste skov.

Sidste år åd De alle mine nyplantede tagétes én efter én, lige undtagen dem der var blevet plantet i blomsterkummer.

Mine snegle ryger en tur ind i ligusterhækken eller helt uden for haven.

– Måske kravler De tilbage igen, men hækken kan det ikke ses på. :-)

Træ metoden kan jeg fint følge -bare ikke til dræbersnegle – der er ganske enkelt for mange... Rigtigt mange. Men vælger amn at indsamle (som bekæmpelse) er det absolut en nem og glimrende måde – og de hopper på den – hver gang... Men at koge suppe af 100 snegle hver dag og hælde ud i haven – er BARE SÅ ULÆKKERT... Så ind i mellem er man glad for tanken om snegle hegn og ferramol (det sidste har jeg nu aldrig brugt endnu – men det er rart at vide det er der) – sidste år havde jeg nu god hjælp af nematoder, men det var nu heller ikke noget godt snegle år (alt efter om det ses fra sneglens eller menneskets side :) Det skal prøves igen i år.

mvh Gitte

Er det sikkert at, dræbersneglen dør med det samme, når man klipper den over.

Først jeg hørte om salmiak vand til sneglene sagde jeg : nej aldrig!

nu kan vi finde op til 1500 snegle i døgnet (utroligt men sandt) og vi har ingen afgrøder i haven længere bortset frs jordskokker. Tagetes, geoginer og en lang række andre planter, bliver ædt op på rekort tid :-(
Jeg har investeret i en 5ltr havesprøjte og blander nu 1/2 ltr salmiak i 5 ltr vand. morgen og aften går jeg en tur rundt på mine 2000kvm og sprøjter de snejle jeg ser,- de dør øjeblikkeligt. på den måde kan jeg sørge for at andre dyr ikke mister livet (vi har masser af frøer og tudser i haven, men de vil ikke spise "dræberen") da jeg her til aften var på min runde i haven fandt jeg kun 30–40 D-snegle hurra.

så jeg har som I kan høre et standpunkt til jeg ta'r et nyt. det kan godt være det er ondt,- men det er effektivt

Moskus ænder (en engelsk race) ædre dem, køb en and og læg giften på hylden

Og hunden æder anden... cirklen er sluttet *GGG*

Jeg har en dejlig skovhave over 3.000 kvm. Mine naboer samlede 20 kg snegle op i går. Jeg har kun fundet 3 i løbet af hele sommeren. Jeg mener, at mine tudser, der er store som fødder, holder haven ren. Måske ved hjælp af mine dværghøns. Jeg banker under bordet, men laver alligevel lidt ekstra kvasbunker til tudser og pindsvin.

Carina

Jeg har lige fået mig en ny have og med følger der en del beboere, bla dræbersnegle. Jeg har læst en del om sneglehegn og overvejer at hegne hele haven ind først som sidst. Nu læste jeg så på en tysk hjemmeside, at sneglehegn ikke altid var så gode, som folk håbede på. Er de nogen, der selv har sneglehegn og som har gode resultater med dem?

Hver morgen og aften har jeg gået ad græsstierne i vores skovhave, i vores lille urtehave og søgt i komposten og har i snit fundet ca. 40 iberiske skovsnegle i fugtige peroder. Det er jo nådigt sluppet, læser og hører jeg. Med en fladtang putter jeg dem i en plastikpose og derefter i fryseren til en hurtig "indsoven". Næste dag ud i den kommunale affaldssæk til forbrænding.

Det er en miljøvenlig og for mig en etisk
løsning, der er nemmere end det kogende vand.

Tænker du på din skraldemand med alle de bakterier der er på den type snegle de bliver jo nok lidt slimede når de tør op og hvad med lugten?

For Biiiib da Sven Holm, jeg er rimelig sikker på at du putter være ting i din affaldsspand. Og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har åbnet låget til min affaldsspand, og er blevet slået omkuld af den liflige duft af roser! jeg smeider nogen gange en halv dåse makral ud, jeg er sikker på at en smule snegle ikke slår den dunst.

Ved at sneglene ligger i lukkede plastikposer får bakterier og lugt vanskeligt ved at trænge igennem.

Hilsen Inger S.-H

Kære alle
Jeg synes at debaten har fået en uheldig drejning. Vores problem med de brune dræbere er jo ikke på det nostrale niveau! Skraldemandens job er at bære skrald væk... og ja, det stinker! sig mig nu venner, hvordan får vi løst dette problem, den brune fare ikke overtager jorden? de skal dø! men hvordan?

MVH Anders

Hei
En liten raport fra Norge.

Nemtoder virker best når den spres ut i Mai, de spiser nemlig eggene, bruk så ferromol under heller, i mursprekker m.m
Kakao flis har også hjulpet. finner 4–5 stk for dagen etter inntens jakt.

Lykke til!

Mvh. Kristin

Karna Maj skriver at hun stærkt vil fraråde anvendelsen af salmiakspiritus mod dræbersnegle da de ifølge hendes opfattelse derved lider unødigt. Skolding med kogende vand eller halvering med spade skulle være mindre lidelsesfuldt.

Ser man på hvor længe kræet bevæger sig efter at være ramt med en blanding af 3-dobbelt salmiakspiritus blandet med 3 dele vand, taler vi om maksimalt ½ min. Ved tyndere koncentration muligvis længere. Jeg har prøvet både kogende vand og spaden/støvlen – og der er også bevægelse op til et halvt minut efter. Hvordan måler vi ellers lidelsens størrelse?

Salmiakspiritus er rent kvælstof, der efter en kort omdannelsesproces bliver til frit kvælstof (eller bindes i jorden), der som bekendt udgør ca 80% af atmosfæren. Miljøproblemet er her til at overse, hvis det anvendes i de mængder der skal til når man "skyder" hver enkelt snegl direkte. Vi er altså meget langt fra mængder svarende til landbrugets årlige amoniakfældning!

Men derudover er det tilrådeligt at bruge flere metoder: Ænder, høns tager æg, harvning af bælter med sort jord, hyppig græsslåning, skydning med salmiak samt sneglefælder med brædder og lignene. Giv gode forhold for fugle, frøer og pindsvin – det kan også gøre et indhug – måske især på æggene.

Ferramol er især effektivt i drivhuse, hvor det ikke regner bort.

Kampen kan vindes – især hvis naboer kæmper med kan det "sneglefri" område udviddes hvert år, og kompost, vinterafgrøder mv. bliver igen muligt til glæde for økologien i køkkenhaven.

Jeg samler sneglene i små spande med låg. Efter 2 dage i fryseren, kan de smides i ud.

Lavvolt sneglehegn

Jeg har lavet et forsøg med et 9 volt batteri til sneglehegn. De kan ikke tåle det.

Sneglene er jo ikke tørre, så et lille 9V batteri er nok. Når de rører hegnet trækker de sig tilbage. I mit forsøg kom en af sneglene til at kravle på langs af hegnet så de rørte ved begge poler, den døde.

Så i min have (3500 kvm.) er løsningen at hegne det ind sneglene ikke må komme til. Når der kun er 9 Volt skal begge poler være en del af hegnet.

En alm. netledning hvor begge ledere er afisoleret, sømmet med små søm hele vejen rundt om en kasse.(højbed). Tilsluttet et 9 volt batteri.

Ulempen er at der ikke må gro ukrudt op i hegnet.

Når hegnet på denne måde sidder lodret kommer snellene ikke forbi. Skulle de komme til at røre begge poler falde de ned.

Hvor lang må der højest være mellem fælder med ferramol.

Og hvor lang må der være mellem ølfælder.

Kan f.eks en fælde på 1 m2 tiltrække alle snegle i den kvadratmeter.

Til Pia Hoelstad, Henrik Rasmussen m.fl.

Man må da håbe i er blevet klogere siden 2004!

At samle dræbersnegle, for så at smide dem ind i hækken, eller køre dem til nærmeste skov, er i min verden hovedrystende vanvittigt!

Sneglene finder hurtigt fra hækken og ind i haven igen, og også nabohaven, og så er problemet der igen.

At smide sneglene i skoven er da den sikreste måde at få spredt sneglene så hurtigt som muligt. Egoistisk tankegang!

Hos mig bliver sneglene Skåret over og smidt ud, eller de bliver samlet i en pose, som bliver smidt ud. Jeg må indrømme at jeg ikke har særlig meget tilovers for disse plagedyr, så jeg tænker hverken i humane aflivningsmetoder eller sneglenes følelser i det hele taget!

HØRT:
Er der virkelig nogen der blot smider deres uønskede dræbersnegle ind til andre?

Sikke en holdning!

De møgsnegle skal hverken ud i skove eller ind i nabo hække – de skal dræbes og graves ned.

Det har du da helt ret i Lars vm.

m.v.h.Peter.

Sneglene har ingen nerveceller og kan derfor ikke føle smerte, altså er aflivningsmetoden underordnet.

Deres bevægelser er refleks, men de kan spotte søde sager,derfor tiltrækkes de Ferramol og ølfælder.

Har set en halvt overhakket snegl spise sin egen bagdel. Ret ulækkert.

Anne Marie

Til Lars VM & andre.

Hvis der er nogle steder i haven hvor snegle er uønskede, så kan man da godt prøve at flytte dem hen på et mere egnet sted, hvor de kan gør mindre skade... En hvis gavn gør de jo i naturen, for de er jo blot nedbrydere af døde og svækkede organismer.

Især dem med hus på er rigtig gode at kaste med, så de kan da godt ryge ind i hækken, så bliver de også spredet godt... Hvis jeg er for doven til at samle dem op og kaste. Så tramper jeg bare på dem med træskoene. *Knas...Smat*

Hvis det er nøjensnegle uden hus, som den Iberiske snegl der bare æder alt... Ved dem er det mest humant og praktisk for mig at samle i en spand og så hælder jeg blot kogende vand fra elkedlen over dem.

Så får man en dejlig suppe som kan hældes ud under hækken eller graves ned... Måske kan man ved at tilsætter nogle urter af en slags fremstille en trylledrik eller præparat, som kan anvendes mere positivt som et naturligt tilsætningsstof for planterne.

Det sidste er blot ren fantasi og dog.

Man behøver ikke at grave sneglene ned, når jeg sprøjter dem, går der kun kort tid, så kommer deres artsfæller for at æde de døde... så er det bare at sprøjte samme sted lidt senere...

Hej
Har også en del snegle libiriske eller skovsnegle, ved jeg ikke. Går dagligt på sneglejagt og er nu begyndt at undre mig over deres adfærd. Hvad driver dem til at kravle en meter op af en carportvæg uden vegetation i nærheden eller tværs over en 2,5 x 2,5 m stor sandkasse med hævede trakanter? der kan da ikke være nogen føde at finde der, eller egnede æglægningssteder.

# Dorte :

God taktik! Men dur det med døde snegle og f. eks. salat ved siden af? Her kan nedgravning nok blive nødvendig.

# Tina :

Carportvæg i 1 m. højde? Hvis det er skyggefuldt træværk... Ej, det lyder lidt mystisk, at krybe 1 m. op af det.

I sandkassen det kunne jo sagtens være en der har kastet den der hen... Et barn der ville lege med den eller naboen?

Hej Tina
Jeg har også bemærket at snegle med hus sommetider kravler 2m op i buske og træer.

Hos naboen kravler iberisk op ad husmuren, men ikke hos os(mursten begge huse),vi har skygge,de har sol.

Der må være nogen på http:/www.fugleognatur.dk,der ved noget om deres adfærd.

Anne Marie

Henrik
Jeg tror heller ikke jeg ville have de døde snegle liggende lige ved salaten, men vores problem men snegle er nu så stort, at vi ikke kan dyrke spiselige afgrøder overhovedet. (bortset fra frugttræer)
Vær opmærksom på at snegleslimet indeholder bakterier der kan gøre mennesker syge, så det er vigtigt at kassere afgrøder sneglene har færtes på.

Til #36:

Alle snegle, der færdes i områder med adgang til en eller anden form for afføring, indeholder coli bakterier. Skov- og naturstyrelsen har flere gange afvist denne ammestuehistorie om at man ikke kan indtage fødevarer hvor der har kravlet snegle på (en hvilken som helst snegl – ikke kun ibiriske skovsnegle). Skyller man blot sine grøntsager ordentligt, så er der ingen fare ved at spise noget en ibirisk skovsnegl har vandret på.

Se f.eks. dette svar på et spørgsmål i brevkassen på sns.dk:

===============================

Q:
Må man spise de ærter og agurker som dræbersneglene har kravlet på?

04.07.07
Må man spise de ærter og agurker som dræbersneglene har kravlet på?

Birgit D Nysum

A:
Kære Birgit D. Nysum

Ærter og agurker blive ikke giftigt af at der kravler snegle over det. Men snegleslim kan indeholde bakterier, og de kan være skadelige, især hvis sneglene også har adgang til at spise afføring. Der er iberisk skovsnegl hverken værre eller bedre end andre snegle. Derfor har du mange snegle (uanset art) så sørg for at vaske dine grøntsager grundigt, så bør der ikke være noget problem.

Venlig hilsen

Jan Kjærgaard

===============================

Kan man ikke sætte et par billeder ind af Dræbersneglen,/Libirreske skovsnegl. så man/jeg kan se hvordan den ser ud.

Hilsen Leif

Kan man ikke sætte et par billeder ind af Dræbersneglen,/Libirreske skovsnegl. så man/jeg kan se hvordan den ser ud.

Hilsen Leif

SVAR Leif :
Vedr. Billeder af den Iberiske snegl.

I menuen øverst oppe kan man gå ind under "Skadedyr og sygdomme" og der i undermenuen ude til venstre klikke på "snegle" og så komme til denne side :
www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/37.html

Det er ikke fordi at jeg har så voldsomt mange, men i eftermiddags har jeg lige kogt 3 stykker og kastet dem med hus over i hækken... *he he* Kompostbeholderen er nok det bedste udklækningssted af alle snegleæggene, men den kan jeg nu ikke undvære i min økologiske have.

Kompost nedbryder ligesom alt det der er i overskud.

Henrik

Jeg har opfundet det perfekte sneglehegn. Det er godt nok kun på forsøgstadiet, men det er lykkedes mig at holde 14 dræbersnegle inde i en ramme af stenlægter på 1 x 1 meter.

Hvordan det – jo på indersiden er der sømmet tynd galvaniseret jerntråd med en afstand på 10 mm, de 2 tråde er så tilsluttet et 12 V batteri- med en 10W pære imellem. Sneglene kan ikke lide at kravle over begge tråde, de prøver men opgiver. Når man kan holde dem inde, så kan man vel også holde dem ude.Nu vil jeg hegne hele min have ind.

Hej Leif
Det virker nok fint nu, men jeg har en formodning om at der ikke er meget plantemateriale der kommer i berøring med dine eltråde. Hvis du vil holde strøm i dinne tråde skal der enten et noget kraftigere elhegn til eller du skal holde dem helt fri får berøring med plantemateriale, så inden du investerer en helt masse i hegnsmateriale, så vil jeg anbefale dig at lave et eksperiment med et lidt større areal.

Held og lykke.

Hej Leif

Jeg har også prøvet med jerntråd, men synes at det er svært at undgå afladning af batteriet.

Se evt. mit indlæg nr.26.

Hvad er stenlægter?

Jørgen

Hej Jørgen.

Undskyld, det er dig der har opfundet den elektriske stol til snegle. Det så jeg først nu.

Stenlægter bruger når man lægger teglsten på tage. De måler ca. 4 x 6 cm og fås i forskellige længder, også trykimprægneret træ af en slags.

Jeg bruger et 12V opladeligt batteri og kan ikke måle det mindste strømforbrug. Men når træet bliver vådt – så må jeg måle igen, men jeg arbejder på at holde træet tørt.

MVH
Leif

Hej Bente.

Vedr. plantedele og el-tråde.

Ved kun 12 V er fejlspændingen uden betydning, men det betyder noget hvis planter bøjer sig ind over hegnet og danner bro. Derfor skal der klippes lidt ind imellem. Der må ikke bruges større strøm eller spænding af hensyn til andre dyr i naturen.

MVH
Leif

Hej Leif og Bente

mht. 12 v så har jeg prøvet, så det VED vi virker.

Jeg har nogle billeder af hvad der sker, som jeg kan sende hvis i ønsker det.

Men med afladningen fra planter er det kun noget vi tror?

Er der nogen der ved hvor meget det er?.

Jeg havde tænkt mig at bruge et lille 12 v solcelle panel med akkumulator til at forsyne hegnet.

Med f.eks. et bilbatteri er det selvfølgelig noget andet.

Men hvad sker der med et græsstrå der står og rører ved 12 v. holder det op at gro?

Min poiente er at vi tror at det er et problem, men hvad mon der sker?

MVH.

Jørgen

Jeg har (i anden forbindelse) brugt et 220 V. El-hegn, der er beregnet til opsætning over køers rygge, på stald så de træder ned i afførings-renden når de besørger, idet de da krummer ryg og rammer hegnstråden og får et minimalt stød, men nok til at de træder ned i afføringsrenden og holder deres "seng" ren og tør. El-hegn giver moment stød. Jeg brugte en tynd blomstertråd som er billig.

Det vil jeg sælge incl. et par ruller blomstertråd for kr. 350.

For øvrigt, hvis der er jordforbindelse, igennem strømførende materialer, planter og andet, går strømmen selvfølgeligt i jorden. På den måde kan man samle orme, til fiskeri etc. Ormene kommer op på overfladen. Dertil skal man have en transformator der formindsker trømmen. Dertil et par (rustfrie?) tynde stænger, der stikkes ned i jorden til den dybd ormene befinder sig i, stængerne forbindes med alm. isoleret ledning fra tranformatoren der er forbundet med alm. ledning fra en stikkontakt.

Virker en akkumulator til Jeres formål gør det her vel også. Her slipper I for at oplade batteriet.håp

Hej
Nu troede jeg lige at det var noget vi kunne blive rige på. Men lavvoltshegnet er kommercielt tilgængeligt. se : www.upfront.dk/pdf/Brugsanvisning_elektrisk_folie.pdf
www.snegleforum.dk/shop/ekstra-tape-20–232p.html

Så Leif, der er vist ingen af os der kan tage æren for andet end at have genopfundet det.

mvh.

Jørgen

Jamen jeg vil da gerne høre om nogen har en mening omkring kompostbunker. Skal de helt opgives? eller er der nogen måder der er bedre end andre? eller gør det hverken fra eller til om man har dem.

Har set tipset med at bunkerne ikke skal være for store og skal tilses ofte.

Hilsen Gitte

Skrevet af Johannes Thuneberg 25/7-'07.

Efter at have gennemlæst ovenstående 49 indlæg, er jeg klar med mit "besyv": Jeg gik hurtigt fra at strø salt på de små asner. Det er måske lidt synd for dem, trods alt. Selvfølgelig kan de mærke noget, det er da klart. Samler p.t. morgen og aften ca et halvt kilo og lukker (fryseposen) med bast og smider den i affaldsposen. Det er velsagtens osse synd for dyrene, der dør af iltmangel. Så jeg har tænkt mig at lade dem få (en mild død?) ved et ophold i fryseren til næste dag, naturligvis hygiejnisk inde i én eller anden passende æske eller lignende. Hvis min kone nu ellers kan gå ind for idéen! Forøvrigt tror jeg på og vil gå ind for idéen med at udlægge våde sække o. lign. som fangstfælder. – Jeg opsamler de små flotte dye med en griber af norsk konstruktion, "plukkeredskap" Fås hos den aktive isenkræmmer i Nexø til 49.95. Den er ret velegnet, en meter lang, så¨man ikke skal bukke sig nævneværdigt.

Det irriterer mig at vi nu (endeligt!) har fået d-snegle. Allerede midt i firserne var de i hobetal i Svaneke vigehavn. Nu er de åbenbart ca. overalt go'jagt /Johs.

Lidt erfaringer om hvad snegle kan lide og ikke lide hjemme hos os:
Jeg har en lang hæk af lavendler i min have og det er det eneste sted dræbersneglene tilsyneladende ikke har lyst til at være.

Er også gået i gang med at fjerne de stauder som de tilsyneladende bedst kan lide. (kender desværre ikke navnene på disse).

Har opgivet at have tomater, jordbær, stikkelsbær (hvis de får lov at blive overmodne) og krydderurter som skal bruges rå (pånær purløg som de åbenbart ikke interesserer sig for).

Frugttræer, solbær, ribs, efterårshindbær og blåbær kan jeg stadig have uden utidig indblanding fra dræbersnegle.

Jeg droppede sidste år min kompostplads fordi sneglene holdt til der. Til gengæld var de stort set ikke i resten af haven. I år er de over det hele, så måske var det alligevel nemmere hvis de koncentrerer sig i komposten. Dette må komme an på en prøve.

Håber at andre kan bruge disse input.

Skal vi ikke kalde dem de iberiske snegle i stedet for det overdrevne dræbersnegle?

Selv har jeg god erfaring gennem 2 år med Ferramol, som jeg strør ved deres yndlingsplanter, ja, typisk krydderurter, kinesisk sankthansurt, asters og stjerneskærm m. fl. og i krukkerne.

I denne regntid samler vi ca. 200 om dagen ved en morgen- og aftentur i en stor skovhave med klippede stier, som de heldigt nok også færdes mest ad. To kompostdynger, som aldrig anvendes til andet, er samlingssted for mange. Her det er nemt at finde dem, med en tang putte dem i en plastikpose til en hurtig indsoven i fryseren og næste dag ud i skraldespanden. Det er så min metode.

Hilsen Inger Steen-Hansen

Jeg har med stor interesse læst alle indlægende. Her er mine erfaringer: Vi har en have på 3.000 m2. Sidste år indsamlede jeg 4–5000 iberiske skovsnegle, som blev hældt i et dybt hul i haven og overhældt med kogende vand. Hullet kan bruges flere gange.

I år er problemet langt, langt værre. Indtil nu – fra midten af juni – har jeg samlet godt 35.000. Jeg tæller dem – ellers kan jeg ikke holde arbejdet ud.

Først prøvede vi med Ferramol uden særlig virkning, dernæst klippede jeg dem i stykker – (ja – sneglen dør garanteret af at blive klippet over!) Så forsøgte vi os med at sprøjte dem med salmiakspiritus. Ikke alle døde med det samme og det blev efterhånden meget ulækkert med alle de lig. Efter at have læst et indlæg på en anden hjemmeside om indsamlig i sæbevand – har jeg nu fundet min egen metode.

En kombination af flere muligheder. Man tager en 5 liters spand, fylder den halvt med sæbevand tilsat et pænt skvæt 3-d-salmiakspiritus, ifører sig latekshandsker og begynder indsamling. I blandingen kan der være ca. 550 snegle (inden det begynder at skvulpe over.) Når tallet er nået, hældes blandigen i et dybt hul i haven. Blandingen er nu blevet til en slags gele, sneglene dør med det samme, og hullet kan bruges flere gange.

Desværre får jeg ondt i ryggen og ser vores have fra en forkert vinkel alt for lang tid, men indsamlingen er nødvendig. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange snegle vi ville have næste år hvis alle de 35.000 (indtil nu) lagde 400 æg hver. Vi har både pindsvin og frøer – men ingen grønsager! Bønnerne nåede kun liige op over jorden, så var det sket med dem.

Vi passer godt på de små nyttige snegle med hus og lader også de 2 sorte skovsnegle overleve. At smide iberiske skovsnegle i skoven eller i hækken er dog det mest vanvittige jeg nogensinde har hørt. Så er det da klart, at de breder sig hurtigt til hele landet.

God jagt!

Er dræbersneglene virkelig så stort et problem?

Jeg dyrker en 100 m2 stor have med mange dræbersnegle og skovsnegle. Men hvorfor har jeg endnu ikke fundet en eneste gnaveskade på mine afgrøder?

Den vigtigste årsag tror jeg er, at jeg bruger jorddække rundt om mine planter. Jeg har læst her på siden, at dræbersneglene fortrinsvis lever af halvdødt plantemateriale, og det er netop i det halvvisne jorddække, de er at finde i min have.

For det andet er min have have omgivet af masser af naturgrund og haver tilgroet med mange forskellige ukrudtsplanter.

Måske er dræbersneglene et problem i haver med ringe biodiversitet og i bede hvor afgrøderne er den eneste tilgængelige føde?

600,– kr. pr kilo...? det var skisme dyrt :-o
jeg har lige købt en sæk med 25 kilo hos DLG for 1050,– kr.

Snegle elsker desværre også de kære hampe planter så derfor er hampedyrkerne også meget opmærksomme og opfindsomme mht bekæmpelse af denne landeplage.

Her er feks opskriften på hvordan man laver effektiv og miljøvenlig sneglegift til få kroner pr kilo.

psychedelia.dk/phpBB2/viewtopic.php?p=247698&highlight=#247698

Niels hvor køber du Ferramol?

Mig bekendt koster det 99 kr pr 1/2 kilo i Silvan, og 150 kr for 1 kilo, men som der står ovenfor, kan du lave det meget billigere selv og have råd til så mange vinbjergsnegle at du kan kløjs i dem ;)

Kære Niels Nørgaard

Det er både ulovligt at tage metaldehyd med hjem fra udlandet, at opbevare og bruge det. Det er et meget giftigt stof, som ikke bør anvenes af private.

Jeg har derfor slettet dit indlæg om at tage det med hjem fra udlandet.

Skov- og Naturstyrelsen skriver således på deres hjemmeside:

Metaldehyd

Dette stof var tidligere meget anvendt som sneglebekæmpelsesmiddel, men blev forbudt i Danmark i januar 2001. Det må dog sælges så længe restlagre haves. Det er forbudt at hente det i udlandet, samt at opbevare og/eller anvende midlet med anden etiket end dansk.

Det frarådes på det kraftigste at anvende Metaldehyd til bekæmpelse af Iberiske Skovsnegle. Stoffet er giftigt for fugle, pattedyr, fisk og andre vandlevende dyr. Pindsvin, der spiser snegle med giften i sig, dør også. Derudover skal der meget små mængder til for at midlet er dødeligt for spædbørn, hunde og katte.

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør

Hvis du virkelig vil af med dine snegle, så gør dig selv den tjeneste at anskaffe dig et par moskusænder.

Jeg købte for 100 kr. sneglefælder til øl i et havecenter, de første 2 nætter brugte jeg lys pilsner, men der kom ingen dræbersnegle i fælderne. Så prøvede jeg almindelig øl 2 nætter, men det gad sneglene tilsyneladende heller ikke. Nu har jeg lige været ude og samle 46 stk. som jeg har puttet i kogende vand, så det var ikke fordi der ikke var nogen snegle.

Vi har et opstammet stort grantræ og under det kan jeg have mine geoginer i fred. Sneglene kan ikke lide at kravle på grannåle.

Nålene skulle give en lidt sur jordbund, men det har ikke været noget problem.

Hej

Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at jeg har lavet en hjemmeside udelukkende om bekæmpelsen af dræbersnegle. I Kan finde siden her: snegleguide.dk/

Det er planen at jeg vil udvide siden løbende. Har I nogle kommentarer eller forslag til forbedringer, hører jeg gerne fra jer.

Venlig hilsen

Martin

Nu må i sku holde op,snegle har nogle utrolige følsomme organer, de kan lugte de planter de vil have at gå om bord i.

Det er ret nemt,at holde dem fra sin have, man køber en sprøjte til at pumpe op 5 liter.

1 liter eddikesyre i den, og sprøjter rundt om sin hæk hvis man har det.

Det holder sneglene væk i en uge, og man skal ikke gøre det i tørvejr, men kun når de lover regnvejr.

det er billigt, og man kan blande det med vand, en til 3.

Sprøjter man ind i hækken i bunden, så slår man også ukrudt ihjeld i hækken samtidig.

Snegle har jo utrolige følsomme organer, og går ikke efter noget der lugter forkert, alt det andet er dyreplageri.

hilsen Fritz.

Bilologisk bekæmpelse af den ibiriske skovsnegl ved hjælp af nematoder ER effektiv, hvis man vælger den rette fremgangsmåde, dvs. hvordan nematoderne udspredes.

Se bare her! Afronom Torstein Mo i Norge har en effektiv
måde at gøre det af med dræbersneglene i et givet område!

www.aftenposten.no/nyheter/iriks/article3100518.ece

Jeg bruger min gode gamle spade til/mod sneglene, jeg hakker dem nemlige lige midt over! Og det giver jo også lidt ekstra motion, hvilket jo især er vigtigt for os ældre. Spaden? Ja, det er skam en gammel fætter, som jeg går og sliber lidt på fra tid til anden. Selve bladet er da også adskellige centimeter kortere nu, end da jeg købte den tilbage i 60'erne, men hvorfor skulle man dog skifte noget ud som jo virker og så efter så mange år altså således også har vidst sig at være kvalitet.

Mvh Eivin (^_^)

Vi kan aldrig bekæmpe disse snegle, de kravler op under biler og sider der til bilen står stille næsten gang, og så kravler de ned nye steder.

Vi har en have koloni op af en skov, og der vrimler det med de snegle, og jeg holder stadig væk på, at man kan sprøjte rundt om sit matrikelnr. inde i hækken eller andet, og det holder sneglene væk med edikesyre blandet med vand, og det er billigt, det eneste der dør er ukrudt, og sneglene kan ikke fordrage lugten af edikesyre for det er ætsende på deres slim de har på kroppen
Vi har ikke problemet mere, de går ind i andre haver Hi.Hi.

Har kun set en større snegl endnu i år... for bare et par år siden samlede vi 1000–1500 pr dag,- vi købte 25 kg ferramol hos dlg for 1000 kr, og spredte ud i marts. desuden kommer vi det i hjemmelavede sneglefælder, som vinbjergsneglene ikke kan komme ind i... dejligt at kunne gå i bare tæer på græsplænen igen :-D

Undskyl i er sku tosset med de snegle

Tosset hvordan da?

Mvh Eivin (^_^)

Rigtig spændende og informativ artikel!

Vi døjer selv med dræbersnegle i vores have. Og jeg synes desværre, at det virker som om, der kommer flere og flere år for år.

Vi har prøvet forskellige løsninger (øl-fælder osv.), men desværre synes jeg ikke rigtig, at noget af det har virket.

Vi har en nabo, som hver sommer nok bruger en time dagligt på at jage dræbersnegle i sin have. Men det synes jeg nu alligevel er at gøre lige lovlig meget ud af det. Vi har trods alt også andet at give os til i haven.

Men er der nogen, som har afprøvet Fritz' metode med at sprede eddikesyre rundt om i haven? Det lyder i hvert fald som en overkommelig og realistisk metode.

Brugte de blågrønne sneglekorn (lidt dyre herhjemme) men det virker.!!
1 snegl spiser - en anden spiser den - begge dør.
Jeg dryssede "diskret" lidt over hækken til naboerne - nu er vi blevet over 99% fri for dræbersnegle. !
Kostede mig 2 pakker af sneglekornene - I kunne evt. aftale at dele udgiften med naboerne. - skal bruge lidt nogle gange i 2 - 3 år.

Jeg syntes at der er et større problem med de såkaldte dræbersnegle, end det med hvordan man skal slå dem ihjel osv.
Det kan jeg sagtens finde ud af, også uden brug af kemikalier og andre giftstoffer.
Men fortæl mig lige hvordan man får sine dovne eller ligeglade naboer til at deltage i bekæmpelsen ?
Jeg har mere end en gang, når jeg forsigtigt har nævnt problemet, fået at vide at "Vi har heldigvis ingen dræbersnegle" og det samtidig med at jeg kan se lige så mange snegle inde på naboernes grund, som alle andre steder.
Jeg holder nu fortsat snegketrykket i ave på mine matrikler med min lille havespade, så går det nok alligevel !

Jeg har købt en tang i Sverige, "SlugMatic™ - Snigelplockare". www.berglund-sweden.se/redskap/slugmatic-snigelplockare
Den griber om sneglen for så at lade denne passere en kniv, hvor den deles i to halvdele (= dør) og opsamles i en pose. Det kræver lidt teknik og er bedst til de største snegle.
Jeg har købt den her www.motavack.se/slugmatictm-snigelplockare.html
Jeg har givet 500 for den, men næsten lige så meget i leverance.
Hvorfor kan den ikke købes i Danmark?

Den eller en som lignede den meget bliver/blev forhandlet herhjemme for knap så mange penge .
Måske er den at finde på den hjemmeside som handler om dræbersnegle og om bekæmpelse af dem .

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

En meget dyr måde at producere helt unødvendig plastaffald på!

Har man snegle i stor mængde, er det også uanvendeligt - der er kun 24 timer i døgnet :)

Intet slår en saks - evt. i hver hånd!

Nej, hvor vil du hen? De hedder mordersnegle, ikke noget med snige, så ville de hedde Assasins-sniglar- eller sådan noget.

Og så kom jeg til at tænke på, den der dårlige vittighed, hvad får man, hvis man krydser en kommunalarbejer med en snigmorder- En dræbersnegl!

Mvh
Tine- selv fhv kommunalarbejder

Ja, jeg må give Tom Andersen ret. Hvorfor besværligt, når det kan gøres så nemt med en saks eller en spade. Saksen fylder ikke så meget som det viste monstrum, og når mwn lader den klippede sneglmligge,mkan man kort tid efter klippe dens familiemedlemmer, som har kastet sig over det lækre måltid. Altså mange snegle på een gang.
Ingeborg........ Som i år højst er stødt på 20 snegle.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Prøv den her.

Så er der kommet et nyt produkt som virker, er multianvendeligt oven i købet dansk: slugstop.com/.
Håber at andre kan få gavn af infoen.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Birger Koopmann

Dårlig stil!

Til andre kan jeg oplyse efter utallige forsøg: Koppertape eller andre metaller virker ikke - spar pengene og undgå ærgrelserne!

Kære Tom
Dårlig stil?
Jeg videregiver en erfaring med et produkt som virker hos mig under mine forhold. Man man kan vel nok få det til ikke at virke, hvis man tror det alene løser problemet, og lader omkringstående vegetation vokse op, så sneglene kan forcere kobber-zonen ad den vej. Man må også sikre sig at jord og planter indenfor afspærringen er sneglefri. Hvorfor det virker og hvor længe ved jeg ikke, men sneglene vil pt.ikke over kobberzonen.
Vh
Birger

@Birger

Dit første indlæg på havenyt indeholder et link til et "mirakelprodukt" - det er dårlig stil og mit gæt er, at du har en aktie i produktet.

Som jeg skrev, så har jeg og mange andre eksperimenteret i mange år med beskyttelse af afgrøder mod snegle og selv om metaller ikke er sneglenes foretrukne underlag, så virker det ikke før der bliver sat strøm til!

Hvor stor kan din erfaring iøvrigt være med et produkt, der er markedsført af et iværksætterselskab stiftet i februar i år?

Jeg vil gentage: Spar jeres penge, det virker ikke bedre end et stykke sølvpapir!

Det der monstrum fungerer sikkert fint på plæner og den slags, men her hos mig kryber bæsterne opad/i krukker, opad mure og døre, og de små- skal man alligevel også i nærkontakt med, så...

Den ser også tung ud- og er enhåndsbetjent, for mig med (diverse kedelig kronisk sygdom)- er jeg ret sikker på, den ikke egner sig. Bare at gå med affaldsopsamler og sæk- er ikke godt.

Men derfor kan dimsen nok godt virke for andre! :-)

Mvh
Tine- bygget af kagedej... :-((((

Er der nogen der ved om der forskes i bekæmpelse, sådan på et mere professionelt plan ?
Det skorter jo ikke på kloge koner og gamle husråd, men intet ser ud til at minimere problemerne nævneværdigt.
Det er jo lidt paradoksalt når man i dagspressen flere steder hører, at der er ikke så mange dræbersnegle i år, og man så samtidig oplever, at plagen i sin have er større end nogensinde.
Jeg har i går prøvet at tælle dem jeg har myrdet på en enkelt dag ved en tur rundt om huset, drivhuset og køkkenhaven morgen og aften. Resultat = 588 ulækre bæster (Der er nu 1176 halve bæster!)
De æder stort set alt, bønner, porrer, kartoffelplanter, blomster af enhver art og selv mere end 1 meter oppe i mine solsikker kan jeg finde adskillige store snegle i gang med at fortære alle bladene.
Jeg har hidtil afholdt mig fra at bruge Ferramol eller anden kemi for at skåne alt andet, men det er en ulige kamp, og jeg kommer ofte til at tænke på beretningen om Ægyptens 7 plager om end det nok er at overdrive noget. Men jeg er tæt ved at opgive - og overvejer om jeg måske skal give mig til at samle på frimærker i stedet for, og så helt opgive haven.
Skal vi ikke splejse samme til en gedigen dusør til den eller dem der kommer på markedet med et ugiftigt produkt eller en arbejdsfri metode der kan løse problemet en gang for alle ?
Jeg vil godt lægge de første 500 kr. i puljen.
Hvis dusøren bliver stor nok, mon så ikke det kunne stimulere kreativiteten ?

Regntiden i juni / juli er altid værst og du har ret i at plagen kan virke helt af bibelske dimensioner :)

Du har også ret i, at pressen og "kloge koner" der har set hele 20 snegle i haven hvert år ved samme tid kommer med de samme irriterende udtalelser, der med al tydelighed viser, at de aldrig har oplevet en snegleplage.

Ud over at klippe snegle som en gal når de er er fremme, sneglegift i fælder (brug alt andet end Ferramol), insektnet og at så om, har jeg ingen tips der virker - desværre :(

Jeg kender ikke din situation, men i mit eget tilfælde er en inficeret græsfold under mistanke for at være det primære arnested. Her er jeg i gang med at lave et fysisk sneglehegn, som jeg håber at være færdig med næste år. Så vil det vise sig om græsfolden var skurken.

Jeg har haft det som dig og været ved at stoppe med køkkenhave, men ved at dyrke salater i hævede beholdere og droppe dyrkningen af de værst angrebne planter (gulerod, persillerod bl.a.) går det alligevel.

Sig endelig til, hvis du støder på noget seriøs forskning - jeg har ikke set noget ud over det helt elementære fra Stine Slotsbo om dræbersneglens liv.

Tom - er "brug alt andet end Ferramol" ikke en skrivefejl?

Jeg holder min sneglebestand nogenlunde nede med saks, sko og Ferramol...

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Frank
Nu har jeg ikke vinbjergsnegle i hobetal,- kun 5:) og har aldrig haft dræbersnegle. Det undrer mig at de spiser af dine grøntsager, er det ikke fordi der ikke er noget dødt græs og halvvisne blade.
eller er det i virkeligheden voldsnegle eller blandinger du har mon?
for de er godtnok glubske.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

nej tak, vi har det så hyggeligt som vi har det :-)
skulle de få samme ideer som dine, vil de straks blive udvist.
Jeg har kun de 5 (købte i sin tid 4) de arbejder selv på at blive flere, men solsorten holder bestanden nede.

@Frank

"der sad vinbjergsneglene halvvejs oppe på mine løg og gnavede toppene over"

for pokker Frank, jeg er glad for at jeg kun har dræbersnegle - de holder sig til mine grøntsager :-D

Spøg til side - ingen snegle hører til i køkkenhaven!

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Frank.

Efter hvad jeg har fået forklaret flere forskellige steder fra så skulle du godt kunne bruge almindelig jernfosfat til dine "pandekager" Det er noget med 5 gr. pr. kg.
Men det skal vist helst være som dej du servere dem.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Frank.

Husk endelig at bruge økologisk mel og allerhelst fuldkorns mel så de ikke får ende og tyktarmskræft på deres sidste dage :-).

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Kære Tom
Du skriver:
"Dit første indlæg på havenyt indeholder et link til et "mirakelprodukt" - det er dårlig stil og mit gæt er, at du har en aktie i produktet."

Jeg beklager meget hvis jeg har trådt dig eller andre over stilletterne. Jeg så blot et nyt produkt på markedet og var af den opfattelse, at et forum som "Sneglebekæmpelse i praksis" måtte være det rette forum til denne info og et sted hvor der kunne være interesse for at teste nye produkter på feltet.
1. Jeg betragter ikke Slugstop som et "mirakelprodukt", men noget som virker indenfor visse rammer. (Selv tror jeg at mit hjemmelavede sneglejern, et M-formet stykke stål nittet til et kosteskaft vil være min foretrukne bekæmpelsesmiddel)
2. Nej, jeg har ingen aktier i det produkt, men jeg har set gutterne, der har udviklet produktet eksperimentere og arbejde med sneglestopperen, og jeg har tigget mig til nogle teststrimler.
Jeg kunne fint finde på at lave ring af Slugstopperen til såning af udplantningsplanter og smide en stump fiberdug over som lynmistbænk.
Jeg kan også godt forstå at det kan føles ærgerligt, hvis andre kommer på markedet med et produkt på basis af en ide man selv har haft, men som man måske forfulgt for lidt til at føre den til succes. Personligt synes jeg at opfordre til ikke at afprøve et nyt produkt er dårlig stil og det giver næppe flere nye erfaringer.
Vh
Birger

Tænkte nok, at du var involveret :-D

Det virker ikke!

Hej
Jeg må støtte Birgers påstand.

Min have ligger ned til Guden åen, og er stærkt inficeret med snegle, som jeg normalt bekæmper med saks og spade.

Jeg købte en rulle kobber tape, og limede den på en overskårne plastflasker, som jeg derefter satte rundt om de mest udsatte planter blandt andet salat, KNold selleri, Liljer m.m

Og det har været succesfuldt. De planter der er beskyttet er uden skader.

Hvad jeg ikke lige tænkte på er hvordan man trækker en lille flaske over en stor Selleri her senere på sæsonen... så det viste sig som en engangsløsning, da jeg må klippe flasken af igen :-)

Jeg kunne godt finde på at prøve " mirakel produktet" istedet

En sådan "krave" har en vis effekt uanset materiale.
Men prøv dog, du bliver kun fattigere :-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank

Du og jeg har prøvet og ved, at effekten af metaller er begrænset og da slet ikke 100 kr. pr. m2 værd!

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

At være tilskuer til et projekt er ifølge min opfattelse ikke det samme som at være involveret eller "at have en aktie i".
Din påstand "virker ikke" synes jeg du må underbygge, specielt nu du ikke vil afprøve produktet.
Prøv at studere videoen på deres hjemmeside. Jeg har haft samme oplevelse sneglens adfærd som man kan se her. Måske det har noget at gøre med kobberbelægningens brede. Man kan se at sneglen forsøger at løfte sig hen over belægningen og jeg vil tro at en rigtig stor snegl ville kunne forcere zonen.

Birger, jeg har prøvet alle almineligt tilgængelige metaller og kombinationer heraf, samt 100-vis af andre fantasifulde metoder igennem snart 10 år, hvor jeg har haft massiv forekomst af snegle.

Var der en nem, effektiv løsning, ville jeg ikke have levet med en snegleplage så længe.

Mange platugler har igennem tiden forsøgt at slå mønt på dette problem, men det eneste effektive indtil nu er kemikalier, el-hegn og konsekvent natlig indsamling.

Jeg siger ikke, at du hører til dem, men det ville have klædet dig straks fra start at nævne dit bekendtskab med "gutterne" bag "mirakelmidlet".

PS
Den reaktion, som sneglen viser på videoen, kan jeg med ufine metoder genskabe overfor et hvilket som helst materiale og anser det ikke for dokumentation - tværtimod! Lidt på samme måde, som din henvendelse her på havenyts forum.

Kære Tom
Det er tænkeligt at du har mødt mange platugler og derfor virker noget negativ. Jeg tror jeg ville kunne genskabe videoen uden "ufine metoder", - jeg har som tidligere sagt set samme adfærd. Jeg ser det heller ikke som min opgave at dokumentere noget (det prøver producenten) men kun at oplyse om et nyt produkt. Praksis vil vel dokumenter effekten hvis ellers der fortsat er nogen der er friske på at prøve om noget nyt passer ind i deres konkrete driftsform.

Kære Frank19. juli 2016 kl. 13.40
Nu tror jeg nok at at eksperiment som det du beskriver er lidt teoretisk. I dit eksempel lukker du sneglene inde til at dø af sult eller at blive levende ædt af artsfælder, hvis ikke de forcerer en "ubehagelig" forhindring. Her har sneglen nærmest ikke noget valg. Sneglen ude i haven synes måske at salaten inden for Slugstop- afspærringen er lækker men ubehaget ved at kravle over kobberzonen kunne måske gøre at mælkebøttebladet udenfor var at foretrække "prisen" taget i betragtning. Jeg vil mene at det er to vidt forskellige ikke umiddelbart sammenlignelige scenarier.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg har aldrig brugt bekæmpelsesmidler i forhold til dræbersnegle og det på trods af, at jeg dræbte over 7000 voksne snegle en sommer i min have.
Jeg har 4 metoder til at begrænse sneglene.
1. Min urtehave er placeret i højbede, med grus og barjords-bælter omkring (30-50 cm) og det holder faktisk sneglene ude.
2. Så bruger jeg kraftige sorte plastikstykker (3x1m), placeret et par steder på græsplænen og her samles sneglene, så er jeg fri for at vade rundt efter dem. Jeg tjekker dagligt plastikfælden og slår fangsten ihjel. Jeg flytter selvfølgelig plastikstykkerne med jævne mellemrum, så de ikke ødelægger græsset.
3. Min kompost er placeret i hønsegården, så den holder hønsene fri for snegle, samtidig med at de gøder og vender min kompost, når de skraber efter insekter, frø og orme. Så er den også mere eller mindre ukrudtsfri. De er beskæftiget hele dagen.
4. Jeg sørger for rig variation i min beplantning og har stendynger og kvasbunker liggende, så sneglenes naturlige fjender, synes det er fedt at være i min have.
Det begrænser sneglen til et omfang jeg kan leve med og så har jeg det faktisk godt med ikke, at bruge alverdens midler der utvivlsomt skader miljøet.
Et ekstra plus er, at jeg faktisk ikke bruger ret meget tid på sneglebekæmpelse

Og jeg klipper mine, når jeg kan finde dem! Med en skarpsleben saks/beskærersaks. (Og så kommer de i en pose i regnvejr)

Men desværre har jeg også vinbjergsnegle i haven, og de æder altså grønt (som i mine potteplanter, der er på "sommerferie" i haven.)

Dem må man så indsamle og spise til "eget forbrug", men selvom jeg orkede dét, og min familie var vilde med snegle (hvad de ikke er), så øh!

Jeg bryder mig ikke meget om snegle.

Mvh
Tine- der forresten har mange færre hussnegle end før...

Hvad angår vinbjergsnegle, så elsker de oprykkede skvalderkål, hvis man ellers kan få fat i sådan nogen. Så længe de mæsker sig med resultatet af lugningen, går de ikke løs på løgtoppe og basilikum. samme basilikum er tilsyneladende så attraktive for dræbersneglene, at de går løs på planterne ved højlys dag med spredt sol.