Jordskokker

Jordskokker er saftspændte og sprøde, når de er nyopgravede. Foto: Karna Maj

Jordskok, Helianthus tuberosus, er en fortræffelig vintergrønsag. Den er dobbelt så dyr at købe som kartofler, men mindst ti gange så let at dyrke, og den giver et højere udbytte. Til læggebrug er det vigtigt at finde de mindst knudrede eksemplarer hos grønthandleren eller en god ven. Det letter skrælningen.

Dyrkning

Vælg de mest glatte og velfomede jordskokker til at sætte til nye planter. De skal lægges, inden de spirer og begynder at danne rødder. Her kan man svagt se, hvor spirerne vil komme. Billedet er fra først i marts. Foto: Karna Maj

Jordskok kan vokse i al slags havejord med en pH værdi på 6,5, men den vil gerne have en let eller dybdebehandlet jord. Udbyttet bliver højere ved tilførsel af kompost. Den kan vokse på det samme sted i årevis, og det er praktisk, da det er næsten umuligt, at få alle knolde gravet op. Jordskokker bliver 2 m høje; derfor skal de placeres, så de ikke skygger for meget for andre afgrøder. De vælter ikke på trods af højden og er velegnede som læplanter i en åben køkkenhave. I september blomstrer en af sorterne med flotte gule blomster.

Knoldene lægges fra sidst i februar, så snart jorden er bekvem. De lægges i 15 cm dybde med en indbyrdes afstand på 45 cm – eller 60 mellem rækker og 30 cm i rækken. Efter flere års dyrkning på stedet kan man vælge den ekstensive form: høste dem, man kan finde, og dyrke videre på dem, man ikke fandt.

Selve dyrkningen er problemfri. Læg et lag jorddække på og der er ingen ukrudtsproblemer overhovedet.

Udbytte

Jordskokker giver ifølge Danmarks JordbrugsForskning et udbytte på 40–70 t/ha, dvs. at man i havesammenhæng kan forvente i hvert fald 4–5 kg pr. m². Det er mere end kartofler, som kun giver et udbytte på 30–60 t/ha. Der er i køkkenet mere spild på grund af jordskokkens lidt knudrede facon. Så skrællet er udbyttet nok ca. det samme. Men i indkøb koster jordskokker ca. tre gange så meget som kartofler. Og så er supermarkedets jordskokker ikke friske og saftspændte – i værste fald på vej mod at blive gummiagtige.

Høst og opbevaring

Jordskokker er ikke kun lette at dyrke, de behøver heller ingen særlig opmærksomhed omkring opbevaring indtil brug, da de kan blive i jorden vinteren igennem. De er fuldt vinterhårdføre. Man kan begynde at bruge af dem fra oktober–november, alt efter sort.

Som med andre rodfrugter, der står i jorden vinteren igennem, er det en god ide ved udsigt til en frostperiode at tage nogle op til brug i denne periode. De opbevares bedst i fugtig sand, så de bevarer den knasende sprødhed. Eller en mindre portion kan lægges i en plastpose i køleskabet.

Udbytte og sortsforsøg

Ved Landbohøjskolen har man foretaget udbytte- og sortsforsøg med de fleste af de 17 kloner af jordskok, som bevares på Forskningscenter Årslev og Landbohøjskolen som en del af den nordiske samling af jordskokker.

Tre tidlige sorter, som blomstrer, har givet et stort udbytte af middelstore knolde. Tre sene sorter med hvide knolde, som sjældent eller aldrig blomstrer, har givet udbytte under middel af knolde med middel knoldvægt, mens tre røde sorter (hvide indeni), der sjældent eller aldrig blomstrer, har givet lave udbytter af middelstore knolde. Det kan man læse om i et nummer af Grøn Viden (Havebrug nr. 152, september 2003), som kan hentes som PDF hos Danmarks Jordbrugsforskning.

Valg af sorter til læggemateriale

Fra foråret 2007 kunne man i Den Økologiske Have købe hele 17 sorter, men det er kun et mindre parti fra egen dyrkning i et bevaringsprojekt, der udbydes til salg. Der tilbydes nu kun et mindre antal sorter. Se omtale af de mange sorter med fotos.

Men der er intet i vejen for »bare« at sætte nogle købte jordskokker, hvis man synes de smager godt. Erhvervet dyrker selvfølgelig gode og yderige sorter, men nogle af de jordskokker, som sælges i supermarkederne er udenlandske, især franske. Så det kan være en god ide at købe i gårdbutikker, hvor man ved, at de er dyrket i dansk klima. Det plejer også at være let at få jordskokker fra andre haver, da de fleste får så mange, at de ofte ikke når at spise de allesammen.

Noget af det vigtigste ved valg af jordskokker til lægning er, at de er mest muligt glatte og også gerne lidt runde, da meget knudrede rødder giver stort spild og skrællearbejde.

Dyrefoder

Skulle man få for mange, er jordskokker et udmærket dyrefoder, og især kaniner skulle sætte stor pris på dem, ifølge Jørgen Liljensøes bog »Kaniner i hus og have« (Borgen 1999).