Gok i haven

Af Susanne Mørk-Jensen, tirsdag, 1. april 2003

Blæsten går frisk i dag, og markerne er oprørte, som fjorden i sangen. Luften var brun af jord.

Det vejr er rigtig dårlig timet, for jorden på disse kanter var i forvejen usædvanlig tør for årstiden. Regnvejr udbedes. Jo hurtigere jo bedre!

Det er utroligt, at plastikken på det første kartoffelbed ikke er rejst til fjernøsten, men jeg tøjrede det ekstra godt i går, da jeg lagde de tidlige kartofler derunder.

Jorden er over 7 grader, så ud over at lægge de første kartofler har jeg også tilsået 2 bede med en forafgrøde, nemlig gul sennep. De to bede skal i brug ret sent til udplantningsplanter. Foto: Susanne Mørk-Jensen

Drivhuset har igen været på dagsordenen. Jeg fik omsider fyldt bedene helt op med havejord og kompost. Og så gik det op for mig, at hundene ville splitte drivhusplanterne af, hvis ikke der blev sat et lavt hegn op hele vejen langs bedkanten. Pokker til mas. »Bøvl«, hedder det heroppe. Men så kunne jeg endelig få sået spinat og radiser i bedene og en del honningurt, som bare skal holde det grønt, indtil tomater, peber mv. kan komme i jorden. Jeg såede også salat og rosenkål derude, men kun i bakker.

Indendøre fortsætter såningen også, og i går sagde min datter »Ved du hvad – en aften, når jeg kommer op og løfter dynen, så står der sikkert også en bakke planter der, som skulle have det varmt«. Det er godt nok rigtigt, at bakkerne breder sig, men de holder sig trods alt i eller nær vinduerne. Og familien hjælpes pænt ad med at vande alt efter, hvem der er hjemme. Tagetes, porrer, basilikum, sortkommen er de senest såede.

Vi har klippet staudetoppe ned idag, og frem kom denne kornel, Cornus alba, med næsten selvlysende grene. Foto: Susanne Mørk-Jensen

Og så er der sket nyt på dyrefronten. Vi valgte at få alle dyr fjernet af den tidligere ejer, før vi flyttede ind sidste år: væk med får, ged, høns og kaniner. Ingen af dem så for godt ud. Og der var nok andet at tage fat på end dyr først. Men nu er der lavet nye faciliteter (lyder flot) til høns og duer, og begge kategorier er igen til stede på ejendommen.

Duer er ikke specielt haverelaterede, men bare dejlige at se mod himlen – og velsmagende. Høns derimod er gode havedyr. Ikke lige i køkken- og prydhave, men i afdelingen med frugttræer og –buske. I vores gamle have (»På sporet efter den tabte have«) var 1/3 af haven forbeholdt træer, græs, frugttræer og -buske, og her havde vores 6–7 havehøns fuld adgang. Her åd de uønskede larver, som senere manifesterede sig som delikate hønseæg. Af larve er du kommet, til æg skal du blive. Åd de så ikke også bær af buskene? Jo, men med vore 6 ribs- og solbærbuske og 3 meter hindbærhegn var der bær nok til alle.

Tilbage til de nye høns. Det er foreløbig 4 stk. Lys Sussex, som allerede på deres første morgen har kvitteret for logiet med 3 nydelige æg. Lys Sussex bliver dejligt tamme, hvis man omgås dem kultiveret. Vi har tillige bestilt Guldrandede Wyandot høns + en hane. Den race har også et dejligt temperament, samtidig med at den – ligesom Sussexen – er en god æglægger.

De nye høns var lidt kostbare mht. fotografering, men æggene dokumenterer deres tilstedeværelse. Foto: Susanne Mørk-Jensen

Og så har jeg hilst på den første storsummende humlebi. Den kom sejlende gennem drivhuset helt herind i stuen. Det kunne Raudur, den frækkeste af vore to islandske fårehunde ikke stå for, og inden jeg fik lagt mig imellem var den stakkels gæst og forårsbebuder rundtosset af at blive puffet rundt med. Raudur blev forvist og humlen tog tælling i 5 minutter, før den igen var kampklar.

Jeg er knapt så velvillig når hvepsedronningerne kommer, og de kommer næsten dagligt på visit i drivhuset. Ikke at jeg er særligt bange for dem. Da vi flyttede ind sidst på sommeren var der hvepse overalt ude og inde (pga. hedbølgen måtte alle vinduer og døre stå åbne), og jeg forudså, at min datter og jeg ville blive totalt hysteriske i løbet af et par dage. Det mærkelige var, at efter 2–3 dage tænkte vi ikke over dem længere, og ingen blev på noget tidspunkt stukket. Bortset altså fra Raudur, som en dag fik en meget komisk ansigtsform. Når vi alligevel efter et par uger valgte at fjerne to store hvepsebo, var det af hensyn til vores bier, som står på hvepsenes menu og af hensyn til vores gæster.