Efteråret må jeg nyde

Af Karna Maj, mandag, 5. november 2007

En plet med sol og læ, en stol og en kop varm te til at varme fingrene om. Jeg kan sidde og bare nyde birketræet i lang tid. For få dage siden var løvet gult, nu er det næsten kobberfarvet, og om få dage er alle bladene blæst ned og de hvide grene står alene tilbage og fortæller, at nu er træet klar til vinterens komme.

Birketræets gule blade mod en blå himmel – kan man ønske sig et flottere syn?. Jeg kan man slet ikke blive træt af at se på det. Foto: Karna Maj

Jeg holder utroligt meget af at følge planternes droslen ned og forberede sig på vinterens komme. Faktisk sidder jeg bare der og nyder sceneriet, hvor jeg fornuftsmæssigt burde styrte rundt for at nå at gøre haven mest muligt vinterklar.

Men det er timer med synsindtryk, som ikke kommer igen, de sidste gode efterårsdage må jeg bare nyde. Der er æbletræerne med farverige blade og de sidste små æbler, der er sollyset som gennemlyser de gule blade på hindbærrene og det gule aspargesløv, der er brombærblade med knaldrøde bladkanter, osv.

Jeg har siddet i mange halve timer og dag for dag set Spartan træet få mere og mere gule blade. Nu er der snart kun små klatter af grønkorn tilbage. Og der hænger enkelte knaldrøde æbler, som var lidt for små til at plukke. Eller rettere hang, for nu har vi spist dem. Der er ikke noget bedre end æbler direkte fra træet en novemberdag. Foto: Karna Maj

Golden Delicious træet er derimod grønt. Det har næsten ikke flere blade – og de er grønne til det sidste, men der hænger stadig en del små grønne æbler, som lyser i solen. Jeg har plukket kassevis af æbler ned i flere omgange, efterhånden som æblerne begyndte at blive lysgule. Plukkes de for tidligt, får de aldrig den rigtige smag. Foto: Karna Maj

Efterårshindbærrenes blade gulner samtidig med at jeg stadig kan være heldig at finde et enkelt bær. I baggrunden ses aspargesenes gule blade. Foto: Karna Maj

Brombærbladene gennemgår et helt utrolig farveskift, inden de lander på jorden. Foto: Karna Maj

Der er dog en ting, som skal gøres, men som også hører med til at nyde efteråret, og det er at samle blade sammen til at dække rodfrugterne med, inden frosten for alvor kommer. Jeg nyder at rive blade i indkørsel og gård i bunke, fylde favnfuld på favnfuld i poser til senere brug. Det vækker barndomsminder – hvor blade var til at sparke i, rulle sig i, og slås i. Og under bøgetræerne fandt vi bog, som vi spiste i stor stil. Det er måske disse barndomsoplevelser, der gør, at jeg i dag holder så meget af efterårsdage.

I staudebedene skal bladene have lov til at ligge i fred. De visne blade føjer sig så fint ind mellem havens grønne planter og beskytter jord og kriblekrablelivet. Foto: Karna Maj