Året rundt i haven

Mariehøne i februar

Af Karna Maj, onsdag, 5. februar 2003

Med nattefrost og udsigt til mere er det om at benytte sig af nogle tøvejrstimer og få plukket en grydefuld af alle de dejlige rosenkål, som stadig står nede i haven. Det er et lidt tidskrævende arbejde at gøre rosenkålene grydeklare, men så kan man stå og fryde sig over, at der findes en så fantastisk velsmagende en kål, som man kan hente direkte ude fra haven her i februar. Og de fleste hoveder er stadig helt fine. Pludselig fik jeg øje på noget, der bevægede sig nede i dyngen med de afskårne blade.

Mariehøne

En mariehøne i et fad rosenkål. Foto: Karna Maj

Jeg havde ikke set forkert. Det var en mariehøne. Den måtte op på hånden og beundres. Men hvad lavede den dog oppe i rosenkålene. Overvintrer den mon her? Det var som at få et pust af forår – en bekræftigelse på, at det hele er i live derude. Den måtte selvfølgelig foreviges sammen med rosenkålene, mens den kravlede op og ned ad dem.

Mariehøne

Det går også at gå med hovedet nedad. Foto: Karna Maj

Derefter blev den sat ud under min laurbærkirsebær, hvor der er et tykt lag blade, som den kan gemme sig under, til det bliver forår. Men måske er det et helt forkert sted – det er måske slet ikke der, en mariehøne vil være.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Året rundt i haven > Karnas have > 2003 > Februar > Mariehøne i februar

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider