Salat til overvintring

Af Karna Maj, lørdag, 16. november 2002

November er havemæssigt en depressionsmåned, hvor jeg i perioder har mest lyst til at lade have være have, og kravle ind ved siden af kakkelovnen med en god havebog og fad røde æbler inden for rækkevidde.

Egentlig er der nok at lave derude med at få komposten overdækket og vinterdækket de sidste bede. Men det er som om motivationen mangler – dyrkningssæsonen er jo slut. Og med en fuldt tilplantet have er der ikke fortidens glæde ved at plante nye træer og buske. Nu skal man i stedet for planlægge at rydde og beskære.

Småplanter på vej

Vækstsæsonen er dog ikke helt slut, da jeg forsøger at forberede tidlige afgrøder til næste forår. Både inde i drivhuset og ude på friland er der små planter på vej. En tur rundt og se til de små planter af spinat, salat, zittauerløg, persille, purpurkål, bladbede, evighedsspinat m.m. får det til at krible i fingrene og giver mere lyst til at forberede næste års dyrkning med kompost og vinterdække.

Kasse i drivhuset med salat. Sået midt i september og taget ind i drivhuset midt i oktober efter rydning og rengøring. Når der ikke er flere planter tilbage, skyldes det en kombination af nogle dages uopmærksomhed og besøg af en stor agersnegl. Foto: Karna Maj

Overvintring af salat

Sidste år havde jeg succes med at overvintre en lille del af de salatplanter af sorten ‘Winter Density’, som ikke var nået at blive store nok i efteråret. De havde bare stået vinteren igennem under et enkelt lag fiberdug udlagt fladt for at beskytte mod frost i efteråret. Det gav nogle tidlige, meget flotte salathoveder.

Det skal selvfølgelig prøves igen i år og med planter sået senere, da små salatplanter bedre tåler frost. De er derfor først sået midt i september både på friland og i en kasse, som nu er flyttet ind i drivhuset. Udover ‘Winter Density’ har jeg i kassen sået en rødbladet kruset bladsalat – sortsnavnet kan jeg ikke lige huske, da det er hjemmeavlede frø i flere generationer. Men den sætter altid tidligt blade ved såning i foråret. Måske duer den slet ikke til det her.

Planen på friland er at dække bedet med salatplanterne med en tunnel af fiberdug, når det for alvor bliver vinter. Når jeg ikke gør det allerede nu, så er det fordi jeg bor tæt på et landbrug med svinestalde og gyllebeholder, og ammoniakken derfra giver øget algevækst, så fiberdugen hurtigt får et grønt overtræk af alger og dermed mindre gennemgang for lys.

Multisåning med salatplanter

Jeg har også sået en række med flere slags grønsager i samme række. Filosofien er, at noget af det nok overlever vinteren og giver grønne blade til salatskålen i det tidlige efterår. Det må svare til at helgardere i tips. I rækken er der sået salat, purpurkål af sorten ‘Rød Russisk’ og bladbede af blandede farver. De to sidstnævnte er valgt ud fra kriteriet »hvad er der af frø i kurven, som jeg tror vil overleve vinteren«.

Multisåning med salat ‘WinterDensity’, purpurkål ‘Rød Russisk’ og bladbede af blandede farver. Foto: Karna Maj

Jeg har ikke tyndet og de får lov til at stå vinteren over og give lidt læ til hinanden. Til foråret kan jeg så tynde ud – hvis der er noget at tynde af. Hvis det hele overlever, kan jeg også vælge at høste som skær-og-kom-igen afgrøde.

Som terapi

Den væsentligste funktion af alt dette er måske, at det holder mit humør oppe i november, hvor dagene bliver stadig kortere, og foråret ellers synes alt for langt væk.