Året rundt i haven

Fiberdug gør en forskel

Af Karna Maj, onsdag, 8. maj 2002

Det næste hold af de tidlige kartofler er netop kommet op. De har ikke været dækket af plastik som det første hold.

Det første hold kartofler – det er dem, der gerne skulle give kartofler til Grundlovsdag – er nu delt i to udviklingstrin, da det gamle stykke fiberdug fra sidste år ikke kunne nå over hele bedet. Det har været lidt sjovt at se, hvor stor betydning fiberdugen har haft. Kartoflerne under fiberdugen er simpelthen spurtet opad, mens de udækkede ikke rigtig vokser i højden – lige bortset fra de nærmeste toppe, som står lidt i læ af de høje kartofler under dækket. Fiberdugen giver et bedre mikroklima med læ, nogle grader højere temperatur både nat og dag.

Nu er det bare spændende, om det også betyder tidligere og større udbytte. Det får vi se til Grundlovsdag.

Kartofler

Mine tidlige kartofler uden fiberdug. Foto: Karna Maj

Kartofler

Mine tidlige kartofler, der har været dækket med fiberdug siden få dage efter, de kom op. Foto: Karna Maj

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Året rundt i haven > Karnas have > 2002 > Maj > Fiberdug gør en forskel

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider