Stikkelsbær på espalier

Af Karna Maj, søndag, 16. juni 2002

I min have har jeg tre stikkelsbærsorter: de to ny sorter ‘Invicta’ og ‘Rød Hinnomaki’, som er stort set resistente mod stikkelsbærdræber og en gammel grøn sort, som er specielt god til grød. De to første modner og kan spises, men ingen er interesseret ud over nogle få bær. Derfor er jeg ved at opformere min gamle sort, som er større og bedre til brug som umoden, selv om den er modtagelig for stikkelsbærdræber – en brun svampebelægning på bærrene. ‘Rød Hinnomaki’ er i øvrigt alt for lille et bær til at sidde og nippe, det tager for lang tid.

Gammel sort overtaget med haven. Den er bedste sort til grøn stikkelsbærgrød, men kan kun bruges som umoden (modner grønlig). Foto: Karna Maj

I de første år, hvor jeg havde haven, fik den gamle sort altid stikkelsbærdræber. Men efter at jeg kun bruger kompost og gøder stikkelsbærrene moderat, har der stort set ingen alvorlige angreb været i snart 20 år.

Espaliering af stikkelsbær

En anden faktor, som er vigtig for at undgå stikkelsbærdræber, er at der er lys og luft omkring bærrene. Det er en af grundene til, at jeg forsøger mig med espaliering af mine stikkelsbær. En anden grund er, at jeg ikke gider stikke mig alt for meget, når jeg plukker. Den tredje er, at jeg forsøger at inddele køkkenhaven med grønne skillerum. I det bed, hvor stikkelsbærhegnet står, er der på hver side en række remonterende jordbær. Senere kan det blive andre flerårige kulturer som purløg, kinaløg, der skal stå her.

Et noget vildtvoksende espalier, som skal tyndes kraftigt ud efter bærhøst Foto: Karna Maj

Beskæringen

Jeg har prøvet mig lidt frem, og det er i øjeblikket et noget vildtvoksende espalier, da jeg jo også gerne ville have et udbytte, mens buskene kom i groning. Der er kun 3 oprindelige buske, resten er opformeret ved aflæggere. Buskene er plantet med kun ca. 40 cm afstand, og det er meningen, at hver busk skal have to lodrette grene med korte sidegren, hvor bærrene skal sidde. Desuden skal nye skud løbende have lov til at vokse op, så de kan erstatte de gamle efter behov. Jeg har endnu ingen erfaring med, hvor mange år de gamle grene vil kunne give et godt udbytte.

Så efter bærhøst i år, skal der tyndes kraftigt, så det kommer mere til at ligne et espalier end et hegn. I foråret skal al nyvækst fra spidsen af sideskuddene fjernes; de skal bevares korte.

Princippet er at få en lodret gren bundet op og derpå beskære, så der er helt korte sidegrene, hvor bærrene sidder og får masser af lys og luft. Og samtidig er de nemme at plukke. Sidegrenene skal muligvis være kortere. Sorten her er ‘Invicta’ – en kraftigtvoksende sort med rimeligt store, runde bær. Foto: Karna Maj