Havenyt uge 19, 2022

Haven har charme hele året rundt, hvis man er en af de haveglade mennesker. På den her årstid kan alle både med og uden haveinteresse dog nemt blive enige om, at haverne har et af deres smukkeste højdepunkter netop nu, hvor alt er spædt lysegrønt, og frugttræerne hvide af blomster. Også flere af prydbuskene er i gang med at blomstre, hvor især syren og rododendron tiltrækker sig opmærksomheden med deres farverige blomstring.

Klokkeskilla, de sene tulipaner samt gule lærkespore og anemoner er nogle af de sidste forårsblomster i blomsterbedene. Men de afløses hurtigt af mandstro, løjtnantshjerte, akelejer og andre farverige forsommerblomster.

Nye kartofler først i maj

April har været rimelig varm, men med mange kolde nætter, så det har i år været sværere at dyrke de helt tidlige kartofler. Men en hel del haveejere gør meget ud af at få tidlige kartofler her først i maj. De har dyrket kartoflerne i potter og er startet indenfor meget tidligt. Måske er den første høst af kartofler på vej hos de mest ihærdige?

De kartofler, der er sat direkte i opvarmet jord under klart plast sidst i marts, står endnu kun med en grøn top af begrænset størrelse, og de giver nok først kartofler sidst i maj til først i juni.

God vækst i køkkenhaven

De andre afgrøder i køkkenhaven udover kartoflerne er også i fuld gang. Tidligt såede gulerødder og persille er tittet frem, og hestebønner og spinat er allerede små planter. Har man også været tidligt i gang med løgene, står de nu på rad og række med deres stive blade. Med deres nuværende størrelse er det nemt at luge det hurtigtvoksende ukrudt omkring dem.

Asparges vokser i en forrygende fart, og det handler om at høste dem, inden de bliver for store. Man glemmer let den fine smag, som friskhøstede asparges har. Den er noget helt særligt i forhold til de bundter, som er fragtet hele vejen fra middelhavslandene op til kølediskene i vores supermarkeder.

Spinat, som blev sået sidste efterår, har en pæn størrelse og kan også høstes nu. Det samme gælder en stor del af krydderurterne. Lige fra de altid trofaste purløg og persille til timian, rosmarin og laurbær, som i mange haver fint har overlevet vinteren.

Store chiliplanter i vindueskarmen

Har man ikke drivhus med plads til forkultiverede planter, er der ved at være pladsmangel i mange vindueskarme, hvor efterhånden halvstore chiliplanter og andre varmekrævende planter venter på at blive plantet ud. Det kan være en udfordring, men sørg for at potte planterne om, så de ikke går i stå i væksten, og har man en godt beskyttet havekrog med lys og læ, kan man sætte planterne der på lune dage.

Har man store chiliplanter, der blomstrer, er det en god idé at fjerne de første syv blomster på chili. Især for de storfrugtede chili er det vigtigt, at man fjerner de første blomster, så de kan få en god bladmasse, inden de får lov til at sætte frugter. Mange frugter på en lille plante kan få planten til at gå i vækststandsning.

Læs mere om chili i artiklen »Besat af chili« >

Hold øje med temperaturen

Indtil nu har der ikke været mange nætter, hvor temperaturen i drivhuset har været oppe på de afgørende 8 grader om natten, så tomatplanterne har kunnet blive stående ude i drivhuset døgnet rundt. Udsættes tomaterne for lavere temperaturer kan de gå i stå i væksten. Det er derfor vigtigt at holde øje med den lokale nattetemperatur og flytte tomatplanterne indenfor om aftenen, eller dække dem med fiberdug om natten, hvis det kun bliver en smule under de 8 grader.

Måske kan det lade sig gøre at lade dem blive i drivhuset nogle nætter i denne uge. Men det kræver en nøje vurdering af den aktuelle lokale vejrudsigt. Der er flere nætter med risiko for lavere temperaturer.

Der er ingen hast med at plante tomatplanterne ud i drivhuset, hvis den lokale vejrudsigt endnu ikke garanterer nattetemperaturer over de 8 grader. Det bedste, man i det tilfælde kan gøre, er at sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter.

Hvis man dyrker i drivhusjorden, skal man desuden tage højde for, at jordtemperaturen skal være minimum 14–15 grader inden udplantning, da rødderne først tager fat ved den temperatur, og de vokser først rigtig ved 16 grader. Selv i plantesække er jordtemperaturen for lav, hvis lufttemperaturen om natten er under de 8 grader, som der mindst skal være, for at tomaterne ikke skades på deres vækstkraft.

Man kan hæve jordtemperaturen ved at dække jorden med klar plast nogle dage inden udplantning. Men mål jordtemperaturen, for tomatrødder tåler heller ikke temperaturer over 30 grader.

Under alle omstændigheder er det for tidligt at plante agurker og meloner ud i drivhuset. De er stadig kun på dagsophold for at blive kraftige og gode planter i store potter. Tomater til friland skal også vente med at blive plantet ud til engang efter midten af maj, når jorden er varm nok, og risikoen for lave nattemperaturer er minimal.

Hæv temperaturen i drivhuset

En mulighed for lidt tidligere udplantning er at varme drivhuset op, så temperaturen holdes over de 8 grader også om natten. Det er effektivt og nemt og giver lidt tidligere tomater, chili og agurk, men det er energimæssigt dyrt og uhensigtsmæssigt.

Ofte kan man i stedet vælge nogle andre metoder til at beskytte planterne mod nattekulden eksempelvis ved at udnytte den oplagrede solvarme eller etablere kompostvarme.

Man kan overdække planterne ved hjælp at vækstbuer med bobleplast, fiberdug eller anden isolerende dække. Det er også muligt at købe store tynde plader af styropor, som kan genbruges år efter år. Men det kræver et system til at lægge pladerne ud på.

Uanset valg af dækkemateriale er det et krav, at der om dagen har været solskin, så jord eller fliser i drivhuset er varmet op. Flere dage med køligt og overskyet vejr giver hurtigt et koldere drivhus. Der skal helst være et varmelager til at lagre solvarmen og holde nattemperaturen oppe. Man kan lave et større varmelager med fliser, sortmalede plastdunke med vand eller sten, som solen kan varme op.

En anden mulighed for tilførsel af varme om natten er at udnytte varmen fra plantemateriale, som er i gang med en kraftig varmeudvikling. Her kan man placere kasser og potter ovenpå. Det kan være den gamle afprøvede metode med halm, som gennnemvandes med en kvælstofholdig væske som flydende drivhusgødning, udtræk af husdyrgødning, ajle, human urin e.l.

Man kan også bruge friske planterester som eksempelvis det grønne køkkenaffald, som fyldes ned i en kasse, hvor man ovenpå stiller potterne på riste, så varmen kommer op omkring potterne. Et eller to lag fiberdug vil holde varmen lidt tilbage om natten. Man skal dog her være på vagt med hensyn til en pludselig varmeudvikling, hvis det bruges i forbindelse med komposterende materiale, da det kan blive for varmt for planterne. Ikke mindst, hvis man kombinerer med isolerende og tæt dække om natten.

Forkultiver et tidligt hold bønner

Det er kun starten af maj, og alligevel er der sikkert mange, som overvejer at så bønner, når solen skinner. Men det er koldt nogle nætter, og jordtemperaturen er stadig for lav til at så bønner direkte ude på bedet. Den skal op på 14 grader, som er minimumstemperatur for at få sikker fremspiring af bønner.

Men det ville jo være dejligt med nogle tidlige bønner fra haven. Det er muligt, hvis man vælger at hjælpe lidt til med spiringen. Man kan forkultivere i potter inde og derefter flytte dem ud i drivhus og plante ud, når de har 1–2 bladpar. På den måde kan man hurtigt få gang i et bønnestativ. Det er en god idé at forkultivere en tidlig bønnesort.

Godt tidspunkt at luge ukrudt på

Naturens orden er at dække jorden med grønne planter, og bar jord er rent spild. Derfor myldrer det lige nu frem med mælkebøtter og små kimplanter af alverdens ukrudt, som ikke er velkomne alle steder i haven, hvor de vil konkurrere og ofte vinde over de kulturplanter, som man gerne vil dyrke der. Hvis man får luget nu, mens ukrudtet er helt småt, kan man få godt styr på det ved at bruge den miljøvenlige metode – hakkejernet.

Lug ukrudtet i køkkenhavens rækker

Det er let nok at luge ukrudtet imellem rækkerne i køkkenhavens bede. Det tager derimod noget længere tid at finluge i selve rækkerne. Men det er nødvendigt, da det er her, at de såede eller udplantede planter får den hårdeste konkurrence fra spirende ukrudt – inklusiv det kønne ukrudt i form af morgenfruer, hjulkrone, valmuer og andre blomster. Især løg tåler ikke konkurrence her i de første måneder.

Spinatrækkerne begynder også at se frodigt grønne ud, men noget af det er ukrudt. Det er samtidig en god idé at udtynde spinatplanterne, hvis de står meget tæt. Står planterne for tæt, går de lettere tidligt i blomst og holder op med at sætte nye grønne blade.

Ukrudt uden frø kan blive liggende på jorden, hvor det er hakket om, men måske man foretrækker at bruge nogle af de lugede brændenælder til gødningsvand til udplantningsplanterne.

Gødningsvand til udplantningsplanter

Det er vigtigt, at udplantningsplanter ikke mangler næring, mens de vokser og venter på at blive plantet ud. Det gælder ikke mindst tomaterne.

Man kan bruge den type gødning, som man bruger i vandingsanlæg, som også fås også i økologisk udgave. Man kan også købe flydende koncentreret gødning lavet af tang eller lupin.

En anden god og gratis mulighed er at vande med udtræk af brændenælder, der indeholder meget kvælstof. Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække nogle dage, helst en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand. Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på karret med brændenælderne.

En anden mulighed er at bruge human urin fortyndet 1:10 til at gøde udplantningsplanterne med, dog ikke grønsager som for eksempel salat, der snart skal spises. Om man ønsker at bruge det, er et holdningspørgsmål, men det er både nemt at bruge og gratis.

Gødningsvand bør ikke vandes på bladene, da det kan svide bladene. Brus eventuelt over med rent vand til sidst, hvis det ikke er muligt at undgå at ramme bladene.

Køb gode udplantningsplanter

Hvis man ikke er til forkultivering, kan man her i maj købe masser af udplantningsplanter både i supermarkeder og på planteskoler.

Inden man køber sine udplantningsplanter, er det nødvendigt at overveje, hvad det er for en sort, man køber. Hvornår den kan høstes, og hvor vinterhårdfør den er.

Når man vil dyrke kål i sin have, er det eksempelvis vigtigt at vide, hvornår de kan høstes, så man eventuelt kan plante både sommer- og efterårssorter. Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret, er det også altafgørende, at man får fat i planter af en vinterhårdfør sort. Sommer- og efterårsporrer giver større udbytte, så det er valget, hvis de alligevel er spist inden vinter.

Det er ikke alle supermarkeder, der er lige gode til at passe de små udplantningsplanter, så inden de ryger i indkøbskurven, er det en god idé at sikre sig, at planterne ser sunde ud og er i god vækst. Tjek altid at jorden er fugtig, inden udplantningsplanterne købes. Planter, der har manglet vand, vil ikke trives, når de plantes ud i haven. Man kan eventuelt holde udkig efter, hvornår der kommer friske planter til butikken, og da købe dem med det samme.

Laver man sit køb på planteskolerne, får man velpassede planter. Her kan man ofte også få nogle gode råd til pasningen med på vejen, når man køber.

Find gode planteskoler i forhandlerguiden her >

Men der er også mulighed for at købe i webshops og få sendt planterne hjem.

Find webshops med udplantningsplanter i Forhandlerguiden >

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Det er tid for at plante de første kål- og salatplanter ud. Men måske er de ikke helt store nok endnu, hvis man selv har forkultiveret og kom lidt sent i gang. Jorden er meget tør nu, så man skal vande grundigt i forbindelse med udplantningen.

Porrer og løg kan man sagtens vente et par uger med at plante ud. Hvis man vil plante nu, er det en god idé at dække de forkultiverede løg med fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland. Der skal to lag over, hvis det skal have en skyggeeffekt mod solen.

Vi er endnu først i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man uden problemer vente med at plante ud. Tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag, og der er noget tid til endnu.

Læs også artiklen »Udplantning af kål, porrer, løg og salat« >

Tips til udplantning

Det er altid vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man – hvis man kan – får plantet ud op til et par dage med minimum overskyet vejr og uden for megen blæst. Det hænger selvfølgelig også sammen med, om man planter ud i en have med rigtig god læ, eller på et åbent og forblæst sted.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug.

Der er mange planter i bakker med for eksempel kål- og porreplanter. Det betyder, at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Indtil de får dannet nye rødder, har de svært ved at optage vand nok. Det viser sig ved, at de hænger med bladene. Jo mere man beskadiger rødderne, jo vigtigere er det at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og meget gerne regn.

Sørg altid for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Det er meget vigtigt, at jorden ved vandingen slemmes godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme.

Hvis man har plantet, og planterne hænger i solen midt på dagen, kan man vande og sætte en stor omvendt urtepotte hen over hver plante. Det giver skygge og fugtighed. Da de kun får ganske lidt lys, skal man kun gøre det i 1–2 døgn, men det er nok, til at de oftest kommer i gang.

En anden mulighed er at etablere et »skyggetag« med eksempelvis hvid plast hen over de udplantede planter. Taget kan sættes fast på fiberbuer med tøjklemmer. Men det skal ikke gå helt ned til jorden, da det så bliver for varmt derinde.

Forebyg skadedyr og sygdomme på frugttræerne

Frugttræerne vil i den kommende tid sætte masser af små frugter, som kan angribes af både skadedyr og sygdomme. Et par af dem kan man forebygge nu.

Gul monilia er en svampesygdom, som giver rådnende frugter i sensommeren. Den overvintrer i indtørrede frugter fra sidste år, såkaldte mumier. Hænger der stadig frugtmumier på træerne, så fjern dem snarest.

Æble- og blommeviklernes larve finder man inde i æbler og blommer, og opsætning af feromonfælder kan være med til at reducere antallet af viklerhanner. Men det haster med at få dem sat op, da de voksne viklere flyver, fra træerne begynder at blomstre og hen over sommeren.