Havenyt uge 8, 2015

Der har ikke været meget forår i luften, det har været bidende koldt og ind imellem nattefrost. Så det er lige før man skal overtale sig selv til, at nu er det tid til at begynde at så de første ting. Men det er bare lige til man får fingrene i frø og jord. Det er bare så dejligt igen at fylde potter og kasser med såjord, så de første frø, og vente på at se de små spirer dukke op efter en uge eller to.

Hvis foråret lige pludselig kommer bragende i marts, så er der faktisk kun 1 måned til de helt tidlige kartofler skal lægges under plast. Så selv om det er vinter, er det tid til at sætte de tidlige kartofler til spiring.

Men ude i have titter foråret frem. Når solen skinner står der små gule erantis med åbne blomster og »smiler« til os, store blokke med vintergækker ser fantastisk smukke ude med de nikkende klokker, og på lune steder er de første orange krokus dukket frem med knopper.

Have og drivhus i sol og frost

Selv om vi kun har februar, så er forårssolen stærk, når den endelig bryder frem. Sarte planter med grønne blade bør man skygge for med grangrene både ude i haven og i drivhuset.

I drivhuset skal man især holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter her, som helst ikke skal begynde at sætte gang i væksten for tidligt. Hvor varmt, det bliver i drivhuset, afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave forårssol, og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt, kan det være en god ide at lufte lidt midt på dagen, så der ikke bliver så store temperaturudsving mellem nat og dag. Men husk at få lukket igen i god inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen om dagen jo samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Men selv om solen skinner om dagen, kan det ikke altid holde drivhuset frostfrit på denne årstid. Derfor skal alle planter som ikke tåler lave temperaturer dækkes ved udsigt til frost. F.eks. med to lag fiberdug.

Det er også vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud i drivhuset, når det begynder at blive lunere herinde på solskinsdage. Planter i drivhuset skal om vinteren holdes til den tørre side, men de må ikke tørre ud. F.eks. kan rosmarin ikke tåle alt for fugtig en jord om vinteren, men går det for meget til den anden side, så den tørrer helt ud, smider den bladene, og de kommer ikke igen, men efterlader nøgne grene.

Køkkenhaven sidst i februar

I køkkenhaven sker der ikke de store ting lige nu. I en selvforsynings køkkenhave kan der være meget at hente selv i februar, især hvis man har vinterdækket eller nedkulet rodfrugter: palmekål, grønkål, rosenkål, gulerødder, pastinak, persillerod, majroer, selleri, havrerod, skorzonerrod, jordskok, persille, timian. Der står også overvintret spinat og bladbede, men det skal være lidt varmere, før de producerer nye blade. Hvis man har rodfrugter derude, som ikke har været dækket, så prøv alligevel at grave dem op – måske har der været sne, som har beskyttet, så de ikke er blevet ødelagt af frosten, men er knasende sprøde og fine.

Det er en god ide allerede nu at overveje, hvor de tidlige kartofler skal sættes, og for den sags skyld resten af grønsagerne.Det er en god ide at planlægge det nu, så sædskiftet er i orden og haveplanen er klar i god tid.

I gang i drivhuset

Foråret kommer måske tidligt i år. I hvert fald mener meterologerne nu, at vi får forholdsvis mildt vejr kun med lidt nattefrost frem til 1.marts. Hvis der kommer en lun dag, er det en god ide at få vasket drivhuset, især hvis det kribler i fingrene efter at begynde at så radiser, spinat og salat i drivhusjorden. Husk at dække de overvintrende planter i drivhuset, inden man vasker med sæbevand. Det er lidt for tidligt at tage dem op af jorden og sætte dem uden for, mens man vasker drivhuset, som man gør i marts. Er drivhuset fyldt med overvintrende planter, kan det være en bedre ide at vente med rengøringen til marts.

Hvis det bliver muligt at plante ud allerede i marts, er det en god ide allerede nu at så de første potter med salat og blomkål. Der er ikke helt lys nok, og derfor er det vigtigt at sætte potterne i en kølig vindueskarm, mens de vokser til, ellers bliver de meget ranglede. Se mere om forkultivering nedenfor.

Tidlige kartoffelsorter

De tidlige kartofler skal sættes til spiring nu, hvis man satser på at sætte dem midt til sidst i marts under plast. Kartofler tåler ikke den mindste frost, så ved tidlig dyrkning skal man være indstillet på, at de skal beskyttes mod frost helt frem til høst. Med andre ord de skal nurses fra nu af og til høst i maj.

Forudsætningen for at kunne høste tidlige kartofler fra omkring 1. juni eller tidligere er, at man køber en tidlig kartoffelsort. Tidlige sorter sætter ikke så mange kartofler som de sene sorter i første hug, men udvikler hurtigt 7–10 gode store kartofler pr. top. Tidlige kartofler kan man sætte lidt tættere end sene kartofler, så der bliver alligevel et godt udbytte. Måske ikke i kg, hvis de høstes små, men i velsmag. Hvis man har plads til mere end et par rækker tidlige kartofler, er det en fordel at sætte dem i to hold. Det er jo de små, nye lækre, vi går efter.

Selvom man kun har en lille have, så er der mulighed for at få plads til et bed med tidlige kartofler. Når man dyrker de helt tidlige kartofler med opvarmning af jorden under plastoverdækning og senere fiberdug, så kan man nå at spise sig igennem et bed inden sankthans, og det betyder, at man kan nå at så bønner eller et nyt hold sommergulerødder, plante f.eks. porrer eller grønkål på bedet. Med andre ord bliver der hele to afgrøder på et bed.

Man kan også overveje at forkultivere kartoflerne i f.eks. spireposer fra Sungrow til senere udplantning eller sætte dem i spande og potter og dyrke dem heri. Man kan også købe en speciel potte til dyrkning af kartofler. Det smarte ved kartoffelpotten er, at man kan tage inderpotten op og pille kartoflerne ud, efterhånden som de bliver store, og resten kan vokse videre til endnu en høst. Se mere om PotatoPot, som kan købes mange steder eller direkte hos producenten CombiPot A/S. Man kan således dyrke et meget tidligt hold kartofler med forkultivering inde, flytning til drivhus i marts/april og flytte dem udenfor de sidste uger inden høst. Man kan også sætte gang i dem senere og dyrke dem på en altan eller terrasse. Når de står i potter, kan de tages ind, hvis der kommer sen nattefrost i april/maj.

Forspiring af kartofler med og uden lys

Normalt tilråder man forspiring af kartofler i lys for at få korte spirer, som er lettere at håndtere ved lægning. Spires kartofler i mørke, kan spirerne let blive 10 cm lange, hvide og tynde.

Tysk forskning ved Universitetet i Bonn har vist, at der for kartoffelavlerne ingen økonomi er i at give kartofler til forspiring ekstra lys. Der blev både afprøvet lamper med koldt og varmt lys, plantelys og speciallamper. Stærkere lys giver kortere spirer, men ikke større udbytte – selv forspiring i mørke gav lige så stort et udbytte. Hvis spiringen foregik i mørke var der dog mindre udbytte for sorten Nicola. Nicola, som er meget spirevilligt, gav hele 37,8 kg mindre i udbytte end den mindre spirevillige Belana, som gav ca. samme udbytte med omkring 280 hkg/ha uanset lyskilde eller mørke. Forskellen mellem de to sorter tilskrives brækkede spirer ved lægningen. (Kilde: Økologi og Erhverv 11. febr. 2011).

Med den viden og forsigtig håndlægning i vore haver, er problemet ikke så stort, hvis spirerne skulle blive lidt lange.

Såtid i vindueskarmen

Hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt til planterne efter fremspiring, kan man godt begynde at så nu. De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op, førend omkring starten af marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden supplerende plantelys.

Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængden, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og ekstra plantelys. Noget af det vigtigste for at undgå, at de bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys. Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15° i vindueskarmen er fin til de fleste arter efter fremspiringen, så længe der er i underkanten af lys.

Det rette såtidspunkt

De blomster, som kræver lang forkultivering, skal sås nu – se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de skal sås. Hvis man vil have sommerblomster i blomst til udplantning i maj, skal mange arter sås nu, men der er også mange sommerblomster, som kan sås i drivhus først i april eller sås direkte i bedet i april/maj. Hvis man bor steder med forventet nattefrost helt ind i juni, eller ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så, det vil kun forsinke planternes udvikling 1–2 uger.

Arter, som har meget småt og fint frø, bla. petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.

Der findes også arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lyspåvirkning. To af disse er flittiiglise og selleri – både bladselleri og knoldselleri. Så dem ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, f.eks. en plastpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da det ellers kan resultere i stokløbning. Selleri kan man godt vente til midt i marts med at så, da de alligevel først skal plantes ud omkring 1. juni.

Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, skal der sås nu. Det gælder også såning af chili, som for nogle sorters vedkommende har en ret lang udviklingstid. Også sød peber har en lang udviklingstid og bør sås nu. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Derimod kan man lige så godt vente til først i marts med at så tomater til koldt drivhus, de kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagophold i lunt vejr. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter. Drivagurker og meloner skal ikke sås førend midt i april.

Til gengæld kan man så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Tidlige spidskål og blomkåler en anden mulighed. Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20° C. Salat og kål har ikke brug for så høje temperaturer under forkultiveringen, og de skal selvfølgelig afhærdes gradvist inden udplantning., hvor man skal så nu og så plante ud under fiberdug i det tidlige forår. Men det kræver en lys og kølig vindueskarm.

Chili skal sås nu

Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne uge. Jo senere, man sår, jo færre chilier kan der nå at udvikles og især modne. Og inden chiliplanterne kommer op, er der lys nok i et sydvendt vindue til planterne. Chili skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende – den optimale spiretemperatur er 24–26° C. Chili kan spire på alt fra en til flere uger, afhængig af art og hvor spiredygtigt frøet er. Det er vigtigt at fjerne plastdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.

Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber. Man kan læse mere om de forskellige chilliarter og sorter, om styrke, smag og anvendelse i en række artikler om chili.

Bestil nu og få frøene i tide

I marts kan frøbutikkerne have svært ved at følge med til at ekspedere ordrerne – der er simpelthen ikke hænder nok til at sende fra dag til dag. Derfor – hvis du vil undgå at gå og vente på frø, som allerede skulle have været sået, så bestil hurtigst muligt.

Du finder de fleste danske og nogle svenske netbutikker i forhandlerguiden. Her er også et par af de store firmaer, som leverer frø til havecentrene, så du kan se deres sortiment igennem på forhånd.

Find frøfirmaer i forhandlerguiden.

På vores nye annonceside Markedspladsen kan du finde aktuelle tilbud til haven.