Havenyt uge 39, 2015

Septemberdage kan være utroligt flotte med sol og septemberblå himmel, og de kan være utroligt deprimerende, når de bliver en tand for efterårsagtige med blæst og regn. Lige nu skifter vejret hele tiden, og man kan ikke forudse vejret, men må gå i haven, når der er ophold i regnbygerne og på de gode dage med tørvejr.

Tomaterne er længere tid om at modne, de små agurker vokser langsomt, basilikum ser lidt træt ud, mens chilierne modner med stor hast til ildrøde eller skinnende gule frugter. Det er altsammen tegn på, at vi langsomt bevæger os ind i efteråret, sommeren er slut.

Til gengæld står salat, kål, porrer, knoldfennikel, bladselleri og rodfrugter struttende og signalerer, at nu er det deres tur til at vokse og komme i gryderne.

Det vigtigste lige nu er nattemperaturen, og den ser ud til de næste 14 dage at være rimelig høj efter årstiden. Det vigtigste er, at vi undgår den tidlige nattefrost, som kan tage livet af sommerblomster, tomater, chili, bønner, squash og græskar. Hvis man bor i udsatte områder, så hold alligevel øje med udsigten, da der sidst på ugen er en nat med ned til 5° varme. Her er det især København, Nordsjælland og Midtsjælland, som er i risikozonen.

Efterårsdage er fine til havearbejde

Heldigvis er det endnu så varmt, at man med den rigtige påklædning fint kan gå i haven næsten uanset vejret. I de fleste haver er der så god læ, at man næsten altid kan finde et godt sted med nogenlunde læ at lave noget. Er haven forblæst, så er det måske her, man skal sætte ind med at plante hække eller sætte læhegn op. Ofte er det ikke nok at plante hæk rundt om haven – vinden skal ofte også dæmpes inde i haven med indvendige hække, træer eller buske.

Her i efteråret er der god mulighed for at få ryddet op, plantet nyt og ikke mindst at få bund i ukrudtet. Jorden er lige nu perfekt til at gå i krig med at fjerne flerårigt ukrudt – lige fra skvalderkål og brændenælder til alt for vilde, tornede brombær. Det er også en god ide at forberede jorden, hvis der sidst på måneden skal plantes barrodede træer, buske, hække og roser. Og så kan man stadig nå at omplante stauder eller plante nye, eller lægge forårsløgblomster.

Har man endnu ikke fået plantet nye jordbærplanter, så haster det. Til gengæld kan man sikkert finde rigtig fine jordbærplanter med gode rødder i det gamle jordbærbed. Eller købe nye planter.

Er kartoflerne taget op?

Hvis man har mange kartofler stående i jorden endnu, er det en god ide at få taget dem op, som man ikke skal bruge inden for de næste par uger. Og måske dem alle, inden det bliver for mørkt til at hente kartofler ude i haven, når der skal laves aftensmad. Jo længere tid, de bliver i jorden, jo større risiko er der for, at bænkebidere og knoporme æder huller i dem, eller de angribes af råd.

Det er vigtigt at få tørret kartofler godt igennem i sol og vind, inden de lægges i kasser til opbevaring et mørkt sted. Og jo længere hen på efteråret, jo mere kniber det med at få dem tørret godt. Både fordi dagene er kortere, men også fordi der hænger mere jord ved i den våde efterårstid.

Man kan stadig nå at så efterafgrøde med rug og vintervikke efter kartoflerne. Men husk, at der skal være et sted med bar jord, hvor der kan sættes hvidløg. Men bede med bønner når også at blive høstede inden midt til sidst i oktober, når hvidløg skal lægges.

Vintergræskar skal nå at modne – men tåler ikke frost

Græskarene er ved at modne – i hvert fald, hvis de er forkultiverede og udplantede først i juni. De skal helst nå at modne af på planterne, inden de høstes.

Vintergræskar skal blive på planten, indtil skrællen er helt hård og »håndtaget« på græskarret er tørt, ellers kan de ikke opbevares. De tåler ikke frost, så de skal tages ind inden første frost, hvis de er modne. Ellers må man dække dem godt til, hvis der er risiko for en gang nattefrost, f.eks. med et par lag fiberdug eller tæpper. For at sikre sig, at de ikke rådner på undersiden det sidste stykke tid inden høst, er det en god ide at lægge dem op på f.eks. en mursten, så de er hævet op over den fugtige jord.

De fleste grønsager skal opbevares køligt. Med græskar er det lige modsat. Efter høst tørres de af og stilles et varmt sted i en halv snes dage. Bedste temperatur er 25° C. Derefter opbevares de ved 10- 15° C, men helst ikke under 10° C. Det skal samtidig være et forholdvis tørt opbevaringssted, f.eks. en tør kælder, gæsteværelse eller loftrum. Hvis de er godt afmodnede og opbevaringsstedet er virkelig tørt, kan de opbevares ved lavere temperatur.

Normalt kan de holde sig nogle måneder – i bedste fald kan man have vintergræskar som hokkaido og buttercup helt frem til februar–marts. Men husk at efterse dem jævnligt – rådne græskar lugter ganske forfærdeligt. Og de væsker meget, hvis de rådner, så tænk på en evt. lækage, når der vælges opbevaringssted.

Sommerblomster i efteråret

Sommerblomsterne blomstrer stadig flittigt her sidst i september – så længe vi ikke har haft nattefrost i haven. Regn og rusk tager lidt af pynten af dem, der har blomster, der står længe, det gælder f.eks. georginerne. Men heldigvis springer der jo løbende nye blomster ud i haven.

Men efteråret er på vej, og man kan se, at de forbereder sig på, at det er slut. Frøsætningen er godt i gang, og varme tørre dage er lige, hvad vi har brug for til at høste frø i af god kvalitet. Husk at frø af F1 sorter ikke giver planter med samme kvaliteter som den plante, de høstes fra. Og har man flere sorter af samme blomsterart, så kan der være sket en krydsbestøvning, så afkommets farve og udseende bliver en overraskelse. Og det er en sjov måde at dyrke have på – men det egner sig bare ikke til fine planlagte bede, hvor farver og højde er meget afgørende.

Roser i efteråret

Måske er roserne blevet høje og barbenene, måske er bladene faldet af eller de ser lidt afpillede ud, men mange roser fortsætter med at blomstre langt ind i efteråret, eller de kommer med et ekstra lille hold blomster. Uanset hvad, så er blomstrende roser i efteråret ikke til at stå for, de giver på en god dag med sol lidt sommerstemning i haven.

Og så kommer tankerne om at plante nye roser – men det skal være et sted, hvor der ikke har vokset roser før, eller det skal være mange år siden, ellers trives de ikke. De barrodede roser er ofte mere livskraftige, men de skal først plantes i november. Det er dog en god ide at planlægge og forberede plantestedet nu.

Efterårsstauder og efterårsfarver

Ser man på staudebedet er man ikke i tvivl – efteråret er her. Strandasters, sankthansurt og staudesolsikker står i fuldt flor, og der er knopper i sommerens sidste farvel. Er der ingen farver i staudebedet på den her årstid, er det måske en god ide at overveje at plante lidt efterårsfarver ind. Der er stort udbud i planteskolerne lige nu med flotte efterårsstauder.

Træerne er så småt begyndt at få efterårsfarver, men det er endnu kun svage tegn på efterårsfarver og vi skal ind i oktober eller have en gang nattefrost før efterårsfarverne for alvor kommer frem.

Få styr på sommerens ukrudt i denne uge

Rundt om i haven står en del ukrudt, som det er en god ide at få udryddet inden vinter – det er ikke rart at starte foråret med bede fyldt med ukrudt.

Det handler ikke kun om ukrudt af den vilde slags. Sommeren igennem har der været gode spire- og vækstforhold for hele den frøbank, som er i en havejord. Der står derfor mange frøplanter af f.eks. katost, forglemmigej, viol, margurit, lammeøre, klokkeblomst, løvefod, akeleje osv. i bunden af staudebedet. De skal væk – eller plantes ud andre steder, hvor der er plads til, at de kan udvikle sig. Får de lov til at stå, får alle planterne næste år for lidt plads at udvikle sig på.

Skvalderkålen har også haft kronede dage, og den kan let have bredt sig en meter ud i køkkenhaven, hvis de ikke er blevet hold i ave med hakke- og lugejern. Lige nu er det et fint tidspunkt at fjerne skvalderkål på, da de rodrester, man ikke får med, vil nå at spire frem med nye blade inden vinter. En anden lugerunde kan således nås i efteråret, og i det tidlige forår kan man nå en tredje lugerunde, inden der skal sås eller plantes nyt i foråret. Det samme gælder også andet flerårigt ukrudt.

Hasselnødder kan gemmes til vinterbrug

De nødder, som sidder på buskene, er færdigudviklede og modne nu. De smager rigtig godt friske. Der er en hel række forskellige sorter af hasselnødder, og de modner ikke helt på samme tidspunkt. Så hold øje med nødderne, da det er vigtigt at få dem plukket, inden de falder ned, men de skal helst også være modne. Når de begynder at modne, bliver de brunlige i den runde ende, som sidder inde i hasen, og de kan let vippes løse i hasen. Sidder de ikke længere i haserne på buskene, er de nok faldet ned og kan samles op. Hvis mus og egern da ikke er kommet først.

Hasselnødder kan gemmes til vinterbrug. Nødder i haser lægges ud til tørre et luftigt, tørt og lunt sted, og når nødderne har løsnet sig helt, kan de kommes i et net og hænges op til opbevaring et luftigt og køligt sted. Det er vigtigt ikke at opbevare dem for varmt, da kernerne så mister for meget vandindhold og bliver tørre og kedelige.

Høst chillier når de er modne

I sensommeren er der ofte mange flere modne chili, end man kan nå at spise. Selv om haveåret startede koldt, og chilierne var noget bagefter udviklingsmæssigt i starten, så er der nu mange modne chilier i drivhusene og endda på friland. Og undgår vi nattefrost, kan de modne langt hen på efteråret. Står de ude i potter og krukker, kan de evt. flyttes ind i drivhuset, når der bliver plads.

Overfloden er det dog meget let at gemme til vinterens retter, da man både kan tørre chilierne og fryse dem ned.

Læs mere i artikelen Høst og opbevaring af chili.

Efterse kålhoveder for råd og larver

I efteråret er der altid en vis risiko for, at store kålhoveder pludselig begynder at få rådne yderblade. Det gælder om at gribe ind hurtigst muligt og fjerne de angrebne blade, så det ikke udvikler sig. Det er især kål, som er ved at være helt udvoksede og som har mange tætte blade omkring hovedet, der er udsatte. Skyl eventuelt efter med rigeligt vand, når de angrebne blade er fjernet.

I mange haver er der fortsat kållarver i massevis, ikke mindst i grønkål og toppen af rosenkålene. Det er især larver af kåluglerne, som florerer. De er lysegrønne og svære at få øje på som små. Kållarver kan være et problem langt ind i oktober.

Og så er der de flotte kålhoveder, som sprækker – nærmest på en nat. Det sker oftest, når sommerkålene har nået fuld udvikling, og der kommer rigeligt med regn. Høster man det med det samme, kan man sagtens bruge det til f.eks. stuvet hvidkål. Nogen gange er det begyndt at vokse inden i, men så kan de yderste cm af kålhovedet godt bruges. Især moderne sorter udvikles på nogenlunde samme tid – og så revner der mange flere på en gang. Forebyggelsen er at så lidt men tit, og gerne flere sorter – det giver en jævn forsyning.

Æbler og pærer skal plukkes ned i tide

Det er vigtigt med få dages mellemrum at tjekke, om de forskellige æble- og pæresorter er ved at være plukkemodne. Kender man sine sorter, ved man også ca. hvornår de er plukkemodne. Nogle modner i løbet af oktober, mens de sidste først er plukkemodne først i november.

Det er vigtigt ikke at plukke dem i panik, så snart man ser de første falde ned. De først nedfaldne er æbler med larveangreb – de falder ned ca. 14 dage før æblerne på træet er plukkemodne. Æbler med larveangreb og stødpletter kan ikke opbevares, men kan bruges til æblemos eller presses til en velsmagende most. Prøv at eksperimentere med at blande de forskellige æblesorter, når der presses most. Bland evt. også pærer og æbler – det giver en lidt sødere most, som børn gerne vil have.

De nedplukkede æbler skal stå udenfor overdækket mod regn og et skyggefuldt sted. Det giver den bedste holdbarhed. De flyttes først ind, når der blive risiko for alvorlig nattefrost. Ved let nattefrost dækkes de til.

Del æbler og mostpresse på Del Jorden

Har du for mange nedfaldsæbler, eller vil du gerne have fat i nogen til at presse most af, så kan du lave et opslag på Del Jordens opslagstavle.

Har du ikke selv en mostpresse, har du måske mulighed for at leje en i nærheden – se artiklen Pres most af nedfaldsæblerne.

Eller du kan ligeledes på Del Jorden prøve at efterlyse andre i dit lokalområde, som allerede har en mostpresse, som du kan få lov til at låne/leje den. Har du en mostpresse, du vil låne/leje ud, er det selvfølgelig også en god ide at bruge Del Jordens opslagstavle – eller komme med på listen i ovenstående artikel.

Man kan også bruge Del Jorden til at finde andre, som mangler mulighed for at presse most af deres æbler. Hvis I er flere i et lokalområde, kan det være en god ide at lave et æblelaug og investere i en mostpresse til fælles gavn – det er jo kun få dage hvert efterår, man bruger den. Lav et opslag på Del Jorden og se om du får kontakt til andre i dit lokalområde. Sæt også nogle opslag op i lokalområdet, eller få den lokale ugeavis til at omtale det.

Søde frugter, bænkebidere og gedehamse

Der er lige nu masser af modne figner, de første druer begynder at modne, der er modne æbler, og det er et helt slaraffenland af søde frugter. Men desværre er vi haveejere ikke ene om at kunne lide de søde frugter. Druer på fritstående espalier kan man dog dække til med bionet, så gedehamsene ikke kan komme ind.

Bænkebiderne, som ellers søger skygge og fugtighed klatrer gerne højt til vejr for at æde af især figner, men de kan også gå ombord i et sødt æble.

Og gedehamsene er i sukkerrus lige nu – deres liv som arbejdere er slut, nu kan de mæske sig i søde sager resten af deres korte liv. Og det gør de – i vores søde frugter. Til gengæld er de holdt op med at patruljere i kålbedet og æde kålsommerfuglenes æg og larver, så her skal man nu selv gøre alt arbejdet. Og bagefter spise figner, som gedehamsene har ædt dybe hulninger i. Heldigvis kan det skæres fra og de begnavede figner kan forvandles til lækre bagte figner med en god sjat cognac.

Svampe i natur og have i efteråret

Både ude i naturen og inde i vore haver vil svampene vrimle op af jorden her i september. Det sker, når jorden bliver godt fugtig. Det er lidt imponerende, at der over nat kan skyde helt nye paddehatte op. For de, der hader svampe i græsplænen er der ingen trøst – de kan ikke fjernes, kun afplukkes. Derfor må man lære børnene, at de skal lade svampene i fred. De skal hverken røre dem eller ødelægge dem. Men gerne se og beundre.

Man kan derfor lige så godt indstille sig på at nyde synet. Og hvis de er spiselige, kan man jo også høste den del af havens overflod. Hvis man altså tør. Når man har anskaffet eller lånt en svampebog på biblioteket, bliver man i første omgang overrasket over, hvor mange arter, der er, og hvor mange der tilsyneladende ligner hinanden.

Hvis man vil høste svampe og ingen erfaring har, er det en god idé at tage på en svampetur med en ekspert, som kan udpege de sikre, som både smager godt og næsten ikke kan forveksles med de giftige. Du kan finde svampeture i dit nærområde omtalt i lokale aviser. Naturfredningsforeningen har også mange svampeture landet over.

Æblearrangementer i Danmark, Sverige og Tyskland

Æbler bliver mere og mere populære, og hvert år på denne tid er der små og store arrangementer omkring æblesorter. Her er en oversigt over nogle af de store arrangementer herhjemme og i vore to nabolande.

Åbent Hus på Pometet i Tåstrup den 27. september kl. 10:00–16:00

Äppelmarknaden 2015 i Kivik 26. – 27. september

Das europäische Apfel- und Obstsortenfestival EUROPOM in Hamburg 25. – 27. september

Tak for de mange gavebidrag

Vi siger rigtig mange tak for de mange gavebidrag, som vi har modtaget til Havenyt de sidste par uger. Vi har modtaget så mange bidrag på minimum 200 kr, at vi nu kan få en §8a godkendelse og dermed kan vi søge om driftstøtte i 2016, og gavebidrag er også fradragsberettigede fremover.

Vi er utrolig glade for, at så mange har sendt os bidrag. Det fortæller os, at der er mange som værdsætter at kunne bruge Havenyt, og det giver os endnu mere lyst til at udvikle Havenyt.

Vi har ialt modtaget lige godt 25.000 kr, som alle vil blive anvendt til skabe mere indhold på Havenyt. Det vil glæde os, hvis endnu flere vil bidrage til at gøre Havenyt endnu bedre.

Se hvordan du sender et gavebidrag