Havenyt uge 3, 2015

Det er mildt derude, men det regner og blæser også i den her uge, men heldigvis er stormen væk. Vi har haft så mange storme de seneste år, at der er tyndet ud i de gamle træer, og det ser ud til at give færre væltede træer, men mange har nok alligevel måttet ud med saven og fjerne træer eller save hele grene af, som er knækkede. Stormen har sikkert også en del drivhuse på samvittigheden. Her må man være glad for, at der er god tid til at få anskaffet et nyt og få det sat op. Forhåbentlig får vi bare lidt opholdsvejr med lidt sol i weekenden, så vi kan komme bare lidt ud i haven og rydde op efter stormene.

Det er sjovt at gå en tur og lede forårstegn. Der sker lidt hver uge. I denne uge er vintergækkernes grågrønnne skud en anelse højere, julerosernes knopper er kommet lidt højere op, de små røde rabarberknopper har udviklet sig. Men endnu er der ikke gule erantisknopper at finde – sidste år stod de i blomst på det her tidspunkt. Til gengæld kan man se krokus flere cm over jorden på lune sydvendte steder.

Koldere vejr fra weekenden

Det ser dog lige nu ud til, at den milde vinter og forår er aflyst fra weekenden, hvor der nu er udsigt til koldere vejr, også i den kommende uge. Mange har vinterdage på ønskeseddelen, og det kan vel også kun blive bedre med lidt frostvejr end de mange dage med storm, kuling, blæst og regn, regn, regn.

Hold øje med vejrudsigten. Måske skal der dækkes yderligere ude i haven, hvis der er udsigt til frost hele døgnet og i længere tid. Og det kan være en god ide at tage en forsyning af grønsager, bl.a. gulerødder, porrer, persille ind, hvis der er udsigt til en længere frostperiode. Jordskokker og pastinak tåler frost, men fryser jorden, kan man ikke få dem op. Vinterrosenkål og grønkål tåler også frost, og kan hentes selv i frostvejr.

Drivning af forårsblomster

Vintergækker er ikke så gode at tage ind, da de hurtigt strækker hals og bliver alt for lange til at være rigtig pæne. Vintergækker bør man i stedet for plante de steder, hvor man kan nyde synet inde fra husets vinduer, eller langs indgangen til huset, hvor man tit kommer forbi.

Man kan drive en lang række forårsblomster nu. Har man ingen forårsblomster, man kan glæde sig over at se spire frem eller drive, så er det let at finde billige potter med minipåskeliljer, hyacinter og perlehyacinter, som står i knop. De kan efter afblomstring plantes ud i haven og vil efter et par år derude blomstre fint.

Buske med blomster og bær i januar

Her midt i januar er det slet ikke er nødvendigt at drive grene i blomst i år, hvis man har plantet nogle af de mest sikre vinterblomstrende arter som vinterjasmin, troldnød, kejserbusk, og oktoberkirsebær,Prunus subhirrtella autumnalis. Ikke mindst sidstnævnte leder uværgeligt tankerne hen på blomstrende kirsebærtræer i maj, når man på afstand får øje på store, hvide blomstrende kirsebærtræer i januar. Under beskyttede forhold kan den blomstre i hele vinterhalvåret.

Sjovt nok er det forårsbusken forsythia, der er den nok mest plantede i haverne, selvom de springer først ud om mange uger. Men de kan selvfølgelig drives i blomst inde i varmen på kort tid. Måske skal vi til at overveje at plante flere af de vinterblomstrende buske os træer i vore haver.

Synet af forårsbebuderne får os næsten til at glemme de smukke stedsegrønne vækster med blomster og bær, som vi plejer at sætte så stor pris på her i vintertiden. Lige nu står vårlyngen og blomstrer meget smukt. Der findes rigtig mange sorter, der er både rødlilla og hvide sorter. Det er samtidig en god bunddækkeplante, som brugt i større flader virkelig er synlig i den grå vinter.

En af de planter som man slet ikke kan undgå at lægge mærke til, er den stedsegrønne vinterbær, Skimmia japonica med de knaldrøde bær. Det er dog kun, hvis man har plantet både hun- og hanplanter, at der kommer bær på. Den kræver sur jord og tåler ikke, at jorden tørrer ud i længere tid. Den bliver kun ca. en meter, og bliver derfor ofte brugt på gravsteder, hvor den lyser op hele vinteren med de røde bær.

Beskæring af løvfældende hække i vintertiden

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt. Det er en god ide kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. På billedet kan du se en beskæring af den ene side, mens enden på hækken og toppen ikke er beskåret, men står med sit brune løv. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken. Husk kun at beskære, når det er lunt eller let frost. Hvis vi får ned omkring -5° C om natten, skal man undlade at beskære og fælde træer.

Sundhed fra haven

Den milde vinter har betydet færre forkølelser, ondt i halsen og influenzatilfælde. Men det er en god ide at forebygge med masser af frugt og grønsager.

Hvis man vil have et godt immunforsvar, er det en god ide at spise masser af grønsager, bær og frugt. Et æble om dagen er ikke helt nok. Lige nu er det højsæson for at spise de mange lækre rodfrugter og grønkål og rosenkål, som både er meget vitaminrige og har et højt indhold af antioxidanter.

Men det er ikke nok at undgå at blive syg. Når man har have, er man vant til at være fysisk aktiv stort set hele året. Der er ikke så meget, man kan lave ude i haven, selv om vejret er mildt, da regn gør jorden for våd at arbejde i. Det er derfor en god ide at få god daglig motion på anden måde. Foråret kommer altid pludselig, så der er sjældent tid til genoptræning, vi skal være fit for fight fra dag 1 for at undgå skader. Det giver alt for mange skader at gå direkte fra sofahjørnet og til forårsklargøring af haven.

Højsæson for at spise rosenkål og grønkål

Grønkålen står grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Når vejret er mildt, vokser de små blade i toppen – derfor skal man høste de store blade først og efterlade de mindre.

Palmekål tåler normalt frostperioder dårligere end den almindelige danske grønkål, og nogle steder har hård frost mellem jul og nytår måske sat sine spor. En italiensk servering er at lægge kogt palmekål på et stykke ristet franskbrød, som er gnedet med hvidløg, og dyppet i kålkogevandet og stænket med olie. Ovenpå palmekålen lægges kogte hvide bønner og til slut endnu mere olivenolie (helst af den ny høst).

Rosenkål enten elsker eller hader man – sikkert fordi man kun har prøvet at spise kogte rosenkål. Rosenkål kan tilberedes på mange måder, f.eks. halverede og let kogte marineret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Selv om man føler sig overbevist om, at man ikke kan lide rosenkål, så er den både så sund og god vintermad, at man bør give den en chance i en ny forklædning – der kan findes mange opskrifter på nettet. Man kan også pille bladene enkeltvis af hovederne og bruge dem friske i salater.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret – som navnet siger, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål. En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større i de kommende uger. Derfor skal vinterrosenkål heller ikke aftoppes, som man gør ved efterårsrosenkål, hvor de øverste skal udvikles og høstes, inden vinteren sætter ind.

Frisk grønt til salatskålen fra køkkenhaven i januar

Bladbede, spinatbede og rødbede sætter også nye små blade. De kan plukkes som babyblade til salatskålen. Hvis man har efterladt en række rødbeder, og de ikke er ødelagt af frost, kan man let plukke et par håndfulde. Eller hvad der svarer til en bakke babyrødbedeblade til 15 kr. Og så er de hjemmehøstede friskere og med både mere bid og smag. Hvis man kun er vant til købte rødbedeblade i salatskålen, skal man lige vænne sig til, at naturligt dyrkede ting faktisk smager af noget og ikke kun er pyntelige.

Man kan også plante et par rødbeder i en potte og placere den et lunt sted. Så varer det ikke mange dage, førend der begynder at komme små nye blade. Det gør der faktisk også, hvis du skærer toppen af en rødbede nogle cm nede og planter toppen i en urtepotte eller bare sætter den i en skål med vand. Børn synes det er sjovt at se udviklingen. Man kan også plante løg eller hvidløgsfed og få grønne løgtoppe til at klippe »purløg« af.

Står der en række salatplanter derude, som frosten ikke har ødelagt, så prøv at se nærmere på den, selv om planterne ikke ser ret pæne ud. Måske er der fine små salatblade inde i midten af planten. Er der ingen salat, kan man i stedet for se, om vårsalatens grønne bladrosetter er store nok til at begynde at høste af. Bladene her er rigtig fine til at give farve og smag til en skål med købt icebergsalat, som nok er knasende sprød, men ret smagsløs.

Krydderurter om vinteren

Købte krydderurter smager ikke af ret meget på den her årstid, og er de udenlandske, skal de vaskes forsvarligt, da udenlandske grønsager og krydderurter ikke altid er blevet vandet med vand af drikkekvalitet som de danske. Derfor er egne krydderurter friske fra haven virkelig luksus.

Måske er der stadig persille at hente derude, afhængig af, hvor hård frost, man har nået at have, og evt. dækning af persillerækkerne. Kruspersillen og Christiansøpersillen plejer at klare vinteren og sætte nye blade i milde perioder som nu, mens den bredbladede oftest går til.

Der er masser af dejlig timian derude, så brug den og sæt basilikum lidt på standby. Det er vinter nu med vintermad. Timian skal helst stå i en porøs og sandblandet jord,hvis den skal overleve vinteren.

Salvie kan man også høste hele vinteren, hvis man har en sort, der er vinterhårdfør. Det er der stor forskel på. De storbladede sorter får ofte svedet bladene i frostvejr.

Det varer mange uger, inden man kan plukke purløg ude i haven. Kan man finde planterne, kan man et par blokke op og sætte dem i potter. De kan drives inde i vindueskarmen eller i drivhuset. Indtil man har purløg, kan man bruge de fine inderste porrerblade til at udfylde behovet for grønt løgdrys. Man kan også prøve at sætte en solfanger over purløgsrækken, hvis den er synlig, eller man kan huske, hvor den er. Fortsætter det milde vejr, vil purløgen snart begynde at vokse.

Kribler det i fingrene?

Når man sidder og kigger på frø, så får man en ubændig trang til at så og se noget spire. Hvis vejret er mildt i januar kan man godt så en række radiser i drivhuset. Radiser spirer ved lave temperaturer, og man kan så under fiberdug. Det er dog langt fra sikkert, at man får væsentlig tidligere radiser. Den største virkning er på ens havehumør, for det er livsbekræftende at se noget spire frem her midt på vinteren.

Et brev karsefrø kan også bruges til at få tilfredsstillet trangen til at se noget spire – og så er der grønt drys til mange æggemadder. En lidt sjov iagttagelse i supermarkedet i dag: Kiloprisen er 64 kr for karse – mon ikke de har fået vejet måtten, med, som frøene er sået på. Gad vide hvad kiloprisen er for karsen alene? Det er nok ikke her, man får mest sundhed for pengene. Men dejligt med lidt grønt hjemmedyrket drys.

Hvis man overvejer at begynde at forkultivere indendøre, skal man gøre sig klart, at det kræver vækstlys, for at man får gode planter ud af det. Planterne vil desuden nå at blive så store, at de kræver omplantning og dermed også et større areal med vækstlys, inden de kan flyttes ud i drivhuset, hvor der måske skal etableres opvarmning. Det kræver en vis investering, hvis man vil starte med at så nu, i forhold til sidst i februar, hvor man kan så chili uden ekstra lys. Nogle chilisorter er dog så længe om at udvikle sig, at de bør sås først i februar.

I forum under drivhus kan du finde mange erfaringer med at så tidligt og bruge plantelys.

Bestil frø i god tid

En af de bedste beskæftigelser her i januar er at studere udvalget af frø på frøfirmaernes hjemmesider. Det kan man bruge dage og aftener på, eller måske nærmere uger. Det er dejligt at drømme om alle de dejlige, flotte og sjove sommerblomster, stauder, krydderurter og grønsager, man kan dyrke fra frø. Senere kan man jo altid indskrænke sortimentet lidt, inden man går over til at bestille. Eller man kan aftale med en god haveveninde, at man deler frøposer. Ofte er der rigeligt til to, især når man så får dobbelt så mange sorter. På Del Jorden kan du måske finde nogle i dit lokalområde at dele frø med eller bytte de hjemmehøstede med. Måske lave et frøbyttemøde og invitere andre.

Det er i øvrigt en god ide at bestille frø i januar og februar. Fra sidst i februar kan der let være flere ugers leveringstid, så man får sået de tidlige ting for sent. Der er faktisk kun 3–4 uger, til man kan begynde at så chili. Ved meget tidlig såning er det nødvendigt at bruge vækstlys, men fra midt til sidst i februar kan der sås chili uden lystilskud. Og fra starten af marts kan man så mange ting uden lystilskud, f.eks. tomater og chili.

Find frøfirmaer i forhandlerguiden

Dansk Primula Klub udbyder frø

Dansk Primula Klub’s frøliste 2014–2015 er udkommet, og Klubben indbyder alle interesserede til at købe frø fra denne liste. Den indeholder ca. 60 forskellige spændende Primulaarter, – sorter og -hybrider, samt rigtig mange andre plantearter. Klubben pointerer, er ikke svært at få et godt resultat ud af at så Primula, men det er vigtigt at komme i gang her i vinterens løb. Nogle primula er kuldekimere, men alle spirer bedre, hvis de sås i januar og udsættes for vinterens vekslende vejrlig.

På Dansk Primula Klubs hjemmeside kan du se frølisten over de frø, der er til salg, samt billeder af en del af de mange primula, der er på frølisten. Nogle frø er indkøbte, andre har Klubbens medlemmer indleveret.Der er en uddybende artikel om såning af primula.

Pode- og beskæringskurser i februar og marts

Hvis du har lyst til at lære at pode dine egne frugttræer og andre træer og buske, ompode gamle træer, eller beskære træer og buske, så er det sæson for det i februar og marts. Der er allerede mange kurser og flere kommer sikkert til.

Hold øje med kurser i vores arrangementskalender.