Havenyt uge 26, 2015

Det er midsommer, selv om vi ikke har mærket meget til sommeren endnu. Forhåbentlig kommer den snart, for nu begynder dagene at blive kortere, selvom der knap har været mere en én lun sommeraften. Og sankthansaften 2015 bliver også kølig, men holder nok tør de fleste steder.

Men som havedyrker kan man næsten altid glæde sig over at haven trives. Og en god gang regn kan man næsten altid bruge, når man ved, hvordan planterne nærmest strutter på en regnvejrsdag, og solsorten veltilfreds drøner rundt og finder lækre larver til små sultne unger, som endnu ikke kan flyve, men gemmer sig i havens mere vildtvoksende områder. Og regnen var ikke ved så længe, snart skinner solen igen.

De fleste steder er der kommet rigeligt med regn, og der loves mere i denne uge. Det ville ellers være dejligt med sol og sommer nu, hvor der er modne jordbær, så de ikke alle går til i råd og skimmel ude på bedet. Er løgene angrebet af løgskimmel og sellerierne af selleribladplet, spreder det sig også hurtigt i det fugtige vejr, og her er tørvejr, blæst og sol eneste redningsplanke. Pludselige store mængde nedbør kan også få knudekål, gulerødder og tomater til at sprække. Tomaterne er dog antagelig endnu for grønne til, at det sker. Det fugtige vejr får også dræbersneglene til at myldre frem igen, så der skal samles ind nu, så antallet begrænses, og her er det bedst at alle naboer gør en indsats.

Heldigvis overstråler alle de gode oplevelser i haven de negative. Der er det frodige blomsterbed, hvor riddersporer, roser, fingerbøl, klokkeblomster, matrem, skønhedsøje, diktam, løvefod, alpemandstro, storkenæb, ærenpris, timian og mange flere blomstrer omkap. Krydderurterne blomstrer til glæde for insekterne, men de skal passes og skæres tilbage efter blomstring for at give nye blade. I køkkenhaven vokser alle de gode danske grønsager fantastisk, ikke mindst kål, kartofler, porrer og løg, men også majs trives godt. Og aldrig har ærterækkerne stået bedre end i år i et køligt forår – de tidligt såede er allerede i blomst, så snart er der de første sukkerærter.

Mad fra haven til sankthansaften

Til menuen sankthansaften kan man hente masser af grønsager fra egen køkkenhave -og hvorfor ikke lave en enkel menu med alle de nye lækre grønsager fra haven: små nye kartofler, de allersidste asparges, inden man holder op med at stikke, dild, koriander, persille, salat af flere slags, små nye drivagurker, og de første blade af basilikum. Måske er der et lille kålhoved af de allertidligste spidskål eller blomkål. Men i år er det hele lidt bagud, så der er i de fleste haver ingen tidlige gulerødder og slikærter, og spidskål og løg er endnu for små til at høste – medmindre man har dyrket overvintrende spidskål og kepaløg.

Jordbærrene er lidt sene i år, men de tidlige sorter giver allerede godt. Skal man bruge mange til sankthansaften, er man nødt til at springe over med plukningen dagen før, eller købe sig til resten.

Man kan også bruge jordbærrene mere kreativt – måske sammen med roser, der lige er begyndt at springe. Det er dog ikke alle roser, som kan bruges, men de fleste kan sikkert finde en hybenrose, hvor der kan plukkes lidt blomsterblade. Se Camilla Plums opskrifter med jordbær og roser i artiklen Jordbær og roser i skøn forening.

Har man ikke jordbær endnu eller slet ikke, så er de grønne stikkelsbær en anden mulighed. Der kan i laves mange fine desserter med de grønne stikkelsbær, som er ved at være store nok til at bruge af.

Bønner – så om eller så nyt hold

Bønner skal have en god lun jord for at spire perfekt. Derfor er der mange bønnesåninger, der ikke lykkes sidst i maj og første halvdel af juni, og i år er der problemer selv sidst i juni. Heldigvis kan man nå at så bønner helt frem til midten af juli, men så bliver bønnehøsten først engang i august for de friske bælge. Derimod kan det blive svært at nå at dyrke tørrebønner, men vi kan nok lige nå at få friske bønnefrø sidst i september.

Bønner skal sås i en periode med varme dage og lune nætter, hvor frøene hurtigt spirer og dermed er mindre udsat for svampeangreb under spiringen. Direkte varme dage får vi måske til weekenden, og det ser ud til at blive bedre vejr til at så bønner derefter. Jordtemperaturen er også stadig lav – mange steder er den under de 14°C, som er minimumtemperatur for at bønner spirer bare nogenlunde godt.

Man kan overveje at forspire bønnerne inden såning. Bønner må ikke lægges i vand, men skal i stedet lægges ind i våde klude i en plastpose, så der er 100% luftfugtighed. Kludene skal dagligt fugtes, da bønnerne optager masser af vand. Så snart spirerne viser sig, skal de sås, da spirerne ellers let knækker. Forspiring vil minimere risikoen for, at bønnefrøene angribes af svampe og derfor ikke spirer. Og man får færre huller i rækkerne, når man kun sår bønner, der er spiret.

Man kan også vælge at forkultivere i små potter, men det er mere tidskrævende og besværligt, men kan være nødvendigt, hvis man har erfaring for, at bønnekimbladene ædes op af larver, inden de overhovedet er kommet op. Og lige nu er det nok den mest sikre løsning til at få et hurtigt første hold bønner.

Majs er også sen til at vokse i den kolde sommer

Danmark ligger på nordgrænsen for at dyrke majs, og i kolde år som i år, er der derfor problemer. Har man sået direkte i jorden, er de sikkert kommet op i lidt spredt fægtning og vokser meget langsomt. Det er derfor, man forkultiverer majs. De forkultiverede vokser dog også langsomt, og det kan blive et år, hvor vi ikke får en god majshøst, især hvis sensommeren også bliver kølig. Det er for sent at så majs om – så eller plant noget andet.

Så nyt hold ærter

Man kan sagtens nå at så et nyt hold ærter, og med køligt sommervejr og fugtig jord er det muligt at få ærterne hurtigt og godt igang. Hvor vellykket dyrkningen bliver afhænger af de kommende tid. Ærter trives bedst i en kølig og våd sommer, eller ved god vanding i rækkerne. Ofte finder man flere larver i ærtebælgene midt på sommeren – man siger at man skal så ærterne i første halvdel af april for at være sikker på, at der ingen larver er i ærterne. Men hvis man dyrker sukkerærter, spiser man dem inden, der er ærter – og larver – i bælgen. Det er ærtevikleren, som lægger sine æg i bælgen.

Slanger i hvidløgsrækkerne

Kommer du ud og opdager, at lange stængler snor sig rundt og ligner slanger i dine hvidløgsrækker, så tag det helt roligt. Det er ikke misvækst – du dyrker tværtimod slangehvidløg.

Der findes to typer af hvidløg: De blødnakkede og de hårdnakkede. Hvis du dyrker de hårdnakkede, er der nu en »blomsterstilk« på vej op – der kommer ikke blomster, men en samling af små løg i toppen, såkaldte topløg. De kan bruges til opformering, men det tager 1–2 år yderligere, før de giver et stort hvidløg med fed. Der findes flere typer af hårdnakkede – hvis man har slangehvidløg danner deres blomsterstængel lige nu de flotteste snoninger. Om en uges tid har de rettet sig ud.

Hvis man ikke har brug for topløgene, kan man knibe stængelen af og bruge den i en wokret. De kan tørrede bruges i blomsterdekorationer eller efter høst foræres væk til andre havedyrkere, som gerne vil prøve at dyrke slangehvidløg.

Der er en tendens til at hvidløg, som får fjernet blomsterstilken, får lidt større løg, men hvis hvidløgene er gødet tilstrækkeligt, er det kun ca. 5% større løg, mens løgstørrelsen reduceres en del, hvis løgstykket ikke er velgødet. I forsøg i Colorado var der en tendens til større løg, når man fjernede blomsterstilken i det stadie, hvor den snoede sig, men forsøget viste ikke en signifikant forskel. Der skulle være en vis erfaring for bedre holdbarhed, hvis stænglen først fjernes, når den bliver træet.

Du kan læse mere om amerikanske erfaringer med dyrkning af hvidløg her: Growing Garlic in Minesota.

I øvrigt har forsøg i USA vist, at størrelse og udseende, bl.a. skalfarve, af samme sort er stærkt knyttet til dyrkningstedet.

Rustangreb på hvidløg

Bedst som man går og glæder sig over store flotte hvidløg, kan man komme ud for, at der pludselig dannes orange pletter på bladene, og at de nærmest eksploderer i antal i løbet af kort tid. Det er rustangreb på linje med rust på pæreblade, brombær osv. Der er mange slags rust, og de angriber kun specifikke værter (planter). Når angrebet udvikler sig, kan man på de først angrebne blade se de orange pletter blive til sorte pletter, som indeholder sporer, der vil sprede smitten videre. Derfor er det en god ide at fjerne blade med sorte sporer.

Heldigvis er hvidløgene ved at være så store og veludviklede, at man får pænt store hvidløg alligevel, når de skal høstes i løbet af de næste par uger. Men det er deprimerende at se de flotte planters blade blive angrebet og ødelagt. Læs mere i artikelen Løg- og porrerust.

Høst af tidlige hvidløgsorter

Har man tidlige sorter af hvidløg, er det en god ide at holde øje med, om de er høstklare. De skal høstes i tide, så de ydre dækblade omkring løget er intakte, da ellers ikke holder sig så godt under opbevaringen.

Kartoffelskimmel skal helst holde sig væk nogle uger endnu

Vi fik sat kartoflerne sent i år, og derfor må vi håbe, at kartoffelskimmelen ikke slår til endnu. Det sker normalt tidligst i juli. Enkelte år allerede først i juli. Heldigvis er der endnu ikke et højt infektionstryk, og foreløbig er der kun meldt om 4 avlere, som har fundet første tegn på kartoffelskimmel.

I privathaver sprøjter man ikke mod kartoffelskimmel. Kartoflerne er normalt fint udviklede, hvis der kommer kartoffelskimmel, og fjerner man ved angreb toppen ved angreb, når skimmelsporerne ikke at regne ned i jorden og angribe knoldene. Se mere i artiklen Kartoffelskimmel.

Så og plant nye afgrøder

Førhen skulle der bare avles til fryser og syltekrukker. I dag er vi mere til friske grønsager så stor en del af året som muligt. Derfor skal der sås og plantes nye afgrøder i hele juli.

Her sidst i juni kan man nå at så voksbønner, grønne bønner, bladbeder, knoldfennikel, sommergulerod, grønkål. glaskål/knudekål af tidlige sorter, dild, koriander og salat. Salat spirer ikke ved temperaturer over 21°, så i hedebølger er det bedre at forkultivere i potter et køligt sted. Eller man kan forsøge at dække såstedet og holde det fugtigt – dækket skal fjernes, så snart kimplanterne kan skimtes på vej op.

Man kan endnu nå at plante sommerkål, grønkål og porrer ud på ledige arealer, men det er bedst at finde et passende tidspunkt, hvor der er udsigt til kølige dage med overskyet vejr og gerne regn. Har man ingen planter, kan man godt nå at så direkte nu – jorden er dejlig fugtig til det.

Det er en god ide at forkultivere alle de ovenstående arter i potter til senere udplantning, når der bliver endnu mere ledig jord frem til. Porrer er dog ved at være for sent – så evt. direkte en række til små lækre vinterporrer til høst i foråret, da små porrer overvintrer bedst.

Hvis man har mange snegle i haven, kan man være nødt til at forkultivere, da snegle hurtigt kan sætte en række fremspirende kimplanter af salat eller kål til livs. Ofte når man slet ikke at se planterne, men tror at frøene ikke er spiret.

Find eller byt planter på Del Jorden

Mangler du planter eller har du så mange, at du vil forære væk eller bytte, så kan du gøre det på vores nye hjemmeside Del Jorden. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet, så du hver uge ser de nye tilbud på opslagstavlen.

Krydderurter – blomster eller blade

Det er krydderurternes blade, vi bruger, men mange krydderurter er allerede nu i blomst, f.eks. purløg, timian og salvie, eller de er på vej, f.eks. mynte, merian, oregano. Krydderurternes blomster er smukke, og krydderurter er gode insektplanter, som tiltrækker masser af nyttige insekter til haven.

Men man får ikke både blomster og anvendelige blade til køkkenet. Man må vælge. Valget vil typisk være, at man skærer nogle af planterne tilbage inden blomstring eller tidligt i blomsterfasen, så man får nye friske blade, men lader lidt stå og blomstre til gavn for insekterne – og dermed bekæmpelsen af skadedyrene i haven.

Kinesisk purløg er en af de få krydderurter, som både har flotte blomster og brugbare blade samtidig, så her er ingen behov for nedskæring.

Timian skal skæres tilbage efter blomstring

De forskellige timianarter blomstrer ikke helt på samme tid, men den almindelige havetimian, Thymus vulgaris, blomstrer nu. Bier og insekter besøger flittigt blomsterne, så man nænner næsten ikke at fjerne dem.

Men timian bør man skære tilbage efter blomstring, så de kan bruge al energi på at sætte de nye skud, som vi skal høste af det kommende år til brug i mad. Der er ingen grund til, at de bruger energien til at sætte frø, medmindre man vil høste til at så af. Det kan være en fordel at beskære dem, inden de er helt afblomstret.

Hvis de ikke beskæres, bliver de i løbet af få år meget høje, med lange forveddede grene og efterhånden bare forneden. Hvis man skærer dem tilbage, får man lave og mere kompakte og buskede timianplanter. Det er især vigtigt, hvis man bruger dem som kantrække.

Man må aldrig skære tilbage i de forveddede grene, men kun i frisk grønt, så der skal være mange nye skud til at vokse op.

Purløgsrækken skal skæres tilbage, vandes og gødes

Hvis man har ladet alle planterne i purløgsrækken blomstre, så er der ikke ret meget brugbart purløg lige nu. Måske er bladene også begyndt at få rust på bladene – det viser sig som små rustrøde prikker.

Det er derfor en god ide at skære purløgsplanterne af helt nede ved jorden og bruge toppen til jorddække i et andet bed. Det er vigtigt at fjerne det afklippede, hvis der er rustangreb, så det ikke smitter til de nye blade.

Derefter giver man rækken en god gang omsat kompost eller organisk gødning baseret på planter. I purløgrækken, hvor man høster til frisk forbrug, bør man af hygiejniske grunde ikke anvende dyregødning eller urin. Rækken gennemvandes godt, og efter få dage skyder der nye fine purløgsblade frem. Indtil der er ny top at klippe af, kan man bruge kinesisk purløg (kinaløg) eller løgtop fra de første nye kepaløg, man høster.

Lad vinduerne stå åbne i drivhuset resten af sommeren

Fra sidst i juni er høj luftfugtighed det største problem i drivhuset, da våde planter har stor risiko for at få skimmelangreb. Det er derfor nødvendigt at have et par vinduer åbne i drivhuset om natten. Dette er kun muligt, hvis man ikke har monteret automatiske vinduesåbnere på alle drivhusets vinduer. Det er bedst at nøjes med at montere i den ene side af drivhuset. Man kan så lade vinduerne i den ene side stå permanent åbne resten af sommeren, og så snart det bliver varmt om morgenen, åbner de i den anden side og giver god udluftning.

Skal du på ferie, så lad et par vinduer stå åbne. Det er bedre, at det er lidt for køligt nogle dage, end at drivhuset bliver for varmt. Har du for lille et vinduesareal til, at temperaturen kan holdes nede, så må døren også stå åben. Men her er det dog bedst at have en havepasser til at holde øje med vejret og lukke, hvis det bliver blæsevejr med vinden ind i drivhuset eller en lang periode med koldt vejrlig.

Se efter skadedyr i drivhuset

Det er først nu, at der rigtig begynder at dukke skadedyr op i drivhuse. Dage med varmt og solrigt vejr kan resultere i en hurtig opformering af evt. skadedyr i drivhuset, så det er en god ide at holde øje med udviklingen. Brug en lup og hold øje med, om der dukker spindemider op på agurkplanterne, mellus på tomaterne og bladlus på spansk peber og chili. Skal man have succes med at bruge nyttedyr i drivhuset, skal de købes og sættes ud, når angrebet er nyt. Hvis angrebet er voldsomt, bør antallet af skadedyr reduceres med insektsæbe, inden nyttedyrene udsættes.

Der er to gode netsteder, hvor man kan læse om og se billeder af skadedyrene i drivhuset og de nyttedyr, som man kan købe til at sætte ud for at nedbringe antallet. Nyttedyr udrydder aldrig et angreb helt. Hjemmesiderne tilhører to producenter af nyttedyr i Danmark: EWH BioProduction og Borregaard BioPlant ApS.

Nyttedyr kan bestilles hos FDB og Matas, Solsikken, i de fleste planteskoler og havecentre eller direkte fra førnævnte producenter. Nyttedyrene leveres på forskellig måde. Kommer de med posten, skal man være opmærksom på, at de ikke tåler en dag i en glohed postkasse, og at de helst skal udsættes den dag, de modtages. Er der mange skadedyr, bør man minimere disses antal dagen før forventet modtagelse med en sæbevandsbehandling, så planterne når at blive helt tørre inden udsætning.

Sorte lus på valsk bønne

Valsk bønne er havesorter af hestebønner, og det er ikke kun på markerne, at de sorte lus finder vej til bønneplanternes nye fine blade i toppen af planterne. Så snart man opdager en top tæt besat med sorte lus, kan det være en god ide at knibe den af og fjerne den. Lusene vil ødelægge de små bønner, så der alligevel ikke kommer bønner ud af det, hvis toppen ødelægges. Hvis de valske bønner er sået senest midt i april, bør de nu have ansat et større antal bønner længere nede, og de vil udvikles godt, selv om toppen knibes af og fjernes.

Er angrebet lille og stoppes, kan toppen overleve og sætte nye blomster, så man må vurdere angrebets omfang, inden man kniber af.

Dræbersnegle bekæmpes først og fremmest ved indsamling

Afstemningen på Havenyt har vist, at der er dræbersnegle i 90% af danske haver. De fleste haveejere – ca. to tredjedele indsamler og afliver snegle i deres haver. Der er overraskende mange, som bruger sneglegift – 10% bekæmper kun med sneglegift, mens 17% kombinerer det med indsamling. Meget få bruger sneglehegn, mens 4% har ænder eller høns, der æder dem. 8% angiver, at de bruger tre eller flere af ovennævnte metoder. Der er 8% af haveejerne, der siger, at de slet ikke bekæmper dem. Det er et problem, hvis det er haver, som grænser op til andre haver, hvor man gør en indsats.

Læs artikler om dræbersnegle, og hvordan du kan bekæmpe dem mest miljøvenligt

Klip gerne hækken i overskyet vejr

Buksbom ser så robust ud, når den står grøn og med stor nyvækst og venter på at blive klippet. Men faktisk er den lidt sart, netop når den bliver klippet. Den kan blive solskoldet, så bladene bliver helt svedne i kanterne. Det er derfor en god ide at klippe buskbom, når vejret er overskyet, og jorden er godt fugtig, da der er mange sårede blade, der skal heles.

Det sidste gælder også for de løvfældende hække: De har bedst af at blive klippet, når de ikke mangler vand. Så denne uge er fin til hækklipning, hvis man endnu ikke har nået de løvfældende. Men man kan fint vente 1–3 uger med at klippe de løvfældende.

Husk at klippe godt i bund med de løvfældende hække – faktisk må de gerne se lidt halvskaldede ud lige efter klipning. Klipper man så de ser flot grønne, går der ikke mange år, før man skal til at klippe dem ind i vinterperioden, og det er ikke så spændende et job, og hækken tager mange måneder, inden den er grøn igen på den beskårne side. Klipper man godt i bund nu, så varer det kun får uger, før de er flotte grønne igen.

Ukrudtet eksploderer efter regnen

Når man kommer ud i sin have efter en en længere periode med jævnlige regnbyger og god fugtig jord, så overvældes man af synet af alle de små og store grønne ukrudtsplanter i bedene. De har måske også været der før regnen, men de syner ikke af så meget, når jorden er tør, som når den er våd. Og så vokser de faktisk næsten eksplosivt, når de får en god gang regn.

Efter regn er det altid en god ide at løsne jorden, da kraftig regn får jorden til at falde sammen, og rødderne kan godt lide en luftig jord. En løsnet jord holder også bedre på fugtigheden, så den ikke fordamper alt for hurtigt. Det bedste redskab til at løsne jorden i overfladen er en kultivator, men er der større ukrudtsplanter, kan det være bedre at bruge en hakke, som kan skære rødderne over. Hakken skal styres med sikker hånd mellem to rækker planter, da man let kommer til at såre eller endda hakke de ønskede planter om. Bruger man en kultivator, er risikoen mindre. Eller man kan bruge en ringhakke eller et gardenscepter, som er rundt og ikke beskadiger planterne. Til gengæld har man ikke en spids hakkeende til lige at hakke det mere genstridige og store ukrudt op med.

Ukrudt er i øvrigt lettest at trække op med rode lige efter en god gang regn.

Med andre ord – det er en god ide at gå en tur i haven med kultivator, hakke, rive og ikke mindst klør fem, som nu engang er bedst til at luge inde omkring havens planter.

Så græs i juni

Når ukrudtet spirer godt i forsommeren, så gør græsfrø det også. Normalt sår man ikke græsplæne så sent i juni, men lige nu er det faktisk perfekt vejr til det med lidt byger med jævne mellemrum og ikke for varmt vejr. Måske er der bede, som skal nedlægges og sås til med græs. Så har man ikke nået det, er her en ny chance.

Ny bog: Lav din egen urtehave

Bogen Lav din egen urtehave er netop udkommet på forlaget Turbine. Det er en kombinationsbog med et halvt hundrede sider om at dyrke sine egne krydderurter, mens over to tredjedele af bogen er en række spændende opskrifter sammen med omtale af, hvad de enkelte urter kan bruges til. Bogen er oversat fra engelsk, og her må man som minimum forvente, at oversættelsen er i orden, og at teksten er redigeret til danske forhold. Oversættelsen virker nogle steder som en maskinoversættelse, hvor der ikke er læst korrektur godt nok på. Her to lidt sætninger fra teksten om dild: Dild gensår sig ved den mindste brise. Og så en, som er lidt spøjs: …dild plantes bagest, så de høje stængler ikke tager udsynet fra de andre planter. Under timian nævnes f.eks. slet ikke, at den kan sås, kun plantes, og der nævnes ikke, at den let kan stiklingeformeres, men der anbefales at dele gamle planters rodsystem med en skarp kniv, en lidt underlig metode. Ønsker man sig en havefaglig god bog om krydderurter, kan man finde danske bøger, der har et væsentlig højere fagligt niveau og med mere specifikke dyrkningsanvisninger for danske forhold og med flere oplysninger om brug og indholdsstoffer. Men det er en fin bog til at blive inspireret af til at gå i gang med at dyrke urter.