Skadedyr og plantesygdomme

Løg- og porrerust

Puccinia allii

Smitten begunstiges af fugtige og varme forhold.

Svage angreb er meget almindelige og bemærkes nærmest ikke, mens kraftige angreb – som ofte er lokalt afgrænsede – kan dræbe planterne.

Løgrust, Puccinia alii, angriber de overjordiske dele af løgslægtens arter. Sporerne er vindbårne, men smitte fra frø er bevist, og smittetrykket stiger betydeligt, når angrebne plantedele får lov at ligge på jorden.

Rustangreb ses ofte på purløg. Her ret fremskredent, hvor der både er orange og sorte sporer Foto: Karna Maj

Niche i naturen

Løgrust kan gennemføre hele sit livsforløb på løg, og en eventuel vintervært er ikke kendt. Derfor snylter svampen på levende dele af planter, der tilhører løgslægten (Allium). Det vides ikke, om svampen eller dens sporer er bytte for andre organismer.

Livscyklus

Svampen danner to hold sporer på de angrebne planter: sommersporer og vintersporer. De orange sommersporer sætter svampen i stand til at spredes fra pante til plante med vinden selv over større afstande. Smittekilden er overvintrede planter eller angrebet plantemateriale.

Rustangreb på hvidløgsblad i stadiet med orange sommersporer. Foto: Karna Maj

Infektion begunstiges af en balance mellem varme og fugtighed. Ved 15°C kan infektion finde sted i perioder med kun 4 timers fugtighed. Det betyder, at forholdene normalt er gunstige for hurtig udbredelse af angreb i september, og afhængig af vejret kan allerede etablerede angreb udvikles videre frem til sent i december.

Planterne vokser dog fra angrebet ved meget lave temperaturer, og derfor er de sidst dannede blade sygdomsfrie under disse forhold.

Sidst på sommeren udvikles vintersporer, som er tykvæggede og kan tåle ret lave frostgrader. Det er ved disse sporer, at svampen klarer vinteren, og det er altså også derfra, at infektionen sker om foråret. Af samme grund er det vigtigt at undgå overvintrende planter eller planterester.

Her er udvikling af de sorte vintersporer i gang på et hvidløgsblad allerede sidst i juni. Foto: Karna Maj

Forsøg har vist, at svampen kan etablere sig på skallen af frø, sådan at frøformering ikke giver garanti for smittefrihed.

Skadebillede

Rustrøde eller orange småpletter på begge sider af porre- eller løgbladene er sikre symptomer på rustangreb i planterne. Før de egentlige sporehuse (pustler) dannes, ser man ofte små hvidlige pletter på bladene. Pustlerne er i begyndelsen dækket af en hinde, der sprækker, så sporerne tydeligt kan ses. Pustlerne ses især på de ældste blade. Sommersporerne er orangerødlige, og de smitter af på fingrene ved berøring. Ved kraftige angreb kan bladene visne og miste deres sundhed. Sidst på sommeren kan der dannes sorte vintersporer. Disse ses ofte i purløg, men kun sjældent i porre.

Hvidløg i juni, som er næsten orange af rustangreb. Trods angrebet blev der høstet pænt store hvidløg. Foto: Karna Maj

Symptomer på angreb fremkommer 12–14 dage efter infektion, men opbygningen af synlige tegn på rust sker ofte langsomt i juli og august på grund af manglende fugtighed. Derimod kan et tidligt etableret angreb resultere i en kraftig infektion, hvis betingelserne er gunstige i den sidste del af vækstsæsonen.

Forekomst

Estisk rød slangehvidløg rustangreb, som er startet så sent, at det ikke går væsentlig ud over udbyttet. Foto: Karna Maj

Man formoder, at der findes en række specialiserede stammer af løgrust, som angriber forskellige arter inden for løgslægten.

I naturen har man fundet svampen på adskillige arter. Under dyrkning er svampen iagttaget på alle de mest kendte arter (og deres sorter), især hvor tæt plantebestand og højt N-niveau fremmer angrebet.

Der kan konstateres sortsforskelle i modtagelighed, men ingen sorter er immune, og selv de mere hårdføre bliver angrebet, når smittetryk og klimaforhold gør det muligt.

Forebyggende metoder

Angrebet kan forebygges ved at tage en række forholdsregler:

• God hygiejne – vær sikker på, at alle angrebne plantedele bliver fjernet om efteråret
• Hurtig handling – hold øje med planterne og fjern de angrebne blade straks
• Afstand – øget plante- og rækkeafstand giver bedre ventilation og tørrer planterne ud
• Dræn – dyrk løgene på højbede og giv dem kalk, som forbedrer afdræningen
• Sortsvalg – lyt til erfaringer med gode sorter i nabolaget
• Hold igen med kvælstoffet – brug kompost, som er langsomtvirkende.
• Sædskifte – sæt løg og porrer langt fra de bede, som rummede disse planter sidste år

Sidst i oktober er porrerne ved at vokse sig fra rustangrebet, som dog stadig tydelig kan ses på de yderste blade, hvoraf en del er visnet helt eller delvis. Det er vigtigt at få fjernet al den angrebne top efter høst af porrerne. Foto: Karna Maj

Metoder når planten er angrebet

Bekæmpelse er ikke mulig – heller ikke kemisk, med mindre dyrkningen sker erhvervsmæssigt.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…