Havenyt uge 23, 2015

Akelejer, knopurt, hvid okseøje, skovvalmue, geranium, guldknap, nelliker og iris blomstrer omkap lige nu og giver nogle flotte og frodige staudebede, hvor alle de nye grønne blade giver et frodigt indtryk. De stedsegrønne hække sætter nye skud, og buksbomhække er allerflottest lige nu med nye lysegrønne skud. Til gengæld ser løgblomsternes halvvisne blade mindre spændende ud, og de kan godt fjernes nu eller kan lægges ned i bunden af bedet, hvis de endnu er ret grønne.

Grundlovsdag er et vigtigt tidspunkt i haveårets tidslinje. Her skal der helst være nye kartofler, ny persille og salat på menuen, hvis man går op i den slags. Andre går efter mindre besvær og kartofler til sankthans. Det er også til grundlovsdag, man skal helst være færdig med at plante ud, for at det hele kan nå at udvikles godt inden efterår og vinter. Det gælder især vintersorter af kål og porre, men også knoldselleri, majs og græskar skal helst være plantet ud nu.

Det har i år knebet lidt med at få det plantet ud på grund af den kolde maj og dermed lave jordtemperatur. Heldigvis bliver det nu lidt lunere og mere stabilt vejr fra sidst på ugen. Og højere nattemperaturer sender jordtemperaturen op på 12–13 C.

Udplantning af de varmekrævende

Jorden skal helst være 14 C til de varmekrævende planter. Det er vigtigt ikke at udplante tomater på friland før både luft og jord er lun. Selleri, majs og bønner skal som minimum plantes i jord over 12°C, og så skal der ikke være lave nattemperaturer efter udplantning, nattemperaturen skal helst ikke under 10° C de kommende uge, når man beslutter sig for at udplante dem. Kommer der
pludselig en kølig nat, så dæk dem med fiberdug.De tåler ikke nattefrost overhovedet.

Men varme er ikke alt, man skal også sørge for, at der ikke er for meget vind de første dage efter udplantning, også selv om planterne er afhærdede. Det er især vigtigt, når det gælder tomatplanter. Men også squash og græskar kan tage skade af blæst, og det er derfor en god ide med en vindafskærmning den første uges tid, f.eks. en ring af den øverste halvdel af en stor urtepotte eller spand. Græskarplanter kan man stabilisere mod at blive blæst rundt af vinden ved at lægge halm eller ålegræs rundt om planten. Man kan gøre det lunere med overdækning af fiberdug.

Nye kartofler til Grundlovsdag

Der er måske allerede nye kartofler på bordet i de familier, hvor man har gjort en særlig indsats for at kunne grave nye kartofler op allerede fra sidst i maj.

Men måske kan du servere nye kartofler til Grundlovsdag på onsdag. Et sikkert tegn på, at der kan være kartofler under, er at man kan se store blomsterknopper i kartoflerne – hvis altså det er en sort, der sætter blomster. Ellers kan man forsigtigt mærke efter med en finger, om der er kartofler under. Eller man kan prøve at lirke en plante op i den ene side og se om der er noget under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Er kartoflerne for små, kan man plante den igen og give den en kande vand til at komme sig på.

Kartoflerne må ikke mangle vand

Det er lige nu, at der dannes kartofler under planterne, og i det stadie er det meget vigtigt, at de ikke mangler vand. De må ikke mangle vand fra det tidspunkt, hvor de er hasselnøddestore, ellers går det ud over udbyttet. Heldigvis har er jorden netop nu godt fugtig de fleste steder, men sol og vind kan hurtigt udtørre jorden.

Ny afgrøde efter kartofler

Fordelen ved at fremdrive tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå to fulde afgrøder på et stykke jord. Man kan nå at plante f.eks. majs, kål, porrer, selleri og knoldfennikel eller så bønner efter kartoflerne. Så det er bare med at spise løs.

Hvis man har flere rækker af tidlige kartofler, f.eks. 3 rækker på et bed, kan man starte med at grave midterrækken op. Her kan man udplante græskar, squash eller sylteagurker, som er meget pladskrævende. I midterrækken er der dejligt læ til dem, og når de bliver store og behøver mere plads, er de to yderrækker sikkert allerede spist. Har man ingen planter, kan man stadig nå at forkutivere squash og sylteagurker, med lidt højere jordtemperatur kan man også så direkte.

Jordbær skal bruge masser af vand

Jordbærsæsonen står for døren, men udbyttet og bærstørrelsen afhænger helt af, om de i den kommende tid har adgang til nok vand. Kommer der ikke vand fra oven, skal jordbærbede grundvandes 1–2 gange om ugen, afhængig af vejret. Og vent ikke på evt. regn om nogle dage. Er jorden tør, skal der vandes fra de grønne jordbær begynder at vokse. Jordbærrødder når kun ca. 25 cm ned.

Når de første jordbær rødmer, så dæk hvis man har problemer med at solsortene æder bærrene. Brug f.eks insektnet i stedet for det grønne jordbærnet, der hvert år koster mange solsorteliv, når de hænger fast og filtres ind i det, når de kæmper for at slippe fri.

Der skal tyndes

Det er uhyre sjældent, at de såede grønsager ikke skal tyndes for at give nogle pæne grønsager. Ja, det sker stort set aldrig. Står planter for tæt, hæmmes de i udviklingen, og rigtig mange, især rodfrugter, bliver aldrig rigtigt til noget, fordi de står for tæt.

Det er især galt i gulerodsrækkerne. Ofte lader man dem stå lidt tæt med den tanke, at man kan trække hveranden som helt små lækre gulerødder og på den måde udnytte dem bedre. Men som regel får man det ikke gjort i tide og ender med en masse små ubrugelige gulerødder, som ingen gider skrælle.

Der findes anbefalede planteafstande bagpå frøposerne. Overholder man dem, får man store flotte afgrøder. Hvis man hellere vil have lidt mindre grønsager, f.eks. tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan man sætte afstanden lidt ned. Man kan også se anbefalede række- og planteafstande i artiklen Planteafstand og rækkeafstand for grønsager.

Udtynding giver selvfølgelig færre planter om at dele det vand, som er til rådighed. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor er det altid en god ide at vande rækkerne efter udtynding – eller tynde ud, lige inden et areal skal vandes, eller der loves rigeligt med regn.

Ukrudt eller ønsket plante

Jo mere grøn, man er som haveejer, jo sværere er det at genkende kimplanter på alt det, som spirer frem lige nu i en varm og dejlig våd jord. Det er næsten overvældende, selv for en garvet havedyrker. Men fjernelse af ukrudt er helt nødvendigt i rækker med såede afgrøder, da ellers kan blive kvalt af konkurrerende planter. Ukrudt har ofte en større vækstkraft end vore dyrkede planter. Hvis du skal luge rækker med rodfrugter, kan du se rodfrugternes kimplanter i artiklen Rodfrugter – spiretid og kimplanter.

Det er en god ide at lære de forskellige planter at kende både som nyspirede med kimblade, som næsten altid er anderledes end de efterfølgende blade, og som småplante. Der er ikke så mange steder, hvor man kan finde billeder af de forskellige planter i babystadiet. Men Ukrudtsnøglen på Planteinfo kan være til god hjælp til at identificere de vilde arter, som regnes for ukrudtsplanter. Her kan man også klikke ind på de enkelte planter, se dem i voksenstadiet og læse om, hvordan de formerer sig.

Som nybegynder kan det være svært at se forskel på ukrudts- og kulturplanter, og hvis rækken af det såede ikke spirer godt, så man tydeligt kan se rækken af ens planter, må man nøjes med at luge de planter væk i første omgang, som man er sikker på er ukrudt. Hvis de står mange andre steder i haven end i den såede række, kan man være nogenlunde sikker på, at det ikke er den såede sort. Helt sikker kan man jo aldrig være, da f.eks. persille, dild og morgenfruer, der har fået lov til at så sig selv, kan spire frem i en ukrudtsagtig mængde mange steder. Morgenfruer kan hurtigt kvæle alt andet på et stykke, hvor de har fået lov til at kaste frø.

Kålplanter der hænger permanent med bladene

Kålplanter hænger altid med bladene de første dage efter udplantningen, medmindre det er regnvejr. Men bliver de ved, selv om man vander, og er bladene også slappe om morgenen, så er der helt sikkert andre årsager til mistrivslen. Og de skal findes i rodsystemet.

Kålrødder er åbenbart en dejlig spise, og flere forskellige syndere kan findes, men oftest er det larver af kålfluen, der er på spil eller et svampeangreb.

Kålfluen lægger æg ved kålplantens rod lige nu – se den forventede varslingsperiode i dit område. Den kolde maj har betydet at æglægningsperiodenn er meget senere i år.

Har du en mistanke om, at der er noget galt, lirker du lidt jord op rundt om kålstænglen og et par cm ned – er der larver, myldrer de frem. Kan du ikke se larver, så prøv at grave en plante op med godt med jord ved. Læg det ned i et fad og undersøg roden. Slå alle larver og andre skadegørere ihjel, så de ikke opformeres. Grav et stort hul og fjern jorden og erstat med ny, inden man planter en ny plante.

Hvis roden er helt ædt, er larverne måske allerede gået ud i jorden for at forpuppe sig – og så er de svære at finde. Der giver en anden generation i juli, og her går larverne ind og laver gange i den nederste del af kålhoveder, og grønkålsplanter kan gå til. Derfor er det vigtigt hurtigt at lokalisere angreb, så man kan grave planten op og uskadeliggøre larverne, inden angrebet når til det punkt, hvor laverne forpupper sig spredt i jorden i kålbedet.

Så nyt hold grønkål og knudekål

Det er en god ide at så et hold grønkål til sen udplantning, f.eks. efter ærter og tidlige kartofler. Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed eller løgbed, der skal ryddes. Man kan også godt nå at så spidskål med kort udviklingtid.

Hvis man har flere rækker med løg, kan man i mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand. Senere udtyndes til en plante hvert sted.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump – på trods af, at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

Man kan også stadig nå at så et hold spidskål og sommerhvidkål, da de udvikler sig hurtigt og giver fine hoveder i efteråret.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planterne ud, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter, som dog er sværere at holde vandet i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Drivhuset og knibning af agurk og tomat

Drivhuset er nu endelig ved at være ryddet for andet end de planter, som skal fylde det resten af sommeren og give masser af tomater, agurker, chili og måske endda meloner. Tomaterne er udplantet – og måske også agurk, melon og chili. Ellers er det sidst på ugen, hvor det bliver lidt varmere, det skal gøres.

Det er meget vigtigt, at der ikke er stående fugtighed inde omkring agurkplantens stængel, da den så lettere angribes af svampesygdomme. Løsningen er at sætte potteklumpen ovenpå den løsnede jord og så hyppe jord, gerne iblandet en masse god kompost og lidt sand/grus, op om potteklumpens sider, men ikke ovenpå. Hvis planten efter udplantningen begynder at få lidt slappe blade, kan det være vandmangel de første dage, hvor rodsystemet endnu er begrænset. Men ellers det oftest ikke vandmangel, men et dårligt rodsystem, der er årsag til slappe blade. Øget vanding forværrer oftest problemet, det er bedre at etablere lidt afskærmning for direkte sol på planten midt på dagen. Brug f.eks. et enkelt lag fiberdug.

Det er vigtigt at styre agurkplanternes vækst, da de ellers overtager hele drivhuset, og man vil ikke få en jævn forsyning af agurker sommeren igennem. Traditionelt beskærer man, så agurkerne dannes på sideskud, men der er alternative metoder – se artiklen Agurker kan beskæres på flere måder.

Spansk peber, chili, meloner og auberginer kan udplantes samtidig med agurk. På spansk peber og chili kniber man de første 5–7 blomster af, så planten når at blive så stor, at den har blade nok til at starte frugtproduktion, dvs. at planten skal være begyndt at sætte nogle gode sideskud.

Hvis man ønsker at dyrke chili og peber hele sæsonen i potter, skal man være opmærksom på, at deres størrelse afhænger af pottens størrelse – store potter giver større planter og dermed flere frugter.

Spansk peber og chili sætter man normalt først ud på terrasser eller udplantes på friland omkring sankthans, når der er blevet sommer for alvor. På det tidspunkt er der måske også for lidt lys i bunden af drivhuset til, at de udvikles optimalt.

Nu gælder det for alle drivhusets planter om at gøde og vande, så de vokser godt og hurtigt og sætter så mange frugter som muligt – men ikke flere end de kan udvikle. Knibning af sideskud er en måde at regulere væksten på både hos agurk og tomat. Husk at busktomater ikke skal knibes – det skal derimod de højtvoksende såkaldte snoretomater i drivhuset.

Du kan læse mere i artikelen: Knibning af tomatplanter. Du kan finde vejledning i opbinding og beskæring af agurker i disse to artikler: Beskæring af agurk i drivhus og Agurk kan beskæres på flere måder.

Så nyt hold salat, koriander og dild

Lige nu kan man høste den første salat og meget mere er på vej. Vi får som regel sået og plantet meget mere end salatskålen kan aftage. Først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat. Medmindre vi altså sørger for at så et ny hold nu og derefter lidt hver 14. dag frem til 1. august. Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, er man helt sikker på, at der altid er salat i bedste størrelse.

Prøv at vurdere, hvor mange salatplanter, man kan nå at spise inden for 2–3 uger, og så lidt tyndt i rækken. Det er bedre at give god plads på et såbed til de planter, man virkelig skal bruge end lave 100 salatplanter eller mere.

Man kan så salat direkte på voksestedet, eller så salatplanterne i potter eller træningspotter, så er de lette at få i gang ved udplantningen, når der bliver ledig jord til dem. Jorden er endnu ikke varmere, end frøene vil spire, men kommer temperaturen op over 21°C, spirer salatfrø ikke. Man kan her være nødt til at så i potter eller kasser i skyggen.

Hvis man har snegleproblemer, kan det være en god ide at så rigeligt, eller i kasser og potter til udplantning, og stille disse et sted, hvor sneglene ikke kan æde småplanterne. F.eks. etablere et bed med sneglhegn om. Der får sneglekanter, som kan sættes på eksisterende højbede.

Koriander både spirer og vokser hurtigt, hvis det passes med vand. Koriander udtyndes, efterhånden som det bruges, til 10 cm, og til sidst kan man lade den gå i blomst, når næste såning er klar til høst. Korianderfrø gemmes til næste års såning eller bruges i madlavningen. Samme fremgangsmåde gælder for dild. Begge sås mindst hver 3. uge hele sommeren, hvis frisk dild og koriander er et must.

Blomsterløgenes blade kan fjernes nu

Det er en god gammel regel, at efter grundlovsdag kan man godt fjerne forårsløgblomsternes blade. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis de får lov til at visne naturligt ned, og hvis det er muligt, kan man lægge dem ned i bunden af bedet under staudernes blade.

Men engang imellem er det rart at få ryddet op i bund, så man kan komme til at luge og fjerne ukrudt. Måske skal der plantes sommerblomster, og så er det en fordel at fjerne toppen på løgblomsterne først.

Det er også tid at slå blomsterløgplænerne nu, inden græsset når at blomstre og sætte frø. Høstes det inden, kan det bruges til at jorddække med i køkkenhaven, og det er der god brug for lige nu, ikke mindst mellem jordbær, tomater og nyudplantede planter, hvor jorden skal holdes fugtig den første tid.

Tulipaner skal dog altid have lov til at visne naturligt ned. Hvis man vil være sikker på at bevare sine tulipaner bedst muligt, så er det en god ide at tage løgene op og lade dem visne ned. Og så sætte dem til efteråret igen i jord, hvor der ikke har stået tulipaner de sidste par år. De botaniske tulipaner og en række gamle sorter, som regel ukendte sorter, som er overtaget med haven, klarer dog at stå mange år samme sted.

Jorddække i blomsterbede

I staudebede kan det være en god ide at jorddække med f.eks. dækbark. Hvis det også skal forhindre at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et så tykt lag kan dog give problemer, hvis der er små forårsløg som vintergækker, der skal op igennem til forår.

Det er heller ikke uden problemer at jorddække mellem nyudplantede sommerblomster, da solsorte kan gå helt besærk, når de kommer på den ide, at der er lækre smådyr og orme nede under et lag jorddække, uanset jorddækkets art. Resultatet kan blive knækkede og ødelagte planter. Her kan det være nødvendigt at vente til sommerblomsterne er blevet lidt større og mere robuste.

Men inden man går i gang med at jorddække, skal man fjerne ukrudt og give planterne lidt kompost eller gødning. Stauder behøver i modsætning til sommerblomsterne ikke den store mængde gødning, og her er det nok at give et tyndt lag kompost eller et let drys gødning. Ofte kan man læse, at roserne skal gødes godt, men det er ikke uden problemer, da de bliver mere modtagelig for sygdomme og skadedyr, hvis de har fået for megen gødning. Så gød moderat og vær tilfreds med en lidt mere moderat størrelse på roserne.

Roserne må ikke mangle vand

Roserne må ikke mangle vand, og her er det vigtigt at holde øje med roser, som står i regnlæ af udhæng, mure og plankeværk. Og ikke mindst de nyplantede. Et lag jorddække mindsker fordampningen fra jordoverfladen. Er der meget tørt, kan det være en god investering at lægge en siveslange permanent ud langs en række roser, der står tæt på en mur. Dæk den evt. med et lag dækbark, hvis der ikke er grønne planter, som kan skjule den.

Ny bog: Spis strand urter

Det er blevet populært at spise planter fra naturens spisekammer, og der er mange spiselige planter på stranden. Men ikke alt kan spises, nogle planter er mere eller mindre giftige, andre skal man ikke spise så meget af, og hvordan med smagen af det, der kan spises? Det skal derfor hilses velkomment, at der er udkommet heftet Spis strand urter på forlaget Vingefang.dk, som har specialiseret sig i at udgive temahefter. Forfatteren er Marianne Mørk, som har samlet viden om temaet gennem flere år. Hun er naturvejleder i Det Grønne Hus i Køge. Heftet er en enkel og praktisk guide til at indsamle planterne,tilberede og spise urterne fra stranden. Der beskrives 30 spiselige planter, som er opdelt i bladgrønt, grønsager og krydderurter, så man er klar over, hvor store mængder, de kan spises i. Bogen er illustreret med masser af gode fotos.

Ny bog: Bier i baghaven

Går du med en drøm om at blive biavler og lave din egen honning, så skal du se nærmere på den ny bog Bier i Baghvaen, som er udkommet for nylig på Koustrup & Co. Forfatterne er Karin Gutfeldt og Torben Overgaard, som er henholdsvis biolog og geolog. De startede selv i deres egen have med biavl som en hyggelig hobby. I dag har de 50 bistader og producerer og sælger gourmethonning.

Bogen er målrettet nye og ikke så erfarne biavlere, og fortæller, hvordan du starter et bihold i en villa- eller byhave. Det er enkelt nok at passe bier, det kræver bare en vis mængde konkret viden om biernes liv og sygdomsforebyggelse i bistaderne. Du kan også læse, hvordan du fremstiller honningen. Bogen er fyldt med faglig viden og gode billeder fra bihold og honningfremstilling. Der er også gode billeder i afsnittet sygdomme og skadedyr. Mon ikke bogen baner vej for flere bihold landet over – vi har brug for mange flere honningbier til at bestøve vores afgrøder.