Havenyt uge 20, 2015

Blomstrende frugttræer kan gøre selv den mest forsømte have eventyrlig, og er haven også fyldt med sentblomstrende tulipaner og spanske skillaer, med sirlige rækker med kartofler, spinat, valsk bønne og løg og næsten usynlige rækker af spirende gulerødder, persille, ærter og pastinakker, så kan haven næsten ikke blive smukkere.

I stille solskinsvejr, kan man høre bierne summe og se dem flyve fra æbleblomst til æbleblomst og glæde sig over, at der vil blive masser af dejlige æbler igen i år. De stille solskinstimer bliver der ikke så mange af, men heldigvis er naturen så viseligt indrettet, at frugttræernes blomster springer ud løbende over en uges tid, så der når altid at komme masser af insekter på besøg, selv om antallet af bestøvere er faldende.

Maj har været lidt kold i første halvdel, men nu ser det ud til, at der kommer lunere dage. Hold dog stadig øje med nattemperaturen, som nogle nætter godt kan snige sig ned på 5°, hvor de kuldefølsomme planter skal dækkes om natten. Det giver lidt hovedbrud, for det ville være rart at kunne plante tomatplanter ud i weekenden. Man kan overveje det i drivhuset, men på friland skal det vente. På et tidspunkt skal man vælge strategi for sine tomatplanter og alt det andet, som skal plantes ud, og her skal man tage i betragtning, hvordan drivhuset er, og muligheder for at beskytte planterne, hvis det en nat bliver meget koldt.

Det er plantetid for kål, porre, løg og salat og sommerblomster af den mere hårdføre slags. Og her er overskyet vejr med regnbyger og stille vejr det helt rigtige. Men man kan sjældent få det helt ideelle udplantningsvejr.

På en lidt kedelig dag med regn er det også dejligt at stå i drivhuset og potte de planter om, som står i for små potter, indtil de kan plantes endeligt ud. Eller så næste hold salat og kål til udplantning efter de tidlige kartofler.

Drivhuset – plante ud eller vente

Tomatplanterne vokser godt, og de blomstrer allerede fint og har måske små tomater, hvis de er sået allerede først i marts. Husk at knibe sideskuddene af på tomatplanterne – lad evt. et sideskud vokse med op på cherrytomater, så der kommer to stammer, da det giver flere tomater. Busktomater skal ikke have fjernet sideskud.

Mange har måske satset og allerede plantet dem ud i plantesække eller endda i drivhusjorden, og når først de begynder at sætte små tomater, skal de enten plantes ud eller i store potter. Der er stadig være en risiko for kolde nætter og endda nattefrost, især på udsatte steder. Så man skal foretage et valg.

Hovedreglen er, at jorden skal føles lun – minimum 14° C, inden man planter tomaterne, og at nattemperaturen ser ud til at kunne holdes over 8° C i drivhuset. Om man skal plante i drivhuset eller vente, må komme an på en helt konkret vurdering i forhold til de lovede nattemperaturer, muligheden for at dække planterne eller give varme ved enkelte kølige nætter. Så længe planterne stadig er i store potter, kan de tages ind ved udsigt til for kolde nætter.

Vælger man at plante ud, skal man have en nødplan, for at holde temperaturen oppe rundt om planterne, hvis der kommer en eller flere kølige nætter. En elradiator eller varmeblæser med termostat er en udmærket løsning for et par enkelte nætter, selvom den er dyr i brug. Dog ikke så dyr som at købe nye planter – det argument holder i en diskussion om brug af elvarme i drivhuset. Alternativt må man etablere et dække, så man udnytter at varmen i jorden kommer op omkring planten, men ikke stråler videre ud i verdensrummet, f.eks. dække med to lag fiberdug.

Spansk peber og chili bør man indtil videre kun plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, hvis nætterne er for kølige. De er lidt sartere end tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus. Eller hvis de sidste i juni skal plantes ud på friland.

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante i drivhuset. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18° C og tåler ikke lave nattemperaturer. De skal stadig tages ind for natten – hvis der er over 10° C om natten, kan de dog godt blive i drivhuset beskyttet med to lag fiberdug.

Majs, bønner, græskar, agurker og squash

Hvis man har valgt at forkultivere majs, græskar, squash og agurker til udplantning på friland, så er det en god ide at få dem sået nu, da majs og græskar oftest ikke kan nå at modne ved senere såning. Holder man af bønner, er det også en god ide at forkultivere et hold tidlige bønner – det giver nye bønner flere uger før de såede på friland.

Mange har sikkert allerede sået disse planter først i maj og har allerede små planter. De kan godt stå i drivhuset døgnet rundt, men tåler ikke frost, og de trives bedst i sol og varme. Dæk dem om natten med fiberdug, eller flyt dem inden for den første tid. Majs kan man dog godt lade stå i drivhuset, når bare planterne ikke udsættes for frost.

Med det lune vejr, der loves i den kommende tid og med høje nattemperaturer, kan man overveje at så majs direkte, da jordtemperaturen er på vej mod 12° C – lige nu er den de fleste steder i landet 10–11° C. Man anbefaler at så ved en jordtemperatur på minimum 10–12° C med udsigt til godt og lunt vejr og uden alt for store nedbørsmængder i dagene lige efter såning. For våd jord kan få majsfrø til at rådne. De skal sås 5–6 cm dybt. Man kan forspire majsfrø på samme måde som bønnefrø, indpakket i et vådt viskestykke og lagt ned i en plastpose. Efter et til halvandet døgn er de forspirede. De skal sås lige, når spiren titter frem, da lange spirer let knækker.

Alle disse planter har store frø, og især majsfrøene er museguf. Musene kan rydde potte efter potte og æde majsfrøet, både under spiringen, og efter at planten er kommet op. Anbring derfor den første tid potter med majs et sted, hvor musene ikke kan komme til. Mus kan i øvrigt også æde sig gennem ærte- og majsrækker på friland.

Plante ud på friland

Hvis man har kål-, salat- og løgplanter, som er klar til at blive plantet ud, så skal man udse sig et par dage med godt plantevejr, især hvis de skal plantes ud fra bakker eller kasser, så deres rodsystem lider skade. Planter i potter tåler bedre udplantning under mindre ideelle forhold, hvis de passes med vand efter udplantningen.

Det ideelle plantevejr er overskyet og stille vejr og gerne også med regn. Det er sjældent at man får det helt ideelle plantevejr, men i år er vejret så vekslende i maj, at det er muligt at finde gode dage. Evt. blæst skal også tages med ind i overvejelserne, da hård blæst ikke duer til små nyudplantede og sarte planter. Jo bedre afhærdede planterne er, jo bedre klarer de udplantningen. Hvis man kun har nogle få rækker med kål, kan man vælge at plante ud under vækstbuer med fiberdug over for at give læ. Man kan også give skygge, men her skal der to lag fiberdug eller to lag skyggenet over de første dage. Eller man kan plante etablere skygge under et »tag« af hvid plast.

Det er vigtigt at plante op til en periode med regn og overskyet vejr. Hvis jorden er tør, må man vande i plantehullet. Mange venter med at plante til efter regnvejret, når jorden er blevet våd. Det er ok, hvis man også efter plantningen har overskyet vejr, men ofte dukker solen hurtigt op igen, og så når planterne ikke at få et par tiltrængte dage med minimal fordampning til at komme i gang med etablering af nye rødder. Derfor kan det være strategisk bedre at plante inden regnvejrsdage – selv om det kræver mere vanding.

Se mere om afhærdning og plantetips i Ugens Havenyt uge 19.

Plante de varmekrævende ud nu?

Når man ser på vejrprognoserne for de kommende 10 dage, så opfordrer det ikke ligefrem til at planter tomater, majs, bønner, selleri, squash, græskar og agurker ud på friland. Og det er risikabelt at gøre det allerede her midt i maj, da de absolut ikke tåler nattefrost – og det kan forekomme de fleste steder i hele maj og nogle steder også ind i juni.

Planterne er antagelig ikke så store endnu, og så er det helt sikkert bedre at lade dem blive i drivhusets lune klima til de når en god størrelse, og de skal altid afhærdes inden udplantning.

Er de allerede store, kan man begynde nænsomt at afhærde dem ved at stille dem ud et sted med læ i solrige og lune perioder. Senere kan man lade dem stå ude med fiberdug over om natten, inden de til sidst får et par døgn helt uden beskyttelse. I løbet af en uge er de afhærdet og kan plantes ud, hvis der stadig loves lunt vejr fremadrettet.

Tomater bør dog først udplantes, når jordtemperaturen når op på 14° C. Og alle de varmekrævende afgrøder trives bedst, når jordtemperaturen er høj inden udplantning. Lige nu er jordtemperaturen kun 10–11°C.

Såning af grønsager i maj

I maj kan man så alle ikke varmekrævende grønsager direkte på friland. Jorden er nu omkring 10–11° varm og det giver god og nogenlunde hurtig spiring af alle rodfrugter, også rødbeder. Vintergulerødder skal sås inden for de næste 2–3 uger, og det gælder om at finde en lidt fugtig periode til formålet. Der findes i øvrigt mange spændende sorter af gulerødder i anderledes farver som gule, hvide og rødlige farver.

Midt i maj er det også fint at så bladbeder, knudekål og kålroer, mens det er for sent at så flere majroer og radiser, da de i sommervarmen hurtigt bliver træeede og går i stok. De må vente til en sensommerdyrkninf med såning sidsti juli. De orientalske grønsager går også i stok ved såning nu – de skal ligeledes vente til efter midten af juli. Spinat er det også for sent at så nu, og den går ligeledes hurtig i stok.

Det er en god ide at så flere hold af ærter de kommende uger – især hvis man er hjemme i juli måned. Husk at beskytte ærtebedet mod duer og fasaner. Duer er eksperter i at finde spirende ærtefrø i jorden, og fasaner æder gerne de små lækre ærteskud.

Allerede inden man har plantet hovedafgrøden af kål ud, er det en god ide at så et nyt hold af hurtigudviklende hovedkål eller grønkål, så der er planter klar til udplantning, når der senere bliver ledig jord efter opgravning af kartofler, høst af løg osv. Så evt. også et nyt hold porrer til sen udplantning på ledig jord i juli.

Krydderurter som dild og koriander samt salat skal der løbende sås nye hold af med 2–3 ugers mellemrum.

I køkkenhaven er det også fint at så rækker med sommerblomster til fryd eller buketter. De fleste sommerblomster tiltrækker mange nyttige insekter, som kan æde f.eks. bladlus.

Derimod er jorden stadig for kold til direkte såning af bønner, græskar, squash og agurker. Som nævnt ovenfor er jordtemperaturen ved at være høj nok til såning af majs.

Kartoflerne er godt på vej

Kartoflerne står allerede højt – hvis man har forkultiveret de tidlige kartofler. Men nye kartofler til pinsen (24.maj) vil der nok være i en del familier, da mange har gang i dyrkning af kartofler i potter, Nye kartofler til Grundlovsdag er nok mere realistisk i de haver, hvor man har sat kartoflerne tidligt på friland under plastic.

I de fleste haver er kartoflerne sat nogenlunde til normaltid – midt til sidst i april. Trods en lidt kølig maj, er de kommet fint og står nu så højt, at de allerede kan hyppes første gang.

De forkultiverede kartofler er nu så store, at man skal sørge for, at de ikke mangler vand. Når de små kartofler er på størrelse med hasselnødder, har kartoflerne brug for vand, hvis de skal udvikles maksimalt og hurtigt vokse til. Hold øje med fugtighedsniveauet – hvis der ikke kommer nok vand fra oven. Det gælder også løg og jordbær, hvis jorden er tør. Kartofler, løg og jordbær må ikke mangle vand i maj. Tidlige jordbærsorter er midt i blomstringen, så her er de første små grønne bær ved at blive dannet.

Kartoffelukrudt skal fjernes

På de bede, hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle få kartofler – eller mange, alt efter opgraverens omhyggelighed, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er rigtig irriterende, hvis de kommer op midt i såede rækker. Det kan man evt. tage højde for i planlægningen af sit sædskifte. Det er en dårlig ide at så rodfrugter på de bede, hvor der var kartofler sidste år.

Man håber altid på, at vinteren havde ødelagt kartoflerne i jorden. Det viser sig ofte, at det var et naivt håb, og i år kommer der kartofler op for et godt ord. Især et problem efter sorter som Æggeblomme og Aspargeskartofler, hvor det er svært at få samlet alle de små knolde med af.

Under alle omstændigheder er det meget vigtigt at få fjernet al kartoffeludkrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smitstof af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end i juli. Det er også vigtigt, at der ikke kommer kartoffelukrudt op inde i drivhuset, da et udbrud her kan inficere alle tomatplanterne.

Ukrudtet vrimler op

Når jorden bliver fugtig, kan man rigtig se alle de fremspirende kimplanter, som vil konkurrere med de såede og udplantede blomster og grønsager. Mængden af ukrudt, der spirer frem her i løbet af maj, er enorm. Naturen forsøger desperat at få dækket al den uorden, vi har skabt i haverne med bar jord.

Ukrudtet ses tydeligst mod en våd jord, og det kan opleves som om det eksploderer i mængde efter en gang regn. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at fjerne ukrudtet i de næste uger. Det er lettest at gøre i kimplantestadiet, og når jorden er tør, og det visner væk efter hakning.

De kommende 14 dage skal der hakkes flittigt i køkkenhaven, for jorden er endnu ikke helt varm nok til, at der kan jorddækkes effektivt mod ukrudtet. Kartoffelbedene bør hyppes et par gange med en uges mellemrum, og det er samtidig en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Nye haveejere bør allerede nu trøstes med, at mængden af fremspirende ukrudt og den eksplosive vækst ikke er lige så voldsom hele sommeren. Hold ud med kultivator, skuffe- og hakkejernet, det tager stille og roligt af hen mod sankthans, så man igen føler, man har kontrol over situationen. På det tidspunkt dækker planterne også bedene, og så spirer kun lidt ukrudt frem.

Gulerodsfluen er på færde

Gulerodsfluen flyver i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som skal sås i sidste halvdel i maj til allerførst i juni med fiberdug eller bionet. Bionet er en type insektnet, som kom frem for en halv snes år siden, og det har vist sig at have i hvert fald mindst 8 års holdbarhed ved almindelig brug. Det holder ikke på varme og fugt på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning i sommerperioden. Det er især velegnet til kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler varmen og fugtigheden under fiberdug.

Hvis man vil være sikker på gulerødder uden larver og larvegange, så bør man også overdække sommergulerødderne nu – ellers er det måske for sent.

En ny timianrække

I mange haver er timianrækken måske helt gået ud, eller der gamle planter er blevet for gamle og træede og uden god nyvækst. Timianrækken kan fornys med købte eller egne forkultiverede planter, stiklinger eller såning. Husk at plante et nyt sted.

Her i maj kan man stiklingeformere timian. Du kan læse mere om metoden i Stiklingeformering af lavendel. Så snart de små nye skud på timian er store og afmodnede nok, kan de knibes af og stikkes på lignende måde. Timianstiklingerne skal være stive forneden, er de for urteagtige, visner de. Efter få uger har de rod, og man kan plante en række ny timianplanter ud. På den måde kan man forny en ældre række timian, hvor de nedre dele er ved at være bare og træede og vanskelige at skære tilbage.

Hvis man køber en potte timian, kan man lige knibe de bedste skud til formering, inden man bruger resten i køkkenet. Måske kan den også deles i flere planter og plantes ud.

Man kan også så timian direkte på friland her i maj, men frøene er meget små og skal næsten ikke dækkes, og derfor skal der sås i en fugtig periode. Man kan selvfølgelig også så i potter til senere udplantning.

Forårsløgblomsterne skal nå at samle energi

Forårsløgblomsterne er næsten alle færdige med at blomstre, bortset fra de seneste tulipaner og klokkescillla. Det er fristende allerede nu at fjerne alle bladene fra de afblomstrede løgblomster for at få plads til at plante sommerblomster ud. Hvis man fjerner bladene, berøver man imidlertid planten en mængde energi, som ikke når ned i løget. Og dermed bliver løget mindre, og måske sætter det ikke blomst til næste år.

Som hovedregel skal løgblomsternes blade samle energi, indtil de naturligt begynde at visne ned. Det gælder også løgblomster i græs, hvor man må vente med at slå plænen så længe som muligt. Hvis bladene generer meget, er det bedre at lægge den ned i bunden af bedet, når de begynder at blive blege og bløde end at klippe dem af. Vintergækker og erantis visner snart væk, mens påskeliljerne endnu er grønne et par uger. Erantis er ved at få modne frø, og ønsker man ikke selvsåning, kan toppen fjernes nu. Modne frø kan udsås under træer og buske, hvor man gerne vil have et erantistæppe.

Tulipaner bør man aldrig klippe bladene af – derimod er det en god ide at fjerne frøstanden, så snart tulipanen er afblomstret, så den ikke bruger energi på at udvikle frø. Det er let lige at brække selve frøstanden af med fingrene – eller man kan klippe hele blomsterstænglen af, hvis man synes det ser pænere ud.

Hårdfør figensort fra Røsnæs er nu til salg

En lille stikling af et specielt hårdført figentræ der kan tåle frost kom for mere end 30 år siden til Danmark fra det tidligere Jugoslavien. Det er siden blevet taget vare på af en række haveentusiaster på Kalundborgegnen, bl.a. Mogens Madsen fra Røsnæs, som har en stor del af æren for, at sorten er blevet sat i produktion og nu kan købes hos Gardenshops butikker i Kalundborg og Høsterkøb. Den ny sort er døbt Røsnæs figen, og der er 1800 stk til salg i år. Kilde: TV-Kalundborg.

Mogens Madsen – Den gamle gartner er en flittig debattør i forum her på Havenyt.

Ny bog: Den nye røde om tomater

Der er lige udkommet en ny tomatbog: Den nye røde om tomater. Den er skrevet af Lene Tvedegaard, som driver Gartneri Toftegård ved Køge og er kendt for sine mange velsmagende tomatsorter. I den ny bog beskriver hun 78 ud af de over 1000 sorter, som hun har prøvedyrket, og som besøgende har været med til at bedømme smagen på. Der er alle typer fra bøftomater til ribstomater, og der er mange oplysninger om sorterne, bl.a. udbytte, tidlighed, smag, og om de er egnet til friland. I bogen er der også kapitler om at så og dyrke tomater, og her er mange gode oplysninger til dem, der er vilde med at dyrke tomater. Der er et stort afsnit, hvor man kan finde frem til, hvad der dog er i vejen med tomatplanterne, når de ikke trives, eller de angribes af skadedyr og sygdomme. Der er også vejledning i at tage frø, opbevare dem, samt i opbevaring og konservering af tomaterne. Og så er der rigtig mange flotte billeder af de mange tomatsorter og af tomatdyrkning. Gunvor Maria Juul har været konsulent på bogen.

Bestil Ugens Havenyt som nyhedsbrev

Du kan bestille et nyhedsbrev med en kort oversigt over emnerne i Ugens Havenyt og en oversigt over nye artikler, svar og arrangementer. Det er gratis at modtage det. Hvis du kender nye haveejere, så send dem en mail og fortæl om muligheden. I øverste højre hjørne er der mulighed for at dele nyhedsbrevet på Facebook og Twitter.