Havenyt uge 12, 2015

Når stærene en morgen pludselig sidder i trætoppene og knevrer på livet løs, er det et sikkert tegn på, at foråret er på vej. I det hele taget er fuglestemmerne med til at få os i forårshumør sammen med de stadigt længere dage. Et andet sikkert tegn er, når solbær, stikkelsbær og jostabær får grønne skudspidser – og det har de nu.

Men det føles koldt derude, selv om det er helt normale martstemperaturer og vejr. Men vi blev lidt forvænte sidste uge med det lidt lunere vejr. Lige nu har vi dejligt tørt vejr og blæsten tørrer på jorden, så der skulle være gode muligheder for at komme i haven først på ugen – i weekenden ser det ud til at blive regnvejr. Men vejrudsigterne ændrer sig hurtigt med den lidt ustabile vejrtype, vi har lige nu…

Men jorden er stadig kun 3–5° varm, og det ændrer sig ikke foreløbig, tværtimod vil den falde sidst på uge, hvor der igen komme nattefrost. Og selv om vi nu er på vej mod længere dage end nætter, så er natten her ved forårsjævndøgn stadig næsten 12 timer. Det er derfor stadig for tidligt at begynde at så og sætte løg og kartofler på friland i køkkenhaven, og måske bliver det ikke varmt nok før i april engang. Men hvis man etablerer nogle bede med overdækning med klar plast, kan jorden her måske blive varm til, så der kan sættes kartofler lidt tidligere. I drivhuset eller i drivbænke kan man dog godt så f.eks. salat, dild, spinat og radiser.

Deljorden.dk – her kan du dele alt til haven

Har man slet ingen have eller jord nok til alt det, man har lyst til at dyrke, så må man gå på jagt efter et stykke jord, og det er slet ikke urealistisk at finde det.

For to år siden etablerede Landsforeningen Praktisk Økologi, som også står bag Havenyt, et nyt netsted: Del Jorden. Og det erj en stor succes.

På Del Jorden kan du efterlyse jord i dit lokalområde, hvis du gerne vil i gang med at dyrke dine egne grønsager eller blomster. Alene eller sammen med andre. Og her kan du tilbyde andre at dyrke den jord, du ikke selv har tid eller lyst til at dyrke.

Men der er tænkt længere end til at dele jorden. På Del Jorden kan man også dele alt det, som hører med til at dyrke: Kompost, hø, halm, en stak fliser, en jordbunke eller et læs møg. Eller måske hjælp til at plante et træ eller lægge fliser. Der er også mulighed for at dele afgrøder som nedfaldsæbler, for mange salathoveder eller rabarber. Og ikke mindst kan man dele viden.

Som noget nyt kan man også finde gårdbutikker, stalddørssalg og fødevarefællesskaber. Noget som mange haveejere har brug for her i foråret, hvor der er få eller ingen grønsager at hente i haven.

Der er også en lang række artikler om haver, hvor man allerede deler, om fælles byhaver, jordkvalitet og meget mere.

Krukker med forårsblomster

Klargøring af potter og krukker til forårsblomster er en af de ting, som mange sikkert allerede sidste uge gik i gang med. Det er næsten heller ikke til at stå for plantestativernes farverige udvalg. Man skal måske vente med at plante ud til efter weekenden, da der lige nu loves ret megen frost, og mange af planterne kommer lige fra drivhus. Sæt krukkerne eller de nyindkøbte planter i drivhuset, til nattefrosten er ovre.

Hvis man har vinterfaste krukker, hvor jorden ikke er blevet tømt ud i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til med forårsblomster i jorden fra sidste års dyrkning fra f.eks. tomater. Man kan så skifte jorden i maj, inden sommerblomster eller tomatplanter plantes ud.

Man bliver glad, når der står lidt krukker med forårsblomster, når man kommer ind i haven, og det koster ikke alverden at købe nogle pottefulde minipåskeliljer til at plante i krukkerne. De kan stå flere uger og se flotte ud og kan efter afblomstring plantes ud i haven. Stedmoderplanter og hornvioler kan klare en anelse frost, så de kan godt sættes i krukker nu på vindbeskyttede steder, og de er i handelen nu. Det er sjældent, man kan købe forglemmigej i potter til udplantning i det tidlige forår, men hvis man har nogle selvsåede stående i haven, så kan de uden problemer flyttes op i nogle krukker.

Det er bedst at bruge krukker, som er frostsikre, eller man ikke er alt for øm over, for vi kan stadig nå at få perioder med sne og frost, selv om vi helst ikke vil tænke den tanke nu.

Forkultiver flere af de tidlige afgrøder inde

Tomater, chili og auberginer er allerede i gang i vindueskarmen, hvor de allerede står med små grønne blade og lyser op. Måske er de allerede store, hvis man har sået tidligt med tilskudslys.

Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland – lidt afhængig af hvor tidligt, man kan plante ud. Tomater til friland kan plantes ud fra omkring 20. maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne. Bor man et sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har disse muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger med at så, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i en vindueskarm.

Man kan stadig nå at så bladselleri og knoldselleri inde i vindueskarmen. De spirer hurtigt, hvis man undlader at dække frøene, men kun trykker dem fast ned til den fugtige jord. De skal til gengæld spires i sluttet luft i plastpose, så der er 100% luftfugtighed, og det skal ske et lyst sted uden direkte sol og ved 18–20° C. Sellerifrø skal have lys for at spire. Det er også tid til forkultivering af et hold knoldfennikel til høst i juni.

Man har lige nu en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Det er lige nu, man skal forsøge at huske, at der er lang tid, til det hele kan plantes ud, og måske bliver april også for kold til at sætte planterne ud i drivhuset døgnet rundt. Inden man sår alt for meget, er det en god ide at tage bestik af hyldemetrene i vindueskarmene.

Men de arter, som kan flyttes ud i drivhuset i første halvdel af april, kan man godt så nogle potter med, da pladsen her frigøres, inden tomater og chili skal bruge al pladsen i vindueskarmen. Det er en god ide at så salat, blomkål, sommerhvidkål, spidskål, krydderurter og sommerblomster til videredyrkning i drivhuset og måske plante dem ud som store planter under fiberdug engang hen i april. De 14 dages tidligere såning indenfor gør virkelig en forskel for, hvornår man kan høste det første salat- eller kålhoved ude i haven.

De sene kartoffelsorter skal forspires

Læggekartofler til de tidlige kartofler skulle gerne allerede være ved at få flotte store spirer. Det er vigtigt at få forspiret læggekartoflerne, både de tidlige og senere sorter. De tidlige for at få kartofler så tidligt som muligt. De sene sorter for at kartoflerne kan nå at blive så store som muligt, inden toppen i juli risikerer at blive angrebet og ødelagt af kartoffelskimmel.

Det er vigtigt til de tidlige kartofler at vælge tidlige sorter som Hamlet, Marabel, Hela, Revelino, Primula, Friesländer, Flavia, Sofia m. fl., da de hurtigere danner nye kartofler. De er til gengæld ikke særligt spændende som udvoksede, så man skal kun sætte tidlige sorter til forbrug i juni og juli. En sort som Annabell er næsten lige så tidlig, men er velsmagende hele sommeren.

Hvis man vil vide mere om hvilke sorter, der er tidlige eller mellemtidlige og deres resistens mod knoldskimmel, rattle virus, mop top virus, nematoder og kartoffelskurv, kan man finde informationer om det på siden Sortsdatabase for kartofler. Eller endnu mere detaljeret på The European Cultivated Potato Database.

I øvrigt er det vigtigt at få fjernet flest mulige af de kartofler, som man ikke har fået op i efteråret, da de ikke er gået til i den milde vinter, og efterlades de i jorden, kan det ikke kun give tidlige udbrud af kartoffelskimmel, men også betyde at der er flere nematoder, der overlever.

Purløg, hvidløg, forårsløg og pibeløg

Foråret er den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt – de behøver ikke ret mange graders varme for at komme i god vækst.

Purløg er på vej op allerede her midt i marts, og det vil ikke vare ret mange dage, førend man kan klippe lidt grønt drys til en ægge- eller spegepølsemad. Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de begynder netop nu at sende deres tykke løgtop op, måske står de allerede med store blade efter en så mild vinter. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinterene, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud. Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren, eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg; antallet er afhængig af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer. Sådan en række kan give forårsløg i massevis, men sæsonen varer kun nogle uger, da de hurtigt går i blomst, når det bliver varmt.

Hvidløgene er kommet godt gennem vinteren og er allerede i god vækst. Hvis man har sået små topløg af slangehvidløg er de på vej op nu, men de er små i forhold til de hvidløgsplanter, som er skudt op fra satte fed. Topløgene giver kun et lille løg i år, som kan bruges til sætteløg. Det er en nem måde at opformere hvidløg på, hvis de er af en type, som sætter topløg. Er der hvidløg, man ikke har fået taget op sidste sommer, så står de nu ret højt med flotte grønne blade, som man kan høste af til at drysse i eller på maden eller salaten. Hvidløgs vækstsæson starter nu, og de skal gødes her i det tidlige forår, med mindre de er blevet sat i en godt gødet jord i efteråret.

Sæt jordskokker nu

Du kan starte sæsonen i køkkenhaven med at sætte en række jordskokker. Det er bedst at sætte dem nu, hvor de endnu ikke er begyndt at sætte spirer ude i jorden. Jordskokker er meget lette at dyrke og giver et højt udbytte.

Har du ikke selv jordskokker til at sætte i haven, så kan de købes i nogle frøbutikker, og der findes forskellige sorter, bl.a. med røde knolde, og nogle sorter blomstrer hvert år. Eller du kan prøve at finde en haveejer via Del Jorden, som gerne vil dele ud af sine jordskokker.

Jorden kan bearbejdes de fleste steder

Vi har i lang tid ikke fået ret megen nedbør, eller rettere mindre end fordampningen, og derfor er jorden langt de fleste steder lige nu fin at plante træer og buske i – eller fjerne f.eks. buske. På de lettere jorde er der slet ingen problemer, og selv på lerjord kan man mange steder bearbejde jorden uden problemer i forbindelse med plantning eller fjernelse af buske og stød.

Man skal derimod kun bearbejde jorden i køkkenhave og blomsterbede, hvis den smuldrer let, når man kultiverer og river. Ellers risikerer man at ødelægge den gode jordstruktur.

Hvis man vil anlægge nye bede i en eksisterende græsplæne, så er det muligt at gå i gang nu.

Anlæg en køkkenhave eller udvid arealet

Det er dejligt at dyrke giftfri fødevarer i sin egen have. Så ved man, hvor de kommer fra, og man har desuden maksimal indflydelse på, hvilken slags grønsager og hvilke sorter, man skal lave mad af i sommer og måske langt hen på vinteren, hvis man går helt amok med at dyrke til eget forbrug.

De fleste har et stykke græsplæne, og midt på græsplænen er der normalt også al den sol og lys som grønsagerne har brug for. Så ønsker man at gå i gang med at dyrke køkkenhave, så kan det være en god ide at anlægge køkkenhaven i græsplænen eller et andet velegnet sted.

Køkkenhaven kan anlægges som et stort samlet areal, men det er mere overskueligt at dyrke i bede, og med køkkenhaven centralt placeret i haven, er faste bed også en visuelt flottere løsning, ikke mindst i vinterperioden. Men dyrkningsmæssigt er et stort areal med lange rækker med grønsager lige så god – og så koster det ingenting at etablere det, mens højbede både giver meget arbejde og er dyr i indkøb, da man ud over bedkanter eller færdige højbede skal have fundet jord til at fylde højbedene med.

Men det er nu, man skal planlægge, hvor køkkenhaven skal etableres. Og det er nu, man skal i gang med at rydde jorden, så den kan være klar til der skal sås, plantes, sættes kartofler og løg fra midt i april.

Hvis man vil anlægge højbede, er det en god ide at overveje materialerne nøje. Trykimprægneret træ og gamle jernbanesveller bør man ikke kante sine grønsags- og urtebede med. Vælg derfor naturligt holdbart træ som robinie, eller helt andre materialer som f.eks. jern. Der findes også en lang række færdige højbede, som man kan købe. Bor man i et område med problemer med dræbersnegle, bør man overveje at sætte sneglehegn op allerede ved etablering. Du kan i vores forhandlerguide finde forhandlere af materialer til højbede og færdige højebede i disse to kategorier: Træ og hegn og Plantekummer og krukker.Se også omtale af nye bøger om højbede til sidst.

Plant en frugt- og bærhave

Hvis man ikke kan finde tiden til at dyrke en køkkenhave, kan man i stedet overveje at plante frugttræer og bærbuske. De kræver ikke ret megen pasning, og frugttræerne vil i løbet af nogle år kunne levere kassevis at frisk og usprøjtet frugt. Og allerede næste sommer kan børnene spise solbær, hindbær, ribs og brombær direkte fra buskene. I frughaven kan man også lave et bed til rabarber. Blåbær er at andet populært valg, men her skal jorden tilføres en stor mængde spagnum.

Jo hurtigere man kan få plantet nye frugtræer og frugtbuske, jo bedre kommer de fra start. Men forårsplantede træer og buske har ikke rødderne så langt nede, og derfor skal man hele sommeren sørge for, at de ikke kommer til at mangle vand.

Kan man så grønsager i drivhuset?

Jorden i drivhuset er nogle få grader varmere end undenfor, og det er lige nok til at nogle få grønsager kan spire. Hvis man dækker med fiberdug eller bruger en lille drivbænk derinde, bliver jorden ikke så afkølet om natten.

En lang række grønsager kan spire ved kun 4–6° varme, men det tager lang tid og deres optimale spiringstemperatur er langt højere – se artiklen Spiretemperatur og spiretid. Hvis man vil så til tidlig høst i drivhuset, er det mest oplagt at så hurtige afgrøder, som man kan nå at høste, inden der skal plantes tomater m.m. ud. De oplagte er: radiser, salat, spinat, majroer og dild. Andre afgrøder kan man overveje at så i kasser, som senere kan flyttes udenfor. Ærter kan f.eks. sås i en længde tagrende, hvor hele rækken kan udplantes ved, at man skubber den ud og ned i en rende i jorden, når rødderne har bundet jorden godt nok.

Det er en god ide at begynde at gøre de såkasser og bakker klar, hvor der skal forkultiveres kål, porre, løg, salat, krydderurter og sommerblomster til udplantning i maj. De skal sås om 1–2 uger, afhængig af vejret.

Plastdække øger jordtemperaturen nogle grader

Bedene på friland kan man varme op ved at dække klar plast over. Det kan man bl.a. gøre til de bede, hvor der skal dyrkes de første kartofler, sås de første gulerødder, radiser, spinat og salat. Det vil i løbet af 1–2 uger give en jordtemperatur, som er 2–3 grader varmere end ellers. Og det er netop de 2–3 grader, som gør forskellen i det tidlige forår.

Det er ikke nok at have haft klar plast over jorden i flere uger – temperaturen skal op på mindst 8°C, inden man kan risikere at lægge de tidlige kartofler. Men udsigten til nattefrost i weekenden udsætter alle planer, selv om jorden om dagen føles lun. Kartofler lagt i for kold jord, giver meget lille topvækst og dermed lavt udbytte. Går man efter de helt tidlige kartofler, skal de snart i jorden, og måske får vi lunere vejr igen efter weekenden. Som altid er det en god ide kun at sætte en del af de tidlige kartofler i marts og vente med resten til først i april. Det giver også en længere sæson med små nye kartofler.

Gamle haver fyldt med løgblomster

Lige nu kigger mange lidt misundeligt på gamle haver, hvor kvadratmeter efter kvadratmeter er gule af erantis eller hvide af vintergækker. Eller rettere var, for de er ved at visne nu. Erantis breder sig effektivt ved at selvså, mens vintergækker med års mellemrum skal deles og plantes ud, for at man får det hvide blomsterflor. Krokus breder sig som erantis med selvsåning, mens de fleste andre smukke forårsblomster skal deles som vintergækker. Disse haver er resultatet af den langsomme udvikling og pasning, som kan give meget smukke gamle haver. Og det giver lyst til at gøre en indsats i sin egen have for at få blomstrende løgarealer.

Hvis man ser sig for i havens bede, inden man sætter hakken eller kultivatoren i jorden, vil man ofte kunne se de selvsåede løgplanter som små grønne strittere lige rundt om de blomstrende forårsløgblomster. Får de lov til at stå, til de visner ned først på sommeren, de næste par år, vil løgenes størrelse øges, og de komme i blomst efter 3–4 år.

Lige nu er vintergækkerne ved at være afblomstrede, og det er et godt tidspunkt at grave gamle blokke op på, så de kan deles og plantes ud – det er bedst altid som minimum at plante tre løg, de holder ikke af at vokse enkeltvis, og gerne en hel håndfuld med et par cm mellemrum. Måske er man så heldig, at man kan få lov til at få et par store blokke fra en gammel have med masser af vintergækker. Men det kræver jo, at man tør spørge.

Ny bog: Smagen af rabarber

Det er lige i øjet sæsonmæssigt at sende en ny bog på gaden her i marts om rabarber. Smagen af rabarber er skrevet af Inger Vaaben fra firmaet Nielsen & Nielsen, som bl.a. dyrker økologiske rabarber til salg.

I bogen får man historien om rabarber, som kommer fra Kina/Mongoliet/Rusland, hvor lægerabarber var en medicinplante, og det var den gule rod, man brugte. Det er sent, at vi begyndte at dyrke den i Europa til at spise – i 1835 omtales den som en ny afgrøde i Danmark. Rabarber er sur som citron, skriver forfatteren i bogen, og der er mange sider om indholdsstoffer i rabarber, om sorter og smag. Og så selvfølgelig om dyrkning, formering og høst.

Den sidste halvdel er fyldt med dejlige opskrifter på alt det, man kan fremtrylle med rabarber, ikke mindst ved at kombinere rabarber med andre frugter og smage. Og det er godt, for efter to gange kompot og den første rabarbergrød skal der lidt mere spændende opskrifter til for at få udnyttet havens produktive rabarberbed.

Ny bog: Vilde blomster i haven

Forfatteren til Vilde blomster i haven er Lise Gartmann, som er fotograf og meget optaget af naturen og de vilde blomster. Hun færdes ikke kun meget i naturen, men har også mange års erfaringer med at bruge de vilde i sin have. Billederne i bogen er både fra naturen og forskellige haver, hvor de vilde blomster og naturen er kærkomne. I bogen kan du finde inspiration til at begynde at bruge vilde blomster i din have.

Se også artiklen Slangehoved, som er blevet til på baggrund af tekst og billeder fra to sider i Vilde blomster i haven.

Ny bog: Claus Dalbys forår

Endnu en bog med blomsterdekorationer er kommet fra Claus Dalbys hånd. Denne gang en stor tyk bog med titlen Claus Dalbys forår. Som sædvanlig med virkelig flotte fotos af buketter og dekorationer med forårstema. I Claus Dalbys forår er der ikke kun fokus på de arter og sorter, der er brugt, men også på de vaser og materialer, som er brugt til at skabe de meget gennemførte og flotte blomsterdekorationer.

Forårsnummer af medlemsbladet Praktisk Økologi

Det er dejligt at få det ny martsnummer af Praktisk Økologi ind ad døren – bare forsiden bliver man i godt humør af: blomstrende blommegrene og rabarber på vej. Inde i bladet kan man læse om den nordiske have, hvor fokus er på de planter, som naturligt hører hjemme i vores klima, og som er meget nemmere at dyrke end planter fra varmere himmelstrøg. En nem have får man også ved at dyrke flerårige grønsager, og i dette nummer er der fokus på spiselige skræpper og syrer. I New York kan man besøge den spændende park The High Line, som er skabt på en 23 km lang nedlagt jernbanestrækning ud fra den natur, der har etableret sig i løbet af 25 år. Der er en artikel om WWOOF, som er en verdensomspændende organisation for frivilligt arbejde på gårde og selvforsyningsbrug, der arbejder med bæredygtig dyrkning og levevis. Læs artikel om livet i en baggård, hvor der udleves urbane havedrømme. Der er hele to artikler om vores bestøvere. En om naturnær formering af bier og en om humlebier, som er under pres. Har man plads i haven, kan man dyrke frø til dyrkning af sundt mikrogrønt inde i vindueskarmen om vinteren. I Praktisk Økologi kan man også læse om det første hold færdige haveambassadører, om Giftfri havekampagne, netværksgrupper, muligheden for at blive havementor eller få hjælp fra en. Og om foreningens årsmøde på Livø i april, hvor alle er velkomne.

Se mere om Praktisk Økologi 2/2015

530 høringssvar om frølovgivning

NaturErhvervstyrelsen har modtaget 530 høringssvar til et forslag til en ændring i bekendtgørelse til et EU-direktiv, så det bliver præciseret, at det er lovligt at bytte og sælge sædekorn, grønsags- og markfrø til ikke kommercielt brug. Det ny forslag kommer efter at haveforeninger og haveejere i tusindvis først i februar protesterede mod at det i den ny bekendtgørelse om grønsagsfrø fortsat var ulovligt for private at bytte grønsagsfrø.

De mange høringssvar viser, at de danske haveejere og små frødyrkere ikke er tilfredse med ændringen – der er brug for en mere liberal lovgivning, som kan give større udvalg og mangfoldighed med bl.a. gamle grønsagssorter. Der bliver nu afholdt et dialog forum for branchens interessenter den 20.marts.

Se mere om høringssvarene

Se spændende nyheder på Markedspladsen

For nogle uger siden præsenterede vi Markedspladsen som en nyhed for vores annoncører. Her kan de vise deres nyheder frem og komme med gode tilbud til alle jer, som besøger Havenyt. Nu er der ved at komme gang i Markedspladsen, og der er flere interessante nyheder i denne uge.

Når du køber hos vores annoncører, så fortæl at du har fundet dem via Havenyt. Så de ved, at det giver salg at annoncere på Havenyt. Det er også en måde, du kan støtte Havenyt på.

Besøg Markedspladsen