Havenyt uge 41, 2014

Vi er lige midt i det dejlige efterår med æbler og pærer, nødder, vindruer og brombær, bladselleri, porrer, kål og sprøde gulerødder. For nu bare at nævne nogle af havens dejlige afgrøder her i oktober. I blomsterbedet er der lilla og rødlilla asters, orange tallerkensmækkere, morgenfruer og tagetes og georginerne gløder i alle mulige nuancer. I drivhuset kan der stadig plukkes lidt tomater og chili. Indtil nu har der stort set ikke været nattefrost – og det ser ud til at fortsætte.

Efteråret viser sig også i denne uge med efter årstiden høje temperaturer både nat og dag, men også med en del regn og regnbyger. Men heldigvis er der også hele og halve dage med tørvejr og måske sol, hvor der er mulighed for at få efterårsklartgjort haven og plantet nyt. Jorden er lige nu perfekt til at gå i krig med at fjerne flerårigt ukrudt – lige fra skvalderkål til vilde, tornede brombær. Det er også en god ide at forberede jorden, hvor der sidst på måneden skal plantes barrodede træer, buske, hække og roser og sættes hvidløg.

Men husk også at nyde solens varme, lyset, de flotte farverige efterårsblomster, og ikke mindst at gå og spise nødder, søde pærer og saftige æbler derude. Det er en god ide at få plukket alle plukkemodne æbler ned, da det nogle dage bliver ret blæsende, og der ligger i mange haver allerede masser af nedfaldsæbler, som næsten råber på at blive udnyttet. De kan koges til æblemos og kommes i fryseren til vinterens æblekager. Eller man kan presse most af alle nedfaldsæbler og frasorterede æbler fra plukningen.

Vintergrønsager som kål og og en del rodfrugter, f.eks. gulerødder vokser stadig, og foreløbig skal de bare vokse videre. De kan faktisk blive stående lang tid endnu, da let nattefrost få timer sidst på natten ikke skader kål, selleri, gulerødder og andre rodfrugter. Og foreløbig er der ingen udsigt til nattefrost.

En uge mere med lunt vejr

Her midt i oktober er havens udseende helt afhængig af vejret – og ikke mindst nattemperaturen. Masser af blomster fortsætter med at blomstre, så længe oktobervejret er til den lune side. Kommer der først frost, går mange planter til, og vintergrønsagerne vokser mindre.

Så vi kan endnu en uge udsætte alt det, der skal gøres, inden nattefrosten er i anmarch. Godt nok bliver det ikke så koldt, men lidt vådt et par dage. I denne uge gælder det med andre ord om at nyde haven imellem regnbygerne. Blæser det, må vi finde steder med læ.

Tag frø af persille og sommerblomster

Persillefrøene er modne og det samme gælder frø på mange sommerblomster. Sommerblomsterne kan være F1 sorter, og så ved man ikke, hvordan næste generation vil komme til at se ud. Men mange sommerblomster er frøægte sorter, hvor næste generation bliver magen til de planter, som man tager frø af. Hvis man har flere sorter af samme art, som kan have krydsbestøvet hinanden, kender man heller ikke efterkommernes udseende.

Høst frø eller frøbælge på en dag med sol og blæst, så de er mest muligt tørre ved høst. Læg dem til tørre på en tallerken eller lignende indenfor, indtil de er helt tørre, og frøene kan kommes i papirsposer og gemmes et godt tørt sted, og helst også i et køligt rum.

Hvis man ikke har fået plukket bønnerne i tide, sidder der måske også tørre bælge med bønnefrø, som kan tørres færdig og gemmes til at så til næste sommer.

Høst og opbevaring af græskar

Squash kan ikke opbevares andet end i kort tid, mens man kan opbevare vintergræskar, f.eks. Hokkaido, til langt hen på vinteren. Men det kræver, at de høstes modne, eftermodnes og opbevares ved en korrekt temperatur. Vintergræskar skal have dannet en hård skal – om de er modne nok til at høste ses bedst på stænglen, som skal være tør. Det er vigtigt, at de høstes med stilkstykket på græskarret. Løft ikke i stilken, da den let brækker af.

Vask evt. jord af og sæt dem til eftermodning i ca. 10 dage et varm sted, gerne 25° C. F.eks. i et fyrrum, i sydvendt vindueskarm, ved siden af brændeovnen. Derefter flyttes de til et rum med en temperatur på ca. 12° C. Holdbarheden bliver kortere, hvis græskarrene udsættes for temperaturer under 10° C og over 15° C. Er de velmodnede og opbevares de et godt tørt sted, kan temperaturen godt være lavere. Korrekt opbevaret kan de opbevares til i februar–marts. Men græskar kan pludselig begynde at rådne, så sørg for både et vandtæt og et sugende underlag og tjek dem jævnligt.

Græsplænen vokser stadig

Det er midt i oktober, at græsplænen normalt slås sidste gang. Men det holder ikke stik i år, hvor temperaturen døgnet rundt er ret høj i forhold til årstiden, og jordtemperaturen er stadig 12–13° C. Græsset vokser faktisk mere end i sommers.

Det er vigtigt at slå plænen til en passende længde inden vinter, dvs. at man i de kommende uger skal tænke på, at det her kan være sidste slåning i år.

I mange haver slår man græsplænen helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er ikke en god ide, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret, og desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 5–6 cm. Top- og rodvækst følges ad, så en helt kort plæne resulterer i minimalt med rødder hen over vinteren.

En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre. hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er mos dog et større problem end sneskimmel. Sneskimmel kan give bare pletter, som kan repareres ved at så ny græsfrø i foråret. Det kan være en god ide at rive græsset af de sidste gange, man slår i efteråret.

Har man store problemer med mos i hele plænen, og det er mange år siden, plænen er kalket sidst, kan det være en god ide her i efteråret at give græsplænen en gang kalk. Er det kun på de skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes, da mosset trives på grund af skygge ikke på grund af kalkmangel. I dette tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre og flottere skyggeplanter.

Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske. Juli- september er det bedste tidspunkt at beskære, da træerne på det tidspunkt hurtigst og bedst lukker sår fra beskæringsarbejder. Set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man kan jo godt planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende jo alligevel ikke. Man bør ikke beskære træer og buske her i efterårsmånederne.

Ryd op med måde og tænk på vinterhaven

Når det er godt vejr her i oktober, kan man komme i oprydningshumør og glemme, at der er noget, som hedder en smuk vinterhave med rimdækkede planter. Mange planter er smukke vinteren igennem. Ja, man kan ligefrem plante de arter, som har flotte frøstande, der bliver stående vinteren igennem. Det er oftest græsser og planter med forveddede stængler. Men også visse sorter af sankthansurt er flotte vinteren igennem.

I køkkenhaven vil frøstande af f.eks. dild, persille, kinesisk purløg være flotte rimplanter. I øvrigt har stauder bedst af at få lov til at stå ubeskåret vinteren igennem.

Mange af de visne frøstande indeholder også masser af frø, som er fin føde til fuglene i løbet af vinteren.

Det lune efterår med tilpas fugtig jord har fået frøukrudtet til at spire lystigt, og det skal vi helst have fjernet, da mange af ukrudtsarterne vokser villigt hele vinteren. Og her i efteråret er det ofte ikke nok at hakke det omkuld, det skal også rives sammen og fjernes, ellers vokser det igen.

Dækbark beskytter jordstrukturen

I staudebedene bør planterne have lov til at visne naturligt ned og stå visne til i marts. Det er en meget dårlig ide at begynde at grave mellem stauderne, da man ødelægger planternes rødder.

Hvis der er bar jord i prydhaven, kan man i stedet for overveje at dække med barkflis mellem stauderne og under buske og træer. Et tykt lag dække med store stykker barkflis kan dog give problemer for de mindre prydløg, som kan have svært ved at kæmpe sig vej op igennem.

Inden udlægning af barkflis fjernes evt. ukrudt, og man kan tilføre lidt halvt omsat kompost, inden der dækkes, da det er svært at gøde senere. Komposten må ikke være for omsat, da det giver bladvækst på bekostning af blomster.

Barkflis er meget pænere end vedflis, som er næsten skinnende hvid som ny. Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt. Lægges der 10–15 cm dækkemateriale ud, f.eks. under buske og kraftige stauder, vil det desuden betyde, at der næste forår næsten ikke spirer etårigt ukrudt frem. Flisdække har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte. De finder bare vej op igennem. Fugtig og leret jord bør ikke dækkes med flis, da det giver en for fugtig og klæg jord. Læs mere om fordele og ulemper ved flisdække i et svar om flisdække under roser. og i artiklen Flis i haven.

Planlægning af haven

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække.

Måske er der også noget, som skal holde flyttedag. Men vent med at flytte og plante barrodede træer og buske til sidst i oktober, når bladene er lige ved eller er faldet af. Se artikler om flytning af træer og buske.

I de fleste haver er der så god læ, at man næstsen altid kan finde et godt sted at lave noget. Er haven forblæst, så er det måske her, man skal sætte ind med at plante hække eller sætte læhegn op. Ofte er det ikke nok at plante hæk rundt om haven – vinden skal ofte også dæmpes inde i haven.

Klargør jorden til efteråret plantning

Hvis jorden er nogenlunde god at bearbejde, så det er med at få lavet mest muligt jordarbejde, hvis der skal anlægges nyt og gøres klar til at plante barrodede træer og buske lige omkring løvfaldstid. Der er ikke stor sandsynlighed for, at den bliver mere tør senere. De fleste steder har der endnu ikke været nattefrost, og derfor er bladene ikke rigtig begyndt at få efterårskulør, men mange træer har brune og lidt visne blade. Der er endnu ikke ret mange træer, som er begyndt at smide bladene. Måske får vi et sent løvfald i år, normal tid er omkring 1. november.

Man kan også overveje at grave flerårigt ukrudt op, stikke græskanter af og lignende. Hvis man får den slags gjort nu, så er man et skridt foran i foråret, når der er så meget andet, der skal gøres i de travle forårsmåneder. Når ukrudet er væk, kan man stille og roligt lade løvfaldet dække jorden i haven, så den er beskyttet vinteren over.

Skal der anlægges nye stier, eller skal der lægges fliser på de gamle, så er det også et fint efterårsarbejde.

Oktober er en god plantemåned for træer og buske

Hvis haven skal have nye træer og buske, er det i løbet af den næste måneds tid, at det er bedst at plante. De barrodede planter skal man dog vente med at plante, indtil de er ved at tabe bladene allersidst i oktober. Det gælder også træer og buske, som man vil grave op i haven og flytte, da man her ikke kan undgå at beskadige rodnettet. Derimod kan man nu plante alle de træer og buske, som købes i potter.

Ind imellem er det nødvendigt at ommøblere i haven og flytte mindre træer og buske. Hvis omplantningen af træer og buske på op til et par meters højde skal lykkes, er det bedste tidspunkt i slutningen af oktober, når planterne netop har kastet bladene. Da er der stadig varmt nok i jorden til, at rødderne kan nå at gendanne de levende spidser, sådan at de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret.

Har man et større træ på 2,5–4 meter, som man gerne vil flytte, kræver det langt mere omhu og arbejde, da men er nødt til at tage rodnettet op som en sammenhængende klump af en vis størrelse.

De helt store træer på mere end 4 meters højde er vanskelige at flytte. Resultatet er meget usikkert, og det koster betydelige anstrengelser at gennemføre flytningen. Man bør måske i stedet overveje at fælde træet og plante nyt. Men det kan dog lade sig gøre at flytte et stort træ.

Vælg robuste sorter

En del af de sorter, man kan købe af prydbuske er såkaldte DAFO-planter. Det betyder at de er prøvedyrket i forhold til det danske klima, så her har man en garanti for at få en god sort til dansk klima.

Når det drejer sig om plantning af frugttræer og -buske, skal man selvfølgelig først og fremmest plante nogle af de arter og sorter, man bedst kan lide. Men der er som regel flere sorter på ønskelisten, end der er plads til i haven. Og så kan der være rigtig god ide i at vælge de mest robuste sorter, og for frugttræernes vedkommende skal man også vælge den rigtige grundstamme i forhold til jordbund og ønsket højde.

Hvis man f.eks. vil plante et pæretræ, så er det en god ide at overveje, om det skal være et, som ikke er alt for følsomt overfor pæreskurv. Det kan også være en god ide at vælge en sort, som er forenelig med de kvædestammer, som pærer er podet på. Ellers skal man få garanti for, at pæretræet er dobbeltpodet, da pæretræet eller kan blive en dyrkningsmæssigt skuffelse, hvis podningen efter nogle år »løsner sig«.

Når man skal vælge frugtræer, er det også vigtigt, at man er sikker på, at der er en sort i haven eller nabohaven, som kan være bestøversort. Det kan være lidt usikkert at satse på bestøversorter i nabohaver, da de jo kan blive fældet. Har man ingen andre træer, så må man plante to, som kan bestøve hinanden, evt. et familietræ med to eller tre sorter podet på.

Grønne rækker med rucola, spinat og vårsalat

I oktober sætter det danske klima punktum for videre udvikling af mange bladgrønsager. Men rækkerne med rucola og vårsalat står grønne og frodige og fortsætter med at vokse. Spinat til overvintring danner også fine, grønne striber ned gennem bedet. Har man ikke fået sået disse tre mere eller mindre hårdføre bladgrønsager på friland, kan man prøve lykken i drivhuset nu, hvis agurker og tomater alligevel skal ryddes, når de sidste frugter er høstet. Er der endnu ikke plads, kan man så ude i kasser, som flyttes ind om et par uger eller tre.

Vårsalat vokser vildt i Danmark og hedder helt korrekt tandfri vårsalat, Valerianella locusta og hører til familien Valerianaceae. Vårsalat er det rigtige, danske navn, som fortæller, hvornår denne plante kan spises. I supermarkederne sælges den som feldsalat, som er det tyske navn. Hvis den har fået lov til at selvså, står der sikkert rigtig mange småplanter rundt i haven. Står de for tæt, så udtynd.

Bladsennep og Namenia salat

Der er også to sorter af bladsennep, som vokser godt i efteråret, og som man derfor kan nå at så i drivhuset nu. Det er ‘Green in Snow’ og ‘Red Giant’, og desuden ‘Namenia Stielmus’, der er mere salatagtig og minder en del om mizuna. Det er måske ikke verdens største delikatesser, men de fine grønne blade har en let bitter smag – de tilhører alle kålfamilien, og de kan give en mere smagløs skål grøn salat et pift. ‘Namenia Stielmus’ er mildere i smagen end de tre andre. Næsten alt friskt grønt er velkommen i november/december og måske endda senere på vinteren i drivhus.

Grønne bede med efterafgrøde

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står grønne og fine. Det er en sand fryd at se på de fine grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt. Det forudsætter dog, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt. Hvis der er ukrudtsarter, som kan nå at blomstre og sætte frø i vinterhalvåret, er det en god ide at luge det ovenaf. Hvis det er højere end efterafgrøden, kan man evt. slå toppene med blomster af med en le.

Indtil den første rigtige frost kommer, vil planterne vokse og optage al den kvælstof, som ellers ville blive udvasket fra vores dyrkningsjord. På den måde kan vi gemme den til næste afgrøde. Lidt af et columbusæg. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får vi af den vej også gødet jorden til den ny afgrøde i foråret.

Kastanjedyr – en leg for børn og voksne

Gennem generationer har der været tradition for at lave kastanjedyr med sine børn omkring spisebordet. Og foreløbig har vi kastanjer nok. En bøtte kastanjer i varierende størrelser, en æske tændstikker, tandstikker og/eller grillspyd og en god portion fantasi kan skabe flotte figurer lige fra skildpadder til snemænd og giraffer. Man skal også lige bruge en syl eller spids kniv til at stikke hul i kastanjerne, så børnene kan mase tændstikarme og -ben på plads.

Kom med til stor havefestival i Fredericia 25. oktober

Når havesæsonen er ved at være slut er der tid til at dele erfaringerne med hinanden. Har ud lyst kan du den 25. oktober komme med til den store Mere Liv i Haven Festival, hvor havedyrkere mødes og udveksler erfaringer og får ny inspiration til at dyrke deres have økologisk. Festivalen er både for havenørder og nye havedyrkere, som gerne vil i gang og blive klogere på at dyrke. Man kan deltage i mange forskellige værksteder i løbet af dagen. Værkstedholderen deler ud af sin viden og erfaringer, men der er også rig mulighed for at deltagerne kan diskutere og udveksle erfaringer. Dagen starter med frøbytte. Der er hele dagen fuld forplejning med vegetarisk mad lavet af lokale kokke af lokale økologiske fødevarer.

Lige ved siden af ligger byhaverne Grow Your City, som blev startet allerede i 2012, og de vil gerne have besøg af deltagerne. De er også med til at arrangere festivalen.

Der er stadig plads til enkelte værkstedsholdere – se mere under tilmelding

Se mere om festivalen og meld dig til nu – der er kun plads til 300 deltagere.