Havenyt uge 3, 2014

Vinteren 2014 var i denne omgang kun mandag – nu får vi den milde, grønne vinter tilbage. I det sydligste af Danmark nåede vi kun at se lidt snefnug i luften, mens der kom flere cm sne længere mod nord og øst. Her var børnene så heldige, at de lige kunne skrabe sne nok sammen til en lille snemand. Og måske nåede man lige at nyde sin have med et fint hvidt snedække, men det blev en kortvarig fornøjelse. Vi får slet ikke den kolde uge, som meterologerne forudså i sidste uge.

Forårsblomsterne vil fortsætte med at pible frem, og det er jo dejligt, for forår er bedre end vinter. De gule erantis er på vej op, vintergækkerne vokse fortsat stille og roligt, julerosernes knopper vover sig endnu et par cm højere op og man kan se de allerførste små røde rabarberknopper dukke frem i jordskorpen.

Vintergækker er ikke så gode at tage ind, da de hurtigt strækker hals og bliver alt for lange til at være rigtig pæne. Men det er næsten ikke til at modstå med de allerførste. Vintergækker bør man i stedet for plante de steder, hvor man kan nyde synet inde fra husets vinduer, eller langs indgangen til huset, hvor man tit kommer forbi. Man kan drive en lang række forårsblomster nu.

Buske med blomster og bær i januar

Her midt i januar er det slet ikke er nødvendigt at drive grene i blomst i år, hvis man har plantet nogle af de mest sikre vinterblomstrende arter som vinterjasmin, troldnød, kejserbusk, og Prunus subhirrtella autumnalis. Ikke mindst sidstnævnte leder uværgeligt tankerne hen på blomstrende kirsebærtræer i maj, når man på afstand får øje på store, hvide blomstrende kirsebærtræer i januar. Under beskyttede forhold kan den blomstre i hele vinterhalvåret. Har man ingen af disse vinterblomstrende træer, kan man overveje at plante – for lige nu kan man stadig nå at plante buske og træer i potte eller med potteklump. Sjovt nok er der flere forsythiabuske i haverne, selvom de springer først ud om mange uger, men de kan drives i blomst inde i varmen på kort tid.

Synet af forårsbebuderne får os næsten til at glemme de smukke stedsegrønne vækster med blomster og bær, som vi plejer at sætte så stor pris på her i vintertiden. Lige nu står vårlyngen og blomstrer meget smukt. Der findes rigtig mange sorter, der er både rødlilla og hvide sorter. Det er samtidig en god bunddækkeplante, som brugt i større flader virkelig er synlig i den grå vinter.

En af de planter som man slet ikke kan undgå at lægge mærke til, er den stedsegrønne vinterbær, Skimmia japonica med de knaldrøde bær. Det er dog kun, hvis man har plantet både hun- og hanplanter, at der kommer bær på. Den kræver sur jord og tåler ikke, at jorden tørrer ud i længere tid. Den bliver kun ca. en meter, og bliver derfor ofte brugt på gravsteder, hvor den lyser op hele vinteren med de røde bær.

Beskæring af løvfældende hække i vintertiden

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt. Det er en god ide kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. På billedet kan du se en beskæring af den ene side, mens enden på hækken og toppen ikke er beskåret, men står med sit brune løv. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken. Husk kun at beskære, når det er lunt eller let frost. Hvis vi får ned omkring -5° C om natten, skal man undlade at beskære og fælde træer.

Bestil frø i god tid

En af de bedste beskæftigelser her i januar er at studere udvalget af frø på frøfirmaernes hjemmesider. Det kan man bruge dage og aftener på, eller måske nærmere uger. Det er dejligt at drømme om alle de dejlige, flotte og sjove sommerblomster, stauder, krydderurter og grønsager, man kan dyrke fra frø. Senere kan man jo altid indskrænke sortimentet lidt, inden man går over til at bestille. Eller man kan aftale med en god haveveninde, at man deler frøposer. Ofte er der rigeligt til to, især når man så får dobbelt så mange sorter. På Del Jorden kan du måske finde nogle i dit lokalområde at dele frø med eller bytte de hjemmehøstede med.

Det er i øvrigt en god ide at bestille frø i januar og februar. Fra sidst i februar kan der let være flere ugers leveringstid, så man får sået de tidlige ting for sent. Der er faktisk kun 3–4 uger, til man kan begynde at så chili. Ved meget tidlig såning er det nødvendigt at bruge vækstlys, men fra midt til sidst i februar kan der sås chili uden lystilskud. Og fra starten af marts kan man så mange ting uden lystilskud, f.eks. tomater og chili.

Find frøfirmaer i forhandlerguiden

Kribler det i fingrene?

Det milde vejr giver lyst til at så, og her er det bedste valg at så en række radiser i drivhuset. Jorden er så varm, at radiser fint kan spire. Hvis det milde vejr fortsætter, kan det give lidt tidligere radiser, men det giver ikke så stor en fordel. Den største virkning er på ens havehumør, for det er livsbekræftende at se noget spire frem her midt på vinteren.

Hvis man overvejer at begynde at så indendøre, skal man gøre sig klart, at det kræver vækstlys, for at man får gode planter ud af det. Planterne vil desuden nå at blive så store, at de kræver omplantning og dermed også et større areal med vækstlys, inden de kan flyttes ud i drivhuset, hvor der måske skal etableres opvarmning. Det kræver en vis investering, hvis man vil starte med at så nu, i forhold til sidst i februar, hvor man kan så chili uden ekstra lys. Nogle chilisorter er dog så længe om at udvikle sig, at de bør sås først i februar.

I forum under drivhus kan du finde mange erfaringer med at så tidligt og bruge plantelys.

Sundhed fra haven

Den milde vinter har betydet færre forkølelser, ondt i halsen og influenzatilfælde. Men det er en god ide at forebygge med masser af frugt og grønsager.

Hvis man vil have et godt immunforsvar, er det en god ide at spise masser af grønsager, bær og frugt. Et æble om dagen er ikke helt nok. Lige nu er det højsæson for at spise de mange lækre rodfrugter og grønkål og rosenkål, som både er meget vitaminrige og har et højt indhold af antioxidanter.

Men det er ikke nok at undgå at blive syg. Når man har have, er man vant til at være fysisk aktiv stort set hele året. Der er ikke så meget, man kan lave ude i haven, selv om vejret er mildt, da regn gør jorden for våd at arbejde i. Det er derfor en god ide at få god daglig motion på anden måde. Foråret kommer altid pludselig, så der er sjældent tid til genoptræning, vi skal være fit for fight fra dag 1 for at undgå skader. Det giver alt for mange skader at gå direkte fra sofahjørnet og til forårsklargøring af haven.

Højsæson for at spise rosenkål og grønkål

Grønkålen står grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Når vejret er mildt, vokser de små blade i toppen – derfor skal man høste de store blade først og efterlade de mindre.

Palmekål tåler normalt frostperioder dårligere end den almindelige danske grønkål, men har klaret sig fint i den milde vinter. En italiensk servering er at lægge kogt palmekål på et stykke ristet franskbrød, som er gnedet med hvidløg, og dyppet i kålkogevandet og stænket med olie. Ovenpå palmekålen lægges kogte hvide bønner og til slut endnu mere olivenolie (helst af den ny høst).

Rosenkål enten elsker eller hader man – sikkert fordi man kun har prøvet at spise kogte rosenkål. Rosenkål kan tilberedes på mange måder, f.eks. let kogte og marineret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Selv om man føler sig overbevist om, at man ikke kan lide rosenkål, så er den både så sund og god vintermad, at man bør give den en chance i en ny forklædning – der kan findes mange opskrifter på nettet. Man kan også pille bladene enkeltvis af hovederne og bruge dem friske i salater.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret – som navnet siger, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål. En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de oftest lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større i de kommende uger. Derfor skal vinterrosenkål heller ikke aftoppes, som man gør ved efterårsrosenkål, hvor de øverste skal udvikles og høstes, inden vinteren sætter ind.

Frisk grønt til salatskålen fra køkkenhaven i januar

Purløgene titter så småt op, men det varer mange uger, inden man kan plukke purløg ude i haven. Grav evt. et par blokke op og sæt dem i potter. De kan drives inde og i drivhuset. Indtil man har purløg, kan man bruge de fine inderste porrerblade at udfylde behovet for grønt løgdrys. Man kan også prøve at sætte en solfanger over purløgsrækken, hvis den er synlig, eller man kan huske, hvor den er. Fortsætter det milde vejr, vil purløgen snart begynde at vokse.

Bladbede, spinatbede og rødbede sætter også nye små blade. De kan plukkes som babyblade til salatskålen. Hvis man har efterladt en række rødbeder, og de ikke er ødelagt af frost, kan man let plukke et par håndfulde. Eller hvad der svarer til en bakke babyrødbedeblade til 15 kr. Og så er de hjemmehøstede friskere og med både mere bid og smag. Hvis man kun er vant til købte rødbedeblade i salatskålen, skal man lige vænne sig til, at naturligt dyrkede ting faktisk smager af noget og ikke kun er pyntelige. Man kan også plante et par rødbeder i en potte og placere den et lunt sted. Så varer det ikke mange dage, førend der begynder at komme små nye blade.

Står der en række salatplanter derude, som frosten ikke har ødelagt, så prøv at se nærmere på den, selv om planterne ikke ser ret pæne ud. Måske er der fine små salatblade inde i midten af planten. Er der ingen salat, kan man i stedet for se, om vårsalatens grønne bladrosetter er store nok til at begynde at høste af. Bladene her er rigtig fine til at give farve og smag til en skål med købt icebergsalat, som nok er knasende sprød, men ret smagsløs.

Skolehaverne i København søger medarbejdere til den ny sæson

Skolehaverne forbereder den ny forårs- og sommersæson, hvor de kan give endnu flere københavnerbørn jord under neglene, bålrøg i håret og fuglesang i ørerne.

Københavns skolehaver søger lige nu et antal medarbejdere. Måske er det noget for dig, eller måske kender du lige den rigtige person.

Se mere om skolehaverne og jobopslaget på Skolehavernes hjemmeside