Havenyt uge 21, 2014

Haven er fantastisk her midt i maj. Det hele er grønt og frodigt, og med en vækstkraft, så man næsten ikke kan følge med. Er der bare et par dage, man ikke har set til køkkenhaven, så bliver man næsten overvældet over, hvor meget kål, løg, ærter og salat er vokset. Alt det nyudplantede kom godt i gang med næsten en uges nedbør, måske den letteste udplantning i årtier.

Med varme i vente, vil aspargsene også vælte op af jorden – de har indtil nu ikke givet så mange skud. Mange er sikkert ved at have de første nye kartofler, spinat, salat, radiser og dild. Vi begynder igen så småt at kunne hente grønsager i haven. Og der er ikke mange tilbage fra sidste år – vi er lige nu midt i selvforsynerens The Hungry Gap. Måske en smule løg, der endnu ikke er spiret alt for meget, en enkelt godt nedkulet selleri. Redningen lige nu er et evt. forråd i fryseren fra sidste sommer. Lige nu er det fantastisk at tage tomat tilberedt med basilikum op til en gang pasta. Og er der grønne bønner til, er det endnu bedre. Og en pose med brombær eller æblemos af Filippa. Men det, som vi længes efter er nye kartofler og grønsager fra egen have.

Det er akelejetid, og har man turdet slippe akelejerne løs i haven, så er det et fantastisk syn med akelejer lidt i alle kroge og hjørner, hvor de har selvsået i mange forskellige farver og har fået lov til at stå. Det er lidt sammen koncept som med forglemmigej, som nu er ved at være afblomstrede, de kan også gemme sig lidt og pludselig stå der i blå frodighed i foråret. De er nu ved at være visne, men kan lige nå at få os til at huske på, at de gule engblommer faktisk er vildtvoksende i danske moser, hvor de står side om side med forglemmigej. Som de også kan gøre i et lidt utæmmet blomsterbed. En anden lidt vild blomst, som gerne vil vokse i vore haver er hvid okseøje, og den er ved at springe ud. Derimod er et ved at være slut med forårets mange løgblomster, de skal bare lige have lov til at visne ned nu og få sendt den sidste energi ned i løget.

Der er mange blomstrende træer og buske lige nu. De mest iøjnefaldende er kastanje, hvidtjørn og syren, som sætter deres præg på landskabet, i alleer, hegn og omkring vores huse. Men der er også fine små buske og slyngplanter som f.eks. liljenkonvalbusk, træpæon, klematis, spiræa, blåregn.

Sommerdage i denne uge

Sommeren kommer i denne uge, og med dejligt sommervejr med dagtemperaturer over 20°C, nogle steder måske lokalt op på 27° og nattemperaturer på 10–15° C,. Det vil få jordtemperturen op på 14–15° C de fleste steder, og det betyder at alle de varmekrævende planter kan plantes ud, og man kan overveje at så majs og bønner, mens det er endnu lidt for koldt til at så squash og drueagurker på friland.

Udsigten er noget usikker fra weekenden. Inden man beslutter sig for at plante disse varmekrævende planter ud, er det en god ide at tjekke vejrudsigten, da vejret også fremad skal være lunt, især om natten, og det må ikke blæse for meget de første døgn.

Der kommer antagelig regn sidst på ugen, måske som torden. Regn med jævne mellemrum er rigtig fint lige nu, hvor mange planter er ved at etablere sig, men endnu ikke har et fuldt udviklet rodsystem, og frø er ved at spire. De fleste steder er der masser af vand i jorden, men der er også en del steder, hvor man ikke har fået så meget nedbør, bl.a. på den sandede jord langs Vestkysten, så her kan man blive nødt til at vande. Især kartofler, jordbær og løg må ikke mangle vand lige nu – og så selvfølgelig alt det nyplantede.

Udplantning kan være svær i sol og varme

Lad det være sagt med det samme, at det kan være svært at vælge det rigtige tidspunkt at plante ud, ikke mindst i en maj måned, hvor vejrudsigten sjældent holder fra dag til da og slet ikke en uge frem.

Men der er en lille genvej til at redde udplantningsplanterne fra at lide alt for meget i varmt vejr med sol fra en skyfri himmel. De skal ganske enkelt at give skygge. Det er især kålplanter med store blade, der har det svært med en brændende sol.

Til formålet kan man bruge de elrør, som man normalt bruger til vækstbuer. Hen over rækken af buer spænder man to lag fiberdug eller skyggenet lagt i 3 lag. Det kan holdes fast med tøjklemmer og evt. enderne holdt nede med noget tungt, f.eks mursten eller sandsække. Godt brugt fiberdug er udmærket til det her formål. Man kan også bruge andet, bare det giver skygge. Det er bedst at det ikke går helt ned til jorden, så luften kan cirkulere frit, så det ikke bliver alt for varmt.

Afhærdning og udplantning af de varmekrævende

De varmekrævende har haft det lunt og dejligt inde i et varmt drivhus eller drivbænk, helt uden vind. Derfor er det vigtigt at afhærde dem gradvis. De første dage tages de ind om natten, inden de får et par dage med udeliv døgnet rundt. Brug et lidt beskyttet sted til afhærdningen.

Regnvejr i en god og lun periode er en fordel, men de fleste af de varmekrævende udplantningsplanter står typisk i potter, hvor rødderne er intakte efter plantningen, og derfor behøver vi ikke at tænke så meget i overskyet vejr og regn som til planter, hvor rødderne beskadiges ved udplantningen. Vanding er selvfølgelig nødvendig, men en lun og ikke for blæsende periode er det vigtigste for de varmekrævende, når de skal plantes ud.

Undtagelsen er knold- og bladselleri, som vil foretrække en fugtig start – de tåler heller ikke senere i deres vækstperiode at mangle vand. Og så tåler de ikke nattemperaturer ret meget under 10°C – det kan give stokløbning, hvis kuldesummen bliver for lav i en periode. Så her kan det overvejes at vente lidt med udplantningen, hvis de har gode vækstforhold et stykke tid endnu, der hvor de står. Ellers må man overdække med fiberdug ved kølige nætter.

Tomater i drivhuset

Tomatplanterne til drivhuset er så store, at det er nødvendigt at udplante dem, hvis man ikke allerede har gjort det. De skal nå at have etableret et godt rodsystem, inden de skal til at sætte frugter. Heldigvis ser det ud til at nattemperaturerne de fleste steder bliver over 10° fremadrettet. Man skal dog stadig vurdere, om der lokalt stadig er risiko for meget kolde nætter, og herudfra tage stilling til, om det er nu, man vover det. Står planterne og har det godt i store potter, kan man godt vente lidt endnu. Men det skal være inden, de sætter tomater.

Hvis tomatplanterne er ranglede, og der er langt op til de første ordentligt store blade, kan man plante dem et godt stykke dybere, end de har stået i potterne. De vil så udvikle nye rødder fra det stykke stængel, som »begraves«, og samtidig kommer første klase tættere til jorden, og der bliver på den måde plads til flere klaser, inden planten når op til glasset. De nye rødder giver planten ekstra vækstkraft.

Det er vigtigt, at tomatplanterne plantes i en god, velgødet jord ved plantningen. 5–10 l kompost pr. plante er tilpas, alt efter hvor meget kvælstof komposten indeholder. Komposten skal helst ikke være helt omsat, så næringsstofferne frigives løbende i løbet af de næste par måneder, når komposten nedbrydes. Man kan evt. tilføre ekstra gødning som jorddække senere. Har man ingen kompost, kan man gøde med lupingødning eller kyllingegødning, sidstnævnte lugter dog ret meget i et drivhus.

Ved udplantningen etableres opbinding, enten lodrette snore, hvorom planterne kan snos, eller stokke, som planterne kan bindes op til. Man kan også investere i spiralsnoede plantestokke, som de kan snos rundt om uden opbinding.

Sideskud på snoretomater skal knibes – men ikke på busktomater

Det er vigtigt at kende sine tomatplanters måde at vokse på, da det er afgørende for, om de skal have knebet sideskud af eller ej. Kniber man sideskud af busktomater, får man næsten ingen tomater. Derimod skal de sorter, som er snoretomater, have knebet sideskud af. Ofte vil man på cherrytomater får et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede tomatplanter.

Udplantning af agurker og meloner i drivhus

Agurker og meloner skal have en jordtemperatur på 18° C for at trives ordentligt. Udplantes de i for kold jord, øges risikoen for svampeangreb på rødderne og hensygnende planter.

Hvis jorden ikke er varm nok i drivhuet, er det bedre at lade dem stå i store potter i drivhuset eller plante dem ud i plantesække – dæk evt. med fiberdug om natten. De kan godt tåle at stå i drivhuset om natten, hvis lufttemperaturen er minimum 10°, men de har stadig fordel af at komme ind om natten.

Agurker er sarte og begynder let at hænge med bladene, når de plantes ud. Det kan man læse mere om i artiklen Agurker til drivhus. Hvis man har ekstra planter, kan man plante de resterende i større potter med god jord som backup planter, hvis de udplantede ikke klarer forholdene. Eller man kan så et par potter med et nyt hold – bare for en sikkerheds skyld.

Tomater til friland

Jorden er ved at være varm nok til at plante frilandstomaterne ud på voksestedet, når de er afhærdet. På den anden side kan det være en god ide at vente lidt endnu, hvis de ikke har udvokset de potter, hvor de senest er plantet ud. De kan så blive stående i det beskyttede klima i drivhuset lidt endnu. Men på den anden side er det ikke altid en fordel i meget varmt vejr. Hvis man bor i et område, som er kendt for at få sen nattefrost, kan det være en god ide at vente med at udplante til først i juni.

Mange frilandstomater er busktomater, som ikke skal have knebet sideskud af. Sideskuddene er med til at producere mange tomater i sommermånederne.

Majs kan både sås og plantes nu

Jorden er varm nok til at så majs direkte, men kun de allertidligste sorter er der en chance for at nå at få modne kolber på. Majs er på sin nordgrænse i DK, og derfor giver det en ekstra sikkerhed for et godt udbytte at så til forkultiivering allerede ca. 1. maj.

Det er vigtigt, at jorden er godt gødet til majs, da de ellers ikke bliver store og flotte planter med flere kolber pr. plante.

Græskar, squash, asier og drueagurker

Det er endnu lige koldt nok at udplante disse arter på friland, men forhåbentlig bliver jorden hurtigt lidt lunere.

Satser man på at så dem direkte, bør man vente lidt endnu for at få en så god spiring som muligt. De kan dog spire ved 12° varme, så man kan tage chancen.

Udplant bønner

Hvis man har forkultiveret bønner, er det en god ide at få dem plantet ud nu, mens vejret er godt. Bønner vokser så hurtigt, at de ikke kan blive stående i mindre potter ret længe.

Så et hold bønner

Jordtemperaturen ligger imellem 11 og 14° C og med stigende temperatur de næste dag. Det giver mulighed for at så et hold bønner i løbet af de lune dage. Hvis man gerne vil have friske bønner hele sommeren, så er det en god ide at så mindre hold bønner og flere gange, f.eks. hver 14. dag ligesom med salat og dild. De næste hold vil spire bedre og mere sikkert, når jordtemperaturen bliver lidt højere.

Det er en god ide at forkorte spiringsperioden på friland, hvis jorden er tør eller til den kolde side. Forspir frøene 1–2 døgn i et gammelt, vådt viskestykke i en plastpose til spirerne lige netop viser sig. De forspirede frø sås derefter i fugtig jord i en 6–8 cm dyb sårille. Man kan også lave en spirekasse til forspiring af større frø. Med forspirede bønner undgår man også at der er alt for mange spring i bønnerækkerne.

Hvis man bor et sted, hvor jordtemperaturen er lige lav nok, så dæk bedet med fiberdug, det øger jordtemperaturen med de nødvendige 1–2°.

Små grønne jordbær

Jordbærrækkerne står helt hvide af blomster, og det lover godt for mange jordbær i år. Det er vigtigt, at planterne ikke mangler vand, når bærrene udvikles fra helt små grønne til store lækre røde jordbær. Planterne har brug for meget vand i de kommende uger, så regn er af hensyn til jordbærrene velkomment. Jorddække holder på vandet og mindsker fordampningen. Dække med halm giver samtidig pæne rene jordbær uden jordstænk.

Ærteris og ærtehegn

Ærterne – og for den sags skyld også ærteblomsterne – står i lange lige rækker, og det er nu – inden de starter længdevæksten for alvor, at vi skal have sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Når ærterne er kommet op, er det en god ide at så et nyt hold – hvis der er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.

Vigtigt at få tyndet ud i tide

Der er næsten altid flere planter i de såede grønsagsrækker, end der er brug for. Planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok. Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.

En del grønsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, f.eks. persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante. Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle usle små planter, der ikke har plads nok. Spinat, der står for tæt, vil gå hurtigere i blomst. I år har det allerede været så varmt, at det kan være denne varmepåvirkning, som er årsagen til at nogle hunplanter i spinatrækken allerede er ved at gå i gang med at danne blomster.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man høste to afgrøder på en del af arealet.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. I sidste halvdel af juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter sankthans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte, ret begrænset.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles. Desuden kan man så flere hold af knoldfennikel

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten. Men det kan være problematisk i en varm og tør sommer.

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Det kan dog være svært at få gulerødder til at spire i varmt og solrigt vejr. Vælg et godt tidspunkt med fugtig jord og udsigt til nogle småbyger hen over den kommende uge – det kunne være i denne uge. Først i juni kan vi hurtigt få en periode med varme og ingen vand.

Husk efter såning i en mere tør periode at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Hvis man i spireperioden ikke får nedbør, kan man i stedet for holde såbedet let fugtig i hele spireperioden. Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en speciel vandslange, som forstøver vandet opad, så det falder som finregn.

Gulerodsfluen er på færde nu

Gulerodsfluen flyver netop nu og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som man sår her sidst i maj eller først i juni, med fiberdug eller bionet, inden eller lige når de er spiret fren. Når gulerodsfluen at lægge æg i bedet, vil nettet gøre problemet endnu større, da næste generation af gulerodsfluer er under nettet. Overdækning hindrer også egne eller naboens katte i at gøre toilette i det nysåede bed.

Kålfluen er også på færde

Samtidig med at vi udplanter kålplanter, er det tid for kålfluens æglægning. Netop nu viser landbrugets varslingssystem for kålfluer, at de i de kommende dage vil begynde at lægge deres æg ved planter af kålfamilien. I haven er det især hovedkålene, de går efter, mens der normalt er færre angreb på rosenkål og grønkål. De lægger deres æg i ½ cm dybde tæt ved kålens stængel. De klækkes hurtigt og begynder at gnave af stænglen. Resultatet ser man som planter der ikke udvikles, får rødlige og slappe blade og til sidst sygner hen. Hvis man er plaget af angreb i haven er det en god ide allerede ved plantningen at overdække med fiberdug eller insektnet, eller anbringe en krave rundt om planten, så der ikke kan ske æglægning. Kålfluen har to generationer, den anden kommer sidst i juli. Læse mere om kålfluens livscyklus og forebyggelse i artiklen Lille Kålflue

Gåsebiller i græsplænen

På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg. Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost. Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre. På sigt er det kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.

Kristtorn blomstrer lige nu

Kristtorn er ikke særlig interessant i maj, faktisk er den lidt irriterende med visne stikkende blade på jorden, hvis den er plantet, så den smider bladene inde i bede, hvor der skal plantes og luges.

Hvis man ikke får røde bær på sin kristtorn, er det nu, man kan finde ud af hvorfor. Det afhænger nemlig helt af, om det er en hun- eller hanplante. Og selv om det er en hunplante, man har, skal der også inden for en tilpas afstand være en hanplante til bestøvning. Der findes dog sorter, som sætter bær uden bestøvning.

Kristtorn blomstrer lige nu, og man har dermed mulighed for at afgøre, om den kristtorn, som ikke sætter bær, er en hun- eller hanplante – se foto. I planteskolen kan man købe hanplanter og hunplanter af kristtorn. Og lige nu kan man ved selvsyn sikre sig, om det er en hun- eller hanplante, man køber.

Majnummer af Praktisk Økologi

Forside med farverige radiser og glade forårshøns siger noget om indholdet af det nyudkomne majnummer af vores tidsskrift Praktisk Økologi. Her både artikel om gamle sorter af radiser og majroer og artikler om dyr i haven. Både den glæde det er at have dyr omkring sig, og den frustration det giver med den bureaukratiske virkelighed, når man drømmer om at holde mere end få dyr i haven. Der er også en stor og meget inspirerende artikel om at indrette en potager – en smuk nyttehave. Eller måske skal det være en spisehave for børn, man har lyst til. De fleste vil gerne lave bedre kompost og anvende den rigtigt, og det bliver man meget klogere på ved at læse artiklen Kompost – næringsværdi og anvendelse. Læs også om forskellige former for bistader i majnummeret.

Praktisk Økologi er et medlemsblad, og ud over det får du en række medlemsfordele.

Her kan du melde dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi

Rundvisning med en meget erfaren økologisk gartner

Hvor tit har man mulighed for at høre en økologisk gartner med 30 års erfaring fortælle om stiklinge- og frøformering, avl af egne frø, anbefalede frøproducenter, skadedyrkontrol ude og inde, svampeangreb, gødning, kompost m.m.? Den mulighed har du den 25. maj, hvor vi i Landsforeningen Praktisk Økologi har lavet en medlemstur til Greenesminde Økologiske Gartneri i Høje Tåstrup, hvor Kaare Jakobsen viser rundt. Der vil være mulighed for køb af de mange planter, som gartneriets elever med særlige behov producerer. Turen sluttes af med kaffe og kage i den hyggelige væksthuscafé. Alle er meget velkomne til at deltage.

Mere om medlemsturen og tilmelding

Regnskab for indsamlingen af gavebidrag til Havenyt.dk i 2013

I 2013 modtog vi 30.281 kr. i gavebidrag fra brugere her på Havenyt og medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi, som driver Havenyt.dk. Disse penge er blevet brugt til drift af Havenyt.dk, herunder til at skrive og redigere Ugens Havenyt og lave opdateringer og forbedringer.

Hvis du vil se regnskabet for indsamlingen i 2013, kan du se den under Gavebidrag.

Du er som altid meget velkommen til at sende os et gavebidrag.

Vi siger endnu engang tak for de mange gavebidrag i 2013.