Havenyt uge 19, 2014

Midt i maj er en fortryllende årstid med masser af smukke blomstrende stauder og buske, og det lune forår har betydet, at syrener og æbletræer allerede blomstrer. Mange tulipaner er allerede afblomstrede, men har man sene tulipansorter, er der stadig smukke tulipaner i bedene. Og nu kan vi glæde os over klokkeskillaerne, som er den sidste af forårsløgblomsterne. De udfylder tomrummet, indtil forsommerens stauder tager over, og der kommer sommerblomster i bede og krukker.

Lige nu er havens blomstrende æbletræer et orgie af hvide blomster og summende bier og det allerflotteste i haverne. Æbleblomsterne skal bestøves af insekter, og dage med blæst er ikke det bedste vejr, hvis det blæser, da insekterne så foretrækker at besøge de blomstrende planter i jordniveau, hvor der er læ og lunt, f.eks. jordbærblomster. Æbleblomsterne i den enkelte blomsterklase springer heldigvis ud forskudt, så selv en kort periode med blæst og dårligt vejr er ikke ensbetydende med et dårligt æbleår. Det er mere usikkert, om nattefrost i sidste uge kan have skadet udsprungne blomster på jordbær, blommer, kirsebær og pære.

Det spirer og gror i køkkenhaven, og en gang regn vil sætte ekstra skub i væksten. Løgene står i lige rækker med friskgrønne blade. Kartoflerne er kommet op, og er de drevet frem, er der måske allerede småbitte kartofler dannet, vi har haft en varm april. De første spæde rækker af gulerødder og persille kan anes, mens de valske bønners store saftiggrønne kimblade fra start af tydeligt markerer, hvor deres række er. Spinatplanterne er allerede ved at få de første rigtige blade, måske er der allerede blade til at høste af. De første nye asparges er allerede høstet i aspargesbedet – eller det er lige før. Under glas eller fiberdug kan man høste de første røde radiser – husk at så et nyt hold.

Overskyet og regn, men lidt lunere nætter

Maj startede kold, og nogle steder har der været let nattefrost i sidste uge. Men nu ser det lunere ud i den kommende uge, især om natten, selv om det bliver overskyet og regn det meste af tiden. De lidt mere sarte planter som tomat, chili og agurker har indtil nu mest været på dagsophold i drivhuset – tomaterne er ret kuldefølsomme, og de skal have min 8°C om natten for at kunne vokse. Agurker skal ikke ud i drivhuset endnu på andet end dagsophold, mens man fra nat til nat må tage stilling til, om tomater og chili kan blive i drivhuset. Det er god ide om natten at dække ikke kun tomater og chili, men alle frostfølsomme planter, som er under forkultivering i drivhuset, f.eks. majs, drueagurker, bønner, græskar. Dæk med to lag fiberdug eller lignende.

I den kommende uge får vi en snes millimeter regn eller mere, og det er tiltrængt mange steder, hvor der er ved at være noget tørt i bedenes øverste jordlag. Regn og overskyet vejr er godt plantevejr til kål, salat, løg og porre. Jordtemperaturen er 9–11°, så man kan så det meste, undtagen de varmekrævende grønsager som agurker, squash, majs og bønner, som man indtil videre må nøjes med at forkultivere. Det er også for tidligt at udplante varmekrævende planter på friland.

Regn giver mulighed for at så og plante

Fra midt på ugen skulle vi få regn, og det glæder i hvert fald haveejerne sig rigtig meget til, for jorden er tør i overfladen. Tør jord gør det svært at planlægge såning af de grønsager og blomster, som spirer så langsomt, at den vandede sårille ikke er nok fugtighed, men kræver lidt regn ovenfra. Eller vanding i spireperioden, men det er svært at vande på en lerjord, uden at jorden bliver kompakt og pakker for meget omkring det fremspirende.

Derfor er det en god ide at så i en god vandet rille nogle dage inden regn, så regnen kan være med tll at forlænge den fugtige periode. Eller så med udsigt til flere byger fremadrettet. Af hensyn til fremspiring, er en periode med jævnlige regnbyger perfekt. Jo mere skyet, jo længere tid er der fugtighed i sårillen. Husk at rive lidt løs jord hen over sårillen, så vandet ikke så let fordamper.

Selvfølgelig er det ærgerligt, at vi ikke skal se ret meget til solen, men det er bedre plantevejr end i højt solskinsvejr. Det giver også mulighed for at få plantet nye stauder, men husk alligevel rigelig vanding i plantehullerne. Har man udplantningsplanter af kål, salat, porrer og løg, der er store nok, kan de også udplantes.

Såning af grønsager i maj

I maj kan man så alle ikke varmekrævende grønsager direkte på friland. Jorden er nu over 10° varm. Man kan finde sin lokale jordtemperatur på – Landbrugsinfo.dk. Jordtemperaturen i din egen have kan du måle med et jordtermometer. En jordtemperatur på 10° C giver en god og nogenlunde hurtig spiring af alle rodfrugter, også rødbeder. Vintergulerødder skal sås inden for de næste 2–3 uger, og det gælder om at finde en lidt fugtig periode til formålet. Der findes i øvrigt mange spændende sorter af gulerødder i anderledes farver som gule, hvide og rødlige farver.

Midt i maj er det også fint at så bladbeder, knudekål og kålroer, mens det er for sent at så flere majroer og radiser, da de i sommervarmen hurtigt bliver træeede og går i stok. De må vente til en sensommersåning. De orientalske grønsager går også i stok ved såning nu – de skal vente til efter midten af juli. Spinat er det også for sent at så nu, og den går ligeledes hurtig i stok.

Det er en god ide at så nye hold af ærter i maj måned. Husk at beskytte ærtebedet mod duer og fasaner. Duer er eksperter i at finde spirende ærtefrø i jorden, og fasaner æder gerne de små lækre ærteskud.

Allerede inden man har plantet hovedafgrøden af kål ud, er det en god ide at så et nyt hold af hurtigudviklende hovedkål eller grønkål, så der er planter klar til udplantning, når der senere bliver ledig jord efter opgravning af kartofler. Så evt. også et nyt hold porrer til sen udplantning på fri jord i juli.

Krydderurter som dild og koriander samt salat skal der løbende sås nye hold af med 2–3 ugers mellemrum.

I køkkenhaven er det også fint at så rækker med sommerblomster til fryd eller buketter. De fleste sommerblomster tiltrækker mange nyttige insekter, som kan æde f.eks. bladlus.

Det man ikke kan så på friland nu, men først senere i maj eller starten at juni er de varmekrævende som bønner, majs, basiiikum, græskar og squash. Bønner og basilikum spirer først godt, når jordtemperaturen er over 14° C og de andre skal have mindst 12° C. Man kan enten vente eller vælge det mere sikre med at forkultivere i hvert fald en del af planterne, hvis man har den mulighed. Vi er stadig i første halvdel af maj, og nattefrost kan ikke udelukkes, selv om det ikke ser sådan ud på prognoserne for de næste par uger.

Kartoflerne er godt på vej

Karrtoflerne står allerede højt i nogle haver – hvis de har overlevet nattefrosten, mens de i andre først er på vej op nu. Nye kartofler til bededagsferien i år er bestemt ikke urealistisk i de haver, hvor tidligt satte kartofler under plast er ved at vise spæde knopper, og der er kartofler under på størrelse med hasselnødder. Husk at ikke alle sorter sætter blomster, så mærk efter under jorden.

Netop størrelsen som hasselnødder fortæller, at det er nu, at kartoflerne har brug for vand, hvis de skal udvikles maksimalt og hurtigt vokse til. Hold øje med fugtighedsniveauet – og vent ikke på eventuelle regnbyger, men vand. Det gælder også jordbærbedet, hvis jorden er tør. Kartofler og jordbær må ikke mangle vand i maj.

Et hold tidlige bønner kan forkultiveres

Vi er kun i starten af maj, og alligevel er der sikkert mange, som overvejer at så bønner, når solen skinner. Men det er koldt om natten, og jordtemperaturen er stadig for lav til at så bønner direkte ude på bedet, den skal op de 14° C, som er minimumstemperatur for at få sikker fremspiring af bønner. Lige nu er jordtemperaturen kun 9–11° C.

Men det ville jo være dejligt med nogle tidlige bønner fra haven. Det er muligt, hvis man vælger at hjælpe lidt til med spiringen. Man kan forkultivere i potter inde og derefter flytte dem ud i drivhus og plante ud, når de har 1–2 bladpar. På den måde kan man hurtigt få gang i et bønnestativ eller en række bønner.

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Alle skulle få en hel del regn i løbet af ugen, og med overskyet vejr en hel del dage. Med andre ord ideelt vejr til at plante de første kål- og salatplanter ud. Men måske er de ikke helt store nok endnu, hvis man selv har forkultiveret og først fik sået i april. Hvis man skal købe sine planter, er man afhængig af, at der er planter til salg.

Porrer og løg kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da nattefrost kan fremme stokløbning. især hos porrer og løg.

Hvis man vil plante nu, er det en god ide at dække de forkultiverede løg med fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland. Der skal to lag over, hvis det skal have en skyggeeffekt mod solen de første dage efter udplantning. Lige nu ser solen dog ikke ud til at blive det store problem.

Vi er endnu først i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man fint vente et par uger med at plante ud – tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag.

Plantevejr

Det er altid vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet ud op til et par dage med minimum overskyet vejr og uden for megen blæst. Det hænger selvfølgelig også sammen med, om man planter ud i en have med rigtig god læ, eller på et åbent og forblæst sted.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug. Har man store udplantningsplanter kan man sætte dem ud til afhærdning et sted med læ og håbe på godt plantevejr senere.

Ligesom med såning, er det et spørgsmål om at vurdere forholdene og træffe et valg. Ved udplantning kan man dog bedre vande sig ud af problemerne, men plant aldrig ud med udsigt til en periode med sol, når det gælder planter fra bakker og kasser, hvor rodnettet beskadiges ved plantningen.

Hvis man har plantet og planterne hænger i solen midt på dagen, kan man vande planterne og sætte en stor omvendt urtepotte hen over hver plante. Det giver skygge og fugtighed – en slags timeout for planterne. Da de kun får ganske lidt lys, skal man kun gøre det i 1–2 døgn, men det er nok, til at de kommer i gang. En anden mulighed er at etablere et »skyggetag« med hvid plast, flere lag fiberdug eller skyggenet hen over de udplantede planter.

Gode tips om at plante

Der er mange planter i bakker med f.eks. kål- og porreplanter. Det betyder, at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Indtil de får dannet nye rødder, har de svært ved at optage vand nok – de hænger med bladene. Jo mere man beskadiger rødderne, jo vigtigere er det at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn.

Sørg altid for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Med mindre jorden er rigtig gennemvåd efter 20–30 mm regn, skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Og der skal altid vandes efter plantning – det er meget vigtigt, at jorden ved vandingen slemmes godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme.

Vigtigt ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand. Hold udkig efter, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis du vælger at købe i supermarkeder, og køb med det samme. De har det bedre hjemme hos dig end i et stativ på gaden. Desuden skal du overveje, hvad det er for en sort, du køber. Hvornår kan den kan høstes, og hvor vinterhårdfør er den?

Når man vil dyrke kål i sin have, er det vigtigt at vide, hvornår de kan høstes, så man evt. kan plante både sommer- og efterårssorter. Spidskål er normalt sommerkål, som man kan høste i juli. Det er næppe muligt at finde udplantningsplanter af den lækre efterårsspidskål ‘Filderkraut’, som man kan dyrke fra frø. Der findes sommerhvidkål, som kan høstes fra sidst i juli eller i august, og vinterhvidkål som først er færdigudviklede i efteråret, og som kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid. Hvis man vil kune høste friske rosenkål hele vinteren, er det afgørende at vælge en vinterfast sort.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret er det altafgørende, at man får fat i planter af en vinterhårdfør sort. Sommer- og efterårsporrer giver større udbytte, så det er valget, hvis de alligevel er spist inden vinter. De giver gode og lækre porrer tidligt på efteråret og frem til frosten for alvor kommer i december.

Hvor kan man finde gode og anderledes udplantningsplanter?

Stativerne foran supermarkederne er ikke det bedste sted at hente sine udplantningsplanter. Og økologiske er de i hvert fald ikke, og der er heller ikke det store udvalg i sorter. Det samme kan være tilfældet i planteskoler, men her afhænger det helt af ejeren, hvor godt og stort sortimentet er. Her er passes planterne normalt godt.

Hvis man leder efter økologiske planter, går man oftest forgæves de to steder. Her er der ikke mange muligheder, men hvis man ikke bor for langt væk fra Nordsjælland, så kan man besøge Camilla Plums planteskole på Fuglebjerggaard, hvor man kan købe alle slags udplantningsplanter, krydderurter, stauder, sommerblomster, frugttræer m.m. i økologisk kvalitet. Grennesmnde økologiske gartneri i Tåstrup har også et stort udvalg i udplantningsplanter.

Men der er også mulighed for at købe i netbutikker og få sendt planterne ud, og disse netbutikker har erfaring med at pakke og sende planter. Her er der mulighed for at vælge i et meget større udvalg end i en normal planteskole. Gartneri Toftegaard har rigtig mange slags udplantningsplanter, selv om de er mest kendt for et stort udvalg af tomat- og chilisorter. Solsikken har økologiske udplantningsplanter af snart sagt alle arter til drivhus og køkkenhave. Urtegartneriet har som navnet antyder et meget stort udvalg i krydderurter og lægeplanter. Krydderurter kan man også bestille fra Krydderurtehaven ved Plougstrup Gl. Skole, fra Nielsen og Nielsen og fra Vitskøl Kloster.

Du kan finde link til de fleste af de omtalte firmaer i forhandlerguiden under Udplantningsplanter

Del planter via Del Jorden

I de kommende uger får nok alle haveejere, som laver egne småplanter, nogle planter i overskud. Ikke mindst tomatplanter, og her er det ofte spændende sorter, som ikke umiddelbart kan købes som udplantningsplanter. Del dem med andre haveejere – eller byt til en sort, man ikke har i forvejen.

Drivhuset – og beskyttelse ved kolde nætter

Tomatplanterne vokser godt og er ved at sætte knopper. Hvis man har sået allerede i februar, er de allerede i gang med blomstringen. Mange har måske satset og plantet dem ud i drivhusjorden, og de har det måske lidt til den kolde side om natten, men det hjælper at overdække med et par lag fiberdug om natten, så varmen holdes tilbage og ikke stråler ud i verdensrummet.

Hovedreglen er, at jorden skal føles lun – minimum 14° C, inden man planter tomaterne, og at nattemperaturen ser ud til at kunne holdes over 8° C i drivhuset. Om man skal plante i drivhuset eller vente, må komme an på en helt konkret vurdering i forhold til de lovede nattemperaturer, muligheden for at dække planterne eller give varme ved enkelte kølige nætter. Også i sidste halvdel af maj kan der forekomme nattefrost de fleste steder i landet.

Så længe planterne stadig er i potter, kan de tages ind ved udsigt til for kolde nætter. Det kan derfor fortsat være en god ide at vente med at plante ud og nøjes med at forberede jorden og i stedet sikre, at planterne får en god stor potte med masser af jord og en god støttepind. De må ikke stå i en for lille potte og vente på udplantning, så går de i vækststandsning. Hvis man har mange planter og ingen mulighed for at tage dem ind ved udsigt til kolde nætter, må man lave en isolerende overdækning eller varme op. Det er også en god ide at overdække andre varmekrævende planter, som man er ved at forkultivere som bønner, majs, squash, græskar og drueagurker.

Vælger man at plante ud, skal man have en nødplan, for at holde temperaturen oppe rundt om planterne. Man kan etablere et dække, så man udnytter at varmen i jorden kommer op omkring planten, men ikke stråler videre ud i verdensrummet. Er planten ikke så stor, kan en omvendt spand bruges. Ellers må man etablere et dække med f.eks. to lag fiberdug. Men uanset valg af dækkemateriale, kræver det, at der om dagen har været solskin, så jord eller fliser i drivhuset er varmet op. Der skal helst være et varmelager til at lagre solvarmen og holde nattemperaturen oppe. Man kan lave et større varmelager med fliser, sortmalede plastdunke med vand eller sten, som solen kan varme op. Flere dage med køligt og overskyet vejr som i denne uge giver hurtigt et koldere drivhus.

En elradiator eller varmeblæser med termostat er også en udmærket løsning for et par enkelte nætter, selvom den er dyr i brug. Dog ikke så dyr som at købe nye planter – det argument holder i en diskussion om brug af elvarme i drivhuset her i maj.

Spansk peber og chili bør man indtil videre kun plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, hvis nætterne er for kølige. De er lidt sartere end tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus. Eller hvis de sidste i juni skal plantes ud på friland.

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante i drivhuset. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18° C og tåler ikke lave nattemperaturer. De skal stadig tages ind for natten.

Selleri tåler ikke nattemperaturer under ca. 10°C, da det kan give stokløbning. Selleri skal helst forkultiveres ved over 13° (den må i hvert fald ikke være under mange dage i træk), og de bør ikke udsættes for temperaturchok. Begge dele kan få dem til at gå i blomst i stedet for at danne tykke stængler og knolde. Det betyder, at de ikke før engang i maj kan sættes ud i drivhuset, og først kan udplantes sidst i maj til først i juni.

Det er vigtigt, at udplantningsplanterne ikke mangler næring, mens de vokser og venter på at blive plantet ud. Det gælder ikke mindst tomaterne. Se mere i Ugens Havenyt uge 18

Hak ukrudtet i kimplantestadiet

Når jorden er knastør, går man og tror, at haven er ukrudtsfri. Så snart jorden bliver mørk af væde, afsløres sandheden – der er tusinder af små kimplanter. Det er naturens svar på, at her er spild af god solenergi, når der ikke er planter.

Det er helt klart en fordel i køkkenhave, blomsterbede og på gangarealer at være på forkant med ukrudtet, og er man ude med kultivator og hakke i kimplantestadiet, er det en leg at vælte dem omkuld.

Forårsløgblomsterne skal nå at samle energi

Forårsløgblomsterne er næsten alle færdige med at blomstre, bortset fra de seneste tulipaner og klokkescillla. Det er fristende allerede nu at fjerne alle bladene fra de afblomstrede løgblomster for at få plads til at plante sommerblomster. Hvis man fjerner bladene, berøver man imidlertid planten en mængde energi, som ikke når ned i løget. Og dermed bliver løget mindre og måske sætter det ikke blomst til næste år. Derimod kan man tit slippe afsted med at så sommerblomster direkte mellem løgblomster, som kunne fjernes, når sommeblomsterne spirer frem.

Som hovedregel skal løgblomsternes blade samle energi, indtil de naturligt begynde at visne ned. Det gælder også løgblomster i græs, hvor man må vente med at slå plænen så længe som muligt. Hvis bladene generer meget, er det bedre at lægge den ned i bunden af bedet, når de begynder at blive blege og bløde end at klippe dem af. Vintergækker visner snart væk, mens påskeliljerne endnu er grønne et par uger. Erantis er ved at få modne frø og visner derpå ned.

Tulipaner bør man aldrig klippe bladene af – derimod er det en god ide at fjerne frøstanden, så snart tulipanen er afblomstret, så den ikke bruger energi på at udvikle frø. Det er let lige at brække selve frøstanden af med fingrene – eller man kan klippe hele blomsterstænglen af, hvis man synes det ser pænere ud.

Så sommerblomster direkte på friland

Der findes en lang række af smukke sommerblomster, som kan sås direkte i blomsterbedene her først i maj. Det er arter som brudeslør, Gypsophila elegans, mamelukærme, frøkenhat, Zinnia elegans, blomsterkarse, hyacintridderspore, kinesisk nellike, Dianthus chinensis, guldvalmue, jomfruen i det grønne, kornblomst, morgenfrue, øjeblomst, Nemophila insignis, stolt kavaler som fås både i den meterhøje med lyserøde/hvide blomster og en lidt lavere med orangeblomster, Cosmos sulphurcus ‘Sunset’.

De skal sås i en periode, hvor der er godt med fugtighed i jorden. Så det er en god ide at så i den her uge, hvor der kommer regn. Hvis ellers jorden har en passende fugtighed. Med al den nedbør, der er i vente kan jorden hurtig blive for våd.

Det ser mest naturligt ud, hvis frøene bredsås, men det er meget lettere at luge/hakke, hvis de sås i rækker. Hvis man gerne vil have flere arter i en blandet bestand, kan man blande frøene med 2–3 arter i hver række og så tynde ud senere og vælge den nøjagtige sammensætning på det tidspunkt. Så bliver der heller ikke huller i blomsterbedet, hvis der er en enkelt art, der ikke spirer.

Mange af disse arter er gode til afskæring til vaser. Hvis man bruger mange blomster til buketter, kan det være en god ide at så nogle rækker i lille skærehave, hvor man desuden kan plante rækker med de stauder, som er gode til at plukke ind af.

Ny græsplæne

Det er dejligt endelig at få slået græsset i bund, efter at det i en periode har fået lov til at have en lidt lang pels, for at rodsystemet kunne komme godt i gang. En grøn græsplæne binder havens bede sammen, danner en flot bund i haven og er et dejligt sted til ophold, boldspil og leg. Der er med god grund, at der er græsplæner i de fleste haver.

Hvis man skal have en ny græsplæne, så er det optimalt i de kommende par uger at så græsfrø. Gør jorden klar, og så dagen før der ventes regn – og gerne med et par overskyede dage i udsigt. Med andre ord, kan man så nu, hvor jordtemperaturen stiger, og vi endelig får regn.

Græsfrø er kun få dage om at spire, så snart jorden bliver lun, men det kræver kombinationen vand og varme, da græsfrø skal sås ovenpå jorden. Ved en temperatur på 8° C vil græsarterne være 10–22 dage om at spire med en spiringsprocent på 50%. Ved en temperatur på 24° C spirer de på kun 2–5 dage. En del af havens fugle, bl.a. grå- og skovspurve, spiser græsfrø, så ved for lang en spireperiode, kan det hule slemt i antallet af frø.

Hvis man vælger at købe rullegræs i stedet for, kan man også anlægge plænen på andre tidspunkter, men det er nu, at der er fugtighed i jorden nedad. Hvis vi får en tør sommer, så er etableringen mere besværlig og kræver ekstra pasning med vand. Men under alle omstændigheder kræver etablering af rullegræs, at man vander i de første uger, mens græsset gror fast. På leverandørernes hjemmesider kan man læse mere herom.

Du kan finde forhandlere af både græsfrø og rullegræs og andre produkter til græsplænen i vores forhandlerguide under Græsplænen.

Bestil Ugens Havenyt som nyhedsbrev

Du kan bestille et nyhedsbrev med en kort oversigt over emnerne i Ugens Havenyt og en oversigt over nye artikler, svar og ikke mindst de mange spændende havearrangementer. Det er gratis at modtage det. Hvis du kender nye haveejere, så send dem en mail og fortæl om muligheden.

Se de mange, som allerede deler ting til haven på Del Jorden