Havenyt uge 12, 2014

Når stærene en morgen pludselig sidder i trætoppene og knevrer på livet løs, er det et sikkert tegn på, at foråret er på vej. I det hele taget er fuglestemmerne med til at få os i forårshumør sammen med de stadigt længere dage. Et andet sikkert tegn er, når solbær, stikkelsbær og jostabær får grønne skudspidser – og det har de nu.

Men det føles koldt lige nu, selv om det er helt normale martstemperaturer og vejr. Men vi blev lidt forvænte sidste uge med det dejligt lune vejr. Denne uge starter med lidt bygevejr, men uden at give mere nedbør, end der fordamper, så der skulle være gode muligheder for at komme i haven først på ugen – i weekenden ser det ud til at blive lidt køligere vejr og give mere regn. Men vejrudsigterne ændrer sig hurtigt med det lidt den ustabile vejrtype, vi har lige nu…

Men jorden er stadig kun 5–6° varm, og det ændrer sig ikke foreløbig, da temperaturen om natten vil være nogle grader under 5° og om dagen et par grader over 5°. Og selv om vi nu er på vej mod længere dage end nætter, så er natten her ved forårsjævndøgn stadig næsten 12 timer. Det er derfor stadig for tidligt at begynde at så og sætte løg og kartofler på friland i køkkenhaven, og antagelig bliver det ikke varmt nok før i april engang. Men hvis man etablerer nogle bede med overdækning med klar plast, kan jorden her måske blive varm til, så der kan sættes kartofler lidt tidligere. I drivhuset eller i drivbænke kan man dog godt så f.eks. salat, dild, spinat og radiser.

Har man slet ingen have eller jord nok til alt det, man har lyst til at dyrke, så må man gå på jagt efter et stykke jord, og det er slet ikke urealistisk at finde det.

Deljorden.dk – her kan du dele alt til haven

Sidste år i marts etablerede Landsforeningen Praktisk Økologi, som også står bag Havenyt, et nyt netsted: Del Jorden. Og det har været en stor succes.

På Del Jorden kan du efterlyse jord i dit lokalområde, hvis du gerne vil i gang med at dyrke dine egne grønsager eller blomster. Alene eller sammen med andre. Og her kan du tilbyde andre at dyrke den jord, du ikke selv har tid eller lyst til at dyrke.

Men der er tænkt længere end til at dele jorden. På Del Jorden kan man også dele alt det, som hører med til at dyrke: Kompost, hø, halm, en stak fliser, en jordbunke eller et læs møg. Eller måske hjælp til at plante et træ eller lægge fliser. Der er også mulighed for at dele afgrøder som nedfaldsæbler, for mange salathoveder eller rabarber. Og ikke mindst kan man dele viden.

Som noget nyt kan man også finde gårdbutikker, stalddørssalg og fødevarefællesskaber. Noget som mange haveejere har brug for her i foråret, hvor der er få eller ingen grønsager at hente i haven.

Der er også en lang række artikler om haver, hvor man allerede deler, om fælles byhaver, jordkvalitet og meget mere.

Krukker med forårsblomster

Klargøring af potter og krukker til forårsblomster er en af de ting, som mange sikkert allerede sidste uge gik i gang med. Det er næsten heller ikke til at stå for plantestativernes farverige udvalg.

Hvis man har vinterfaste krukker, hvor jorden ikke er blevet tømt ud i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til med forårsblomster i jorden fra sidste års dyrkning fra f.eks. tomater. Man kan så skifte jorden i maj, inden sommerblomster eller tomatplanter plantes ud.

Man bliver glad, når der står lidt krukker med forårsblomster, når man kommer ind i haven, og det koster ikke alverden at købe nogle pottefulde minipåskeliljer til at plante i krukkerne. De kan stå flere uger og se flotte ud og kan efter afblomstring plantes ud i haven. Stedmoderplanter og hornvioler kan klare en anelse frost, så de kan godt sættes i krukker nu på vindbeskyttede steder, og de er i handelen nu. Det er sjældent, man kan købe forglemmigej i potter til udplantning i det tidlige forår, men hvis man har nogle selvsåede stående i haven, så kan de uden problemer flyttes op i nogle krukker.

Det er bedst at bruge krukker, som er frostsikre, eller man ikke er alt for øm over, for vi kan stadig nå at få perioder med sne og frost, selv om vi helst ikke vil tænke den tanke nu.

Forkultiver flere af de tidlige afgrøder inde

Tomater, chili og auberginer er allerede i gang i vindueskarmen, hvor de allerede står med små grønne blade og lyser op. Måske er de allerede store, hvis man har sået tidligt med tilskudslys.

Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland – lidt afhængig af hvor tidligt, man kan plante ud. Tomater til friland kan plantes ud fra omkring 20. maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne. Bor man et sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har disse muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger med at så, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i en vindueskarm.

Man kan stadig nå at så bladselleri og knoldselleri inde i vindueskarmen. De spirer hurtigt, hvis man undlader at dække frøene, men kun trykker dem fast ned til den fugtige jord. De skal til gengæld spires i sluttet luft i plastpose, så der er 100% luftfugtighed, og det skal ske et lyst sted uden direkte sol og ved 18–20° C. Sellerifrø skal have lys for at spire.

Man har lige nu en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Det er lige nu, man skal forsøge at huske, at der er lang tid, til det hele kan plantes ud, og måske bliver april også for kold til at sætte planterne ud i drivhuset døgnet rundt. Inden man sår alt for meget, er det en god ide at tage bestik af hyldemetrene i vindueskarmene.

Men de arter, som kan flyttes ud i drivhuset i første halvdel af april, kan man godt så nogle potter med, da pladsen her frigøres, inden tomater og chili skal bruge al pladsen i vindueskarmen. Det er en god ide at så salat, blomkål, sommerhvidkål, spidskål, krydderurter og sommerblomster til videredyrkning i drivhuset og måske plante dem ud som store planter under fiberdug engang hen i april. De 14 dages tidligere såning indenfor gør virkelig en forskel for, hvornår man kan høste det første salat- eller kålhoved ude i haven.

De sene kartoffelsorter skal forspires

Læggekartofler til de tidlige kartofler skulle gerne allerede være ved at få flotte store spirer. Det er vigtigt at få forspiret læggekartoflerne, både de tidlige og senere sorter. De tidlige for at få kartofler så tidligt som muligt. De sene sorter for at kartoflerne kan nå at blive så store som muligt, inden toppen i juli risikerer at blive angrebet og ødelagt af kartoffelskimmel.

Det er vigtigt til de tidlige kartofler at vælge tidlige sorter som Hamlet, Marabel, Hela, Revelino, Primula, Friesländer, Flavia, Sofia m. fl., da de hurtigere danner nye kartofler. De er til gengæld ikke særligt spændende som udvoksede, så man skal kun sætte tidlige sorter til forbrug i juni og juli. En sort som Annabell er næsten lige så tidlig, men er velsmagende hele sommeren.

Hvis man vil vide mere om hvilke sorter, der er tidlige eller mellemtidlige og deres resistens mod knoldskimmel, rattle virus, mop top virus, nematoder og kartoffelskurv, kan man finde informationer om det på siden Sortsdatabase for kartofler. Eller endnu mere detaljeret på The European Cultivated Potato Database.

I øvrigt er det vigtigt at få fjernet flest mulige af de kartofler, som man ikke har fået op i efteråret, da de ikke er gået til i den milde vinter, og efterlades de i jorden, kan det ikke kun give tidlige udbrud af kartoffelskimmel, men også betyde at der er flere nematoder, der overlever.

Purløg, hvidløg, forårsløg og pibeløg

Foråret er den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt – de behøver ikke ret mange graders varme for at komme i god vækst.

Purløg er på vej op allerede her midt i marts, og det vil ikke vare ret mange dage, førend man kan klippe til lidt grønt drys til en ægge- eller spegepølsemad. Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de begynder netop nu at sende deres tykke løgtop op, måske står de allerede med store blade efter en så mild vinter. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinterene, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud. Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren, eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg; antallet er afhængig af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer. Sådan en række kan give forårsløg i massevis, men sæsonen varer kun nogle uger, da de hurtigt går i blomst, når det bliver varmt.

Hvidløgene er kommet godt gennem vinteren og er allerede i god vækst. Hvis man har sået små topløg af slangehvidløg er de på vej op nu, men de er små i forhold til de hvidløgsplanter, som er skudt op fra satte fed. Topløgene giver kun et lille løg i år, som kan bruges til sætteløg. Det er en nem måde at opformere hvidløg på, hvis de er af en type, som sætter topløg. Er der hvidløg, man ikke har fået taget op sidste sommer, så står de nu ret højt med flotte grønne blade, som man kan høste af til at drysse i eller på maden eller salaten. Hvidløgs vækstsæson starter nu, og de skal gødes her i det tidlige forår, med mindre de er blevet sat i en godt gødet jord i efteråret.

Jorden kan bearbejdes de fleste steder

Vi har i lang tid ikke fået ret megen nedbør, eller rettere mindre end fordampningen, og derfor er jorden langt de fleste steder lige nu fin at plante træer og buske i – eller fjerne f.eks. buske. På de lettere jorde er der slet ingen problemer, og selv på lerjord kan man mange steder bearbejde jorden uden problemer i forbindelse med plantning eller fjernelse af buske og stød.

Man skal derimod kun bearbejde jorden i køkkenhave og blomsterbede, hvis den smuldrer let, når man kultiverer og river. Ellers risikerer man at ødelægge den gode jordstruktur.

Hvis man vil anlægge nye bede i en eksisterende græsplæne, så er det muligt at gå i gang nu.

Anlæg en køkkenhave eller udvid arealet

Det er dejligt at dyrke giftfri fødevarer i sin egen have. Så ved man, hvor de kommer fra, og man har desuden maksimal indflydelse på, hvilken slags grønsager og hvilke sorter, man skal lave mad af i sommer og måske langt hen på vinteren, hvis man går helt amok med at dyrke til eget forbrug.

De fleste har et stykke græsplæne, og midt på græsplænen er der normalt også al den sol og lys som grønsagerne har brug for. Så ønsker man at gå i gang med at dyrke køkkenhave, så kan det være en god ide at anlægge køkkenhaven i græsplænen eller et andet velegnet sted.

Køkkenhaven kan anlægges som et stort samlet areal, men det er mere overskueligt at dyrke i bede, og med køkkenhaven centralt placeret i haven, er faste bed også en visuelt flottere løsning, ikke mindst i vinterperioden. Men dyrkningsmæssigt er et stort areal med lange rækker med grønsager lige så god – og så koster det ingenting at etablere det.

Men det er nu, man skal planlægge, hvor køkkenhaven skal etableres. Og det er nu, man skal i gang med at rydde jorden, så den kan være klar til der skal sås, plantes, sættes kartofler og løg fra midt i april.

Hvis man vil anlægge højbede, er det en god ide at overveje materialerne nøje. Trykimprægneret træ og gamle jernbanesveller bør man ikke kante sine grønsags- og urtebede med. Vælg derfor naturligt holdbart træ som robinie, eller helt andre materialer som f.eks. jern. Der findes også en lang række færdige højbede, som man kan købe. Bor man i et område med problemer med dræbersnegle, bør man overveje at sætte sneglehegn op allerede ved etablering. Du kan i vores forhandlerguide finde forhandlere af materialer til højbede og færdige højebede i disse to kategorier: Træ og hegn og Plantekummer og krukker.Se også omtale af nye bøger om højbede til sidst.

Plant en frugt- og bærhave

Hvis man ikke kan finde tiden til at dyrke en køkkenhave, kan man i stedet overveje at plante frugttræer og bærbuske. De kræver ikke ret megen pasning, og frugttræerne vil i løbet af nogle år kunne levere kassevis at frisk og usprøjtet frugt. Og allerede næste sommer kan børnene spise solbær, hindbær, ribs og brombær direkte fra buskene. I frughaven kan man også lave et bed til rabarber. Blåbær er at andet populært valg, men her skal jorden tilføres en stor mængde spagnum.

Jo hurtigere man kan få plantet nye frugtræer og frugtbuske, jo bedre kommer de fra start. Men forårsplantede træer og buske har ikke rødderne så langt nede, og derfor skal man hele sommeren sørge for, at de ikke kommer til at mangle vand.

Kan man så grønsager i drivhuset?

Jorden i drivhuset er nogle få grader varmere end undenfor, og det er lige nok til at nogle få grønsager kan spire. Hvis man dækker med fiberdug eller bruger en lille drivbænk derinde, bliver jorden ikke så afkølet om natten.

En lang række grønsager kan spire ved kun 4–6° varme, men det tager lang tid og deres optimale spiringstemperatur er langt højere – se artiklen Spiretemperatur og spiretid. Hvis man vil så til tidlig høst i drivhuset, er det mest oplagt at så hurtige afgrøder, som man kan nå at høste, inden der skal plantes tomater m.m. ud. De oplagte er: radiser, salat, spinat, majroer og dild. Andre afgrøder kan man overveje at så i kasser, som senere kan flyttes udenfor. Ærter kan f.eks. sås i en længde tagrende, hvor hele rækken kan udplantes ved, at man skubber den ud og ned i en rende i jorden, når rødderne har bundet jorden godt nok.

Det er en god ide at begynde at gøre de såkasser og bakker klar, hvor der skal forkultiveres kål, porre, løg, salat, krydderurter og sommerblomster til udplantning i maj. De skal sås om 1–2 uger, afhængig af vejret.

Plastdække øger jordtemperaturen nogle grader

Bedene på friland kan man varme op ved at dække klar plast over. Det kan man bl.a. gøre til de bede, hvor der skal dyrkes de første kartofler, sås de første gulerødder, radiser, spinat og salat. Det vil i løbet af 1–2 uger giver en jordtemperatur, som er 2–3 grader varmere end ellers. Og det er netop de 2–3 grader, som gør forskellen i det tidlige forår.

Hvis man har haft klar plast over jorden i flere uger på nuværende tidspunkt til de tidlige kartofler, så skal temperaturen op på mindst 8°C, inden man kan risikere at lægge de tidlige kartofler. Måske når vi op på det her midt på ugen, men med udsigt til lave nattemperaturer og måske nattefrost en enkelt nat, skal det overvejes nøje. Kartofler lagt i for kold jord, giver meget lille topvækst og dermed lavt udbytte. Hvis man overvejer det alligevel, er det en god ide at dække med noget isolerende om natten. Ekstra arbejde, men går man efter de helt tidlige kartofler, skal de snart i jorden. Som altid er det en god ide kun at sætte en del af de tidlige kartofler i marts og vente med resten til først i april. Det giver også en længere sæson med små nye kartofler.

Gamle haver fyldt med løgblomster

Lige nu kigger man lidt misundeligt på gamle haver, hvor kvadratmeter efter kvadratmeter er gule af erantis eller hvide af vintergækker. Eller rettere var, for det lune vejr i sidste uge betød, at de er ved at visne nu. Erantis breder sig effektivt ved at selvså, mens vintergækker med års mellemrum skal deles og plantes ud, for at man får det hvide blomsterflor. Krokus breder sig som erantis med selvsåning, mens de fleste andre smukke forårsblomster skal deles som vintergækker. Disse haver er resultatet af den langsomme udvikling, som kan give meget smukke gamle haver. Og det giver lyst til at gøre en indsats i sin egen have for at få blomstrende løgarealer.

Hvis man ser sig for i havens bede, inden man sætter hakken eller kultivatoren i jorden, vil man ofte kunne se de selvsåede løgplanter som små grønne strittere lige rundt om de blomstrende forårsløgblomster. Får de lov til at stå, til de visner ned først på sommeren, de næste par år, vil løgenes størrelse øges, og de komme i blomst efter 3–4 år.

Lige nu er vintergækkerne ved at være afblomstrede, og det er et godt tidspunkt at grave gamle blokke op på, så de kan deles og plantes ud – det er bedst altid som minimum at plante tre løg, de holder ikke af at vokse enkeltvis. Måske er man så heldig, at man kan få lov til at få et par store blokke fra en gammel have med masser af vintergækker. Men det kræver jo, at man tør spørge.

Nye bøger om at dyrke i højbede

Det er blevet meget populært at dyrke i højbede – måske fordi det er lettere at overskue dyrkningen på et begrænset areal, når man har travlt i hverdagen. Det giver også et mere ordentligt indtryk, når der skal dyrkes køkkenhave i små haver og tæt på opholdsarealerne. Men det giver også mere »firkantede« haver og ikke en mere naturlig havestil. Men heldigvis kan man bruge højbedene på mange kreative måder.

Ny bog: Design din have med højbede

Design din have med højbede er skrevet af Nina Ewald, som er havebogsforfatter og fotojournalist. I bogen kommer hun hele vejen rundt fra de let forhøjede bede uden kanter i køkkenhaven til høje højbede, fra enkle firkantede højbede til sofistikerede højbede i haver med terrænforskel. Der er masser af inspiration at hente, både med hensyn til materialevalg, udformning og anvendelse. Der er vist en række forskellige haver med mange højbede. En virkelig inspirerende bog, både for den ny haveejer, den garvede og den ældre eller handicappede, som gerne vil fortsætte med at dyrke nogle bede. Bemærk titlen – det er design af højbede, ikke dyrkningsanvisninger til højbede. Bogen er fyldt med flotte fotos af højbede i både danske og udenlandske haver.

Ny bog: Kvadratmeterhaven

Kvadratmeterhaven er skrevet af Mel Bartholomew og oversat af Lise Alring. Originaltitlen er Square Metre Gardening, og det er en international bestseller. Ideen med at dyrke i 1 × 1 m bede, som igen inddeles i 9 felter, giver overskuelighed og gør det let at være ny havedyrker. I hvert felt dyrker man et bestemt antal planter alt efter art. Er det rødkål er der plads til 1 stk på de 30 × 30 cm, er det salat, kan der stå 4 salatplanter, er det gulerødder, er der plads til 16. Det kan alle forstå. Dyrkningssystemet i bogen forudsætter, at man dyrker i forfatterens anbefalede blanding med 1/3 havekompost, 1/3 spagnum og 1/3 vermiculit. Bedene skal simpelthen fyldes op med denne blanding ved start, og det er ikke særligt miljøvenligt. Spagnumudvinding ødelægger højmoserne og produktion af vermiculit er energikrævende. Bogen er meget inspirerende, men jordblandingen bør erstattes med halvt omsat kompost, filtersand og almindelig havejord med 1/3 af hver. Dyrkningsanvisningerne er lidt besværlige at bruge, da såtidspunkt er angivet i uger til seneste frostnat.

Ny bog: Mad fra små haver

Mad til små haver er skrevet af Barbara Segall og oversat af Kirsten Lukmann Jensen. En inspirerende bog, hvor man kan få gode ideer til at indrette en lille have og dyrke den med højbede, krukker, espalierede planter m.m. Men det er en oversat bog, hvor dyrkningsanvisningerne er til engelske forhold, og desværre ikke korrigeret til danske forhold. Derfor bør man ikke ukritisk følge anvisninger for såtidspunkter – hold dem op mod oplysningerne i artiklerne om de forskellige arter her på Havenyt eller brug en dansk bog om køkkenhavens grønsager og krydderurter.