Havenyt uge 1, 2014

Efter flere vintre med sne og kulde, er det en helt ny fornemmelse at gå ind i det nye år med en grøn have og med udsigt til, at i hvert fald januar bliver lige så mild med temperaturer over normalen. Måske fortsætter det også i februar.

Haven ser måske lidt trist ud her ved starten af januar, men skinner solen sker der underværker. Og går man en lille tur rundt og kigger godt nok efter, kan man finde de første tegn på, at nogle planter begynder at røre på sig.

Juleroserne og især Helleborus orientalis har allerede sendt knopperne op, og de vokser dag for dag. Har man mange, kan man overveje at grave en plante op og tage ind til drivning i et ikke for varmt rum. Leder man videre, kan man finde vintergækker på vej op, og det samme gælder narcisserne. Bare synet af de små grønne spidser kan få haveglæden til at boble. I rabarberbedet kan man måske se de røde knopper bryde igennem jordskorpen. Også her kan man overveje at sætte drivning igang, hvis man har mange rabarberblokke.

I køkkenhaven kan man nu finde de første spæde forårstegn: grønne spirer i purløgsbedet og måske spirer i hvidløgsrækkerne, hvis man har en tidlig sort. Ikke alle hvidløgssorter spirer ved første lune periode.

Til gengæld er der stadig masser af porrer, grønkål og rosenkål i fin kvalitet. Pastinakker og jordskokker kan også hentes i superkvalitet ude i jorden nu – ingen problemer med frossen jord. Selvom man ikke har fået dækket rodfrugterne særligt meget, kan man også hente lækre sprøde gulerødder, selleri og persillerod. Persille, salvie og timian står frodig og fin, og her kan man hente efter behov. Persillen er i vækst og her kan man finde lækre nye blade.

Vinterforrådet indendøre eller i kule har det fint – det er faktisk en god ide at lette lidt på dækket over kulen, så rodfrugterne ikke får det for varmt. Det gælder om at sørge for, at vinterforrådet står køligst muligt, da høje temperaturer forkorter holdbarheden af bl.a. æbler og kål. Lune temperaturer kan også få kartoflerne til at spire og gulerødder til at vokse, hvis de ligger i sand. Æbler kan man overveje at flytte udenfor igen, hvis man har nået at flytte dem indenfor.

Vinterkål i haven

Hvis man har grønkål, purpurkål, palmekål og rosenkål i køkkenhaven, så er det næsten det flotteste syn her midt på vinteren, når solen skinner og får planterne til at se grønne og indbydende ud.

Men det bedste er, at man lige kan liste ud i skumringen og hente et par grønkålsblade til salaten og en hel favnfuld til grønlangkål eller suppe. Eller en skålfuld friske rosenkål. Har man grønkål og rosenkål med lilla blade, så giver det ekstra farvevariation til salatskålen. Kogte bevarer de ikke den flotte lilla farve.

Det tager ikke lang tid at skylle og koge grønkålsbladene og hakke dem med en kniv. En ekstra gevinst er muligheden for at spise friskkogt grønkål i en lidt grovere udgave end den købte frosne, som altid er meget finthakket.

Måske kan man endda finde et friskt savoykål eller et spidskål. De klarer en del frost i modsætning til rødkål og hvidkål, som derimod kan opbevares i måneder med god kvalitet.

Dæk med juletræets grene

Hvis man følger den gamle tradition med, at juletræet skal stå til efter Hellig Tre Kongers aften den 6. januar, så er juletræet endnu ikke helt klar til at vinterdække med. Men måske har det allerede forladt den lune stue.

Selv om vinteren lige nu er mild og grøn, er det alligevel en god ide at dække de sartere planter mod frost. Som regel er det først i det tidlige forår, hvor frost veksler med klart solskin, at grangrene yder deres største beskyttelse og gør mest gavn. Derfor er det under alle omstændigheder en god ide at lægge grenene hen over de mere sarte af havens planter. Lange grangrene kan let stikkes ned i jorden nu, hvor den ikke er frossen, så de kan arrangeres eller bindes rundt om sarte buske.

Hvis man ikke har nok fra juletræet, kan man ofte få lov til at hente nogle af de grene, som ligger i områderne i skovene, hvor der er klippet pyntegrønt inden jul. Måske ligger der stadig en stak usolgte juletræer nogle steder – de må være billige her efter nytår. Eller måske kan man nå at redde sig nogle af naboernes juletræer.

Man kan dog også drapere vinter fleece rundt om sarte planter for at beskytte mod vinterklima og forårssolen, men det skæmmer havens udseende mere end grangrene. Står planterne i potter er det let at vikle det rundt om planten og stramt nede om potten, hvor det bindes fast. I toppen laver man en ombinding a la tophue. Man kan endda købe »jakker« af vinterfleece i flere størrelser til at trække over havens sarte planter. De sælges som fleece jackets- På engelsk hedder de Fleece Plant Jackets. Nogle trækkes ned over planterne, andre lynes som en jakke omkring planten.

Pluk grene ind til drivning

Stuerne føles tomme, når juletræet forlader stuen og alle de hyggelige ting fra jul og nytår pakkes væk. Det er derfor en god ide at fylde stuen med afskårne grene, som snart springer ud. Især forsythiagrene er hurtige at drive til store buketter med varmt gule blomster.

Forsythia, vinterjasmin, troldnød og kejserbusk kan alle drives i blomst inde i varmen, men de skal have en vis mængde kulde, inden knopperne er parate til at springe ud. I milde vintre står vinterjasmin og kejserbusk ofte i blomst ude i haven allerede nu.

Når man tager grene ind til drivning er det vigtigt, at knopperne ikke har det alt for tørt, mens de udvikles. Sæt evt. en stor plastpose over, og placer grenene, så solen ikke kan skinne på posen under drivningen. Man kan også med mellemrum overbruse grenene. Knopperne udvikles bedst, hvis man starter drivningen i et ikke alt for varmt rum og først tager dem ind i stuen, når knopperne viser farve og er på vej til at springe ud.

Læs mere i artiklen Drivning af blomstrende grene.

Løgblomster efter drivning

Måske har man allerede haft en del løgblomster i blomst hen over julen. Det kan være hyacinter, juletulipaner, tarzetter og amaryllis. Hvis de er afblomstrede nu og kun står tilbage med bladene, skal man træffe valget mellem at smide dem i skraldespanden eller forsøge at genbruge dem. Mange af dem kan genbruges ude i haven, og det er lige nu så mildt, at man kan afhærde dem og udplante dem. Og for amaryllis vedkommende kan man dyrke løgene frem til ny blomstring næste år.

Læs mere i artiklen Løgblomster efter drivning.

Beskæring af birk, ahorn og vin

Hvis man har et birketræ eller en ahorn, som man har planer om at beskære her i vinter, så er det ved at være allersidste chance, da de har tidlig saftstigning og vil bløde ved såring (miste masser af saft og dermed energi).

Valnød har saftstigning allerede fra december, så her bør man ikke beskære. Selve blødningen er dog ikke så alvorlig for træet, det er det derimod, at træer i vinterperioden i dvale ikke har mulighed for at »reparere« på den skade, vi påfører dem ved at beskære. Deres sårhedling fungerer bedst i vækstsæsonen, så det er bedst at vente med beskæringen til juli–august. Om sommeren er der desuden bedre mulighed for at vurdere virkningen, når man kan se træet med løv på.

I stort set alle havebøger står der, at vin skal beskæres inden starten af det ny år. Men det kan ifølge vores vinekspert Michael Gundersen gøres helt hen i starten af marts, når vinterens frost er ovre. Det skulle være af mindre betydning, at vinplanten kommer til at bløde lidt. Til gengæld kan man bedre vurdere evt. skader fra vinteren, inden man beskærer. Og selv om vinteren lige nu ser mild ud, så kan det jo ikke udelukkes, at der kommer en periode med hård frost senere. Men netop i år med en udsigt til en lun vinter, kan det være en god ide at beskære nu og dermed få dette beskæringsarbejde lavet allerede nu.

Vi ønsker alle et godt nytår

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør