Havenyt uge 39, 2012

Når solen ikke skinner, mærker vi tydligt efterårets komme, og vi kan også iagttage, at tomaterne er længere om at modne, de små agurker vokser langsomt, basilikum ser lidt træt ud, mens chilierne modner med stor hast til ildrøde eller skinnende gule frugter.

Til gengæld står kål, porrer, knoldfennikel, bladselleri og rodfrugter struttende og signalerer, at nu er det deres tur til at komme i gryderne. De mange nedfaldsæbler fortæller også, at det er efterår. Men indtil nu et mildt efterår, bortset fra weekenden, hvor der på udsatte steder måske har været nattefrost. Lave nattemperaturer sætter gang i efterårsfarverne, men endnu er de fleste træer og buske bare mørkegrønne. Så meget mere lægger man mærke til de få træer, buske og stauder, som allerede har fået lidt eller megen efterårsfarve.

Efterårsdage er fine til havearbejde

Heldigvis er det endnu så varmt op ad dagen, at man med den rigtige påklædning fint kan gå i haven næsten uanset vejret. I de fleste haver er der så god læ, at man næsten altid kan finde et godt sted med nogenlunde læ at lave noget. Er haven forblæst, så er det måske her, man skal sætte ind med at plante hække eller sætte læhegn op. Ofte er det ikke nok at plante hæk rundt om haven – vinden skal ofte også dæmpes inde i haven.

Her i efteråret er der god mulighed for at få ryddet op, plantet nyt og ikke mindst at få bund i ukrudtet. Jorden er lige nu perfekt til at gå i krig med at fjerne flerårigt ukrudt – lige fra skvalderkål og brændenælder til vilde, tornede brombær. Det er også en god ide at forberede jorden, hvis der sidst på måneden skal plantes barrodede træer, buske, hække og roser. Og så kan man stadig lige nå at omplante stauder eller plante nye, eller lægge forårsløgblomster.

Sommerblomster i efteråret

Sommerblomsterne blomstrer stadig flittigt her sidst i september – medmindre man har haft nattefrost i haven. Men desværre vil regn og rusk nok tage lidt af pynten af dem, der har blomster, der står længe, f.eks. som georginerne. Men heldigvis springer der jo stadig løbende nye blomster ud i haven.

Men efteråret er på vej, og man kan se, at de forbereder sig på, at det er slut. Frøsætningen er i god gang, og varme tørre dage er lige, hvad vi har brug for til at høste frø i af god kvalitet. Husk at frø af F1 sorter ikke giver planter med samme kvaliteter som den plante, de høstes fra. Og har man flere sorter af samme blomsterart, så kan der være sket en krydsbestøvning, så afkommets farve og udseende bliver en overraskelse. Og det er tit en sjov måde at dyrke have på – men det egner sig bare ikke til fine planlagte bede, hvor farver og højde er meget afgørende.

Roser i efteråret

Måske er roserne blevet høje og barbenene, måske er bladene faldet af eller ser lidt afpillede ud, men mange roser fortsætter med at blomstre langt ind i efteråret, eller kommer med et ekstra lille hold blomster. Uanset hvad, så er blomstrende roser i efteråret ikke til at stå for, de giver på en god dag med sol lidt restsommer til haven.

Og så kommer tankerne om at plante nye roser – men det skal være et sted, hvor der ikke har vokset roser før, eller det skal være mange år siden, ellers trives de ikke. De barrodede roser er ofte mere livskraftige, men de skal først plantes i november.

Efterårsstauder og efterårsfarver

Ser man på staudebedet er man ikke i tvivl – efteråret er her. Standasters, sankthansurt og staudesolsikker står i fuldt flor, og der er knopper i sommerens sidste farvel. Er der ingen farver i staudebedet på den her årstid, er det måske en god ide at overveje at plante lidt efterårsfarver ind.

Træerne er så små begyndt at få efterårsfarver, mest de steder i landet, hvor nattemperaturen har været lav, mens der andre steder endnu kun er svage tegn på efterårsfarver. Men når kastanjerne og valnødderne drysser ned, så er det sikre tegn på, at nu kommer efteråret.

Få styr på sommerens ukrudt i denne uge

Rundt om i haven står en del ukrudt, som det er en god ide at få udryddet inden vinter – det er ikke rart at starte foråret med bede fyldt med ukrudt.

Det handler ikke kun om ukrudt af den vilde slags. Sommeren igennem har der været gode spire- og vækstforhold for hele den frøbank, som er i en havejord. Der står derfor mange frøplanter af f.eks. katost, forglemmigej, viol, margurit, lammeøre, klokkeblomst, løvefod, akeleje osv. i bunden af staudebedet. De skal væk – eller plantes ud andre steder, hvor der er plads til, at de kan udvikle sig. Får de lov til at stå, får alle planterne næste år for lidt plads at udvikle sig på.

Skvalderkålen har også haft kronede dage, og de kan let have bredt sig en meter ud i køkkenhaven, hvis de ikke er blevet hold i ave med hakke- og lugejern. Lige nu er det et fint tidspunkt at fjerne skvalderkål på, da de rodrester, man ikke får med, vil nå at spire frem med nye blade inden vinter. En anden lugerunde kan således nås i efteråret, og i det tidlige forår kan man nå en tredje lugerunde, inden der skal sås eller plantes nyt i foråret. Det samme gælder også andet flerårigt ukrudt.

Hasselnødder kan gemmes til vinterbrug

De nødder, som sidder på buskene, er færdigudviklede og modne nu. De smager rigtig godt friske. Der er en hel række forskellige sorter af hasselnødder, og de modner ikke helt på samme tidspunkt. Så hold øje med nødderne, da det er vigtigt at få dem plukket, inden de falder ned, men de skal helst også være modne. Når de begynder at modne, bliver de brunlige i den runde ende, som sidder inde i hasen, og de kan let vippes løse i hasen. Sidder de ikke længere i haserne på buskene, er de nok faldet ned og kan samles op. Hvis mus og egern da ikke er kommet først.

Hasselnødder kan gemmes til vinterbrug. Nødder i haser lægges ud til tørre et luftigt, tørt og lunt sted, og når nødderne har løsnet sig helt, kan de kommes i et net og hænges op til opbevaring et luftigt og køligt sted. Det er vigtigt ikke at opbevare dem for varmt, da kernerne så mister for meget vandindhold og bliver tørre og kedelige.

Efterse kålhoveder for råd og larver

I efteråret er der altid en vis risiko for, at store kålhoveder pludselig begynder at få rådne yderblade. Det gælder om at gribe ind hurtigst muligt og fjerne de angrebne blade, så det ikke udvikler sig. Det er især kål, som er ved at være helt udvoksede og som har mange tætte blade omkring hovedet, der er udsatte. Skyl eventuelt efter med rigeligt vand, når de angrebne blade er fjernet.

I mange haver er der fortsat kållarver i massevis, ikke mindst i grønkål og toppen af rosenkålene. Det er især larver af kåluglerne, som florerer. De er lysegrønne og svære at få øje på som små. Kållarver kan være et problem langt ind i oktober.

Æbler og pærer skal plukkes ned i tide

Det er vigtigt med få dages mellemrum at tjekke, om de forskellige æble- og pæresorter er ved at være plukkemodne. Kender man sine sorter, ved man også ca. hvornår de er plukkemodne. Nogle modner i løbet af oktober, mens de sidste først er plukkemodne først i november.

Det er vigtigt ikke at plukke dem i panik, så snart man ser de første falde ned. De først nedfaldne er æbler med larveangreb – de falder ned ca. 14 dage før æblerne på træet er plukkemodne. Æbler med larveangreb og stødpletter kan ikke opbevares, men kan bruges til æblemos eller presses til en velsmagende most. Prøv at eksperimentere med at blande de forskellige æblesorter, når der presses most. Bland evt. også pærer og æbler – det giver en lidt sødere most, som børn gerne vil have. Har du ikke selv en mostpresse, har du måske mulighed for at leje en i nærheden – se artiklen Pres most af nedfaldsæblerne.

De nedplukkede æbler skal stå udenfor overdækket mod regn og et skyggefuldt sted. Det giver den bedste holdbarhed. De flyttes først ind, når der blive risiko for alvorlig nattefrost. Ved let nattefrost dækkes de til.

Tjek for monilia i æblekasserne

En del æblesorter er allerede plukket ned og liggger i kasser til senere brug. Men det er en god ide lige at checke dem for rådne æbler. Der er ofte et par stykker i en kasse, som udvikler gul monilia og rådner. Det værste er dog, at de smitter de æbler, som de rører ved. Desuden udvikler rådnende æbler ethylen, som får de andre frugter til at modne hurtigere. Og det er jo ikke just det, man gerne vil have, hvis det er æbler, som skal gemmes til december eller endnu længere.

Man kan delvist undgå de rådne æbler i kasserne ved aldrig at plukke æbler til lagring, som kan have rørt ved en råddent æble på træet.

Vintergræskar skal modne af inden høst

Græskarene har ikke givet det helt store udbytte i år, men det ser dog ud til, at græskarrene når at afmodne godt nok.

Vintergræskar skal blive på planten, indtil skrællen er helt hård og »håndtaget« på græskarret er tørt, ellers kan de ikke opbevares. De tåler ikke frost, så de skal tages ind inden første frost. For at sikre sig, at de ikke rådner på undersiden det sidste stykke tid inden høst, kan man lægge dem op på f.eks. en mursten, så de er hævet op over den fugtige jord.

De fleste grønsager skal opbevares køligt. Med græskar er det lige modsat. Efter høst tørres de af og stilles et varmt sted i en halv snes dage. Bedste temperatur er 25° C. Derefter opbevares de ved ca. 15° C, men helst under 10° C. Det skal samtidig være et forholdvis tørt opbevaringssted, f.eks. en tør kælder, soveværelse eller loftrum. Hvis de er godt afmodnede og opbevaringsstedet er tørt, kan de opbevares ved lavere temperatur.

Normalt kan de holde sig nogle måneder – i bedste fald kan man have vintergræskar som hokkaido og buttercup helt frem til februar–marts. Men husk at efterse dem jævnligt – rådne græskar lugter ganske forfærdeligt. Og de væsker meget, hvis de rådner, så tænk på en evt. lækage, når der vælges opbevaringssted.

Sæt årets sidste varmkompost

Lune efterårsdage bruges ofte til en oprydning i haven, og det giver nyt kompostmateriale. Det kan enten bruges til at vinterdække køkkenhavens bede med, eller man kan lave kompost af det.

I løbet af et par timer en dejlig efterårsdag kan man hurtigt sætte en kompostbunke med det, som er samlet sammen. Det er vigtigt at vurdere, om materialet skal vandes, eller det er vådt nok allerede. Sætter man en stor bunke til varmkompostering og dækker den til med f.eks. plastik, som holder på varme og fugtighed, vil den hurtigt tage varme, og kan man få den op omkring 55–60 grader, så mange ukrudtsfrø og sygdomskim ødelægges.

Det kan også være en god ide at stikke en kompostbunke om, hvis det yderste lag ikke er omsat, mens bunkens indre er mere omsat. Det yderste anbringes inderst i den ny bunke. Men det er ikke nødvendigt for at få en god kompost. Det giver bare en mere ensartet og lidt hurtigere omsætning. Omstikker man ikke kompostbunken, kan man til foråret hente kompost, der hvor den er tilpas omsat inde i bunken, men man kan blive nødt til at fjerne det øverste lag, som endnu ikke er omsat.

Det er vigtigt, at en kompostbunken overdækkes, hvis indholdet når at omsættes i løbet af vinteren, så vinterhalvårets regn ikke udvasker plantenæringsstofferne.

Forbered den lukkede kompostbeholder til vinterbrug

Den lukkede kompostbeholder skal helst være ca. en tredjedel fuld her i efteråret. Der skal være nok plads til vinterens grønne affald, som ormene ikke omsætter i samme tempo som om sommeren. Men den må heller ikke være helt tom nu, da ormene så ikke vil have en tilstrækkelig mængde affald at søge ned i, når det bliver frostvejr. Desuden skal der være mange orm i kompostbeholderen, for at de er mange nok til at æde alt affaldet i den kolde tid. Fjern om nødvendigt det mest omsatte og læg den uomsatte del tilbage. Det mest omsatte skal lægges et sted, hvor det ikke udvaskes af vinterens rigelige nedbør. Enten tildækket eller i en bunke i drivhuset, hvis her er plads nu. Det kan være en fordel at have to lukkede kompostbeholdere, så man starter på en ny sidst på sommeren. Den fra året før vil så være komposteret til foråret.

Hvis man er nødt til at fjerne en del af det mest omsatte kompost fra bunden, skal man sørge, for at de fleste kompostorm bliver i kompostbeholderen. Kompostormene klumper sig sammen inde midt i kompostbeholderen, når det bliver meget koldt. Og er de mange, ser det ud til, at de overlever bedre. Hvis man vil være sikker på, at omsætningen fortsat sker i et nogenlunde højt tempo, og at ormene overlever vinteren, kan man binde en vintermåtte omkring kompostbeholderen.

Om vinteren er det ekstra nødvendigt at tilføre strukturstof til kompostbeholderen. Strøelsen kan være høvlspåner eller savsmuld, eller man kan gemme nogle sække med visne og tørre plantedele fra efterårets oprydning til formålet.

Åbent hus i Pometet på søndag

Pometet – Danmarks Nationale Genbank for Frugt og Bær – er søndag den 30. september 2009 kl. 10–16 åbent for for alle interesserede. Der er arrangerede guidede rundture med forskellige faglige temaer i de omfattende samlinger af både frugt, bær og vindruer. Her kan man se de gamle frugtsorter. I en cafe kan man i dagens anledning købe Pometets æblekage og kaffe, samt æblemost. Se mere om Åbent hus-arrangementet.

Æblemarked og æblemuseum i Kivik

Hvis man har mod på en tur til Skåne, kan man i den kommende weekend den 29.-30. september opleve Æblemarkedet i Kivik, som skulle være en stor oplevelse. Kivik er et æbleområde med 800 hektar æbleplantager. Her finder man også et rigtigt æblemuseum Æblets hus i Kivik, som er en del af Kivik Mosteri. Her er cafe og salg af cider- og saftprodukter. På markedet er der også masser af musikalsk underholdning, men også en entre på 100 kr for voksne for de to dage. Æblemarkedet har i år 25 år jubilæum.