Havenyt uge 21, 2012

Foråret er blevet til sommer, og det passer godt sammen med blomstrende syrener og en forestående pinse, som lige nu ser ud til at blive både varm, med sol og sommerlige temperaturer. Og skulle der falde et par byger, så har vi masser af planter, som vil sætte pris på det.

I staudebedet er der store knopper i bonderosen, mens der er fuldt udsprungne blå iris, blodrød storkenæb og gule skovvalmuer. Og så er det akelejetid med et væld af akelejer i alle farvenuancer, hvis man har turdet lade dem selvså. De selvsåede akelejer dukker ofte op mange velvalgte steder, hvor man ikke selv havde tænkt på at placere blomster.

I drivhuset er det tid at plante tomatplanter ud, hvis det ikke allerede er gjort, og med lune nætter og en lun jord, kan vi gå i gang med at udplante det meste på friland i løbet af pinsen – lige fra majs til sommerblomster og georginer.

I køkkenhaven kan vi hente dejlige ting til pinsefrokosten lige fra asparges, purløg, persille, dild og salat, men næppe nye kartofler.

Jordtemperaturen er omkring de 14° C

Med sommerlige temperaturer og også høje nattemperaturer, at vi kan begynde at sætte de varmekrævende ud til afhærdning nogle dage, inden de plantes ud. Jordtemperaturen når de fleste steder op på 14° C hen mod weekenden, og med en nattemperatur over 10° C er det muligt at udplante varmekrævende arter som selleri, majs, græskar, tomater og bønne. Ved østvendte kyster er der dog lidt lavere jordtemperatur, efter at vinden i lang tid er kommet ude fra de køligere havområder.

Inden man beslutter sig for at plante disse varmekrævende planter ud, er det en god ide at tjekke vejrudsigten, da vejret også fremad skal være lun, især om natten, og det må ikke blæse for meget de første døgn.

Udplantning kan være svær i sol og varme

Lad det være sagt med det samme, at det kan være svært at vælge det rigtige tidspunkt at plante ud, ikke mindst i en maj måned, hvor vejrudsigten sjældent holder fra dag til da og slet ikke en uge frem.

Men der er en lille genvej til at redde udplantningsplanterne fra at lide alt for meget i varmt vejr med sol fra en skyfri himmel. De skal ganske enkelt have skygge.

Til formålet kan man bruge de elrør, som man normalt bruger til vækstbuer. Hen over rækken af buer spænder man to lag fiberdug eller skyggenet lagt i 3 lag. Det kan holdes fast med tøjklemmer og evt. enderne holdt nede med mursten. Godt brugt fiberdug er udmærket til det her formål. Man kan også bruge andet, bare det giver skygge. Det er bedst at det ikke går helt ned til jorden, så luften kan cirkulere frit, så det ikke bliver alt for varmt.

Afhærdning og udplantning af de varmekrævende

De varmekrævende har haft det lunt og dejligt inde i et varmt drivhus eller drivbænk, helt uden vind. Derfor er det vigtigt at afhærde dem gradvis. De første dage tages de ind om natten, inden de får et par dage med udeliv døgnet rundt. Brug et lidt beskyttet sted til afhærdningen.

Regnvejr i en god og lun periode er en fordel, men de fleste af de varmekrævende udplantningsplanter står typisk i potter, hvor rødderne er intakte efter plantningen, og så behøver vi ikke at tænke så meget i overskyet vejr og regn som til planter, hvor rødderne beskadiges ved udplantningen. Vanding er selvfølgelig nødvendig, men en lun og ikke for blæsende periode er det vigtigste for de varmekrævende, når de skal plantes ud. Undtagelsen er knold- og bladselleri, som vil foretrække en fugtig start – de tåler heller ikke senere i deres vækstperiode at mangle vand.

Tomater i drivhuset

Tomatplanterne til drivhuset er så store, at det er nødvendigt at udplante dem, hvis man ikke allerede har gjort det. De skal nå at have etableret et godt rodsystem, inden de skal til at sætte frugter. Heldigvis ser det ud til at nattemperaturerne de fleste steder bliver over 10° fremadrettet. Man skal dog stadig vurdere, om der lokalt stadig er risiko for meget kolde nætter, og herudfra tage stilling til, om det er nu, man vover det. Står planterne og har det godt i store potter, kan man godt vente lidt endnu.

Hvis tomatplanterne er ranglede, og der er langt op til de første ordentligt store blade, kan man plante dem et godt stykke dybere, end de har stået i potterne. De vil så udvikle nye rødder fra det stykke stængel, som »begraves«, og samtidig kommer første klase tættere til jorden, og der bliver på den måde plads til flere klaser, inden planten når op til glasset. De nye rødder giver planten ekstra vækstkraft.

Det er vigtigt, at tomatplanterne plantes i en god, velgødet jord ved plantningen. 5–10 l kompost pr. plante er tilpas, alt efter hvor meget kvælstof komposten indeholder. Komposten skal helst ikke være helt omsat, så næringsstofferne frigives løbende i løbet af de næste par måneder, når komposten nedbrydes. Man kan evt. tilføre ekstra gødning som jorddække senere. Har man ingen kompost, kan man gøde med lupingødning eller kyllingegødning, sidstnævnte lugter dog ret meget i et drivhus.

Ved udplantningen etableres opbinding, enten lodrette snore, hvorom planterne kan snos, eller stokke, som planterne kan bindes op til. Man kan også investere i spiralsnoede plantestokke, som de kan snos rundt om uden opbinding.

Sideskud på snoretomater skal knibes – men ikke på busktomater

Det er vigtigt at kende sine tomatplanters måde at vokse på, da det er afgørende for, om de skal have knebet sideskud af eller ej. Kniber man sideskud af busktomater, får man næsten ingen tomater. Derimod skal de sorter, som er snoretomater, have knebet sideskud af. Ofte vil man på cherrytomater får et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede tomatplanter.

Udplantning af agurker og meloner

Agurker og meloner skal have en jordtemperatur på 18° C for at trives ordentligt. Udplantes de i for kold jord, øges risikoen for svampeangreb på rødderne og hensygnende planter.

Hvis jorden ikke er varm nok i drivhuet, er det bedre at lade dem stå i store potter i drivhuset eller plante dem ud i plantesække – dæk evt. med fiberdug om natten. De kan godt tåle at stå i drivhuset om natten, hvis lufttemperaturen er minimum 10°, men de har stadig fordel af at komme ind om natten.

Agurker er sarte og begynder let at hænge med bladene, når de plantes ud. Det kan man læse mere om i artiklen Agurker til drivhus. Hvis man har ekstra planter, kan man plante de resterende i større potter med god jord som backup planter, hvis de udplantede ikke klarer forholdene. Eller man kan så et par potter med et nyt hold.

Tomater til friland

Jorden er ved at være varm nok til at plante frilandstomaterne ud på voksestedet, når de er afhærdet. På den anden side kan det være en god ide at vente lidt endnu, hvis de ikke har udvokset de potter, hvor de senest er plantet ud. De kan så blive stående i det beskyttede klima i drivhuset lidt endnu. Men på den anden side er det ikke altid en fordel i meget varmt vejr.

Mange frilandstomater er busktomater, som ikke skal have knebet sideskud af. Sideskuddene er med til at producere mange tomater i sommermånederne.

Majs kan både sås og plantes nu

Jorden er varm nok til at så majs direkte, men kun de allertidligste sorter er der en chance for at nå at få modne kolber på. Majs er på sin nordgrænse i DK, og derfor giver det en ekstra sikkerhed for et godt udbytte at så til forkultiivering allerede ca. 1. maj.

Det er vigtigt, at jorden er godt gødet til majs, da de ellers ikke bliver store og flotte planter med flere kolber pr. plante.

Græskar, squash, asier og drueagurker

Det er endnu lige koldt nok at udplante disse arter på friland, men forhåbentlig bliver jorden hurtigt lidt lunere.

Satser man på at så dem direkte, bør man vente lidt endnu for at få en så god spiring som muligt. De kan dog spire ved 12° varme, så man kan tage chancen.

Udplant bønner

Hvis man har forkultiveret bønner, er det en god ide at få dem plantet ud nu, mens vejret er godt. Bønner vokser så hurtigt, at de ikke kan blive stående i mindre potter ret længe.

Så et hold bønner

Jordtemperaturen ligger imellem 11 og 14° C og med stigende temperatur de næste dag. Det giver mulighed for at så et hold bønner i weekenden. Hvis man gerne vil have friske bønner hele sommeren, så er det en god ide at så mindre hold bønner og flere gange, f.eks. hver 14. dag ligesom med salat og dild.

Det er en god ide at forkorte spiringsperioden på friland, hvis jorden er tør eller til den kolde side. Forspir frøene 1–2 døgn i et gammelt, vådt viskestykke i en plastpose til spirerne lige netop viser sig. De forspirede frø sås derefter i fugtig jord i en 6–8 cm dyb sårille. Man kan også lave en spirekasse til forspiring af større frø. Med forspirede bønner undgår man også at der er alt for mange spring i bønnerækkerne.

Hvis man bor et sted, hvor jordtemperaturen er lige lav nok, så dæk bedet med fiberdug, det øger jordtemperaturen med de nødvendige 1–2°.

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Det kan dog være svært at få gulerødder til at spire i varmt og solrigt vejr. Vælg et godt tidspunkt med fugtig jord og udsigt til nogle småbyger hen over den kommende uge. Først i juni kan vi hurtigt få en periode med varme og ingen vand. Er jorden for tør til at så, kan man gennemvande bedet dagen før såning.

Husk efter såning at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Hvis man i spireperioden ikke får nedbør, kan man i stedet for holde såbedet let fugtig i hele spireperioden. Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en speciel vandslange, som forstøver vandet opad, så det falder som finregn.

En anden metode er at vande såriller meget omhyggeligt og dække med hvid plast den første lille uges tid, til man er sikker på, at de er spiret nede i jorden. På meget varme dage med fuld sol, kan der være risiko for, at jordtemperaturen bliver lidt højere, end de 15–26 °, som er bedste spiringstemperatur for gulerødder.

Gulerodsfluen er på færde nu

Gulerodsfluen flyver netop nu og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som man sår her sidst i maj eller først i juni, med fiberdug eller bionet, inden eller lige når de er spiret fren. Bionettet hindrer også egne eller naboens katte i at gøre toilette i det nysåede bed.

Ærteris og ærtehegn

Ærterne – og for den sags skyld også ærteblomsterne – står i lange lige rækker, og det er nu – inden de starter længdevæksten for alvor, at vi skal have sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Når ærterne er kommet op, er det en god ide at så et nyt hold – hvis der er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.

Vigtigt at få tyndet ud i tide

Der er næsten altid flere planter i de såede grønsagsrækker, end der er brug for. Planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok. Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.

En del grønsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, f.eks. persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante. Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle usle små planter, der ikke har plads nok. Spinat, der står for tæt, vil gå hurtigere i blomst. I år har det allerede været så varmt, at det kan være denne varmepåvirkning, som er årsagen til at nogle hunplanter i spinatrækken allerede er i ved at danne blomster.

De tidlige kartofler må ikke mangle vand

De tidlige kartofler er nu store flotte planter, og der er kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, hvis de er sat under plast sidst i marts eller først i april. Har man sat kartofler allerede midt i marts eller forkultiveret inde og haft dem under plast og fiberdug, er kartoflerne ved at være så store, så man kan hente til de første små nye kartofler, selv om det kolde forår har forsinket udviklingen en del.

Når der er kartofler på størrelse med hasselnødder, er det vigtigt, at planterne ikke mangler vand de kommende uger, hvor kartoflerne skal vokse, og gerne hurtigt. De første nye kartofler ar egen have er en af årets store smagsoplevelser.

Små grønne jordbær

Jordbærrækkerne står helt hvide af blomster, og det lover godt for mange jordbær i år. Også her er det vigtigt, at planterne ikke mangler vand, når bærrene udvikles fra helt små grønne til store lækre røde jordbær. Planterne har brug for meget vand i de kommende uger.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man høste to afgrøder på en del af arealet.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter sankthans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte, ret begrænset.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, fennikel, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten. Men det kan være problematisk i en varm og tør sommer.

Sommerblomster kan plantes nu

Nu er risikoen for nattefrost ikke ret stor de fleste steder i landet. Men udelukkes kan det ikke helt. Der er med års mellemrum nattefrost helt ind i juni, men normalt kun på det, man kalder de mere udsatte steder. Her kender man god risikoen, venter med udplantning af de blomster og grønsager, som ikke tåler nattefrost.

Bor man ikke på sådanne udsatte lokaliteter, er det nu ved at være tiden, hvor man beslutter sig for at plante sommerblomster, trods den minimale risiko, som man må leve med.

Det bliver dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os til sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Hvis der skal plantes sommerblomster ud i bede og rabatter, hvor der har været forårsløgblomster, så er de fleste ved at være nedvisnede nok til, at de kan fjernes. Alle tulipaner skal dog have lov til at stå og visne godt ned. Det plejer at passe med omkring grundlovsdag. Man kan evt. tvinge løgblomsternes blade ned og plante ud imellem planterne. Men det er bedst at få ryddet bladene først, vandet og kultiveret jorden og evt. få tilført lidt ny kompost, inden sommerblomster plantes ud.

Hvis sommmerblomsterne kommer fra potter med et intakt godt rodsystem, er der ikke problemer med at plante ud, hvis man sørger for vanding. Er sommerblomsterne så små endnu, at de står i bakker, er der størst chance for succes, når man planter op til nogle skyede dage med regn elller regbyger. Bager solen fra en skyfri himmel, bør man i stedet for overveje en tur over en gang potter, indtil de har et godt rodsystem.

Georginer på friland og i krukker

Ligesom med sommerblomster, så er det nu, at vi må vove at plante georginerne ud. Har man sat knoldene direkte i jorden, så kommer de hurtigt i det varme vejr, især hvis jorden holdes fugtig.

Har man glemt at sætte knoldene, så kan det fint nås endnu – læg dem gerne i vand et par timer først, hvis de er meget indtørrede.

Det perfekte tidspunkt for at etablere en ny græsplæne

Med det lune vejr er det perfekt at så en ny græsplæne – hvis man vel at mærke har en god fugtig jord, og der er udsigt til nogle dage med regn. Kan man kombinere de to faktorer perfekt, så spirer græsfrøene meget hurtigt og sikkert. Hold derfor øje med vejrudsigten og have jorden gjort klar til at så.

Et sådant vejr er selvfølgelig også perfekt til at lægge rullegræs, da betingelserne er til stede for hurtig rodvækst. Men her modtager man rullegræsset på en aftalt dato og må være klar til at grundvande, hvis jorden ikke er våd på det tidspunkt. Husk at følge anvisningerne, der følger med rullegræsset – det er nødvendigt at vande i ugerne efter udlægningen af græsset.

Gåsebiller i græsplænen

På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg. Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost. Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre. På sigt er det kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.

Bliv medlem og få det nye flotte majnummer

Medlemsblade er ofte lidt kedelige og ikke særlig flotte, men det gælder ikke for tidsskriftet Praktisk Økologi, som har et flot design, mange inspirerende og faglige artikeler om at dyrke sin have ud fra økologiske ideer. I dette nummer er der haveartikler om at passe på havernes arvesølv, dyrke træer og buske i krukker med gode jordblandinger, at måle pH og undgå overkalkning, dyrke intensivt i højbede og få smagfulde planter, og dyrke knoldfennikel som 2. afgrøde. Desuden et par spændende artikler om natur- og miljøplaner og fødevarefællesskaber, samt om medlemsture og åbne haver.

Som medlem kan du også deltage i vores havenetværk Havelyst.dk. Se mere om medlemsfordele under Bliv medlem