Havenyt uge 7, 2011

Bidende koldt, barfrost og en udtørrende vind – kan det blive meget værre, når vi er sidst i februar, og vintergækkerne står med hvide knopper og erantiserne med frosne gule blomster.

Vi nåede at føle det spæde forår, men det sluttede ganske brat. Nu må vi lave forår indenfor med at så lidt i vindueskarmen, hente grene ind til drivning og købe os til lidt forårsblomster. Jorden er allerede for frossen til at hente forårsblomster ude i haven.

Udenfor fortsætter kulden med nattemperaturer under 10° C i weeekenden. Heldigvis suppleres kulden med lidt sne. Det sidste gør livet besværligt for os mennesker, men planterne vil gerne puttes i et tykt hvidt snedække.

Har man vinterferie i denne uge, så er det ikke haven, man kan lave ret meget i, men i skove og parker er der lidt læ og flotte vintertræer og mulighed for en dejlig gå-, løbe- eller cykletur.

Forår i vindueskarmen

Hvis man ikke har været forudseende og har gravet lidt erantis og vintergækker op og pottet dem, så er det for sent nu. De er bundet i en stivfrossen jord, men skal nok klare både frost og sne, selvom de står i knop eller blomst. Selv de store rødlige påskeroseknopper klarer frosten. Hvis vintergækker og erantis har nået at få lidt stilk, kan man plukke nogle stilke til en lille vase.

Har man ingen forårsblomster selv, er det næsten uundgåeligt ikke at falde for et par potter med yndige forårsblomster, når man er ude og handle – de står overalt. Husk, at hvis de købes fra et stativ udenfor, så skal de vænnes gradvis til indeklimaet, nøjagtig som potter med forårsblomster fra egen have.

Hvis man virkelig trænger til et ordentligt forårsfarveknald i vindueskarmen, så er primulaafdelingen, man skal finde et par potter i. De tidlige iris findes i både lys- og mørkeblå og gul, men er lidt mere afdæmpede i farverne. Er man heldig, kan man også købe krokus, men de har en kort holdbarhed inde i en varm stue.

Har man amaryllis i vindueskarmen i flot blomstring eller afblomstret, så vær opmærksom på, at de kan give nye blomsteroplevelser næste år i det tidlige forår.

Tilbud om frø fra Dansk Primulaklub igen i år

Dansk Primula Klub udsender hvert år en liste med spændende frø til sine medlemmer, og efter at medlemmerne har haft lejlighed til at købe frø fra dette års frøliste, indbyder klubben alle interesserede til også at købe frø fra denne liste. Den indeholder mere end 75 forskellige spændende primulaarter, – sorter og -hybrider. Se listen på klubbens hjemmeside.

Grene med grønne blade og blomster

Når man ikke kan komme i jorden og hente forårsløgblomster, så kan man i stedet for gå efter et par bundter grene til drivning. Gule forsythiablomster giver glæde og optimisme til stuen, kejserbuskens sarte lyserøde blomster er diskrete og smukke, dunede knopper på pil er fine, og børnene elsker at ae dem. Kornelgrene har alt efter art og sort flotte røde og grønlige grene og kan tages ind kun for grenfarven, eller til at binde i en kreativ buket med et bundt købte blomster.

Alle grenene vil i løbet af nogle uger, når blomsterne er ved at være visne, udvikle små fine grønne blade. Måske kommer det til at passe til fastelavn, så fastelavnsriset kan laves på grønne grene, så det bliver ekstra festligt.

Hvornår skal man starte med at så

Kulden til trods er de mest ivrige plantedyrkere sikkert allerede begyndt at spekulere både i såjord og køb af frø og er begyndt at så. En afstemning i 2010 om såtidspunkt for chili afslørede, at nogle haveejere sår chili allerede i januar.

Her efter midten af februar er det en god ide at så chili, løg, måske de første drivhustomater og en lang række af de sommerblomster, som har lang udviklingstid – hvis man vil have mest mulig ud af disse planter. Men det kræver plantelys frem til midten af marts, hvis man vil have fine kompakte planter. Chili bliver dog ikke så ranglede ved lysmangel som tomat, så de kan godt forkultiveres uden plantelys fra sidst i februar. Tidlig såning kræver dog masser af plads i vindueskarme, en lun havestue eller lignende sted, da planterne allerede sidst i marts/først i april når en god størrelse og ikke længere kan nøjes med et par vindueskarme.

Hvis man ikke har alle disse muligheder, men kun et par vindueskarme til rådighed, så vent med at så chili til sidst i februar eller først i marts. Tomaterne kan man fint vente til midt i marts, til friland endda først i april. Selleri kan også fint vente til først i marts, da de først skal plantes ud omkring 1. juni. Og blomsterne kan også sås senere, men vil så først komme i blomst hen i juni.

I frostperioder er det svært at få fat i såjord. Den købte står sikkert allerede til salg i planteskoler og havecentre, men står sækkene udendørs, er de sikkert frosset sammen. Det var i hvert fald et problem sidste år. Måske kan man finde et sted i egen have eller drivhus under et lag vinterdække, hvor jorden endnu ikke er frossen.

Kartofler til forspiring

Hvis man skal være danmarksmester i tidlige kartofler på friland – eller bare vil dupere naboen, er det heller ikke for tidligt at komme op af starthullerne og få sat kartofler til spiring. Men om jorden kan opvarmes til at sætte kartofler sidst i marts, kan man jo aldrig være sikker på. Måske skal man bare sætte en del af de tidlige kartofler til spiring nu.

Der er efterhånden en hel del haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler, og de bruger forskellige metoder. Nogle sætter i potter, særlige spireposer, mælkekartoner eller lignende indenfor og planter ud i drivhuset, mens andre satser på metoden med at varme jorden op med plast fra først i marts.

Uanset metoden, så er det nu, man skal i gang med at finde læggekartofler af en tidlig sort som f.eks. Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Det er ikke altid lige let at få fat i læggekartofler førend i marts, så ofte er det lettest at gemme egne læggekartofler til den tidlige sætning. De sene kartofler er det en fordel først at købe i marts, når de skal sættes til spiring.

Podekviste og podning

Æbletræer kan man næsten ikke få nok af. Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste, f.eks. fra en ældre sort i egen have eller måske fra barndommens æbletræer, så kan man skære podekvistene, mens træerne er i absolut dvale. Skær dog ikke i hård frost. Ved selv at pode, har man mulighed for at få nye træer af nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment.

Selve podningen skal foregå i februar/marts, og med det hårde vintervejr er det en god ide at vente med at skære, til der kommer nogle dage med tøvejr. Man kan faktisk vente med at skære til podetidspunktet. Hermed undgår man opbevaringsproblemer. Normalt vil man grave podekvistene ned i jorden på et sted uden sol, men det er ikke muligt lige nu. En kortvarig opbevaring kan foregå i køleskabet og helst under 5° C. Læs mere i artiklerne Opbevaring af podekviste og Podning af frugttræer.

Hvis man gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet altid en række podekurser. Der plejer at at komme omtale af ret mange podekurser her på Havenyt.dk i foråret. På nogle kurser kan man også medbringe egne podekviste. Kig efter dem under arrangementer i de kommende uger.

Beskæring af løvfældende hække i vintertiden

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt. Men det er lidt svært at komme til at vinterbeskære sin hæk i øjeblikket, da det er for koldt. Så længe vi har ned omkring -5° C om natten, skal man helt undlade at beskære træer og buske.

Hvis hækken skal beskæres i år, kan man beskære hækken helt frem til knopperne er lige ved at bryde, selv om det er mindre optimalt for planterne. Så det er med at være parat, når kulden aftager igen. Det er altid en god ide kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken.

Kompostbeholderen i sne og frost

Det er besværligt at komme af med sit grønne affald her om vinteren, hvis kompostbunken er langt væk i en tilsneet have. Det er derfor en god ide at have en kompostbeholder tæt på køkkendøren til vinterbrug. Hvis låget vil fryse fast, kan man lægge et stykke plast under låget, så kan den altid åbnes.

Ny bog: Træer og buske. I by og på land

Der er langt imellem de store nye danske opslagsbøger om planter, men der er netop kommet et pragtværk for de, som interesserer sig indgående for træer og buske. Bogens fulde titel er: Træer og buske. I by og land. Økologi, morfologi, klima og dyrkning. Alene titlen fortæller, at det her er en fagbog, og den skulle komme til at indgå i undervisningen på LIFE i uddannelsen til bl.a. landskabsarkitekt.

Bogen er skrevet af Poul Erik Brander, hortonom og gennem 40 år leder af forskerarbejder med udvikling og udvælgelse af landskabs- og haveplanter ved Danmarks Jordbrugsforskning. Desuden har Erik Nymann Eriksen, hortonom og tidligere professor og underviser ved Landbohøjskolen, Jens Thejsen, faglærer på Landbrugets UddannelsesCenter i træpleje og plantekendskab, og Ib Asger Olesen, hortonom og tidligere professor og underviser på Landbohøjskolen, alle tre ydet væsentlige bidrag til bogen. Bogen rummer en meget væsentlig vidensopsamling om træer og buske under danske forhold.

Bogen er på 494 sider og spækket med oplysninger om en lang række træer og buske. Det er meget detaljerede oplysninger om de enkelte plantefamilier, arter og sorter, hvor der f.eks. er 15 sider alene om Prunus-slægten. Desuden er der en lang række tabeller med informationer om egenskaber på tværs af slægter, bl.a. om klimarelationer, jordbundsforhold, plantning i det åbne land og i byen, egnethed til beskæring og formning, kroner og vækstformer. Bogen er illusteret dels med gode farvefotos, dels med fine stregtegninger af træer og buske af Signe Moos Andersen. Bogen er udgivet af Forlaget Grønt Miljø og kan bl.a. købes gennem Danske Anlægsgartnere.

God vinterlæsning: En hel årgang Praktisk Økologi

Mangler du lidt inspirerende havelæsning her i de sidste vinteruger, så har du muligheden for at købe en eller to hele årgange af Praktisk Økologi ekstra billigt. Her kan du finde mange gode artikler om både pryd- og nyttehaven dyrket efter økologiske principper. Se indholdsoversigter her: Årgang 2009 og årgang 2010

Normalt kan man kun købe årgangene i forbindelse med indmeldelse i foreningen, hvor et års medlemsskab koster 345 kr. Men vi skal flytte vores sekretariat til 1. maj – og vi vil gerne nedbringe antallet af flyttekasser inden. Vi sælger derfor årgang 2009 til kun 170 kr. og årgang 2010 til kun 200 kr. Tager du begge årgange kan du få dem for kun 345 kr. Prisen er inkl. levering med PostDanmark.

Du kan bestille årgangene her.