En hel uge med det dejligste sensommervejr venter forude. Ingen regn, sol, kun lidt vind og temperaturer helt op omkring de 20°. Men det har vi og havens planter også fortjent som kompensation for en alt for regnfuld sommer, som også var uden dejlige varme perioder.
Det er med at nyde havelivet intenst den næste uges tid – og der er smukt derude selv har sidst i september. Sommerblomster, georginer og efterårsstauder kappes om at fylde haven med masser af farver. Det bliver lige vejr til at ligge på knæ i blomsterbedene og komponere nye plantesammensætninger. Der skal plantes, omplantes og lægges blomsterløg, som kan gøre forårshaven endnu flottere.
Solen og varmen vil gøre de sidste tomater endnu søder, og det gælder også druerne. Brombær og efterårshindbær bliver også søde og modner godt i solen – og der kan blive til endnu en lagkage med friske bær fra haven. Det bliver perfekt vejr til at samle nødder op under valnøddetræer og hasselbuske og få dem tørret i. Har man satset og sået et hold sene bønner, så er det lune solrige vejr lige, hvad de har brug for at give et godt udbytte langt ind i oktober. Og de kinesiske bladgrønsager er ved at være klar til høst.
Flotte kinesiske bladgrønsager dyrket under fiberdug, så kållarver ikke æder bladene. Her en lille kompakt sort af pak choi. Utroligt at ingen af sommerens alt for mange snegle har fundet vej til de lækre grønne blade. Foto: Karna Maj
Alt det ukrudt, som vi ikke har fået bund i på grund at de manglende tørre perioder hen over sommeren, har vi nu en chance for at få hakket omkuld eller gravet op, inden havesæsonen er slut. Måske bliver der så meget planteaffald, at der lige skal sættes en sidste kompostbunke, eller komposten skal måske stikkes om, inden den overdækkes.
Sommerblomsterne blomstrer stadig flittigt her sidst i september – nattefrosten har holdt sig væk i år. Og den kommende uge med varme og sol vil få dem til at stå smukt uden regndruknede blomster, som vi har set så mange gange i løbet af sommeren.
Men efteråret er på vej, og man kan se, at de forbereder sig på, at det er slut. Frøsætningen er i god gang, og varme tørre dage er lige, hvad vi har brug for til at høste frø i af god kvalitet. Husk at frø af F1 sorter ikke giver planter med samme kvaliteter som den plante, de høstes fra. Og har man flere sorter af samme blomsterart, så kan der være sket en krydsbestøvning, så afkommets farve og udseende bliver en overraskelse. Og det er tit en sjov måde at dyrke have på – men det egner sig bare ikke til fine planlagte bede, hvor farverne er meget afgørende.
Kan det næsten blive mere sommerligt – valmuer gløder i sen septembersol? Men de andre sommerblomster afslører, at det er sidst på året for sommerblomsterne, de er i gang med frøsætningen. Foto: Karna Maj
Ser man på staudebedet er man ikke i tvivl – efteråret er her. Standasters, sankthansurt og staudesolsikker står i fuldt flor, og der er knopper i sommerens sidste farvel. Er der ingen farver i staudebedet på den her årstid, er det måske en god ide at overveje at plante lidt efterårsfarver ind.
Træerne er så små begyndt at få efterårsfarver, mest de steder i landet, hvor nattemperaturen har været lav, mens der andre steder endnu kun er svage tegn på efterårsfarver. Men når kastanjerne og valnødderne drysser ned, så er det sikre tegn på, at nu kommer efteråret.
Sankthansurt skal stå et solrigt sted og ikke gødes ret meget for at blive en lav og kompakt plante. Overgødskes den bliver den høj og vælter ud til alle sider. Foto: Karna Maj
Sommeren igennem har der knap nok været perioder med nogle få dage uden regn, hvor vi har kunnet få hakket ukrudt og luget. Det har betydet, at der rundt om i haven står en del ukrudt, som det er en god ide at få udryddet inden vinter – det er ikke rart at starte foråret med bede fyldt med ukrudt.
Det handler ikke kun om ukrudt af den vilde slags. Sommeren igennem har der været gode spire- og vækstforhold for hele den frøbank, som er i en havejord. Der står derfor mange frøplanter af f.eks. katost, forglemmigej, viol, margurit, lammeøre, klokkeblomst, løvefod, akeleje osv. i bunden af staudebedet. De skal væk – eller plantes ud andre steder, hvor der er plads til, at de kan udvikle sig. Får de lov til at stå, får alle planterne næste år for lidt plads at udvikle sig på.
Skvalderkålen har også haft kronede dage i den våde sommer, og de kan let have bredt sig en meter ud i køkkenhaven, hvis de ikke er blevet hold i ave med hakke- og lugejern. Lige nu er det et fint tidspunkt at fjerne skvalderkål på, da de rodrester, man ikke får med, vil nå at spire frem med nye blade inden vinter. En anden lugerunde kan således nås i efteråret, og i det tidlige forår kan man nå en tredje lugerunde, inden der skal sås eller plantes nyt i foråret. Det samme gælder også andet flerårigt ukrudt.
Valnøddetræet vokser i Danmark på sin nordgrænse, så sommeren er afgørende for nøddernes kvalitet. Men det danske efterårsvejr egner sig normalt ikke til at tørre valnødder i. Det gælder om at få samlet valnødderne op i tør tilstand, da det giver bedre mulighed for at få dem tørret godt, så de kan holde sig. Med lidt viden og erfaring kan man få valnødderne tørret, så de fint holder sig både til jul og til brug i bagværk og salater i løbet af vinteren.
I tørt og lunt efterårsvejr kan man tørre valnødder udenfor på rammer med net. De lægges i et lag og helst under tag, f.eks. i en luftig carport. Det er vigtigt at samle valnødder op hver dag, så de ikke ligger og bliver grimme og begynder at mugne.
Valnødder lagt til tørring ude i solen på net. Foto: Karna Maj
Den sikre metode er dog at vaske dem i varmt vand tilsat Atamon inden tørring. Dels bliver de pænt lyse, dels er de mindre tilbøjelige til at mugne under tørringen. De lægges i et lag på bageriste eller lignende og stilles et tørt sted med god luftcirkulation og gerne også lunt. De skal tørres godt, men prøveknæk engang imellem for at se, om nødden er tilpas tør, da for megen tørring giver kedelige nødder. De kan ikke tørres i ovn.
Efter tørring opbevares valnødderne tørt, køligt og frostfrit – gerne i netsække eller gamle nylonstrømper. Det er vigtigt, at de opbevares et sted, hvor mus ikke kan komme til dem.
Hvis man ikke får samlet dem op i tide, så nødderne ikke er så pæne, kan de knækkes og fryses, men de mister den sprøde konsistens og egner sig bedst til brug i bagværk.
De nødder, som sidder på buskene, er færdigudviklede og modne nu. De smager rigtig godt friske. Der er en hel række forskellige sorter af hasselnødder, og de modner ikke helt på samme tidspunkt. Så hold øje med nødderne, da det er vigtigt at få dem plukket, inden de falder ned, men de skal helst også være modne. Når de begynder at modne, bliver de brunlige i den runde ende, som sidder inde i hasen, og de kan let vippes løse i hasen. Sidder de ikke længere i haserne på buskene, er de nok faldet ned og kan samles op. Hvis mus og egern da ikke er kommet først.
Hasselnødder kan gemmes til vinterbrug. Nødder i haser lægges ud til tørre et luftigt, tørt og lunt sted, og når nødderne har løsnet sig helt, kan de kommes i et net og hænges op til opbevaring et luftigt og køligt sted. Det er vigtigt ikke at opbevare dem for varmt, da kernerne så mister for meget vandindhold og bliver tørre og kedelige.
Medlemmer af Praktisk Økologi fik i septembernummeret mulighed for at bestille lykkekasser med 4 stk uspecificerede stikkelsbærsorter fra Blomstergården. Det var til overs-planter fra opformering til Pometet sortssamling. De mange planter er for længst revet væk. Hvis man gerne vil have sorter af bærbuske, som er lidt anderledes end de sorter, man finder i de fleste planteskoler, så hold øje med nye sorter hos Blomstergården. Lige nu har fået de to nye sorter af grønne solbær hjem fra Finland og desuden den hvide Jätteribs.
Syrisk rose har nogle fantastisk flotte blomster – ikke mindst når lyset fanger dem. En af de få efterårsblomstrende buske i haven. Den fås i nuancer af rød over lilla til blå og desuden i hvid. Foto: Karna Maj
I efteråret er der altid en vis risiko for, at store kålhoveder pludselig begynder at få rådne yderblade. Det gælder om at gribe ind hurtigst muligt og fjerne de angrebne blade, så det ikke breder sig. Det er især kål, som er ved at være helt udvoksede og som har mange tætte blade omkring hovedet, der er udsatte. Skyl eventuelt efter med rigeligt vand, når de angrebne blade er fjernet.
I mange haver er der fortsat kållarver i massevis i især grønkål og toppen af rosenkålene. Det er især larver af kåluglerne, som florerer. De er lysegrønne og svære at få øje på som små. Kållarver kan være et problem langt ind i oktober.
Det er vigtigt med få dages mellemrum at tjekke, om de forskellige æble- og pæresorter er ved at være plukkemodne. Kender man sine sorter, ved man også ca. hvornår de er plukkemodne. Nogle modner i løbet af oktober, mens de sidste først er plukkemodne først i november.
Det er vigtigt ikke at plukke dem i panik, så snart man ser de første falde ned. De først nedfaldne er æbler med larveangreb – de falder ned ca. 14 dage før æblerne på træet er plukkemodne. Æbler med larveangreb og stødpletter kan ikke opbevares, men kan bruges til æblemos eller presses til en velsmagende most. Prøv at eksperimentere med at blande de forskellige æblesorter, når der presses most. Bland evt. også pærer og æbler – det giver en lidt sødere most, som børn gerne vil have.
De nedplukkede æbler skal stå udenfor overdækket mod regn og et skyggefuldt sted. Det giver den bedste holdbarhed. De flyttes først ind, når der blive risiko for alvorlig nattefrost. Ved let nattefrost dækkes de til.
Mange æblesorter er allerede plukket ned og liggger i kasser til senere brug. Men det er en god ide lige at checke dem for rådne æbler. Der er ofte et par stykker i en kasse, som udvikler gul monilia og rådner. Det værste er dog, at de smitter de æbler, som de rører ved. Desuden udvikler rådnende æbler ethylen, som får de andre frugter til at modne hurtigere. Og det er jo ikke just det, man gerne vil have, hvis det er æbler, som skal gemmes til december eller endnu længere.
Man kan delvist undgå de rådne æbler i kasserne ved aldrig at plukke æbler til lagring, som kan have rørt ved en råddent æble på træet.
Græskarene har trods den kølige og fugtige sommer udviklet pænt store græskar i år. Og nu får vi en tør, varm og solrig periode her sidst i september, hvor de kan modne godt af, og det er vigtigt, hvis de skal kunne holde sig længe.
Hokkaidogræskar i modningsfasen, hvor bladene visner, og græskarrene kommer til at ligge i fuld sol. Foto: Karna Maj
Vintergræskar skal blive på planten, indtil skrællen er helt hård, ellers kan de ikke opbevares. De tåler ikke frost, så de skal tages ind inden første frost. For at sikre sig, at de ikke rådner på undersiden det sidste stykke tid inden høst, kan man lægge dem op på f.eks. en mursten, så de er hævet op over den fugtige jord.
De fleste grønsager skal opbevares køligt. Med græskar er det lige modsat. Efter høst tørres de af og stilles et varmt sted i en halv snes dage. Bedste temperatur er 25° C. Derefter opbevares de ved ca. 15° C, men aldrig under 10° C. Det skal samtidig være et forholdvis tørt opbevaringssted, f.eks. en tør kælder, soveværelse eller loftrum.
Normalt kan de holde sig nogle måneder – i bedste fald kan man have vintergræskar som hokkaido og buttercup helt frem til februar–marts. Men husk at efterse dem jævnligt – rådne græskar lugter ganske forfærdeligt. Og de væsker meget, hvis de rådner, så tænk på en evt. lækage, når der vælges opbevaringssted.
Lune efterårsdage bruges ofte til en oprydning i haven, og det giver nyt kompostmateriale. Det kan enten bruges til at vinterdække køkkenhavens bede med, eller man kan lave kompost af det.
I løbet af et par timer en dejlig efterårsdag kan man hurtigt sætte en kompostbunke med det, som er samlet sammen. Det er vigtigt at vurdere, om materialet skal vandes, eller det er vådt nok allerede. Sætter man en stor bunke til varmkompostering og dækker den til med f.eks. plastik, som holder på varme og fugtighed, vil den hurtigt tage varme, og kan man få den op omkring 55–60 grader, så mange ukrudtsfrø og sygdomskim ødelægges.
Det kan også være en god ide at stikke en kompostbunke om, hvis det yderste lag ikke er omsat, mens bunkens indre er mere omsat. Det yderste anbringes inderst i den ny bunke. Men det er ikke nødvendigt for at få en god kompost. Det giver bare en mere ensartet omsætning. Omstikker man ikke kompostbunken, kan man til foråret bare hente kompost, der hvor den er tilpas omsat, og man kan blive nødt til at fjerne det øverste lag, som endnu ikke er omsat.
Det er vigtigt, at en kompostbunken overdækkes, hvis indholdet når at omsættes i løbet af vinteren, så vinterhalvårets regn ikke udvasker plantenæringsstofferne.
Den lukkede kompostbeholder skal helst være ca. en tredjedel fuld her i efteråret. Der skal være nok plads til vinterens grønne affald, som ormene ikke omsætter i samme tempo som om sommeren. Men den må heller ikke være helt tom nu, da ormene så ikke vil have en tilstrækkelig mængde affald at søge ned i, når det bliver frostvejr. Desuden skal der være mange orm i kompostbeholderen, for at de er mange nok til at æde alt affaldet i den kolde tid. Fjern om nødvendigt det mest omsatte og læg den uomsatte del tilbage. Det mest omsatte skal lægges et sted, hvor det ikke udvaskes af vinterens rigelige nedbør. Enten tildækket eller i en bunke i drivhuset, hvis her er plads nu. Det kan være en fordel at have to lukkede kompostbeholdere, så man starter på en ny sidst på sommeren. Den fra året før vil så være komposteret til foråret.
Hvis man er nødt til at fjerne en del af det mest omsatte kompost fra bunden, skal man sørge, for at de fleste kompostorm bliver i kompostbeholderen. Kompostormene klumper sig sammen inde midt i kompostbeholderen, når det bliver meget koldt. Og er de mange, ser det ud til, at de overlever. Hvis man vil være sikker på, at omsætningen fortsat sker i et nogenlunde højt tempo, og at ormene overlever vinteren, kan man binde en vintermåtte omkring kompostbeholderen.
Om vinteren er det ekstra nødvendigt at tilføre strukturstof til kompostbeholderen. Strøelsen kan være høvlspåner eller savsmuld, eller man kan gemme nogle sække med visne og tørre plantedele til formålet.
Kompostormene æder i hurtigt tempo alt det grønne affald fra køkkenet – de skal bare være mange nok. Foto: Karna Maj
Ærteblomsterne har fået ny energi, mens den svovlgule kosmos i baggrunden er ved at miste sin blomsterrigdom til fordel for frøsætning. Foto: Karna Maj
Et pænt rødkålshovede allerede sidst i september – på trods af at snegle og kållarver har gnasket alvorligt i rødkålens meget store blade. Foto: Karna Maj
Bladbederne stortrives i en kølig og fugtig sommer. Den gule har normal størrelse for bladbeder. Bagved et monster af en bladbede med lysrøde stængler. Foto: Karna Maj
Kastanjerne er modne og klar til at falde til jorden. De brune pletter på bladene er skader efter kastanjeminermøl, som efterhånden har invaderet de fleste danske kastanjetræer i større eller mindre grad. Foto: Karna Maj
Skvalderkålen har holdt sit indtog i rødbederne – hvor jorden har været for våd i mange uger til at hakke og kultivere. Foto: Karna Maj
Hvis man vasker og skyller valnødderne i Atamon inden tørring, blive de flotte – lige til at komme i nøddeskålen til jul. Foto: Karna Maj
Hasselnødderne er modne og har sluppet haserne og kan nu kommes i net til tørring og senere opbevaring. Foto: Karna Maj
De grønne kållarver kan være meget svære at få øje på – her er 4 stk, som bør fjernes. Foto: Karna Maj
Æblerne har en flot rød farve, men for at afgøre om de er plukkemodne, skal man prøve at dreje æblet lidt ud til siden og se om det slipper let. Foto: Karna Maj
Stolt kavaler er det danske navn, men ofte bruger vi plantens botaniske navn Cosmos og kalder den bare Kosmos. Her i en hvid sort med store blomster sidst i september. Foto: Karna Maj
En række hjertesalat af sorten Little Gem – sået sidst i juli. Foto: Karna Maj
Tagetes er gode insektplanter, men i fyldte blomster som her har insekterne vanskeligere ved at komme ned til føden. Foto: Karna Maj
Sankthansurt tiltrækker mange sommerfugle og insekter. Foto: Karna Maj