Havenyt uge 3, 2011

Det meste af sneen er efterhånden blevet forvandlet til smeltevand, og nogle steder står haverne nu under vand i stedet for under sne, og det er bestemt et dårligt bytte, især hvis det ikke når at forsvinde, inden vi igen får nattefrost – og måske endda dagsfrost midt på ugen. De luftige drømme om et tidligt forår blev ikke til noget i den her omgang – vi må fortsat nøjes med at nyde billeder af blomstrende vintergækker og erantis.

Planterne er kommet nogenlunde rimeligt igennem en måneds snedække, men en periode med barfrost og skiftende frost og tø vil sætte sig spor i haven. Det er en derfor god ide at få parteret juletræet og få dækket de mest sarte planter.

Januar giver heller ikke i år de store muligheder for udeliv i haven. Indefra kan man følge havens fugleliv, ikke mindst hvis man har et foderbræt. Måske har man lyst til at deltage i Den store fugletælling.

Bestil frø i god tid

En anden god beskæftigelser her i januar er at studere udvalget af frø på frøfirmaernes hjemmesider. Det kan man bruge dage og aftener på. Det er dejligt at drømme om alle de dejlige, flotte og sjove sommerblomster, stauder, krydderurter og grønsager, man kan dyrke fra frø. Senere kan man jo indskrænke sortimentet lidt, inden man går over til at bestille.

Det er i øvrigt en god ide at bestille frø i januar og februar. Fra sidst i februar kan der let være flere ugers leveringstid, så man får sået de tidlige ting for sent. Der er faktisk kun 3–4 uger, til man kan begynde at så chili. Ved meget tidlig såning er det nødvendigt at bruge vækstlys, men fra midt til sidst i februar kan der sås chili uden lystilskud.

Find frøfirmaer i forhandlerguiden

Sundhed fra haven

Mens vi venter på foråret, så gælder det om at holde lægen fra døren nu, hvor det er højsæson for forkølelse, ondt i halsen og influenza.

Hvis man vil have et godt immunforsvar, er det en god ide at spise masser af grønsager, bær og frugt. Et æble om dagen er ikke nok. Lige nu er det højsæson for at spise de mange lækre rodfrugter og grønkål og rosenkål, som både er meget vitaminrige og har et højt indhold af antioxidanter.

Men det er ikke nok at undgå at blive syg. Når man har have, er man vant til at være fysisk aktiv stort set hele året. Der er ikke megen havearbejde og dermed motion at hente i haven lige nu. Det er derfor en god ide at få god daglig motion på anden måde. Foråret kommer altid pludselig, så der er sjældent tid til genoptræning, vi skal være fit for fight fra dag 1 for at undgå skader. Det giver alt for mange skader at gå direkte fra sofahjørnet og til forårsklargøring af haven.

Friske rodfrugter fra haven

Inden vi igen går frostvejr, er det en god ide at få taget en portion rodfrugter op, hvis man er så heldig at have flere stående under dække ude i haven, eller i en kule i jorden. Har de været dækket et tykt lag isolerende materiale og sne, er de friske og fine og lige til at grave eller tage op. Det gælder både gulerødder og persillerødder samt nedslåede selleri, knudekål og kålroer.

Jordskokker, pastinakker og skorzoner har ikke taget skade af frosten, selv om de har stået helt udækket ude i haven, så her kan man være helt sikker på, at der er noget at hente.

Man skal dog være forberedt på, at musene kan have gnavet lidt i toppen af nogle af rodfrugterne ude i jorden – musene har levet under sneen og været sultne. Heldigvis er det kun i toppen af rødderne, så det kan skæres fra ved optagningen. Værre er det, hvis der er kommet mus ned i en kule med rodfrugter eller i kasser med rodfrugter i sand, da de her kan komme til at gnave i hele rodens længde. Er det den nedre del af rødderne, som er væk ude i haven, så er det mosegrisenes værk.

Porrerne har taget en del skade

Ikke alle porrer står just lodrette og signalerer, at de er ranke og usårlige vinterporrer. Nogle vinterporrer er bukket under, så det kan være en god ide inden næste frostvejr at tage en ordentlig portion op og lægge dem i køleskabet til nogle ugers forbrug. Man kan selvfølgelig også overveje at høste de sidste og lægge dem i fryseren. Det er hurtigt, da de ikke skal blancheres inden frysning. Men det er nu også lidt kedeligt, hvis man slet ikke skal have flere friske porrer i denne vinter.

Højsæson for at spise rosenkål og grønkål

Grønkålen står grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Men man kan godt se, at den har været udsat for en hel måneds vinter, men heldigvis sætter de hele vinteren nye blade i tøvejrsperioder.

Palmekål har tålt frostperiode dårligere end den almindelige danske grønkål. Palmekålen smager ellers godt bare kogt og lagt på et stykke ristet franskbrød. Det ristede franskbrød gnides dog først med hvidløg, dyppes i kålkogevandet og stænkes med olie. Ovenpå palmekålen lægges kogte hvide bønner og til slut endnu mere olivenolie (helst af den ny høst).

Rosenkål enten elsker eller hader man – sikkert fordi man kun har prøvet at spise kogte rosenkål. Rosenkål kan tilberedes på mange måder, f.eks. let kogte marineret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Selv om man føler sig overbevist om, at man ikke kan lide rosenkål, så er den så sund og god vintermad, at man bør give den en chance i en ny forklædning – der kan findes mange opskrifter på nettet. Man kan også pille bladene enkeltvis af hovederne og bruge dem friske i salater.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret som navnet siger, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål. En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de oftest lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større i de kommende uger. Derfor skal vinterrosenkål heller ikke aftoppes, som man gør ved efterårsrosenkål, hvor de øverste skal udvikles til høst, inden vinteren sætter ind.

Friske krydderurter mod øm hals

Almindelig timian står med aromatiske grønne små blade på rødbrune stilke, og salvien står smuk med sine lysegrå blade. De klarer en hel del frost og sne. Det er en god ide at beskytte timian lidt mod frost og forårssol.

De er ikke kun til pynt, man kan hente dem både til mad og medicin vinteren igennem – hvis man ellers kan finde dem for sne. Urtete af friske urter kan lindre selv den mest angrebne hals. Lige nu kan man hente salvie og timian. Vild merian og citronmelisse er også godt, men i år har frost og sne taget pynten af dem. Måske er det en god ide til sommer at tørre en portion til vinterbrug i øm hals-te.

En blanding af urter er bedst til give en god urtete, som kan gøres endnu mere virksom med en skefuld god dansk eller økologisk honning. Drik teen ved at tage små slurke med jævne mellemrum; det giver den bedste virkning.

Bevaringssorter og hobbysorter af grønsager

Endelig kommer ændringerne i bekendtgørelsen på frøområdet, så der fremover bliver mulighed for godkendelse og markedsføring af bevaringssorter og hobbysorter af grønsager. Hermed implementeres Kommissionens direktiv 2009/145/EF af 26. november 2009 i dansk ret. Det skal blive spændende at se, om det i praksis vil give mulighed for at producere og sælge de gamle sorter til haveejerne, eller om det bliver for bureaukratisk.

Er man interesseret, kan man se mere i: EU Kommissionens direktiv 2009/145/EF af 26. november 2009 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af grøntsagslandracer og -sorter, der traditionelt har været dyrket i særlige områder og regioner og er truet af genetisk erosion, og af grøntsagssorter, der er uden egentlig kommerciel produktionsværdi, men som er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, og om handel med frø af de pågældende landracer og sorter. Læs direktivet her.

Alene titlen på direktivet kan tage pusten fra en haveejer. Frøproducenter og -forhandlere er heldigvis vant til de meget indviklede regler på området for grønsagsfrø. Forhåbentlig giver det nye og spændende sorter i de kommende år.

Deltag i Den store Vinterfugletælling

OBSnatur og Dansk Ornitologisk Forening arrrangerer for femte gang Den store Vinterfugletælling. Den er startet den 15. januar og slutter den 13. februar. Alle kan deltage, uanset om man har en stor have, eller fodrer fuglene på en altan. Man bestemmer selv, hvor ofte man vil tælle fuglene. Du kan læse mere og tilmelde sig fugletællingen på OBSnatur.

Når nu vi er ved fuglene, så er vintervejret hårdt for fuglene, og der er god grund til at fodre dem. Du kan læse mere om fuglefodring på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside, hvor der er 13 gode råd om fuglefodring

Del Ugens Havenyt med dine venner på Facebook

Måske har du allerede bemærket det – vi har fået et par små links øverst på alle artikelsider. Det er links, som gør det nemt for dig at dele Ugens Havenyt.dk med dine venner, hvis du er på Facebook.

Linket Del på Facebook finder du ovenfor i højre side lige ud for artikeloverskriften. Der er desuden et Tweet link.

Du kunne jo starte med at dele Ugens Havenyt.

Bestil Ugens Havenyt som nyhedsbrev

Nyhedsbrevet er ikke kun et link og en kort omtale af indholdet i Ugens Havenyt.I nyhedsbrevet får du samtidig en oversigt over de nye artikler og svar, som er kommet på havenyt i den forgangne uge. Det samme gælder nye arrangementer, og der er en oversigt over aktuelle arrangementer i den kommende uge. Det kan desuden være en nyhed, som vi vurderer er af særlig interesse for modtagerne af nyhedsbrevet.

Hvis du ønsker fremover at modtage nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig her.