Havenyt uge 24, 2011

Her midt i juni ændrer havelivet sig fra at plante og så til at hakke ukrudt, klippe hæk, jorddække både i blomsterbede, i køkkenhavens grønsagsbede og under frugttræer og frugtbuske. Væk er de nye sarte lysegrønne blade, nu er det hele sommergrønt og forårets løgblomster er væk. Det er grøn frodighed, farveeksplosioner af junistuder og blomstrende uægte jasmin, hvide hyldeblomster, og de første roser er sprunget ud sammen med bonderoser og silkepæoner.

I køkkenhaven er der nye kartofler, røde jordbær, grønne stikkelsbær, ny persille, sprød salat, og de første spidskål er begyndt at forme et lille hoved. Asparges kan man også høste endnu en uge, hvis det er gamle store planter, mens det er bedre at holde inde nu, hvis det endnu er et af de første år, der høstes.

De dovne og gode metoder mod ukrudt

Det er altid bedre at forhindre ukrudt end at skulle hakke og luge. Bar jord mellem planterne øger ikke kun fordampning og dermed behovet for vanding, det giver også perfekte forhold for ukrudtsfrø til at spire. Og bar jord er der stadig meget af i junihaven. Lige nu spirer ukrudtet lystigt i den fugtige muld, så der skal hakkes og fingerluges

Når grønsager og krydderurter er 10–15 cm høje, men endnu ikke dækker jorden, er det en god ide at jorddække. Ukrudtsfrøene kan ikke spire, hvis dækket er så tykt, at der ikke er lys nok. Og samtidig mindsker det fordampningen fra jordoverfladen og giver en dejlig fugtig jord helt op i jordoverfladen. Det er noget planterne sætter pris på.

Under kål og majs kan man i stedet underså med jordkløver eller sneglebælg som jorddække. Jorden er perfekt fugtig til det lige nu – eller bliver det efter den lovede regn torsdag/fredag.

Hækklipning inden eller efter sankthans

Netop nu nærmer tidspunktet sig for den årlige hækklipning af de løvfældende hække, som man traditionelt siger skal være afsluttet inden sankthans. I år er de nye skud på hækkene så lange, at man har lyst til at klippe hurtigst muligt, og mange har allerede klippet i weekenden, kan man se på kommunens genbrugsplads. Men man kan sagtens vente til omkring 1. juli med at klippe de løvfældende hække, og hvis man satser på kun at klippe en gang, bør man vente lidt endnu.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får for lidt lys. En hæk skal være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes først i toppen, når den har nået den ønskede højde.

De år, hvor jorden er meget tør, kan det være en god ide at vente, til der er kommet regn, da en klipning stresser hækken – det behøver vi ikke at tænke på lige nu, hvor jorden er fugtig. Det er især vigtigt ved buksbom, at der er rigeligt med vand i jorden. Buksbom skal klippes her i juni, selv om man næsten ikke nænner at klippe i de nye lysegrønne skud. Buksbom skal helst klippes i en skyet periode, da solskinsdage kan give bladsvidninger. Man kan evt. skygge de første dage efter klipning med fiberdug.

Hækklipning er en dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks, da det går hurtigere med en elektrisk. Men til en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning både uden støj og energiforbrug, og der fås idag gode, lette hækkesakse med udveksling, så det slet ikke er hårdt at håndklippe.

Pas på fuglereder i hækken

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent.

Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sankthans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

Hækafklip til jorddække

Hækaffaldet er en gave. Masser af grønt affald på et tidspunkt, hvor man desperat mangler dækkemateriale til at lægge ud mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Det er en god ide hurtigst muligt få dækket jorden og holde på det vand, som der er i jorden, men som hurtigt fordamper på varme dage med sol.

Hvis hækaffaldet er alt for langt, er det svært at placere mellem grønsagerne. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade. Den lette løsning er at lægge hækaffaldet et sted, hvor længden er underordnet, f.eks. under frugttræer, bær- og prydbuske samt i aspargesbedet, hvor stikningen ophører her til sankthans. Hækaffaldet kan selvfølgelig også komposteres, men skal blandes med andet haveaffald.

Hækafklip af stedsegrønne er det ikke en god ide at bruge til kompost eller jorddække i køkkenhaven. Det komposterer langsomt, og bl.a. taks og thuja indeholder spirehæmmende stoffer. Taks klippes først sidst i august.

Løgplænen kan slås

Har man en plæne med forårsløgblomster, så er den ikke særlig pæn lige nu, hvor græsset er på vej i blomstring og løgplanterne har slappe blade. Medmindre man har sene løgvækster – eller de skal stå og kaste frø for at give flere planter, kan man godt slå løgplænen i denne eller næste uge, lidt afhængig af, hvor nedvisnede løgplanternes blade er.

Blomsterbede skal have den store tur

Nu er de sidste forårsløgblomster ved at være visnet ned, så de sidste slappe blade kan fjernes. Det giver anledning til at benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden i bedene, hvis man endnu ikke har nået det. Når jorden er gennemvåd efter en god gang regn, er det muligt at hive flerårigt ukrudt op med rode.

Løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe. Så det kan være en god ide også i blomsterbedene at jorddække, f.eks. med grov kompost eller dækbark. Kompost giver samtidig lidt næring til stauder og sommerblomster.

Hvis dækbarken også skal forhindre, at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et tykt lag dækbark er dog ikke en god kombination med små løgblomster som vintergækker, krokus og vintergækker, da de har svært ved at komme op igennem.

Nye stauder til haven

Uanset om man bedst kan lide de store farvestrålende stauder eller stauder med små blomster, så er der masser af dem lige nu, bla. iris, blodrød storkenæb, knopurt og af de mere vilde er der oksetunge med de smukke blå blomster, som bier og sommerfugle er så glade for. Forsommerstauderne i al deres farvepragt er på sit højeste lige nu. Hvis man har mange arter, er der næsten hver dag nye arter eller sorter, der springer ud.

Så det er nu, man skal kigge over hækken eller i planteskoler og udse sig nye arter og ikke mindst sorter. Den bedste plantetid er eftersommeren til de forsommerblomstrende, men købt som veldrevne planter i potter, kan de plantes nu, hvis man hører til dem, der er øjeblikkelig er der med vandkanden resten af sommeren, hvis der kommer tørre perioder. Hen mod weekenden ser det ud til, at der igen bliver dejlig fugtig jord at plante i.

En del af de flotte stauder kan man også selv så og på den måde få mange planter for næsten ingen penge. Det er en god ide, hvis man er ved at anlægge en have, hvor der er store arealer, der skal tilplantes, eller der er en stor vennekreds, som man holder af at forære nye planter. Hvis man kun har plads til en enkelt plante i et lille staudebed, er der stort set ikke sparet noget ved at så selv, og på nettet kan man finde mange spændende stauder i de mange staudeplanteskoler – se i forhandlerguiden.

Dejlige søde jordbær

Det er næsten ubeskriveligt så dejligt de store røde jordbær smager. Det er dagens højdepunkt i køkkenhaven at plukke en skål jordbær, og her kan børnene også være med, hvis man forklarer dem, at jordbær skal være helt røde, inden de plukkes, og at de dårlige skal fjernes fra bedet, så de ikke smitter de andre bær.

Selv om vi får regn, så hold øje med om der er vand nok i jorden til, at de små grønne jordbær kan udvikles optimalt. Jordbær er det bedst at vande om morgenen, så de kan tørre hurtigt, da fugtighed i længere tid giver risiko for mange bær med gråskimmel.

Hindbærrene skal have masser af vand

Der er i mange haver masser af hindbær i år, og hvis jorden ikke er fugtig i overfladen, så hold øje med situationen, da planterne står på et ret lille areal og har både mange store blade og en stor bærsætning. Får de ikke vand nok, bliver de ikke så store og flotte. Med mindre man har fået meget regn de seneste uger, skal der antagelig grundvandes. Det gentages en gang om ugen, hvis ikke der kommer masser af regn, og det er der ingenting, der tyder på for den kommende uge.

Check også opbindingen, for grenene begynder nu at tynges ned af den tiltagende bærvægt.

Aspargesbillernes larver æder planterne

Hvis man er uheldig, har man aspargesbiller i haven, og de er parat til at placere deres æg, når vi i løbet at det næste stykke tid, lader aspargesplanterne vokse op. Er man ved at etablere et aspargesbed, har man sikkert allerede set skaderne.

Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for haveejeren, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til den ene aspargesplante efter den anden står som en vissen pind tilbage, helt uden blade.

Er der – eller kommer der – visne planter i aspargesbedet, så er med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte, men desværre så små, at de er svære at få øje på. Kig på blomsterknopper og –stængler, det er ofte her, de er anbragt. Se fotos af skaden på planten, og af aspargesbille, æg og larver i artiklen Aspargesbiller på spil.

Det gode er, at man med en effektiv indsats gennem et par sæsoner, hvor de visne planter også ryddes og brændes i efteråret, kan komme billerne til livs.

Såning af de kuldefølsomme

Bønner, squash, asier og drueagurker skal ikke sås på friland, førend vi går med solhat og bare tæer fra morgenstunden. Det er den populære version, og det har vejret i pinsen næsten levet op til. I hvert fald er jordtemperaturen nu så høj, nemlig 14–16 C, at man godt kan gå i gang med at så de kuldefølsomme på friland. Og har man forkultiveret dem, kan de plantes ud efter et par dages afhærdning, hvis vejret er stille og lunt.

Dårlig fremspiring i bønnerækker

Lige nu haster det lidt med at få sået stangbønnerne, der helst skal i gang nu, hvis man skal nå at få en stor høst.

Når bønner sås i en varm jord, kommer de op på en uge, og man får flotte hurtigvoksende planter. Mange har sikkert allerede sået en række bønner, og nogle er kommet op fint op, mens andre ikke spirer. Mange har sikkert også oplevet, at de grønne tykke »kimblade«, som i virkeligheden er bønnen delt i to, er brune og helt eller delvis ødelagte, når de dukker op af jorden. Hvis man trykker på det brune, vælder snasket brunt indhold ud, og undersøger man det nærmere, finder man små larver. Det er bønnefluens larver, som går efter ærter og bønner, hvis man sår dem i en jord, hvor bønnefluen har lagt æg.

Men den manglende fremspiring kan også skyldes at jordtemperaturen har været nede på 12–14° C i spiringsperioden, og massiv regnvejr er ikke det bedst for spirende bønnefrø. Det forklarer, at der i nogle haver måske ikke kommer ret mange bønner op i rækkerne, nogle kommer slet ikke, andre er halvædte eller ser miserable ud. Og de, der kommer op, er ikke sprudlende planter, som vokser med lynets hast.

Jorden er kun lige varm nok til at så bønner, og måske gentager historien sig fra sidste år, hvor jorden først var rigtig varm til sankthans. Heldigvis kan man så bønner to uger ind i juli, så vi skal nok nå at få bønner, men det bliver bare senere. Og det er rigtig ærgerligt, hvis man elsker friske bønner.

Læg evt. bønnerne til forspiring først på ugen og så sidst på ugen. Når bønnerne er forspirede, undgår man også spring i rækkerne. Bønner forspires ved at anbringe dem i et fugtigt gammelt stykke stof og lægge det i plastpose. Hold øje med at der er en passende fugtighed – bønnerne suger en del vand. Bønner bør ikke forspires i vand, som man gør med ærter.

Bønner fås i forskellige typer og farver

Bønner er andet end grønne buskbønner. De lave bønner kan også fås lilla og gule – de gule hedder voksbønner.

Snitbønner har brede, flade bælge og har en meget bedre konstistens og smag end de almindelige grønne bønner. En særlig delikatesse er borlottobønner, hvor det er de umodne kogte bønnefrø, man spiser. Både snitbønne og borlottobønner har en længere udviklingstid og bør derfor sås så snart som muligt. Flageoletbønne er en speciel type, hvor det også er de umodne, kogte bønnefrø, man spiser.

Stangbønner bliver 2–3 m høje og kræver et solidt bønnestativ. Stangbønner fås både som grønne og blå snitbønner og som gule voksbønner. Borlottobønner er oftest til salg i form af stangbønner, men fås også som buskbønne.

Spis rødbedebladene fra udtyndingen

Rødbedeblade til salat kan man købe i små plastbakker i supermarkedets grønsagsafdelinger for ca. 15 kr for 150 g. Gjort op efter den målestok står der for mange penge rødbedeblade ude i køkkenhavens rækker, og en del af dem fjerner vi ved udtyndingen. Så det er oplagt at spise de udtyndede. Man kan også så et par rækker bare til salatskålen.

Ikke alle sorter er dog smagsmæssigt lige gode. Rødbedeblade til salat er så nyt, at der er få oplysninger om sorter til salatdyrkning. Det ser ud til at der bladmæssigt er to typer rødbeder. Nogle glatte ret tynde blade, som er velegnede, og nogle lidt tykkere blade, som er knap så velsmagende. Sorten ‘Bull’s Blood’ med blade, som er mere røde end »normale rødbeder«, er berømmet for bladkvaliteten til salat. Og den er måske en tand mere velsmagende end en almindelig sort som ‘Forona’ – den er i hvert fald flottere farvemæssigt.

Når man tynder ud i rækker med persillerod, kan man bruge bladene på de udtyndede planter som persille. Derimod bør man ikke spise blade fra pastinak. Det kan også være ukrudtet, man spiser, f.eks. små blade af selvsåede amarantplanter, der skal fjernes alligevel.

Så lidt men tit

Kartoflerne har haft gode vækstforhold, og hvis man er begyndt at grave kartofler op allerede, så får man hver dag et lille stykke bar jord, hvor man kan så en ny afgrøde. Det passer fint til med nogle dages mellemrum at så en ny række dild, salat, koriander, rødbeder, fennikel eller hvad man nu har lyst til af de hurtigudviklende planter.

Den ledige jord kan også bruges til såning af toårige som stedmoder, gyldenlak, studenternelliker samt til forkultivering af kålplanter til udplantning efter jordbær eller løg, når de høstes midt til sidst i juli. Og allerede om et par uger høster vi de første friske løg i rækkerne. Man kan kun nå at så de hurtigudviklende sorter af spidskål plus grønkål og palmekål.

Så grønkål i mellem løgrækker

Ved man allerede nu, at der skal plantes grønkål ud, hvor der står løg, kan man forsøge sig med at så mellem løgrækkerne. I et bed på 110 cm er der plads til tre rækker grønkål. De når ikke at blive helt så store som 2. afgrøde, så her satses på lidt mindre planteafstand.

Ny bog: Bonderoser og pæoner

Endnu en smuk blomsterbog er kommet fra Claus Dalbys hånd. Denne gang Bonderoser og pæoner. Her kan man læse om den europæiske bonderose, Paeonia officinalis, som er en vildart, om pæon, Paeonia lactiflora, som kommer fra Kina. Ud fra denne skabtes ved krydsninger de flere tusinde smukke silkepæonsorter, vi har i dag. I bogen er der også afsnit om træpæoner og sektionshybrider. Bogen har afsnit med god information om at plante og passe bonderoser og pæoner. En stor del af bogen er beskrivelser af sorter med mange flotte billeder, som Claus Dalby har optaget i flere forskellige haver med mange pæoner. Udgivet på Claus Dalbys eget forlag Klematis. Du kan se mere om Claus Dalbys egen have på Claus Dalbys haveblog