Havenyt uge 19, 2011

Midt i maj er en fortryllende årstid med masser af smukke blomstrende stauder og buske, og lige nu blomstrende æbletræer i et skrud af hvide blomster mod en blå himmel. Tulipanerne fik derimod en kort periode i år på grund af varme, sol og blæst, men flotte har de været. Nu kan vi glæde os over klokkeskillaer, som er den sidste af forårsløgblomsterne.

Æbleblomsterne skal bestøves af insekter, og de mange dage med kraftigt blæsevejer er ikke det bedste vejr, da insekterne foretrækker at besøge de blomstrende planter i jordniveau, hvor der er læ og lunt, f.eks. jordbærblomster. Æbleblomsterne i den enkelte blomsterklase springer heldigvis ud forskudt, så selv en kort periode med blæst og dårligt vejr er ikke ensbetydende med et dårligt æbleår. Det er mere usikkert, om frosten kan have påvirket udsprungne blomster på jordbær, blommer, kirsebær og pære i sidste uge.

Et tørt forår giver problemer

Køkkenhaven står med grønne rækker med kartofler, hestebønner, løg og spinat. Og mere spinkle rækker af spirende gulerod, persille, persillerod og pastinak. Hvis de altså er kommet midt i en lang tør periode, som ikke just er ideel til såning af langsomtspirende frø. Vanding er ikke altid en god løsning, da det slemmer jorden sammen. Det kan være en dårlig løsning, hvis en leret jord bagefter tørrer ud og danner skorpe. En sandet jord danner ikke skorpe, men er svær at holde fugtig nok i sol, varme og blæst. Ved såning i en lidt tør jord er det meget vigtigt at vande sårillen grundigt, evt. i to omgange, inden såning. Det sikreste er at grundvande arealet inden såning, men vanding er en lidt dyr fornøjelse.

Som haveejer vil man gerne have planterne til at vokse meget og hurtigt. Det er ofte vores succeskriterie i haven, og derfor giver det anledning til mange frustrationer, når foråret er tørt og planterne vokser langsomt i en tør jord, selvom vi i år har haft mange dejlige varme dage og masser af solskinstimer. Der skal både varme og væde til, for at plantevæksten eksploderer i foråret. Især jordbær, kartofler og løg må ikke mangle vand her i maj.

Græsplænen vokser ikke overvældende, men så skal den heller ikke slås. Men især ved græsplænen er det svært at tænke positivt, når græsfrøene ikke spirer hurtigt og kvikt de steder, hvor man har sået nye frø på de bare pletter efter sneskimmel og vinterslidtage. Måske skal der sås om, når vi igen har en fugtig jord og udsigt til en lidt fugtig periode.

Fra midt på ugen ser det ud til, at vejret skifter til en lidt køligere model med vestenvind og regnbyger. Følg med i vejrudsitgten, hvis du skal bruge de overskyede og regnfulde dage til udplantning. Den ene dag lover meterologerne masser af regn få dage frem, og næste dag er nedbøren igen aflyst.

Jordtemperaturen ligger på 10–11° C og er stigende til 11–12° C sidst på ugen. Det betyder at der snart vil kunne sås majs på friland – majs skal have min. 12° C for at spire. Dække med fiberdug kan hæve temperaturen et par grader. Bønner skal have minimum 14° C for at sikre en bare nogenlunde god spiring. Bønner, squash, græskar og agurker kan man stadig kun så i potter i drivhus.

Kartoflerne er godt på vej

Karrtoflerne står allerede højt i nogle haver – hvis de har overlevet nattefrosten, mens de i andre først er på vej op nu. Nye kartofler til bededagsferien i år er bestemt ikke urealistisk i de haver, hvor tidligt satte kartofler under plast er ved at vise spæde knopper, og der er kartofler under på størrelse med hasselnødder. Husk at ikke alle sorter sætter blomster, så mærk efter under jorden.

Netop størrelsen som hasselnødder fortæller, at det er nu, at kartoflerne har brug for vand, hvis de skal udvikles maksimalt og hurtigt vokse til. Hold øje med fugtighedsniveauet – og vent ikke på eventuelle regnbyger, men vand. Det gælder også jordbærbedet, hvis jorden er tør. Kartofler og jordbær må ikke mangle vand i maj.

Der er dog en ting, som hurtigt kan sætte en stopper for drømme om tidlige nye kartofler, og det er nattefrost. Måske nåede nattefrosten i sidste uge at ødelægge toppen på nogle rækker kartofler, og i weekenden er der igen på udsatte steder risiko for lave nattemperaturer. Så hold øje med vejrudsigten.

Lad os håbe, at det bliver ved teorien, men det er godt at have gennemtænkt situationen, hvis det pludselig bliver aktuelt. Fortvivl ikke, man kan gøre flere ting for at forebygge nedfrysning. Hvis kartoflerne kun lige er kommet op, så hyp godt med jord op omkring dem ved udsigt til risiko for frost. Den bedste sikring af større kartofler er overdækning natten igennem med et lystæt materiale, og det er bedst at have vækstbuer under, så toppen ikke rører overdækningen.

Kartoffeltoppen kan godt tåle at fryse, men solens stråler svider bladene, hvis de er frosne. Derfor kan de værste frostskader undgås ved at dække planterne mod solen, til de er tøet op, f.eks. med to lag fiberdug eller aviser. Aviser kan kun bruges, hvis det er vindstille både om natten og om morgenen. Ved let frost kan man, inden solen står op, tø dem op ved at overbruse dem med vand. Men det skal være, inden solen når at skinne på dem, så det kræver en tidligt oppe-indsats. I øvrigt vil de skyde igen, hvis man er så uheldig, at de fryser helt ned. Men det ville være rigtigt ærgerligt – nye kartofler er noget af det, vi glæder os allermest til…

Drivhuset – og beskyttelse ved kolde nætter

Tomatplanterne vokser godt og er ved at sætte knopper. Hvis man har sået allerede i februar, er de allerede i gang med blomstringen. Mange har måske satset og plantet dem ud i drivhusjorden, og de har det måske lidt til den kolde side om natten, men det hjælper at overdække med et par lag fiberdug om natten, så varmen holdes tilbage og ikke stråler ud i verdensrummet.

Hovedreglen er, at jorden skal føles lun – minimum 14° C, inden man planter tomaterne, og at nattemperaturen ser ud til at kunne holdes over 8° C i drivhuset. Om man skal plante i drivhuset eller vente, må komme an på en helt konkret vurdering i forhold til de lovede nattemperaturer, muligheden for at dække planterne eller give varme ved enkelte kølige nætter. Også i sidste halvdel af maj kan der forekomme nattefrost de fleste steder i landet.

Så længe planterne stadig er i potter, kan de tages ind ved udsigt til for kolde nætter. Det kan derfor fortsat være en god ide at vente med at plante ud og nøjes med at forberede jorden og i stedet sikre, at planterne får en god stor potte med masser af jord og en god støttepind. De må ikke stå i en for lille potte og vente på udplantning, så går de i vækststandsning. Hvis man har mange planter og ingen mulighed for at tage dem ind ved udsigt til kolde nætter, må man lave en isolerende overdækning eller varme op.

Vælger man at plante ud, skal man have en nødplan, for at holde temperaturen oppe rundt om planterne. Man kan etablere et dække, så man udnytter at varmen i jorden kommer op omkring planten, men ikke stråler videre ud i verdensrummet. Er planten ikke så stor, kan en omvendt spand bruges. Ellers må man etablere et dække med f.eks. to lag fiberdug. En elradiator eller varmeblæser med termostat er også en udmærket løsning for et par enkelte nætter, selvom den er dyr i brug. Dog ikke så dyr som at købe nye planter – det argument holder i en diskussion om brug af elvarme.

Spansk peber og chili bør man indtil videre kun plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, hvis nætterne er for kølige. De er lidt sartere end tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus. Eller hvis de sidste i juni skal plantes ud på friland.

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante i drivhuset. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18° C og tåler ikke lave nattemperaturer. De skal stadig tages ind for natten.

Fjern blomsterknopper på spansk peber og chili

Spansk peber og chiliplanter skal have en god størrelse, inden de får lov til at sætte frugt, ellers får man kun forholdsvis få frugter. Fjern derfor de første blomsterknopper, så planten vokser i stedet for at sætte frugt for tidligt. Det er plantens størrelse, som er det afgørende, ikke et nøjagtigt antal knopper – en grov huskeregel siger, at man mindst skal fjerne 7 knopper på storfrugtede sorter.

Majs, græskar, agurker og squash

Hvis man har valgt at forkultivere majs, græskar, squash og agurker til udplantning på friland, så skal de sås senest i den her uge. Mange har sikkert allerede sået i sidste uge og har nu fremspirende planter. De kan godt stå i drivhuset døgnet rundt, men tåler ikke frost, og de vokser minimalt, hvis vi får kølige dage og kolde nætter. Det er planter, som trives i sol og varme. Dæk dem om natten med fiberdug, eller flyt dem inden for den første tid. Majs kan man dog godt lade stå i drivhuset, når bare planterne ikke udsættes for frost.

Alle disse planter har store frø, og især majsfrøene er museguf. Musene kan rydde potte efter potte og æde majsfrøet, både under spiringen, og efter at planten er kommet op. Anbring derfor den første tid potter ned majs et sted, hvor musene ikke kan komme til. Mus kan i øvrigt også æde sig gennem ærterækker på friland.

Plante nu eller vente?

Hvis man har kål-, salat- og løgplanter, som er klar til at blive plantet ud, så skal man udse sig et par dage med godt plantevejr, især hvis de skal plantes ud fra bakker eller kasser, så deres rodsystem lider skade. Planter i potter tåler bedre udplantning under mindre ideelle forhold, hvis de passes med vand efter udplantningen.

Det ideelle plantevejr er overskyet og stille vejr og gerne også med regn. Det er sjældent at man får det helt ideelle plantevejr, men dagene op til og i wekenden ser perfekte ud. Evt. blæst skal også tages med ind i overvejelserne, da hård blæst ikke duer til små nyudplantede og sarte planter. Jo bedre afhærdede planterne er, jo bedre klarer de udplantningen. Hvis man kun har nogle få rækker med kål, kan man vælge at plante ud under vækstbuer med fiberdug over for at give læ. Man kan også give skygge, men her skal der to lag fiberdug over de første dage. Eller man kan plante etablere skygge under et »tag« af hvid plast.

Det er vigtigt at plante op til en periode med regn og overskyet vejr. Hvis jorden er tør, må man vande i plantehullet. Mange venter med at plante til efter regnvejret, når jorden er blevet våd. Det er ok, hvis man også efter plantningen har overskyet vejr, men ofte dukker solen hurtigt op igen, og så når planterne ikke at få et par tiltrængte dage med minimal fordampning til at komme i gang med etablering af nye rødder.

Se mere om afhærdning og plantetips i Ugens Havenyt uge 18.

Såning af grønsager i maj

I maj kan man så alle ikke varmekrævende grønsager direkte på friland. Jorden er nu over 10° varm og det giver god og nogenlunde hurtig spiring af alle rodfrugter, også rødbeder. Vintergulerødder skal sås inden for de næste 2–3 uger, og det gælder om at finde en lidt fugtig periode til formålet. Der findes i øvrigt mange spændende sorter af gulerødder i anderledes farver som gule, hvide og rødlige farver.

Midt i maj er det også fint at så bladbeder, knudekål og kålroer, mens det er for sent at så flere majroer og radiser, da de i sommervarmen hurtigt bliver træeede og går i stok. De må vente til en sensommersåning. De orientalske grønsager går også i stok ved såning nu – de skal vente til efter midten af juli. Spinat er det også for sent at så nu, og den går ligeledes hurtig i stok.

Det er en god ide at så nye hold af ærter i maj måned. Husk at beskytte ærtebedet mod duer og fasaner. Duer er eksperter i at finde spirende ærtefrø i jorden, og fasaner æder gerne de små lækre ærteskud.

Allerede inden man har plantet hovedafgrøden af kål ud, er det en god ide at så et nyt hold af hurtigudviklende hovedkål eller grønkål, så der er planter klar til udplantning, når der senere bliver ledig jord efter opgravning af kartofler. Så evt. også et nyt hold porrer til sen udplantning på fri jord i juli.

Krydderurter som dild og koriander samt salat skal der løbende sås nye hold af med 2–3 ugers mellemrum.

I køkkenhaven er det også fint at så rækker med sommerblomster til fryd eller buketter. De fleste sommerblomster tiltrækker mange nyttige insekter, som kan æde f.eks. bladlus.

Gulerodsfluen er på færde

Gulerodsfluen flyver i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som skal sås i sidste halvdel i maj til allerførst i juni med fiberdug eller bionet. Bionet er en nyere type insektnet, som skulle have 8 års holdbarhed ved almindelig brug, og det holder ikke på varme og fugt på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning i sommerperioden. Det er især velegnet til kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler varmen og fugtigheden under fiberdug.

Gulerodsfluen er på færde

Gulerodsfluen flyver i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som skal sås i sidste halvdel i maj til allerførst i juni med fiberdug eller bionet. Bionet er en nyere type insektnet, som skulle have 8 års holdbarhed ved almindelig brug, og det holder ikke på varme og fugt på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning i sommerperioden. Det er især velegnet til kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler varmen og fugtigheden under fiberdug.

Hvis man vil være sikker på gulerødder uden larver og larvegange, så bør man også overdække sommergulerødderne.

Forårsløgblomsterne skal nå at samle energi

Forårsløgblomsterne er næsten alle færdige med at blomstre, bortset fra de seneste tulipaner og klokkescillla. Det er fristende allerede nu at fjerne alle bladene fra de afblomstrede løgblomster for at få plads til sommerblomster. Hvis man fjerner bladene, berøver man imidlertid planten en mængde energi, som ikke når ned i løget. Og dermed bliver løget mindre og måske sætter det ikke blomst til næste år.

Som hovedregel skal løgblomsternes blade samle energi, indtil de naturligt begynde at visne ned. Det gælder også løgblomster i græs, hvor man må vente med at slå plænen så længe som muligt. Hvis bladene generer meget, er det bedre at lægge den ned i bunden af bedet, når de begynder at blive blege og bløde end at klippe dem af. Vintergækker visner snart væk, mens påskeliljerne endnu er grønne et par uger. Erantis er ved at få modne frø og visner derpå ned.

Tulipaner bør man aldrig klippe bladene af – derimod er det en god ide at fjerne frøstanden, så snart tulipanen er afblomstret, så den ikke bruger energi på at udvikle frø. Det er let lige at brække selve frøstanden af med fingrene – eller man kan klippe hele blomsterstænglen af, hvis man synes det ser pænere ud.

Ukrudtet vrimler op

Når jorden er tør, ser man ikke ukrudtet så meget. Men mængden af ukrudt, der spirer frem her i løbet af maj, er enorm. Naturen forsøger desperat at få dækket al den uorden, vi har skabt i haverne med bar jord.

Ukrudtet ses tydeligst mod en våd jord, og det kan opleves som om det eksploderer i mængde efter en gang regn. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at fjerne ukrudtet nu, mens jorden er tør, og det visner væk efter hakning. Ukrudt klarer fint konkurrencen, det er vores kulturplanter, der tager skade af for megen konkurrence. De kommende 14 dage skal der hakkes flittigt i køkkenhaven, for jorden er endnu ikke helt varm nok til, at der kan jorddækkes effektivt mod ukrudtet. Kartoffelbedene bør hyppes et par gange med en ugers mellemrum, og det er samtidig en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Nye haveejere bør allerede nu trøstes med, at mængden af fremspirende ukrudt og den eksplosive vækst ikke er lige så voldsom hele sommeren. Hold ud med kultivator, skuffe- og hakkejernet, det tager stille og roligt af hen mod sankthans, så man igen føler, man har kontrol over situationen.

Kartoffelukrudt skal fjernes

På de bede, hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle få kartofler – eller mange, alt efter opgraverens omhyggelighed, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er rigtig irriterende, hvis de kommer op midt i såede rækker. Det kan man evt. tage højde for i planlægningen af sit sædskifte. Det er en dårlig ide at så rodfrugter på de bede, hvor der var kartofler sidste år.

Man kunne måske have håbet, at vinteren havde ødelagt kartoflerne i jorden. Det viser sig nu, at det var et naivt håb, der kommer masser af kartoffelukrudt i år. Og egentlig vidste vi jo godt, at snedækket isolerede, så der kun var frost lidt ned.

Under alle omstændigheder er det meget vigtigt at få fjernet al kartoffeludkrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smitstof af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end i juli. Det er også vigtigt, at der ikke kommer kartoffelukrudt op inde i drivhuset, da et udbrud her kan inficere alle tomatplanterne.

Kristtorn blomstrer lige nu

Kristtorn er ikke særlig interessant i maj, faktisk er den lidt irriterende med visne stikkende blade på jorden. Hvis man ikke får røde bær på sin kristtorn, er det nu, man kan finde ud af hvorfor. Det afhænger nemlig helt af, om det er en hun- eller hanplante. Og selv om det er en hunplante, man har, skal der også inden for en tilpas afstand være en hanplante til bestøvning. Der findes dog sorter, som sætter bær uden bestøvning.

Kristtorn blomstrer lige nu, og man har dermed mulighed for at afgøre, om den kristtorn, som ikke sætter bær, er en hun- eller hanplante – se foto. I planteskolen kan man købe hanplanter og hunplanter af kristtorn. Og lige nu kan man ved selvsyn sikre sig, om det er en hun- eller hanplante, man køber

Forårets nye havebøger

I april kom der en hel række nye havebøger, hvoraf mange er målrettet de nye haveejere. Det er lidt ærgerligt, at nye havebøger ikke kan udkomme i februar og marts, hvor vi planlægger haven og har tid til at læse havebøger, så den ny viden er indenbords, inden det går løs derude. I de kommende uger kommer der omtale af bøgerne.

Ny bog: Havebog for begyndere

Havebog for nybegyndere er skrevet af Jørgen Vittrup, som gennem årerne har skevet mange gode havebøger, især om frugt, bær og beskæring. Bogen er let læselig og her finder nye haveejere en god vejledning og inspiration til at gå i gang med at dyrke haven. Her finder nybegynderen svar på de mest elementære spørgsmål. Lige fra valg af redskaber og nemme grønsager til så- og planteteknik, hvordan man beskærer og klipper hæk, vedligeholder græsplæne m.m. Bogen er som udgangspunkt ikke økologisk, da der bruges NPK gødning, og sprøjtemidler mod ukrudt omtales som harmløse. Bogen er udkommet på forlaget Gyldendal

Ny bog: Økologisk have. Selvforsyning til Husbehov

Der er holdninger bag valget af dyrkningmetoder i Jens Juhl og Sølva Falgreens have. De har en helt klar holdning til, hvorfor de dyrker deres have økologisk fra a til z, og de formår at videregive entusiasme og deres viden til læserne. De fortæller, hvordan de jordforbedrer, gøder, komposterer og dyrker økologiske grønsager. De gennemgår havens sædskifte på en god og letforståelig måde, hvor de også fortæller hvilke sorter, de dyrker. De har kun en lille kolonihave, men får alligevel et stort udbytte og er delvis selvforsynende med mange grønsager og bær. Økologisk have. Selvforsyning til husbehov er en god bog, hvor man får en god praktisk forståelse af, hvad økologisk havedyrkning er. Bogen er udgivet på det lille forlag Koustrup & Co, hvor Ulla Koustrup, som har været redaktør på mange årtiers havebøger på forskellige forlag, nu har fået fod på eget forlag.

Konkurrence: Mylder på matriklen

På FN’s internationale biodiversitetsdag den 22. maj afvikler Naturhistorisk Museum i samarbejde med fugleognatur.dk en spændende konkurrence blandt alle landets haveejere om, hvem der har den mest artsrige have – altså mest mylder på matriklen.

Alle kan deltage, men det kræver et fotoapparat og at man kender arterne, da hver art skal dokumenteres. Kulturplanterne i haven tæller ikke med. Man kan hidkalde alle vennerne til at hjælpe, og der må indsamles i 24 timer, så pandelamper kan også være nødvendige for at få de nataktive arter med.

Skal du og din have vinde konkurrencen? Læs mere om konkurrencen Mylder på matriklen

Bestil Ugens Havenyt som nyhedsbrev

Du kan bestille et nyhedsbrev med en kort oversigt over emnerne i Ugens Havenyt og en oversigt over nye artikler, svar og arrangementer. Det er gratis at modtage det. Hvis du kender nye haveejere, så send dem en mail og fortæl om muligheden.