Havenyt uge 16, 2011

Haverne er gule af påskeliljer og hække, buske og træer er lige ved at springe ud. De grønnes dag for dag, selv pære og æbletræerne knopper er ved at folde sig ud. Inden påsken er omme er havens grønne rum ved at manifestere sig og giver læ, hyggekroge og privatliv.

Påskeferie med sol og nærmest sommertemperaturer – i hvert fald i dagtimerne, det er sjældent. Det er en af de få gange, vi i vores havekarriere vil opleve det. Påsken falder meget sjældent så sent – den kan faktisk kun falde en dag senere, og det er ikke ret tit, at vejret er så lunt, tørt og solrigt i april måned.

Lad os nyde påskevejret og den smukke forårshave i fulde drag. Vi kan spise derude, lege med børnene, slappe af og hygge os med familie og venner, eller gå helt og aldeles amok i havearbejde. Og der er nok af det lige nu – for det lune og gode vejr gør det muligt at så mange ting, lige fra køkkenurter til græsplæne og sommerblomster. Vi skal bare holde os fra de frostfølsomme planter, de skal vente lidt endnu.

Påskegrønt fra egen have

Kan vi servere de først grønne asparges fra egen have til påskefrokosten? Måske – i hvert fald er de første aspargesskud på vej op lige nu i mange haver. Og det på trods af en kold vinter. Sommertemperaturerne kan virkelig sætte gang i væksten, så en håndfuld friskhøstede påskeasparges er en mulighed. Måske kan det gå lidt hurtigere, hvis du fjerner lidt af jorddækket, så jorden hurtigere varmes op.

Lykkes det ikke at få grønne asparges til påske, så er det til gengæld nu rigelige mængder af persille og purløg og stadig ramsløg. Ramsløg kan også plukkes i mange skove i forbindelse med en trave- eller cykletur i skoven. Måske har man i haven også havesyre, lidt porrer fra sidste år, frodig hvidløgstop fra oversete hvidløg i sidste års hvidløgsbed. Alt det nævnte kan bruges til grønt drys, i salaten eller som krydring af de varme retter.

I den søde afdeling er der mulighed for kager og desserter med små fine ny rabarberstilke. Rabarber kan også bruges i det salte køkken.

Lug aspargesbedet nænsomt

Hvis man ikke allerede har fået luget aspargesbedet og fået fjernet de gamle visne planter, så haster det nu, hvor skuddene er på vej op. Et hakkejern bør aldrig bruges i et aspargesbed. Det er en god ide at brænde den gamle visne top, da de kan indeholde overvintrende aspargesbiller. De bør fjernes og brændes allerede i det sene efterår.

Hvis man vil dyrke hvide asparges, så er det nu, at bedet skal sættes op, så det danner en vold, som beskytter de nye aspargesskud mod lyset, så de bliver fint hvide. Det kan være svært i et lille havebed at sætte en stor vold op. Alternativt kan man bygge en lystæt overdækning ved hjælp af sort plastik og vækstbuer.

Jorden er varm nok til at så det meste

De lune aprilsdage har været så varme, at de har mere end kunnet opveje de kolde nætter, og det har resulteret i stigende jordtemperatur. Her ved ugens start er jordtemperaturen 8–9° C, og den er stigende. Prognosen for den 23. april siger 9–11° C. Følg udviklingen på Planteinfo.dk.

Hermed er vi på den gode side af de 8°C, og vi kan sætte resten af kartoflerne, så gulerødder og de andre rodfrugter, bladbeder og det tidlige hold rødbeder. Hvis man vælger at så sine kål direkte i stedet for at forkultivere og udplante, så skal de sås nu. I kålfamilien kan man ligeledes så majroer, knudekål, radiser og kålroer. Det gælder også porrer og forårsløg.

Da der ikke er udsigt til nedbør af betydning i over en uge, så skal sårillen vandes godt, inden såning. Læs mere om såteknik i artiklen Så med omhu – det betaler sig.

Har man allerede store kålplanter, salatplanter og måske løg til udplantning klar til at plante ud, så skal man lige overveje, hvornår og hvordan de plantes ud. Står de i potter, kan de fint plantes ud, men beskadiges rodsystemet ved udplantningen, er det ikke en god ide at plante ud i brændende sol – heller ikke i april. Det kræver afskærmning mod solen og jævnlig vanding. Og vil man have tidlige kål og salathoveder, så er det under alle omstændigheder en god ide at dyrke under fiberdug i april.

Såede løg kommer bedst i gang i en meget løs og smuldrende jord med overdækning med fiberdug, så toppen beskyttes i den første periode, hvor rødderne skal bruge plantens ressourcer til at danne nye rødder.

Men vi er kun i april, og nætterne er fortsat kolde og der er i en god måneds tid endnu risiko for nattefrost. Vi skal derfor ikke begynde at plante eller så de frostfølsomme planter derude, og jorden er heller ikke varm nok til at de kan spire endnu. Først omkring 1. maj er det en god ide at så majs, drueagurker, græskar og squash til udplantning.

Læg de sene kartofler nu

Hvis man bor et sted med risiko for sen frost, kan det være fristende at vente 14 dage med at lægge de sene kartofler. Men med den stigende risiko for et tidlig skimmelangreb, er der risiko for et nedsat udbytte, hvis det bliver nødvendigt at fjerne en skimmelangrebet top allerede først i juli. Nattefrost kan man skærme for med overdækning i maj/juni – kartoffelskimmel kan man ikke afværge.

Rodfrugter kan sås de næste 3 uger

Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt til at så rodfrugter, og i år kan påsken være et godt bud med god varme og endnu god fugtighed nedad. Rodfrugterne skal have mindst 8° C for at spire nogenlunde hurtigt og godt. Jorden skal være fugtig nedad, når der sås, og gerne med udsigt til nedbør, da de er længe om at spire. Er jorden tør, vandes den godt inden såning. Desuden skal jorden være fint smuldrende til de fine frø. Jorden må gerne være løsnet i dybden – rødderne bliver jo lange.

Det er vigtigere at disse forhold er i orden, end at man sår lige nu. Lige bortset fra de tidlige sommergulerødder, som selvfølgelig skal sås hurtigst muligt. Det er dog en god ide at så, så snart vejr og jord er til det, for hvis maj bliver tør, kan det ødelægge spiringen. Men skorzonerrod, pastinak og persillerod kan fint vente med at blive sået til første halvdel af maj. Vintergulerødder sås først sidst i maj til først i juni.

Minuset ved at så de langsomtspirende rodfrugter tidligt er, at første hold udkrudt ikke er spiret, så man kan hakke det omkuld, inden rodfrugterne sås. Det kan man gøre inden såning, når jorden først er 10° C. Der bliver derfor mere ukrudt at luge i rækker, hvor såning sker i en ret kold jord, og hvor spiringen er langsom. De mange ukrudtsfrø når antagelig at spire i løbet af påsken, hvor jordtemperaturen nærmer sig de 10° C. Så det kan være en god ide at så rodfrugter i løbet af påsken. Hak eller kultiverer jorden i overfladen lige inden såning, så også spirer af fremspirende ukrudt nede i jorden ødelægges.

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme og derfor er det en god ide at sætte tomater og chili derud om dagen. Men det er mindst lige så god en ide at huske at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig. Sæt evt. mobiltelefon eller ur til at give alarm, så du ikke glemmer det.

Solen i drivhuset kan være skarp for små planter, som kommer inde fra vindueskarmen, og deres blade kan blive solskoldede. Det viser sig som hvidlige pletter. Det undgås let ved at lægge et lag fiberdug over planterne de første dage. Evt. kun midt på dagen. Det er en god ide at have automatisk udluftning af drivhuset, hvis man er væk store dele af dagen.

Det drejer sig ikke kun om at undgå, at de sarte planter står i drivhuset, når der loves nattefrost. Hvis de udsættes for temperaturer under 8° C går de mere eller mindre i vækststandsning. Tomatplanter bliver ligefrem blålige på stængler og blade, hvis de står for koldt. På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen. Det kan godt give problemer, for plads i vindueskarmen er der altid alt for lidt af på den her tid af foråret, hvor pottestørrelsen øges for hver omplantning.

Det kan være fristende at vente lidt længere med at omplante, når pladsen er trang. Men det er ikke en god ide, da det sætter planternes tilvækst i stå. Overvej hellere om antallet af planter kan minimeres – vi behøver jo ikke at forsyne hele nabolaget og vennekredsen.

Hvis man vil begynde at sætte agurkplanter med ud i drivhuset om dagen, så skyg omhyggeligt for dem de første dage, f.eks ved at drapere et lag fiberdug op på solsiden. De får let solskoldninger. Agurker må selvfølgelig ikke mangle vand, men de fleste agurkplanter går til på grund af overvanding.

Så længe nætterne er kolde, er det en god ide at dække planter under forkultivering i drivhuset med to lag fiberdug eller lignende om natten.

Køb kun tomater til udplantning i opvarmet drivhus

Selv om vi kun er i april, kan der nårsomhelst dukke de første tomatplanter op i salgsstativerne. Kun hvis du har et opvarmet drivhus, bør du købe og plante nu. Et uopvarmet drivhus er ikke varmt nok om natten førend engang midt i maj. Overvej altid om planter til salg kan have været udsat for kulde og blæst der, hvor de står til salg. Planter med knastør plantejord, bør man ikke købe.

Så krydderurter i drivhuset

I drivhuset kan man så havemerian, basilikum, græsk oregano og mange andre krydderurter, og med de høje dagtemperaturer i denne uge, er det en god ide nu at så diverse arter og sorter af basilikum til udplantning på friland eller i krukker sidst i maj, når faren for nattefrost er ovre.

Nætterne er stadig lidt kolde og kommer betænkelig tæt på frysepunktet, så derfor bør i hvert fald ananassalvie og citronverbena foreløbig blive i drivhuset lidt endnu. Rosmarin og laurbær tåler heller ikke egentlig nattefrost, men de godt tåle at temperaturen komme ned omkring frysepunktet, så man kan godt overveje at sætte dem ud på et beskyttet sted, f.eks. tæt op af huset. Men hvis det kommer rigtig nattefrost, skal de beskyttes eller ind igen.

Køkkenhaven skal placeres et solrigt sted

Hvis du har lyst til at opdyrke et stykke af haven til at dyrke spiselige afgrøder i, er det meget vigtigt, at du finder det rigtige sted. Grønsager skal have masser af sol og lys for at trives. I modsætning til blomsterne i køkkenhaven, hvor man har muligheden for at vælge arter, som kan tåle delvis skygge eller endda næsten fuld skygge, så findes den mulighed ikke i grønsagerne. For at trives optimalt skal de have sol det meste af dagen, eller i hvert fald en stor del af dagen.

Grønsager kan ikke trives tæt på hække og under træer. Her er for meget skygge og for megen konkurrence om vandet i jorden. Et træs rødder er minimum en meter længere ude end trækronen. Så måske er den bedste placering af nye grønsagsbede ude midt i græsplænen. Grønsagsbede kan være lige så smukke som blomsterbede – og de sender et signal om, at her bruger man tid og energi på lokal produktion af egne grønsager. I øvrigt bliver meget synlige køkkenhaver ofte passet lidt bedre end bede gemt væk bagerst i haven – man kommer simpelthen tiere lige forbi.

Hvis du endnu ikke har bestemt, hvilke grønsager, du vil dyrke, så kan du finde inspiration i artiklen Hvilke grønsager skal jeg vælge at dyrke?.

De sommerblomstrende løg og knolde

Vi nærmer os det tidspunkt, hvor risiko for nattefrost begynder af aftage. Derfor kan du nu begynde at lægge løg og knolde, som blomstrer i løbet af sommeren, men er frostfølsomme, når de dukker op til jordens overflade. Sommerblomstrende løg og knolde er bl.a. liljer, franske anemoner, Acidanthera, chokoladeblomst.

Forhåbentlig er risikoen for frost overstået, når de første spirer dukker frem. Du kan evt. lægge dem i krukker eller potter og placere dem i drivhuset for at få dem hurtigere i gang. Hvis du lægger dem i krukker eller potter, kan du tage dem ind, hvis der kommer en enkelt frostnat. Du kan også forkultivere dem i spireposer til senere udplantning.

De flotte prydløg, Allium kan også lægges nu, og de er ikke frostfølsomme og kan blive i jorden, mens de frostfølsomme skal tages op til efteråret, hvis man vil være sikker på at have dem næste år.

Når man sætter løg her i foråret, er det vigtigt, at de ikke mangler vand under etablering fra det tørre løg. Franske anemoner er små knolde, og de kan evt. lægges i vand nogle timer inden lægning.

Georginer kan forspires eller sættes direkte

Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden her i det sene forår, så det er nu, de skal købes. Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, skal de forkultiveres, f.eks. i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj. Men pas på at dække dem ved risiko for nattefrost.

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig. Det samme gælder for knoldbegonia.

Ferskentræet skal bestøves

Når ferskentræerne blomstrer i drivhusene, er der ingen bier til at bestøve dem. Hvis man vil være sikker på, at de bestøves, og dermed sætter ferskner, kan det være nødvendigt at lege bi med en lille pensel, som føres fra den ene blomst til den anden. Det er vigtigt, at luften er tør i drivhuset, når ferskenblomsterne skal bestøves.

På friland skulle der gerne være bier nok nu til at sørge for bestøvningen, når ferskenblomsterne springe ud, men ellers må man selv hjælpe lidt til.

Ny græsplæne

Hvis man skal have en ny græsplæne, så er det optimalt i de kommende par uger at så græsfrø. Gør jorden klar, og så dagen før der ventes regn – og gerne med et par overskyede dage i udsigt. Græsfrø er nemlig kun få dage om at spire, så snart jorden bliver lun, men det kræver kombinationen vand og varme, da græsfrø skal sås ovenpå jorden. Ved en temperatur på 8° C vil græsarterne være 10–22 dage om at spire med en spiringsprocent på 50%. Ved en temperatur på 24° C spirer de på kun 2–5 dage.

Hvis man vælger at købe rullegræs i stedet for, kan man også anlægge plænen på andre tidspunkter, men det er nu, at der er fugtighed i jorden nedad. Hvis vi får en tør sommer, så er etableringen mere besværlig og kræver ekstra pasning med vand. Men under alle omstændigheder kræver etablering af rullegræs, at man vander i de første uger, mens græsset gror fast. På leverandørernes hjemmesider kan man læse mere herom.

Du kan finde forhandlere af både græsfrø og rullegræs og andre produkter til græsplænen i vores forhandlerguide under Græsplænen.

Slå uden om løgplanter i græsplænen

Græsset er nu for alvor i vækst, og det er tid at slå græsplænen, hvis det ikke allerede er sket. Der er få ting, som kan få en have til at se så pæn og nydelig ud, som at slå græsplænen i foråret, når den er lidt langt.

Hvis man har valgt at forskønne plænen med f.eks. krokus, vintergække og erantis her i foråret, skal der slås udenom om de afblomstrede planter. Det er helt nødvendigt, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor. Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne og gamle ud. I løbet af maj kan man slå erantis og vintergæk og krokus, mens de fleste andre løgblomser først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter selvsår desuden, hvis de får lov til at visne ned i fred og sætte modent frø. Det gælder ikke mindst erantis, men også krokus og snepryd.

Dyreliv i haven

Fugle, insekter og mindre dyr er lige så naturlig en del af haven som planterne, og de er nyttige hjælpere, når det gælder om at nedbryde det organiske materiale og æde skadedyrene. Her gælder det om at tlltrække flere ved at stille redekasser, gode redetræer og fødekilder til rådighed. Plant eller så insektplanter, som kan tltrække de nyttige insekter.

De større dyr som rådyr, harer og fasaner, der spiser for voldsomt af vore afgrøder og prydplanter, vil vi hellere nyde uden for haverne. Det samme gælder dræbersnegle og mosegrise. Her kan man blive nødt til at opstille fysiske barrierer for at hegne den del af dyrelivet ude af haven.

Hvis man har lyst til den mere tamme form for dyr i haven, kan man overveje at anskaffe høns, ænder, gæs, duer, kaniner eller måske endda får og geder, hvis det er en større have med masser af plads. Dyr i haven er et hit, hvis man har børn eller børnebørn. Men dyr er ikke legetøj, og inden man køber husdyr er det vigtigt at sætte sig ind i deres behov og nøje overveje, om man kan give dem gode forhold, og om man har tid til at passe dem dagligt. Desuden er dyrehold ikke gratis – høns kan ikke leve alene af dit grønne affald fra hus og have – de skal have foder ved siden af. Til gengæld er der mulighed for at få f.eks. kyllinger i gryden, som man ved har levet et godt haveliv.

Påsken er et godt tidspunkt at overveje og måske gå i gang med at etablere indhegning og opholdssted til et dyrehold. Det skal jo være på plads, inden man bestiller f.eks. kyllinger eller høns.

Du kan finde leverandører af ting til dyrehold i haven i vores forhandlerguide under Dyr i haven, og du kan finde artikler om dyrehold i kategorien Dyrehold.

Ny bog: Vild verden

Vild verden er skrevet af Tor Nørretranders og udgivet på Tiderne Skifter. Det er en meget tankevækkende bog om de vilde eksistenser kontra de få arter, som vi dyrker på marker og i haver og de få dyreracer, som vi holder som husdyr. De er resultatet af en udvikling, som er foregået inden for en historisk kort periode, og ganske tankevækkende er det, at de første landbrugsområder i verden i dag er ørkener eller golde områder. Den intensive dyrkning af etårige afgrøder med årlige pløjninger og blotlægning af jorden, nedbryder muldlaget langsomt, men sikkert. Ploven er ikke vores ven, men vores fjende. Det meste af vores føde kommer fra ganske få kulturplanter, og med intensiv dyrkning med kunstgødning og sprøjtemidler bliver deres ernæringsindhold stadig ringere. Tor Nørretranders konklusion er, at vi må gå mere efter at indsamle og spise de vilde arter, men der er i dag en alt for lille viden om netop vilde spiselige arter.

Vilde danske arter i høj kurs i gastronomien

Nogle af de vilde spiselige arter kender vi allerede, og vi kan hente mange af dem helt gratis i den danske natur, f.eks. ramsløg, skovsyre, strandbede, brombær, havtorn, hasselnødder. Men der er mange andre muligheder.

Gastronomisk er mange af de unge kokke med restaurant noma i front i gang med at udforske de vilde nordiske arter. Noma er netop for andet år i træk blevet kåret til verdens bedste restaurant med baggrund i René Redzepis vilje til at nytænke det nordiske køkken.

Som haveejere har vi gode mulighed for at dyrke et rigtholdigt udvalg af de gode nordiske råvarer og supplere med at indsamle vilde urter i naturen. Så er det er bare at gå i gang i både have og køkken. Her i påsken kan man i mange skove finde ramsløg og de første spæde lysegrønne blade af skovsyre, og ved stranden er strandbeden på vej med spæde blade.