Havenyt uge 48, 2009

Dagene er så milde her sidst i november, at man næsten ikke fryser på figrene, selv om man roder i jorden, river visne blade sammen eller har gang i spade og greb. Det milde vejr fortsætter ugen ud, men med lidt blæsende dage og en hel del regnperioder. Dog vil solen også titte lidt frem, og hvis man har mulighed for det, så er det med at benytte sig af det og gå ud og nyde en solbeskinnet novemberhave. Solen gør en virkelig en forskel på den her årstid, hvor det er mørkt igen, inden man får lavet ret meget derude.

Det milde vejr har også betydet at vi næsten har glemt, at vinteren er lige om hjørnet. Æblekasserne står stadig udenfor, de fleste har sikkert endnu ikke dækket rodfrugter mod frost, og hovedkålene står stadig på roden og vokser i størrelse, og sprødheden er helt i top. Og ude i haven spirer og gror ikke kun ukrudtet, men også spildte frø af dild, spinat, tagetes og andre sommerblomster. Det skyldes den unormalt høje jordtemperatur på 8–9° C.

I drivhuset kan der stadig findes lidt halvmodne tomater og chili, som kan tages ind til modning, inden drivhuset ryddes og rengøres.

Er der stadig halvmodne tomater i drivhuset, er det en god ide at plukke dem og lægge dem til eftermodning i vindueskarmen. Kun orange tomater kan eftermodnes, de helt grønne kommer ikke til at smage godt. Foto: Karna Maj

Læg mærke til de små lyspunkter i novemberhaven

Der er ikke så mange nye oplevelser i en have sidst i november. Men hvis man ser på alle de små ting, så er der stadig masser af overraskelser. Billederne i denne uge er taget med fokus på de små oplevelser i novemberhaven.

Jordtemperaturen er stadig høj nok til at plante

Jordtemperaturen er svagt faldende, men stadig meget høj efter at vi er sidst i november. Den er ca. 5° højere end sidste år i samme uge, hvor vi havde sne og frost. Her ved indgangen til uge 48 er den i 10 cm dybde stadig 8–9° C, men prognosen for jordtempearturen sidst på ugen er 7–8° C.

Med andre ord jorden er rigtig fin lun til at plante løvfældende træer, buske og roser. Mens det, man måske har mest lyst til at plante i den bladløse tid, nemlig de stedsegrønne, må vente til april.

Stedsegrønne træer og buske i haven

Om sommeren kan man godt synes, at de stedsegrønne træer og buske er lidt kedelige, og man glemmer tit, at vi i Danmark har fem lange måneder, hvor de løvfældende træer og buske står med bare grene. De stedsegrønne hække, buske og træer giver vinterhaven struktur og læ for folk, fæ og fugle. De kan lukke af for en måske mindre pæn udsigt til nabohaver og hindre indsigt fra gader, veje og offentlige stier. Og især fuglene har brug for overnatningssteder og steder, hvor der er læ for vind og vejr i vinterhalvåret.

Haven bliver lidt mere hyggelig og indbydende i vinterhalvåret med et stedsegrønt indslag. Nåletræer kan give haven karakter, dels fordi de fleste er stedsegrønne, dels på grund af deres skulpturelle virkning. De er gode redetræer og skjulesteder for fugle. Men det er vigtigt at vælge de rigtige arter i forhold til havens størrelse, jordbund og lysforhold. Det kan f.eks. være skovfyr til sandjord, sortfyr til tør kalkholdig jord, bjergfyr, penselfyr eller canadisk hemlock til den lille have, og så er der selvfølgelig ene, lærk og taks. Fyr har som store træer også en meget flot bark.

Det hele behøver dog ikke kun at være nåletræer. Der er også buske med vinter- eller stedsegrønne blade, f.eks. laurbærkirsebær, kristtorn, vedbend, mahonie og buksbom. Og her op til jul ikke at forglemme mistelten, som er en stedsegrøn busk, men også en halvsnylter, der stjæler vand og mineraler fra det træ, den vokser på.

Man kan godt få virkelig lyst til at plante stedsegrønt i haven nu, men det må vente til april måned, når vinteren er ovre. Derimod kan man stadig plante løvfældende træer, buske og roser.

Æbleopbevaring og det lune efterår

I en normal november med nattefrost og måske dagsfrost ville problemet være at beskytte de nedplukkede æbler mod nattefrosten. I år er problemet i november de høje temperaturer, som helt sikkert på sigt vil give æblerne en kortere holdbarhed i år. Det gælder derfor om at have æblerne til at stå udenfor et sted med skygge hele dagen, så de opbevares så koldt som muligt. Udenfor er luftfugtigheden også højrere end inde i garage eller udhus, og det gør, at æblerne bedre bevarer sprødheden.

Æblekasser skal man huske at efterse for rådne æbler med få ugers mellemrum, da råddenskab hurtigt kan smitte til naboæbler, og begynder der først at sive væske ud af de rådnende æbler, kan mange store flotte æbler i en kasse blive ødelagte.

Hold også øje med evt. mus, som sagtens kan synes, at æblerne i kasserne er mere interessante end nedfaldsfrugten ude i haven. Se tip til at musesikre æblekasser.

Morgenfruerne giver ikke sådan lige op – her er stadig nye knopper på vej sidst i november. Foto: Karna Maj

Monsanto har løjet om RoundUp

I en dom fra den franske højesteret bliver det fastslået, at Monsanto ikke kan kalde dets ukrudtmiddel Roundup for »biologisk nedbrydeligt«, og det er forkert, når selskabet hævder, at Roundup »ikke efterlader restprodukter i jorden«. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP i følge Ingeniøren. Læs hele nyheden.

Ny bog: Beskæring

Der er kommet en ny bog om beskæring, og den er skrevet til de professionelle. Forfatteren er Arne Biering, og den hedder Beskæring. Grundlæggende viden og er udkommet på Erhvervskolernes Forlag. Den er i sin opbygning meget besnærende for haveejere, som har svært ved at finde ud af, hvornår man skal beskære de mange træer, buske, stauder osv. Planterne er inddelt i grupper, og for hver gruppe er der et beskæringsskema. Det ser meget pædagogisk ud – det gør skemaer ofte. Men skemaer betyder også faldgruber, fordi der forsimples. Og det er ikke af det gode, når man har med planter at gøre, som er forskellige. Bl.a. kan man i den ny bog finde anvisninger på at beskære i juni, hvor det absolut ikke er et godt tidspunkt for beskæring af træer og buske – med enkelte undtagelser. De professionelle kan gennemskue det, de kender de enkelte planter godt. Private haveejere bør nok holde sig til beskæringsbøger for haveejere, og helst nogle med specifik omtale af de enkelte arter og deres beskæring.

Ny bog: Juleroser og påskeklokker

Der er lige udkommet en hel bog kun om juleroser og påskeklokker. Den er fyldt med lækre billeder af både arter, sorter og variationer. Her er billeder af enkle blomster, fyldte blomster, blomster med præstekrave, med mørke honningkirtler, mørke blade, og der er blomster, der er prikkede, gule, hvide, lyserøde, purpur, tofarvede og næsten sorte. Der er forslag til samplantning med andre stauder og blomsterløg i flotte farvekombinationer til havens let skyggede bede. Men der er også viden om, hvordan man formerer juleroser, lige fra deling og såning til kontrolleret bestøvning. Og der er et kapitel om, hvor og hvordan man skal plante sine juleroser for at få succes. Og sidst i bogen kan man finde planteskoler med et stort udvalg i Helleborus arter både i Danmark og udland. Forfatteren er Claus Dalby, og han lægger ikke skjul på, at han er helt vild med de to plantearter, ikke mindst påskeklokkerne. Og det er han jo ikke ene om. Juleroser og påskeklokker er udgivet på Claus Dalbys eget forlag Klematis.

Hvad er meningen?

Det er normalt ikke reklamevideoer, der henvises til her på Havenyt.dk. Men her kommer lige en undtagelse, hvor man kan se marker og produktionsforhold ude hos de økologiske grønsagsavlere, som sætter fokus på hvordan og hvorfor de dyrker økologiske produkter. Den er produceret af Producentorganisationen for Økologiske Grønsagsavlere og med tilskud fra EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Her kan man se, at de økologiske avlere i dag er blevet meget professionelle, og det er de nødt til, for de får i dag ikke flere kroner for et kilo gulerødder end man gjorde for mange år siden. Se videoen på hjemmesiden Hvad er meningen?.

Hortensiablomster i en mørkere rød farve end ved blomstring, men fra nu af mister de farve. Vi man tage ind til tørring og dekoration, skal det gøres nu. Hvis man skærer andet end selve blomsten af, fjerner man blomsteranlæg, da de allerede er dannet inde i buskens grønne knopper. Foto: Karna Maj

Nyt forum på Havenyt.dk

Vores forum har været helt uændret siden Havenyt.dk blev lanceret 1. marts 2002 – indtil midt i sidste uge. Her blev en ny version taget i brug, hvor man bl.a. kan lægge et billede ind sammen med sit indlæg.

I den ny version skal man registrere sig som bruger for at kunne deltage i debatten, men man kan fortsat læse med uden at registrere sig. Det tager kun et øjeblik at registrere sig med navn og mailadresse. Denne ændring skyldes et ønske om, at få en mere interessant og faglig debat og færre irriterende og uvedkommende indlæg. Desuden ønskede vi, at debatten foregår i en god tone og med respekt for, at man har forskellige holdninger til havedyrkning. Det ser allerede nu ud til, at det har haft en positiv virkning på debatten. Følg med i debatten.

Temanummer om dyr og dyrehold

Det er efterhånden blevet en tradition at novembernummeret af vores tidsskrift Praktisk Økologi er et temanummer. Tidligere temaer har være Børn i haven, Jord og Vand. I temanummeret om dyr og dyrehold i haven er emnet behandlet fra flere vinkler. Der er flere artikler om dyrehold: En artikel om et gedehold med fokus på at lave gedefeta og svinehold i en æbleplantage for at minimere sygdomsrisiko fra nedfaldsæbler. I en artikel om kaninhold er der en praktisk anvisning på slagtning af kaniner, og i en efterfølgende madartikel er der gode opskrifter på retter med kanin. Det mere vilde dyreliv er også med i form af to artikler dels om vilde bier, dels om de vilde rovdyr i haven. Dyrene i haven kan også give problemer, ikke mindst når der er tale om rådyr og muldvarpe. Se indholdsfortegnelsen for temanummer om dyr.