Havenyt uge 3, 2009

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Dagene bliver hurtigt mærkbart længere her i januar, men det skiftende vejr med frost ind imellem får foreløbig havens planter til at vente med at sætte gang i foråret. De foregående år har forårsblomsterne allerede været i vækst, men lige nu står vintergækkerne bare og venter, og det er nok de færreste, som har set noget til gule erantisknopper endnu. Men det tiltagende lys begynder at sætte gang i tankerne omkring haven. Hvad skal der dyrkes i år, skal der laves gennemgribende forandringer, købes nyt drivhus eller måske drivbænke, lægges fliser, laves ny terrasse, plantes træer, buske, hæk osv.

Det er nu,der skal slås streger til en ny have, måske med hjælp af en havearkitekt. Hvis man ikke selv har forstand på plantevalg til den ny have, så er det en god ide at få tegnet en haveplan med plantelister til at købe ind efter. Det sparer penge på sigt. Og så er det måske bedre at plante lidt færre planter i stedet for fra start, hvis man har et begrænset budget. Og netop i år er det til at få fat i en havearkitekt.

Væk med krisestemning og frem med haveglæden

Der er gået selvsving i krisestemningen – de fleste af os er jo slet ikke er i krise. Haveglæden kan ingen tage fra os, så lad os gå lidt amok her og blive i godt humør. Det er nok bare at dyrke sin have for at komme i godt humør, men lidt nye frø, nye sorter, nye planter og nyanlæg er med til at gøre det lidt sjovere at dyrke haven. Men det meste kan du jo selv lave, hvis du går i gang.

Spar ved at dyrke egne grønsager

Hvis man vil spare, så gør det på den sjove måde – omlæg et stykke af haven til nyttehave og dyrk nogle sunde grønsager. Det giver mad på middagsbordet, og du kan spare fitnesscentret i sommerhalvåret. Du skal dog ikke regne med den store timeløn – noget af lønnen er også glæden ved at spise noget, som man selv har dyrket.

I artiklen Hvilke grønsager skal jeg vælge at dyrke? kan du finde inspiration til at overveje, hvad du kunne dyrke i et stykke køkkenhave. Det er bare at gå i gang – her på Havenyt.dk kan du finde opskriften på at dyrke det meste – se under Køkkenhaven og Dyrkningsmetoder.

Grønsager

Sommergulerødder og jordskokker er lette at dyrke og giver mad på bordet. Rødkål og skorzonerrod er mere specielle afgrøder, som er sværere at dyrke. Foto: Karna Maj

Planlæg køkkenhaven nu

Hvis vi får et tidligt foråt, er det ikke for tidligt at begynde at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre næste år. Og ikke mindst kan man begynde at overveje, hvilke afgrøder, man vil dyrke i år. Skal der afprøves nye grønsager, plantes frugtræer og bærbuske i foråret, anlægges gange og bede? Det kan være en god ide at bestille frugttræer og bærbuske til senere levering, hvis man har mere specielle ønsker. Men vinteren kan trække ud, så det er bedst ikke at få dem, førend det igen er plantevejr.

Her midt på vinteren er man også ved at få en ide om, hvad der var for meget af, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er en god ide at tegne en haveplan og begynde at skrive en slagplan ned allerede nu.

Der skal i en haveplan også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte i køkkenhaven, så den samme planteart kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et godt udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i de kommende sæsoner. Også i blomsterhaven er det en god ide at veksle med arterne, så de samme arter ikke står samme sted hvert år. Har der ikke tidligere været dyrket køkkenhaven på stedet, så er man første år helt fri for at tænke på sædskifte.

Prioritering i grønsagshaven

Ofte dyrker vi det samme år efter år i køkkenhaven, men måske er det meget bedre at dyrke nogle helt andre grønsager, f.eks. nogle af dem, som er vanskelige at få fat på – om overhovedet, eller de dyreste, i stedet for at dyrke mange kartofler, løg og gulerødder, som kan købes forholdsvis billigt, selv i økologisk kvalitet, og hvor omsætningen er så stor i selv små forrretninger, at grønsagerne er friske. Noget af det mere specielle, som man kan overveje at dyrke er f.eks. persillerødder, skorzonerrod, glaskål, tomatillo, gule og stribede rødbeder.

Det er vinter – foråret er ikke til at få øje på

Det kolde vejr har fået alle forårstegn til at udeblive. Sidste år stod erantis med store gule knopper på det her tidspunkt. Der er næppe ret mange haver, hvor man overhovedet kan se det mindste livstegn fra de erantis, som vil vrimle frem, så snart det bliver lidt varmere. Vintergækker står også bare standby og venter på mere varme. De få hasselrakler, som havde vovet at begynde at åbne sig, hænger nu brune og ødelagt af frost. Men på langt de fleste hassler sidder raklerne små og tykke og venter til forårets komme. En enkelt art i staudebedet holder sig dog ikke helt i ro. Det er juleroserne, som allerede står med store knopper.

Juleroser kan drives på 1–2 uger

Den tidlige julerose, Helleborus orientalis har stadig de store grønne blade fra sidste år, og er derfor let at få øje på. Der er masser af knopper på vej op. Hvis man er så heldig at have så mange, at man nænner at grave en blok op, kan man drive julerosen i blomst indenfor i løbet af 1–2 uger, så man kan få lidt forår ind i stuen.

Planten placeres i en stor potte. Normalt tager man den først ind i et køligt rum for at vænne den gradvis til varmen. Hvis det er lidt lunt udenfor, og den allerede har ret store knopper, kan man stille den direkte ind i et rum i et lyst vindue ved 15–17° C. Efter 1–2 uger er de nye stængler med blade og blomster 12–15 cm høje, og de første blomster springer ud.

Når man graver planten op, er de store grønne blade måske friskgrønne endnu. De kan bindes sammen under drivningen og skæres af, inden planten med de nye stængler med blomster tages ind i stuen. Bladene kan sættes i en vase – de er utroligt dekorative i sig selv.

Hvid Helleborus

Juleroser i fuld flor sidst i februar 2008, hvor vi havde en mild vinter. Peter Hansens Have. Foto: Karna Maj

Man kan i øvrigt have blomstrende juleroser i sin have fra november til maj. Det kan man læse mere om i en artikel om juleroser i januarnummeret af tidsskriftet Praktisk Økologi. Artiklens forfatter, Mads Jordansen, fortæller i artiklen også om sit besøg hos Gartneriet Spiren midt på vinteren og den store mangfoldighed af frøformerede Helleborus orientalis. Gartneriet har et stort udvalg, som man komme og se i blomst i sæsonen – der er åbent hver lørdag.

Beskæring af løvfældende hække i vintertiden

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt. Det er en god ide kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. På billedet kan du se en beskæring af den ene side, mens enden på hækken og toppen ikke er beskåret, men står med sit brune løv. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken. Husk kun at beskære, når det er lunt eller let frost. Hvis vi får ned omkring -5° C om natten, skal man undlade at beskære og fælde træer.

Bøgehækken er blevet klippet tilbage.

I januar–februar kan man klippe de løvfældende hække tilbage, men kun på den ene side. Kongens Have. Foto: Karna Maj

Friske krydderurter mod øm hals

Almindelig timian står med aromatiske grønne små blade på rødbrune stilke, og salvien står smuk med sine lysegrå blade. De klarer også en hel del frost og sne.

De er ikke kun til pynt, man kan hente dem både til mad og medicin vinteren igennem. Urtete af friske urter kan lindre selv den mest angrebne hals. Lige nu kan man hente salvie, timian. Vild merian og citronmelisse er også godt, men i år har frost og sne taget pynten af dem. En blanding af urter er bedst til give en god urtete, som kan gøres endnu mere virksom med en skefuld god dansk honning. Drik teen ved at tage små slurke med jævne mellemrum; det giver den bedste virkning.

Er de gamle frø spiredygtige?

Uanset om vi skal have tidligt forår eller ej, så er det en god ide at finde alle frøene fra sidste og de foregående år frem og finde ud af, hvad man har af frø, og hvilke, der stadig er spiredygtige og har en god spireenergi.

Hvis man springer dette over og går direkte til køb af frø, bruger man pengene på at købe det, man allerede har, i stedet for at bruge pengene på at købe ekstra mange nye og spændende frøsorter, som man ikke har prøvet før. Og der er rigtig mange sorter, der frister, når man studerer frøfirmaernes mangfoldige udbud af frø til både køkkenhave og blomsterbede.

Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år – f.eks. bønner, kål og tomater – mens andre mister spireevnen på 1–2 år – f.eks. pastinak og salat. Det kan man selvfølgelig bruge som en rettesnor, men hvis de har ligget et fugtigt eller varmt sted i huset, kan de sagtens have mistet spirevnen selvom sidste brugsdato ikke er overskredet. Og er der noget mere ærgerligt end at så, gå og vente i uger, og så kommer der intet op? Derfor er det en god ide altid at spireprøve frø fra de foregående år, hvis man vil bruge det.

Hvis man ikke har tiden til at spireteste, skal man overveje at købe helt nye frø. Det er ikke godt nok bare at så rigeligt med frø. Spirer de fint, kommer kimplanterne til at stå i trængsel, og spirer de ikke, spilder man tiden. Taktikken med at så flere frø er god nok, hvis spiretesten viser, at spireevnen er nedsat. Man har så en rettesnor i spireprocenten og sår ikke i blinde.

Test af frø for spiredygtighed

Gamle muffinsforme er fine til at så spireprøver i, men en almindelig tallerken kan også fint bruges. Spireprøverne overdækkes med wrap under spiringen. Foto: Karna Maj

The Victorian Kitchen Garden

Omkring midten af 1990’erne sad mange haveejere klæbet til TV skærmen, når det ugentlige afsnit af The Victorian Kitchengarden blev sendt. De gamle gartnere i engelske herregårdshaver demonstrede i praksis, hvordan de dyrkede masser af grønsager i flotte bede. Der var ofte havemure med flotte espalierede frugttræer, vin osv. I drivhusene blev der overvintret frostfølsomme planter og drevet både blomster og grønssager frem uden for sæsonen.

Hvis man har lyst til et gensyn eller til at se denne verden for første gang her midt i vinterens kulde, kan man købe The Victorian Kitchen Garden på DVD. 335 minutter. Linket er til en Googlesøgning, hvor der dukker flere steder op med den til salg. Bl.a. Amazon.co.uk. Det er ikke alle steder, hvor den er til salg, at de sender til DK. Og mange steder er der kun et begrænset antal. Den koster omkring 14.95 pund, hvilket lige nu er omkring 110 danske kroner – kursen på pundet er lav lige nu.

Det ville også være dejligt med en genudsendelse på TV.

En af vore brugere har gjort opmærksom på, at man kan købe Victorian Garden Boxset, hvor The Victorian Kitchen Garden indgår, hos imusic.

Nyhedsbrev i html-udgave med billeder

Vores ugentlige nyhedsbrev har også fået et flot nyt layout, så det er blevet mere inspirerende med billeder, og det giver en bedre oversigt over indholdet.

Modtager du allerede nyhedbrevet i tekstudgaven, skal du tilmelde dig for at få det ny HTML nyhedsbrev med billeder. Det gør du meget let ved at klikke på linket nederst i nyhedsbrevet. Det kommer så i den ny udgave fra næste gang.

Nyhedsbrevet giver en god oversigt over nye ting på Havenyt.dk. Her kan du se ugens emner i Ugens havenyt og desuden en oversigt over nye artikler, svar, tips og ideer og nye arrangementer. Tilmeld dig som ny modtager af nyhedbrevet

Her er du: Forsiden > 2009 > Havenyt uge 3, 2009

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider