Havenyt uge 26, 2009

Det er midsommertid, når roserne, lupinerne, valmuerne og matrem springer ud, når jasminen dufter sødt, når hyldeblomsterne og marguritterne lyser hvidt i skumringen, og når det er lunt nok midt på dagen til at gå på bare tæer og ligge på ryggen i græsset og se op i de drivende hvide skyer. Sådan plejer det at være.

Det passer ikke helt i år – jasminen og marguritterne er ved at være på retur, men roserne, valmuerne, kornblomsterne og hylden blomstrer stadig. Men det er først nu, at det er ved at være varmt nok til både de bare tæer og middagssøvn i græsset. Nogle steder er det nok for vådt at ligge på græsset efter den megen regn, man fik i i det halve Danmark.

Det halve Danmark mangler stadig vand

Men mange steder er der stadig høj risiko for tørke – se DMI’s tørkeindeks. Der går en linje fra Ringkøbing via Middelfart og til Nakskov og på begge sider heraf er der alt for tørt, mens jorden er dejlig våd i Nord- og Østjylland og på Sjælland. Men uanset om man brændende ønsker regn eller frabeder sig enhver regndråbe, så ser det ikke ud til, at der kommer ret megen regn i denne uge – måske nogle enkelte byger sidst op ugen. Men slet ikke nok til at hamle op med fordampningen, så tørken er på vej mange steder, og planterne begynder at hænge midt på dagen, når solen bager.

Men lige nu har havens mere varmekrævende planter brug for al den sol og varme, de ikke har fået de sidste mange uger. Og det ser det ud til, at de får med op til 25° C om dagen og 15° om natten.

Menu fra haven sankthansaften

Til menuen sankthansaften kan man hente masser af grønsager fra egen køkkenhave -og hvorfor ikke lave en enkel menu med alle de nye lækre grønsager fra haven: små nye kartofler, de allersidste asparges, inden man holder op med at stikke, dild, koriander, persille, salat af flere slags, små nye drivagurker, og de første blade af basilikum. Måske er der et lille kålhoved af de allertidligste og grønne sprøde ærterbælge med små fine, søde ærter. Selv de tidlige sommergulerødder er sikkert lige små nok til andet end slik til de helt små munde.

Jordbærrene er på deres højeste, så i år kan de serveres i kæmpeskåle og ikke kun de første som pynt på desserten. Er man allerede træt af jordbær, så er er grønne stikkelsbær, og de er allerede begyndt at få farve. Men hindbær bliver der vist ingen af til midsommer i år.

Jordbær og roser i skøn forening

Man kan også bruge jordbærrene mere kreativt – måske sammen med roser, der også blomstrer lige nu. Det er dog ikke alle roser, som kan bruges, men de fleste kan finde en hybenrose, hvor der kan plukkes lidt blade. Se Camilla Plums opskrifter med jordbær og roser i artiklen Jordbær og roser i skøn forening.

Jorden er god varm til at så bønner

Når bønner sås i en varm jord, kommer de op på en uge, og man får flotte hurtigvoksende planter. Mange har sikkert allerede sået en række bønner, og nogle er kommet op, men det er ikke med denne eksplosive vækstkraft, når de er sået i en kølig periode og ikke varm nok jord.

I denne uge bliver det perfekt at så bønner, da der den næste uge loves rigtig varmt sommervejr og jordtemperaturen sidst på ugen når helt op på 16–18° C.

Drivhuset stortrives

Der er stortrivsel i drivhuset lige nu. Agurkerne er sætter sideskud af 1. orden og disse skal knibes over 2. blad, mens sideskud af 2. orden skal knibes over et blad. Melonerne skal bestøves med pensel for at sætte frugt, og frugterne skal opbindes.

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på aubergine-, peber- og chiliplanterne. Hvis man har været forudseende, står de i potter, så de kan tages ud af drivhuset og overbruses. Ellers må man forsøge med insektsæbe og evt. bestille nyttedyr til udsætning.

Hvis man har flere chiliplanter, end der er plads til i drivhuset kan man sidst i denne uge sætte dem på friland et lunt sted med læ i en stor potte, eller man kan forsøge sig med dyrkning i en tunnel med fiberdug over. I varme somre kan man også få et rimeligt udbytte plantet ud på friland et godt sted uden overdækning.

Basilikum kan man også sætte udenfor, hvis man ikke har plads, men man får den flotteste basilikum i drivhus. Man kan i den lune jord også forsøge at så en række direkte på friland, men det afhænger helt af sommeren, om man får succes.

Drivhusplanterne må ikke mangle gødning

Men selv om alt ser ud til at trives, skal man være opmærksom på, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalietet. Det er første tegn på, at de mangler gødning. Hvis man dyrker i selve drivhusjorden er det en god ide nu, hvor jorden er blevet godt og grundigt varmet op, at lægge jorddække ud i drivhuset i form at klippet græs, gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer. Samtidig med at det nedsætter fordampningen og dermed forbruget af vand, som på varme solskinsdage kan være 50 liter om dagen for et 10 m² drivhus med bar jord.

Dyrker man i plantesække er det endnu mere nødvendigt at være på vagt over for manglende gødning, da der i de fleste plantesække ikke vil være gødning nok til hele sæsonen. Hvis man bruger en købt gødning, følges doseringen, så længe planterne ser ud til at få tilpas. Hvis tomaterne begynder at krølle bladene eller de er meget mørkegrønne over mod det blågrønne, så får de for meget gødning. Er de derimod lysgrønne til gulgrønne og med aftagende bladstørrelse, får de for lidt.

Har man valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man nødt til at bruge en vandig form for gødning. Men man kan godt selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder, kompost eller husdyrgødning, f.eks. tørret hønsegødning – eller man kan sætte herren i huset til at levere urin i en spand. Det er en overset, men fortræffelig gødning, og den er steril uden smitstoffer. Så det er mest vores kultur, der gør, at vi ikke udnytter den i haven.

Man kan også købe en færdig drivhusgødning, der bare skal fortyndes efter forskrifterne på emballagen. Der fås flere drivhusgødninger, som er produceret af organisk materiale, bl.a. lupiner og fisk (lugter ikke af fisk).

Hold udkig efter skadedyr i drivhuset

Efter midten af juni er der risiko for skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser allermest frodigt ud, opdager man pludselig, at agurkeplanterne er fyldt med spindemider.

Hvis man ikke allerede har det, bør man anskaffe en lup, så man f.eks. hver uge kan checke, om der kommer spindemider på bagsiden af agurkebladene. I varme perioder opformeres skadedyrenen ekstra hurtigt. De elsker varme og tør luft, så man kan forebygge ved at overbruse planterne. Det er vigtigt at overbruse toppen af planterne, især når de nærmer sig glasset, da der her er varmest og mest tørt.

Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at købe og at sætte nyttedyr ud. F.eks. rovmider, som kan æde spindemiderne. Men det er vigtigt at få dem sat ud, mens der er endnu er forholdsvis få spindemider. Er der allerede mange, skal man først reducere mængden med insektsæbe eller brun sæbevand, da der ellers er for få rovmider i en pakke, til at de kan nå at følge med til at æde alle spindemiderne.

Tallerkensmækker mod mellus

Mellus kan åbenbart ikke lide lugten af tropæolum, også kaldet tallerkensmækker, nasturtium, landløber og blomsterkarse. I hvert fald er der i nogle drivhuse gode erfaringer med at plante tropæleum som en forebyggede foranstaltning i bunden af drivhuset. men der er også drivhuse, hvor effekten ikke kan ses. I mange haver spirer tallerkensmækker som ukrudt ude i haven, og så kan man bare plante nogle stykker ind i drivhuset. De skal holdes i ave ved jævnlig delvis nedklipning, ellers overtager de hele drivhuset. Som sidegevinst får man et flot grønt bunddække, hvor nyttedyr som edderkopper og rovbiller kan gemme sig og æde diverse andre skadedyr.

Ingen angreb af kartoffelskimmel endnu

Kartoflerne har kunnet lide den kølige forsommer og står virkelig flotte lige nu. Der er ved at være fine nye kartofler under i de fleste haver, hvis de er sat midt i april. Og selv de sene kartofter står i knop. Hvis man skal have et maksimalt udbytte er det stadig vigtig, at kartoflerne ikke mangler vand.

Heldigvis har det indtil nu ikke været angreb af kartoffelskimmel i haverne. På hjemmesiden Planteinfo.dk er der en speciel side, hvor man i sæsonen kan følge udviklingen af kartoffelskimmelangreb i Danmark. Der er indtil nu kun rapporteret om få angreb af kartoffelskimmel i Danmark. Normalt er der spredte angreb allerede i maj. Lige nu er infektiontrykket lavt, og med en tør og varm vejrudsigt, er der lille risiko for infektion. Men det er en god ide at fortløbende at fjerne alle skud fra kartoffeldyrkning de foregående år, da der her kan være sporer i jorden, som kan angribe fremspirende planter.

Du kan følge udviklingen i kartoffelskimmelen på Planteinfo’s side Kartoffelskimmel.

Hindbærrene skal have masser af vand

Der er i mange haver masser af hindbær i år, og hvis jorden ikke er fugtig i overfladen, så hold øje med situationen, da planterne står på et ret lille areal og har både mange store blade og en stor bærsætning. Får de ikke vand nok, bliver de ikke så store og flotte. Med mindre man har fået meget regn de seneste uger, skal der antagelig grundvandes. Det gentages en gang om ugen, hvis ikke der kommer masser af regn, og det er der ingenting, der tyder på for den kommende uge.

Check også opbindingen, for grenene begynder nu at tynges ned af den tiltagende bærvægt.

Have, drivhus og ferie

Det er dejligt at komme på ferie, men lidt af et problem at skulle tage væk fra drivhus og have i længere tid. Så havens pasning i ferien bør overvejes lige så omhyggelig som resten af ferien.

En uge er ikke noget problem, for da kan ukrudtet ikke nå et overvokse grønsagerne, og man kan faktisk også tage på ferie fra drivhuset en hel uge, hvis man gennemvander det og jorddækker godt. Det gælder dog kun, hvis man dyrker planterne i drivhusjorden.

Dyrkes der i plantesække, skal der vandes dagligt, og så må man fri til naboen, familien eller de gode venner. Har man automatisk vanding, bør man også træffe aftale med dem om at holde øje med, at det fungerer, så man ikke kommer hjem til et drivhus med tør- og ødelagte planter.

I køkkenhaven dækker masser af afgrøder nu jorden, så her er ukrudtsproblemet overskueligt selv efter flere ugers ferie. Alle de steder, hvor der er bar jord mellem rækkerne, vil der være massivt af ukrudt efter 2–3 ugers ferie. Ikke mindst nu, hvor man har fået godt med regn, så jorden er fugtig. Her fjerner man ukrudtet inden ferien, løsner jorden og jorddækker.

Græsplænen er man nødt til at få en aftale med naboen om at slå, hvis man er væk mere end 8–10 dage – også for at undgå indbrud i ferien.

Krukker i ferien

Et særligt problem i ferien er alle de potter og krukker, mange haveejere får plantet til i maj og juni. Hvis man ikke skal på ferie, så er det jo også bare skønt med den fantastiske frodighed, som de kan tilføre en gårdhave eller en terrasse. Planterne er nu så store i forhold til den mængde jord, der er i potterne, at de i solskin og varmt vejr skal vandes hver dag, og det giver problemer ved en evt. ferie. Bedste løsning er at finde naboer eller venner med samme mængde pottetilbøjeligheder og forskudt ferieperiode, så man kan bytte pasning. Eller måske aflevere dem til pasning hos venner og bekendte, som så kan glæde sig over dem, mens de vandes.

Hvis man ikke har den mulighed eller en tålmodig sjæl, som gider vande de mange potter, må man etablere sig så godt som muligt og håbe på, at planterne overlever. Hvis de ikke har huller i bunden, så kan man efter en regnrig periode komme hjem til druknede planter. Men tørke plejer trods alt at være modstanderen. Det gælder derfor om sætte dem et skyggefuldt sted, sørge for at vande dem lidt rigeligt, men ikke drukne dem, sørge for undervanding – f.eks. ved at stille dem lidt ned i jorden, som kan vandes rigtig godt. Rødderne vil så søge ned i jorden – det giver problemer, når de skal flyttes tilbage igen, da rodnet så ødelægges. Ellers kan man sætte potterne ned i et kar med småsten i bunden og vand op til en fjerdel af pottens højde.

Hvis man har en vander, der kan tilsluttes en timer, så kan man sætte krukkeplanter helt tæt sammen og lade den vande et antal minutter hver dag. Men det kræver, at der er drænhuller i bunden, ellers drukner planterne, hvis der også kommer regn ovenfra. Det kan også give anledning til mistrivsel, hvis de overvandes. Det kræver en indstillingsperiode inden ferien.

En helt anden mulighed er at forære blomsterfloret væk og købe nye, når man kommer hjem. Gartnerier med egen produktion af udplantningsplanter er i gang med et nyt hold, som hjemvendte ferierende med nedvisnede potter er kunder til.

Frugttræerne regulerer antallet af frugter i junifaldet

Man kan have flere holdninger til æble- og pæretræerne i haven. Måske er de store gamle frugttræer mest prydtræer. Frugten tager man, som den kommer – små eller store, ingen det ene år og masser det næste. Når frugttræer er mest til pynt, er det vigtigt, at træenes grene ikke knækker under vægten af for megen frugt, Hvis man bruger æbler, pærer og blommer, vil man gerne have store flotte frugter, og helst høst af alle sorter hvert år. Også her kan alt for bugnende frugttræer være et dårligt tegn. Der er derfor al mulig grund til at se kritisk på frugttræernes bæring.

Lige nu er det, man kalder junifaldet godt i gang. Det kender alle haveejere, især hvis æbletræerne står på græsplænen, og alle de små irriterende æbler går i plæneklipperen, hvis man ikke har revet dem væk med løvriven. Junifaldet er resultatet af træets vurdering af egne kræfter, og i år lader træerne et stort antal falde, da de er påvirket af mere eller mindre tør jord. Nogle år med godt med blæsevejr afsluttes junifaldet i juni, andre år kan det vare et stykke ind i juli.

Der sker et tilsvarende fald af blommer og pærer, som træerne ikke kan bære.

Hvis man har nyplantede eller ret unge træer, og man går og glæder sig til en dejlig og måske endda den første høst, kan man godt komme ud for, at et træ smider stort set alle frugter. Man må så glæde sig over, at træet vælger tilvækst fremfor frugtsætning, og at det giver udsigt til mere frugt næste år, end hvis det brugte kræfter på frugtudvikling i år.

Udtynd æbler og pærer

På nogle træer er der selv efter junifaldet alt for meget frugt tilbage. Hvis de alle udvikles, bliver der mange små æbler, pærer og blommer. Det er derfor en god ide at udtynde frugterne. Fjern de frugter, hvor du kan se, at frugterne er angrebet af skadedyr eller misdannede. Dernæst fjerner man små frugter og frugter, som sidder dårligt og ikke får ret megen sol. Er der stadig for mange, udtynder man efter behov. En tommelfingerregel siger at der skal være en håndbredde mellem frugterne for at få store pæne æbler og pærer, men nogle træer bærer med 3–4 stk samlet og med længere afstand, f.eks. Filippa og Ingrid Marie, så her må man lave et gennemsnit.

Rustangreb på hvidløg

Bedst som man går og glæder sig over store flotte hvidløg, kan man komme ud for, at der pludselig dannes orange pletter på bladene, og at de nærmest eksploderer i antal i løbet af kort tid. Det er rustangreb på linje med rust på pæreblade, brombær osv. Der er mange slags rust, og de angriber kun specifikke værter. Når angrebet udvikler sig, kan man på de først angrebne blade se de orange pletter bive til sorte pletter, som indeholder sporer, som vil sprede smitten videre. Derfor er det en god ide at fjerne blade med sorte sporer.

Heldigvis er hvidløgene ved at være så store og veludviklede, at man får pænt store hvidløg alligevel. Men det er deprimerende at se de flotte planters blade blive angrebet og ødelagt.

Klip buksbom i overskyet vejr

Buksbom ser så robust ud, når den står grøn og med stor nyvækst og venter på at blive klippet her i juni. Men faktisk er den lidt sart, netop når den bliver klippet. Den kan blive solskoldet, så bladene bliver helt svedne. Så brug de overskyede dage til dette arbejde. Eller dæk mod den værste sol de første dage og væn gradvis bladene inde i planten til det stærke sollys ved at dække den midt på dagen.

Det er i øvrigt også en god ide at udføre dette arbejde, når jorden er godt fugtig, da der er mange sårede blade, der skal heles.

Høst af de første frø fra egen have

Samtidig med at man stadig sår salat, dild, korinander m.m. i nye hold, så man sikrer en stadig forsyning, kan man nu høste de første frø ude i haven. Det er vårsalat, skorzonerrod, havrerod og stedmoderblomst.

Vårsalatens frø ser umodne ud, de er gulgrønne, men drysser af for et godt ord. Her hiver man hele planten op og lægger til tørre.

Havrerodens frø ligner mælkebøtternes bolde med frø, og her skal man høste næsten dagligt, ellers ender frøene på jorden og bliver til fremspirende ukrudt.

Stedmoderblomsternes frøkapsler åbner sig i tre flige, så de små lysegule frø sidder frit. Man kan indsamle det til kontrolleret såning eller lade det drysse ned i bedet og lade være med at kultivere her, så kommer der ny små planter af sig selv.