Havenyt uge 12, 2009

Når stærene en morgen pludselig sidder i trætoppene og knevrer på livet løs, er det et sikkert tegn på at foråret er på vej. I det hele taget er fuglestemmerne med til at få os i forårshumør sammen med de stadigt længere dage. Og det er der god brug for, da nattefrosten vender tilbage fra midt på ugen, og vi igen kan risikere sne- og sludbyger.

Heldigvis er vi ikke i tvivl om, at foråret er på vej. I haverne springer stadig flere forårsløgblomster ug og sætter kulør på blomsterbedene. Lige nu kigger man lidt misundeligt på gamle haver, hvor kvadratmeter efter kvadratmeter er gule af erantis eller hvide af vintergækker. Erantis breder sig effektivt ved at selvså, mens vintergækker med års mellemrum skal deles og plantes ud for at man får det hvide blomsterflor. Krokus breder sig som erantis med selvsåning, mens de fleste andre smukke forårsblomster skal deles som vintergækker. Disse haver er resultatet af den langsomme udvikling, som kan give meget smukke gamle haver. Og det giver lyst til at gøre en indsats i sin egen have for at få blomstrende løgarealer.

Vi venter på foråret – på varmen og en dejlig lun jord, så vi kan så og plante. Temperaturmæssigt kan vi dog fint godt plante løvfældende træer og buske, hvis jorden er til at bearbejde. Det kan fint lade sig gøre på de lettere jorde, mens man i haver med lerjord gør klogest i ikke at grave endnu. Jorden er for våd, og man ødelægger jordstrukturen.

Havearbejde mens vi venter på foråret

Mens man venter på at foråret kommer, kan man luge ukrudt i blomsterbedene, hegn, hække og under roserne eller rive grene og kviste af græsplænen, så den er klar til at kunne slås, når den begynder at vokse.

Netop nu har brændenælderne et begrænset rodnet, så det er den allerbedste tid at gå i krig med et stykke, som er groet til med brændenælder. Et mælkebøttejern er godt at have med rundt i haven, for mælkebøtterne vokser allerede. Hvis jorden ikke er alt for fugtig, så er det tidlige forår perfekt til at bekæmpe skvalderkål, hvor man kan komme til at grave med en gravegreb. De rodstykker, som man ikke får med, vil afsløre sig selv om nogle uger ved at danne nye planter, som let kan hives op.

De fleste stauder og krydderurter er begyndt at skyde, og det haster derfor med at få fjernet den visne top, mens man endnu kan få de visne stængler klippet eller brækket af længst muligt nede uden at beskadige de små fine skud. Faren for nattefrost er ikke ovre endnu og vekslen mellem frost og den hårde forårssol svider let de nye skud på de mere sarte planter, f.eks. fransk esdragon, så ved disse planter skal man ikke fjerne dækket helt, måske tværtimod lige lægge en grangren over som værn mod nattefrosten.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. De har allerede sat nye blade, som er i fare for at blive beskadiget af nattefrost. Klematis ser visne ud, men kun de sentblomstrende, som sætter nye skud fra bunden og her danner nye blomsterknopper, skal beskæres i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede ansat blomsterknopperne på skuddene, så hvis man klipper dem tilbage, fjerner man blomsterknopperne.

Derimod er det for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er startet og knopperne snart vil bryde. Hække kan dog klippes frem til knopperne bryder, så det kan måske lige nås for nogle af arterne. Man kan også stadig lige nå at beskære vin, samt brombær og efterårshindbær.

Det er fint at plante løvfældende træer og buske, mens de stedsegrønne skal vente, til vi er sikre på at frost og sne er et overstået kapitel.

På forkant med forårstravlheden

Det er en god ide at få bestilt eller købt de ting, som man ved, man skal bruge her i marts og april. Når foråret eksploderer, bliver det sikkert svært at kæmpe sig gennem havecentret belæsset med plantesække, gødningsposer, potter osv. Og der bliver kø for at få leveret frø eller tegnet en haveplan.

Det er også en god ide at efterse, om haveredskaberne er i orden, måskgoe har man i vinterens løb glemt at spaden har et knækket skaft, eller at plæneklipperen trænger til eftersyn og slibning.

Jordtemperaturen er 3–5° her midt i marts

Jordtemperaturen holder sig fortsat omkring de 3–5°C her i uge 12, men falder mod ugens udgang til 3–4 °C. Og her taler vi om officielle døgntemperaturer målt i 10 cm dybde på kort græsdække. Du kan se temperaturerne i dit geografiske område på Planteinfo.dk (vejr/observationer/jordtemperatur) og følge udviklingen dag for dag. Jorden er knap nok varm nok til at de mindst krævende grønsagsarter kan spire. Jorden de fleste steder endnu for våd til at bearbejde, især på de fede lerjorde, mens man på lette jorde godt kan bearbejde jorden. Objektivt set, så er det for tidligt at så. Erfarne haveejere ved, at der kan komme både nattefrost og rigtige vinterdage både senere i marts og i starten af april.

Men der er en række arter, som kan spire ved 4 grader – og hvis jorden er til det, så kan man jo unde sig selv at så lille række af hver og overdække med fiberdug. Hvis foråret pludselig kommer, så vil det give lidt tidligere afgrøder, end hvis man venter til april. Se hvilke arter, der kan spire ved lave temperaturer i artiklen Spiretemperaturer og spiretid.

Hvis man har et drivhus, så er jorden her nu varm nok til at så radiser, spinat, dild og salat. Dæk med fiberdug – det giver et par grader varmere jord og beskytter mod nattekulden.

Men ellers er det i vindueskarmen, at trangen til at så først og fremmest skal leves ud i den kommende uge,

Hvor mange meter vindueskarm er der?

Heldigvis er der nu små grønne kimplanter af tomater, chili, peber, bladselleri, løg osv. i såbakkerne i vindueskarmen, og de tidligst sående ting som f.eks. chili har måske allerede flere rigtige blade. Det giver en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Så det er lige nu man skal forsøge at huske på, at der er lang tid, til det kan plantes ud, og måske bliver april også for kold til at sætte planterne ud i drivhuset døgnet rundt. Så inden man sår alt for meget, er det en god ide at tage bestik af hyldemetrene i vindueskarmene.

Men de arter, som kan flyttes ud i drivhuset omkring 1. april, kan man godt så nogle potter med, da pladsen her frigøres, inden tomater og chili skal bruge al pladsen. Det er en god ide at så salat, blomkål, sommerhvidkål og spidskål til videredyrkning ii drivhuset og måske plante dem ud som store planter under fiberdug engang hen i april. De 14 dages tidligere såning indenfor gør virkelig en forskel for, hvornår man kan høste det første salat- og kålhoved ude i haven.

Solen skal varme jorden op – så let på vinterdækket

Solen skal kunne komme til at varme den kolde jord yderligere op, førend vi kan begynde at sætte løg og kartofler. Stykket til tidlige kartofler er det en god ide at dække med klart plastik, så solen hurtigtere kan varme jorden op, mindst til 8° C. Det skulle egentlig have været lagt på allerede 1. marts. Den væsentligste årsag til at jorden under plast bliver hurtig varm er bl.a., at vandet ikke kan fordampe, men fortættes på undersiden af plastfolien. Derved bliver der ikke brugt energi, som ved bar jord, hvor vandet fordamper.

Hvis man har haft et lunende vinterdække på køkkenhavens bede, så skal det meste af det af nu, så solen kan komme til at varme jorden op. Når man fjerner jorddækket, er det altid en god ide at lade et helt tyndt lag ligge, som kan beskytte jordstrukturen mod tilslemning fra kraftig regn de næste uger, indtil vi skal i jorden. Så er der også mad til regnormene.

Vårsalat

Tandfri vårsalat er det korrekte navn for den lille grønne bladroset, som findes næsten vildtvoksende i haver, hvor den har fået lov til at selvså. Den står grøn og fin og lige til at plukke her i det tidlige forår til satlatskålen. Man kan dyrke den i rækker ved at så den i sensommeren, men de flotteste planter findes ofte i staudebede, under bærbuske og andre steder, hvor der ikke er blevet hakket siden sensommeren.

De friskhøstede blade eller bladrosetter er en helt anden fin kvalitet end de poser med vårsalat, man kan købe i supermarkederne. De har mistet friskheden og spændstigheden. Det er derfor en god ide at dyrke sine egen vårsalat. Frøene kan man selv høste sidst i maj, hvis man lader bare nogle få planter stå til frøsætning.

De sene kartoffelsorter skal også forspires

Læggekartofler til de tidlige kartofler skulle gerne allerede være ved at få flotte store spirer. Det er vigtigt at få forspiret læggekartoflerne, både de tidlige og senere sorter. De tidlige for at få kartofler så tidligt som muligt. De sene sorter for at kartoflerne kan nå at blive så store som muligt, inden toppen i juli risikerer at bliver angrebet og ødelagt af kartoffelskimmel.

Det er vigtigt til de tidlige kartofler af vælge tidlige sorter som Hamlet, Marabel, Hela, Revelino og Primula, da de hurtigere danner nye kartofler. De er til gengæld ikke særlig spændende som udvoksede, så man skal kun sætte tidlige sorter til forbrug i juni og juli.

På sneglejagt

Det er godt allerede nu at få sat fokus på dræbersneglene her i marts, da det er nu, at det er vigtigt, at alle samler hver en lille dræbersnegl op, som man får øje på. Hver og en af de små her i foråret bliver til virkelig mange i løbet af sommeren.

Tag en lille spand med låg med rundt i haven, når nu du går i gang med forårsabejdet. Deponer dem heri og afliv dem ved arbejdsdagens slutning.

Husk også at spørge naboen, om han/hun er gået i gang. Hvis der er møde i grundejerforeningen eller i kolonihaven, så få lavet en aftale om, at alle gør en indsats.

Ny strategi med nematoder mod dræbersnegle

Man har i lang tid kunnet købe nematoder, som kan vandes ud på jorden mod dræbersnegle, men de er ikke særligt effektive mod andet end de helt små i foråret. Det er ikke selve nematoderne, som dræber dræbersneglene, men en bakterie, som nematoderne fører med sig, når de invaderer dræbersneglen.

Nu har en nordmand imidlertidig fundet en strategi, som gør det muligt mere effektivt at inficere de større dræbersnegle med nematoder. Han har endda vundet første prisen i en konkurrence om nye tiltag i bekæmpelsen mod dræbersnegle. Strategien går i al sin enkelhed ud på at udnytte at dræbersnegle er kannibaler, de æder egne artsfæller, også når de er døde. Han indsamler en masse dræbersnegle om kommer dem i en opløsning med nematoder i vand i nogle døgn, hvorefter han klipper dem i stykker og anbringer dem, så andre dræbersnegle kan æde dem. Herefter er en dominoeffekt i gang. Nye snegle, som er inficeret med nematoder, dør og ædes af andre artsfæller. Han siger at han ved hjælp af metoden har næsten ryddet områder for dræbersnegle.

Man kan læse om det i en artikel i Norsk Hagetidend 1/2009. Der søges lige nu forskningsmidler til en regelret afprøvning. Men umiddelbart lyder strategien rigtig. Det som biologer er bekymrede for er, om en spredning af store mængder af den pågældende nematodeart, som ikke er hjemmehørende, kan have skadelige effekter på andre arter.

Læs videre i Ugens Havenyt uge 13 – metoden anfægtes af sagkundskaben.

Purløg, hvidløg, forårsløg og pibeløg

Foråret er er den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt. Purløgene er på vej op allerede her midt i marts, og det vil ikke vare ret mange dage, førend man kan klippe til lidt grønt drys til en ægge- eller spege,pølsemad. Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de begynder netop nu at sende
deres tykke løgtop op. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinterene, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud. Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg; antallet er afhængig af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer. Sådan en række kan give forårsløg i massevis, men sæsonen varer kun nogle uger, da de hurtigt går i blomst, når det bliver varmt.

Sidste chance for at sætte fuglekasser op

Fuglene er i gang med at etablere reder, så det er allersidste chance for at sætte nye fuglekasser op. Efterse også nuværende kasser med hensyn til opsætningen. De skulle jo nødigt falde ned midt i ynglesæsonen. Har man ikke allerede renset fuglekasser, skal man være sikker på, at kassen er ubeboet, inden man går i gang. Stærene sørger selv for at ekspedere gammelt redemateriale ud.