Havenyt uge 9, 2008

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Sidste år havde vi på det her tidspunkt masser af sne – og alligevel tænker vi på 2007 som en mild vinter og med et tidligt forår. I år har det været forår de fleste dage i januar og februar. Man kan også se det ude i haven, hvor erantis er ved at være færdige med at se flotte ud, vintergækkerne står i fuldt skrud, påskeklokkerne vajer på høje stilke, påskeliljerne har store knopper, purløgen vælter op ad jorden, der kan plukkes små nye blade i kruspersillerækken, osv. Og har man kejserbusk, så står den i en fuldstændig fantastisk og yndig lyserød blomstring.

Så der er ingen grund til at tøve. Der kan sås radiser m.m. i drivhuset – når det er blevet forårsrengjort. Jorden er mange steder så tør, at man godt kan lægge et par rækker hvidløg, hvis man nu ikke lige fik lagt dem i oktober. Jordskokker kan også lægges nu. Og så skal de helt tidlige kartofler sættes til spiring, og jorden hertil skal dækkes med klar plast.

Havenyt.dk har 6 års fødselsdag på lørdag

Men først skal vi lige fejre, at Havenyt.dk har 6 års fødselsdag i denne uge. Landsforeningen Praktisk Økologi startede Havenyt.dk den 1. marts 2002 for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde.

Fra alle de mange mails, vi har fået gennem årene, ved vi, at det lykkedes for os at sprede haveglæde og gøre en forskel. I hvert fald er Havenyt.dk blevet Danmarks største netsted for haveinformation. I 2007 havde vi 1.044.558 unikke besøg.

Vi vil gerne have at endnu flere haveejere kommer til at kende os. Så giv samtidig os en fødselsdagsgave og dine venner en havehilsen her ved starten på foråret. Med andre ord skriv til dine venner, som dyrker have, og fortæl om Havenyt.dk. Brug »Tip en ven«-funktionen nederst på siden her eller en artikelside, som du tror vil interessere din ven.

Hvis nogen skulle have lyst til at give en mere kontant fødselsdagsgave, så er gavebidrag altid meget velkomne – brug formularen Gavebidrag. Du kan læse mere om foreningen og historien bag Havenyt.dk i artiklen Om Havenyt.dk

Og så ikke mere om Havenyt.dk, men om haven derude og især inde i vindueskarmen her ved indgangen til marts.

Purløg er langt fremme

Det er nok det tidligste, at vi nogensinde har haft så stort purløg, som vi har i år. Sidste forår skulle vi 14 dage længere frem, førend det var lige så højt i følge mit billedarkiv. I følge denne uges afstemning om purløg i haven, så er der mange, som har purløg, som er højere end 4 cm, og det vil sige at man kan begynde at nippe lidt og bare lige smage på foråret.

Tidlige kartofler under plast

Det er nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til pinse og grundlovsdag. Der skal købes læggekartofler, de skal sættes til spiring, og jorden skal dækkes med klar plast.

Hvis man vil have nogle rækker tidlige kartofler til grundlovsdag, så er der tre helt nødvendige forudsætninger for, at det lykkes:

  • En meget tidlig kartoffelsort.
  • Gode forspirede kartofler.
  • Jord der er tilført godt omsat kompost/gødning og overdækket med klar plastik ca. 1. marts.

Når man vil dyrke tidlige kartofler er det vigtigt, at man køber en af de meget tidlig sorter, f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Hvis man har en bestemt tidlig sort, man plejer at sætte, så brug den. Ellers risikerer man, at familien overhovedet ikke synes, at det smager af nye kartofler. Det kan være et problem at få fat i læggekartofler her sidst i februar.

De middeltidlige kartofler, som først skal lægges midt i april, skal først lægges til spiring efter midten af marts.

Forspiring af kartofler

De tidlige kartofler lægges til spiring i et rum med godt med lys – helst lagt i ét lag. Hvis luftfugtigheden ikke er høj nok, mister de let spændstighed, men de kan fint bruges alligevel. Det kan forebygges ved at spraye med lidt vand. Lyset sikrer, at de får korte farvede spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker. Temperaturen bestemmer, hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15°, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8°, kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, vi er interesserede i til tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved den højere tempertur, fordi det går hurtigere.

Man kan forkultivere kartofler, hvis man har f.eks en udestue, kan man sætte nogle af kartoflerne i store urtepotter og så sætte de ud i drivhuset senere. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og ikke alt for varmt, da de så bliver ranglede.

Dæk jorden med klar plastik omkring 1. marts

Hvis man vil gøre sig håb om tidlige kartofler på friland, er det vigtigt, at jorden dækkes med plastik snarest muligt, så den kan blive varmet til de tidlige kartofler. Det er vigtigt, at det er klar plast, så solen kan varme jorden op. Plasten forhindrer desuden, at vandet fordamper, og der bruges varme hertil.

Inden plasten lægges over, løsnes jorden med en gravegreb, og der tilføres en god omsat kompost. Men kun hvis jorden er god at arbejde I. Ellers venter man med dette, til jorden er blevet varm, og det er tid at sætte kartoflerne. Sandjord kan man ofte let arbejde i, mens lerjord er alt for våd. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse.

Kartoflerne sættes, så snart jorden er 8°, og det ser ud til at vinteren er slut – som regel i sidste halvdel af marts. I år kan det måske blive endnu tidligere, da jorden allerede er 5–6° varm, hvis man kan snakke om varme i den ende af skalaen.

Såpotter og såbakker

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder såpotter og bakker. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter i minidrivhuse er gode løsninger. De kan købes de fleste steder, hvor der sælges frø. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i hvide plastposer under spiringen.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastbakker kan bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme.

Det er en god ide, mens vi venter på foråret, at checke beholdningen af potter og minidrivhuse og få det vasket af og gjort klart – dette kedlige arbejde »glemmer« man tit i efteråret.

Et pottebord er en praktisk ting

Hvis man skal så potter til inde her i foråret, så er det en god ide at have et pottebord, som man lige kan tage ind i bryggerset eller på køkkenbordet, så man kan arbejde uden at få jord ud over det hele. Eller man kan bruge det i drivhuset på en lun solskinsdag.

Man kan købe færdige potteborde i træ, galvaniseret eller plast, eller man kan lave et selv. Du kan finde en model i artiklen Lav dit eget pottebord. Man kan sættte pottebordet på et gammelt havebord i drivhuset. Men man kan også lave et understel hertil, f.eks. med metalbukke, som kan højdejusteres.

Et potteskur til prikling og omplantning

Man kan også bruge ventetiden lige nu på at lave det mange haveejere ofte kun drømmer om. Et potteskur, hvor potterne står pænt ordnet I stakkevis på hylder og bare venter på, at det er tid til at så, prikle og omplante. Og med så og pottejord anbragt lige ved pottebordet. Det behøver ikke at være så stort, måske bare et halvtag og evt. et par sider sat op til at give læ.

Placeringsmæssigt kunne man jo godt have lyst til at sætte det et sted, hvor forårssolen varmer. Men tænk på, at der senere skal kunne prikles planter, og det er et arbejde, som bestemt ikke skal foregå i stegende sol.

Jord til såning og prikling

Hvis man er nybegynder ud i forkultivering af planter, så er det en god ide at starte med at så i en købt såjord og senere prikle i en købt priklejord. Den købte jord har den fordel, at den er ukrudtsfri. Er man ikke dus med kimbladene på ukrudt og kulturplanter, er det rart, at der kun dukker kimplanter op fra det, man sår. Plantejord bør aldrig bruges til at så og prikle i, da den har et alt for højt indhold af bl.a. kvælstof, som kan svide de nye rødder.

Har man derimod lidt mere erfaring, er der ikke noget i vejen for at blande både sin egen så- og priklejord, bare man husker, at såjord ikke må indeholde ret megen kvælstof, priklejorden kan have et lidt højere indhold, og kun pottejorden skal have et højt indhold af kvælstof.

Såning af drivhustomater

Vi er nu ved at være så langt henne i marts, at planter lige nøjagtig kan få lys nok i et sydvendt vindue, så de ikke bliver alt for lange og ranglede. Har man ikke sået chili, peber, artiskokker, auberginer og selleri endnu, er det på høje tid.

I løbet af denne uge er det også en god ide at få købt de sorter af drivhustomater, man har lyst til at dyrke i år. Der er mange tomatsorter at vælge imellem. Når man har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det en god ide også at dyrke de små søde cherrytomater, selv om de udbyttemæssigt giver lidt mindre. De aflange pastatomater er ikke så vandede og kan være ganske velegnede ikke kun til pastasovs, men også til at pynte smørrebrød med og i salatskålen. Endelig kan man også vælge sorter med andre farver end røde, f.eks. modne grønne tomater,, brune, gule eller stribede. Det er en god ide at bruge erfaringerne fra sidste år og dyrke nogle af de bedste sorter, men det også sjovt at vælge nye sorter og prøve dem. Tag en tur rundt på frøfirmaernes hjemmesider og se det store udvalg. Hvis du køber frøfaste sorter i stedet for F1 sorter, så kan du selv tage frø til næste år.

Når man skal købe tomatsorter til drivhuset, er det en god ide at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og derpå bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland.

Tomater til friland skal ikke sås før sidst i marts eller først i april – de kan jo først plantes ud sidst i maj eller først i juni.

Så selv eller bestil sommerblomster

Hvis man skal bruge mange sommerblomster til havens bede og har forhold til at forkultivere, så er der virkelig god økonomi heri, når man kan udnytte de mange frø i poserne. Nogle arter og sorter er billige at købe og nemme at forkultivere i drivhus. Andre er dyre i indkøb. Og andre igen kan være besværlige, især dem, der skal sås tidligt indenfor.

Hvis man kun skal bruge få planter af hver art eller sort til plantekasser, er det ofte lige så billigt at købe dem. Når man køber frø og sår selv, er der ofte flere muligheder end i maj måneds stativer med udplantningsplanter i det lokale supermarked. I planteskolerne er der dog ofte et større udvalg.

Man kan også bestille udplantningsplanter til senere levering hos firmaet Rybe Garden, som tilbyder denne mulighed. Her er der meget fint udvalg hvad sorter angår, men det kræver, at man bestiller i tide, hvis man vil være sikker på at kunne få det, man gerne vil have.

Albertines Have – tidligere Dæhnfeldt Garden

Leder du stadig i butikkerne efter havefrø, hvor der står – Dæhnfeldt på, så kan du godt spare dig anstrengelserne, for det gamle navn findes ikke mere på poserne. Dæhnfeldt Garden gik for halvandet år siden konkurs og blev overtaget af tidligere medarbejdere, som fortsatte linjen i frøsortimentet. Men de måtte starte med det nye navn Albertines Have. Det er hovedsageligt i planteskoler, at man kan finde firmaets mange sorter og få fornøjelsen af at vælge fra stativer med farvestrålende poser. På tlf. 70 123 100 kan man få oplyst nærmeste forhandler.

Her er du: Forsiden > 2008 > Havenyt uge 9, 2008

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider